Jeg er i tvivl om jeg er ude eller inde i varmen hos ham

Det er en sætning der kan fylde en del i mine klienters tanker…

Hvorfor? 

Jo fordi det kan føles noget ubehageligt ikke at vide hvor man står.

 

Artikel: [Video]Er det svært at slippe håbet om ham, og jer to

 

Er hun ude eller inde i varmen hos ham… 

Og ja for dælen det er et ubehageligt sted at stå, når man selv er klar til et forhold med ham gutten.

Og så står man der og mærker at han ikke helt er klar til at sige ja tak til at være kærester.

Og samtidig siger han hverken ja eller nej, men inviterer alligevel til hygge og kontakt på beskeder, der kan strække sig over laaang tid.

 

 

Og hvad sker der så? 

Ja det afhænger lidt af det stå sted man har i forhold til sin selvkærlighed, grænser og standard.

Men er man en kvinde med tendens til at miste sig selv, og blive følelsesmæssig afhængig, ja så sætter man sig sikkert til at vente og håbe på at blive valgt til.

 

Artikel: Hun venter på hans kærlighed, men forgæves

 

Sådan en kvinde tør næsten ikke give udtryk for sin frustration, af frygt for at det vil jage ham væk.

Hun går forsigtig med dørene, og holder sin frustration over hans manglende tydelighed, for sig selv.

Hun drøfter det højst med veninden, men tør slet ikke sætte ord på over for ham.

For tænk hvis han syntes hun er besværlig, og for meget, og derfor vælger hende fra. Den følelse af at blive kasseret, er næsten ikke til at bære.

Måske har han ovenikøbet selv sagt at han lige skal have lidt tid, og så dur det jo ikke hun presser på,vel?

Og hvis hun alligevel forsigtig lufter sin frustration, og han så trækker sig, ja så fik hun sin mistanke bekræftet….

Nemlig at hun er for utålmodig og for krævende

 

 

Ja, den her kvinde tilpasser sig, underspiller sig, og begynder at please ham, i håb om, at hvis hun er sød, rummelig og giver plads, ja så falder han endelig for hende. 

Hun forsøger at bevise sit værd, ved at give meget af sig selv og tænker tanker ala dem her.

Hvad nu hvis jeg kommer til at ødelægge et potentielt godt forhold ved at være for hurtig og krævende? 

Og mens alt det her så står på, så lider hun under ikke at vide om hun er købt og solgt…

Så her er svaret: 
Inde i en Facebook gruppe hvor dette spørgsmål kom op skrev jeg nemlig dette her…. 

 

Er du i tvivl om du er ude eller inde, så er du ude…. 

For var du inde, var du jo ikke i tvivl…

Og noget helt andet er også, at når et forhold starter med så stort besvær, så lægger det ligesom grobunden for fremtiden, også hvis han skulle beslutte sig for at du er inde på et eller andet tidspunkt

For han har nu set at her er en kvinde der sætter ham først, og som villigt venter, rummer og lader sig nøje.

Og jeg ved ikke med dig, men den type mænd er mit liv for kort til.

 

Slut med nøjsomhed og lav standard…. 

Vejen til et lækkert forhold går via tydelighed, høj standard og klare grænser

Hvad siger du?

 

Klik her for at se hvordan jeg kan hjælpe dig