For nylig blev jeg inspireret til at huske en historie fra sidste sommer, hvor jeg sammen med mine to unger var på camping ferie i Kroatien.
Min søn på 11 år, en af de viljestærke af slagsen, var overbevist om at han skulle styre slagets gang, og selvfølgelig var vi ikke helt enige omkring dette.
Det endte med en masse snak og diskussion, og jeg blev egentlig så træt af at skulle bruge vores ferie tid på at være uenige om alt mulig.
Noget tid før ferien havde jeg været på kursus og kurset handlet dybest set om at lære at håndtere sine tanker, og fordre de tanker der tjener en.

I den forbindelse kom den gamle indianer historie om de to ulve, på banen.

Kort fortalt, fortæller en gammel indianer høvding en historie om, at inde i os alle bor der to ulve, en sort og en hvid. Disse to ulve kæmper mod hinanden.
Den sorte ulv bære karakter træk som egoisme, begær, vrede, misundelse og selvmedlidenhed osv, og den hvide bære karaktertræk som glæde, rummelighed, ydmyghed osv.
Den gamle høvding bliver spurgt om, hvilken ulv der vinder, hvortil han svarer, at det gør den ulv vi fodrer mest.

På kurset fik vi alle sammen et lille armbånd knyttet af et sort og et hvidt læder bånd, som symbol på disse to ulves kamp inde i os.

Jeg besluttede at dele denne historie med min søn
Samtidig fik vi en snak om det her med at ville vinde i dialogen. Jeg sagde til min søn, at når du vinder og jeg taber, så har vi begge tabt.
Ej, det var han jo ikke enig med mig i, for han havde jo vundet krigen.
Ja, sagde jeg, men vi tabte begge freden. Vi har begge været vrede og frustrerede, og ingen af os nød at være i konflikten, plus at den adskiller os så vi ikke kan nyde vores tid sammen.
Det fik et eftertænksom udtryk frem på min søns ansigt. Han sad et øjeblik, hvorpå han svarede, at det kunne han godt forstå.

Resten af vores ferie gik med at vi indbyrdes havde forståelse for at vi begge holdt meget af at være sammen, og at vi meget bedre kunne nyde det når vi ikke blev optagede af at vinde krigen om at være rigtig eller forkert.

Åhh jo, vi røg da i nogle gange, men så huskede vi hinanden på hvilken ulv vi ville fodre, og så gik det meget lettere med at mødes over en løsning.
Ingen af os havde jo til hensigt at fodre den sorte ulv i os og miste freden.

Nå jeg nu kommer til at tænke på denne oplevelse igen, er det fordi jeg ofte møder dette med at vi vil vinde over hinanden i diskussioner, for at vi kan føle os mest rigtige, og at vi tit gør det, at vi som forsvar mod et angreb, bliver vrede, føler os forurettede og derfor angriber tilbage. Begge parter taber freden. Krigen er startet.

Byron Katie har et statement der siger at forsvar, er den første krigshandling

Ahh, vil de fleste nok tænke, det må da være den der angriber, der laver den første krigshandling.
Men tænk nu engang over det. Hvis du bliver angrebet, uden at du går i forsvar. Er der så reelt en krig ? Og er der en meget mere fredelig måde at håndtere et angreb på, end ved at angribe tilbage?
Jeg påstår at det er der.
Leg med tanken om at den andens angreb intet har med dig at gøre. Det rammer blot en gammel smerte knap i dig, der bliver aktiveret via din hukommelse, fra noget du før har oplevet. Lyn hurtig går du i forsvar, og angreb er for nogen jo det bedste forsvar, og så kører det i ring.
Hvad nu hvis, du kunne nå, lige at stoppe op, og håndtere et angreb anderledes. Hvad nu hvis du i stedet kom fra hjertet.

Hvad nu hvis du fik spurgt ind til den andens smerte?
Hvad nu hvis du fik sagt fra ved at risikere din sårbarhed, ved at blotte dit hjerte, og i stedet for at vise vrede, viste din smerte.
Hvad nu hvis du i stedet kiggede på din smerte knap, der blev aktiveret? Kunne du i stedet for at forsvare den, undersøge den og heale den.
Ville du mon nemmere nå den andens hjerte? og dermed sammen bevare freden?
Hvilken ulv vil du fodre?
For vi kan forsøge at vinde krigen, men vi mister freden i forsøget, og hvad er det så egentlig værd at vinde krigen, når den adskiller os fra dem vi holder af?

Der vil altid være nogen, som vi her og nu ikke kan nå med vores hjerter, som er fanget i at fodre deres sorte ulv. Men skal de afgøre hvilken ulv i dig, du skal fodre?
Nej vel?
Bliver du udfordret ud til kanten af dine grænser, så kan du stadig fodre din hvide ulv, ved at trække dig fra en drænende dialog. For ja, vi kan ikke ændre på hvilken ulv den anden skal fodre. Vi kan blot gøre et forsøg på at tale til den andens hvide ulv, og lykkedes det ikke, kan det være bedst at forlade scenen, så det kun er den ene der mister freden.

Tænk lidt over det. Når vi vinder krigen, taber vi freden…
Mærk efter, hvor vigtigt er det for dig at blive rigtig ved at gøre den anden forkert?

Kærligst Nicole

 

For nogle år siden måtte jeg kigge dybt ind i min penge historie. Jeg måtte undersøge mine issues om penge, min oplevelser af altid at mangler og være bagefter, og om at gå fra overlevelse til at leve.

Det vil jeg fortælle lidt mere om, men først vil jeg lige gøre et forsøg på at koble penge og følelsen af at have værdi sammen.

For hvad har penge med følelsen af at du føler dig værdifuld at gøre?

Den korte version er at penge i sig selv jo ingen værdi har overhovedet

Penge er stedfortræder for det, som vi tillægger værdi. Vi bruger penge som et system hvor vi giver og modtager værdi i form af ting og ydelser..
Rigtig mange mennesker har store issus som f.eks skam og frustration omkring penge, eller mangel på penge.

I min egen proces med at sige JA til mig selv og leve mere selvkærligt, blev jeg også nød til at undersøge min stress og frygt om penge.

Denne undersøgelse ændrede ganske betragteligt mit syn på penge, som jeg i den grad ikke regnede for andet end at være til besvær og et nødvendigt onde.

Min erfaring var at jeg altid brugte mere end jeg havde, og bagefter måtte
være ganske kreativ for at få det hele til at slå til.
På en eller anden måde fandt pengene dog altid vej til mig før eller senere, det slog aldrig fejl.
Så meget tillid havde jeg dog til loven om tiltrækning. Heldigvis…
Men i mig sad altid usikkerheden og tvivl. Jeg følte mig presset og stresset over at være i situationen, og jeg ventede og ventede, altid på hvornår de her penge så landede hos mig og hvordan.

Jeg blev træt af at leve sådan….

Jeg måtte erkende at der ikke var megen selv-kærlighed i, at udsætte mig selv for at vente, og føle stress og tvivl. En ting var mig selv, men mine børn fik alt for ofte et nej, når de ønskede sig noget, og jeg kreilede mig igennem hverdagen på bedste manér, for at undgå skyldfølelse og virke “normal” i andres øjne.
Bagte selv for at spare, vendte hver øre to gange for at få mest muligt for pengene. Det var hårdt og slidsomt. Det var skamfuldt at spørge min mor om hjælp igen og igen.

Det jeg også fandt ud af er, at kærligheden til mig selv faktisk kunne måles i mit penge flow….
OMG Skrev jeg virkelig det?
Ja, jeg skriver det lige igen. Kærlighed til mig selv kan måles i mit penge flow. Det kan måles i om der er balance på min bankkonto og hvor meget der ligger i min pung.

Jeg fik et chok

Jeg var egentlig ret overbevist om at jeg efterhånden følte temmelig stor kærlighed for mig selv.
Og det gjorde jeg da heldigvis også. Jeg fandt ud af, at turen nu blot var kommet til en ny side af mit liv.

Min økonomi var på tur….

Så jeg begyndte at læse, og tilmeldte mig kurser, hørte lydfiler, og snakkede med veninden om det hele.
Alt for at knække koden til at gå fra økonomisk overlevelse til økonomisk frihed.
Det holdt hårdt at måtte være tålmodig, vente på at mine erkendelser faldt på plads, kigge på mine overbevisninger og indre forhindringer.

Til syvende og sidst lærte jeg at kærlighed til mig selv, også kan måles i penge flow

Bare det at skrive ordene får mig stadig til at kunne huske den gamle modstand om penge i mig.
Den modstand der får universet til at sige, Nå, Nicole, du kan ikke lide penge? Så skal du da heller ikke belemres med dem. (Universet er jo et venlig og kærligt sted, det siger altid ja til mine ønsker 😉

Kærlighed til mig selv var også at værdsætte mig selv, at give mig selv værdi, også i form af penge og økonomi. Det var at tage 100% ansvar for min økonomiske situation, der var skabt af mit mindset der kun havde fokus på mangel.

Jeg havde nu 3 muligheder
1. Jeg kunne skære ned på mit forbrug, ved at fjerne det som tager min værdifølelse (eks. gæld)
2. Jeg kunne hæve min indtægt, ved at hæve min værdi følelse og ændre mit fokus fra mangel, til overskud.
3. Jeg kunne gøre begge dele på en gang.

Jeg har valgt nr 3

Så jeg spørger lige en gang til.
Er det nødvendig at give dig selv værdi?
Ja!! men ikke en værdi kroner og ører. Men en værdi der handler om, hvordan du vil behandle dig selv.
Det er sådan ganske enkelt fordi livet er dit spejl, og livet giver dig kun den værdi tilbage, som du selv sender ud.
Når du ikke kan se din egen værdi, får du heller ingen værdi retur. Verden er dit spejl af dit indre, af dit mindset og af dit fokus.

Hvis du ønsker at opleve overflod, er det derfor vigtigt at du tillægger dig selv værdi og skifter fokus.
Sæt pris på dig selv, for penge kommer til den der sætter pris på sig selv.

Lad os undersøge, hvordan man sætter pris på sig selv, og giver sig selv værdi

Jeg siger det igen og igen.

Sig JA til dig selv.

At elske dig selv, er at give dig selv værdi.
Jeg vil dog gøre et forsøg på at beskrive hvordan det kommer til udtryk i dit daglige liv. For det er jo ikke blot nok at sidde og meditere og tænke på at elske sig selv.
Det skal komme til udtryk i den ydre verden igennem dine handlinger.

Her får du en række eksempler:

  • Jeg ønsker at min familie skal tage mine grænser alvorligt. Start med at undersøge om du tager dine grænser alvorligt. Holder du på dem, eller giver du altid efter når presset bliver for meget?
  • Jeg ønsker at modtage anerkendelse af min chef, for det fagligt grundige arbejde jeg udfører. Begynd med at give dig selv anerkendelse og kredit for din omhyggelighed.
  • Jeg ønsker at min kæreste skal være loyal overfor mig. Start med at være loyal overfor dig selv og dine sandheder. Mærk efter i maven, hvad der sandt for dig. Din sandhed er din sandhed.
  • Jeg ønsker at min veninde er ærlig over for mig. Start med at være ærlig over for dig selv og andre. Sig ja når du mener ja og nej når du mener nej. Speak your truth but soothe your words with peace.

Do you get it? Siger du JA til dig selv?

Det starter alt sammen hos dig. Du skal være og leve dine indre værdier. Igennem dine handlinger kommerdine værdier til udtryk i det ydre.

Du skal også starte med at give dig selv først. For først når du har vand i dit glas, kan du give af det til andre. En der sørger for at få fyldt vand i sit eget glas, kan meget nemmere give af det til andre, end ham med det tomme glas. Ja?

Og når du modtager noget fra en anden, betaling for en værdi eller en ydelse du har givet, en gave, et kompliment osv, så sig tak, og tag det helt ind i hjertet. Dette er det ydre, der spejler din indre følelse af værdi. Universet der bekræfter din følelse af værdi. Luk op for at modtage, og giv dig selv lov til også at modtage igennem andre.

 

Ønsker du at læse en super fed bog om det her tema, så kan jeg inderligt anbefale dig at læse Kate Northrup´s bog der hedder Penge – En kærligheds historie.
Hun skriver levende og klart om hvordan vores relation til penge, afspejler vores relation til os selv. Og hun kommer med mange rigtig gode øvelser til mere selv-kærlighed.

 

Jeg håber du blev lidt inspireret til at undersøge en side af dig selv, som mange har modstand på at se på, og snakke om. Og som vi tit slet ikke kobler sammen med vores selvværd men mere med held.
Hvis du har en drøm om at blive knivskarp til at sige både JA til dig selv og til at opleve mere økonomisk frihed, så anbefaler jeg dig ud over at læse bogen,  at deltage på mit næste Lær at leve selvkærligt forløb. Her får du alle redskaberne til hvordan du kan skabe overskud både i hjertet og på kontoen.

Go for it, du har alt at vinde 🙂

kærligst Nicole