Indlæg af Nicole Albæk

,

Min mormor er mit forbillede

Jeg har været på café med min dejlige mormor. Hun fyldte for nyligt 90 år og vi aftalte at jeg inviterede hende ud. Min mormor er mit forbillede. Hendes liv har bestemt ikke altid været en dans på roser. Jeg ved at hun har haft sine kampe, og haft oplevelser, der kan få mange i […]

Hun føler sig fanget i et elendigt liv!!!

Endnu engang oplever hun at han lyver og forsøger at rede sit egen skind.

Hun oplever sig igen såret og svigtet og at hendes grænser er overskredet med flere km. 

Hun mærker vreden pumpe rundt i blodet. 

Hun mærker en stærk trang til en gang for alle at smække døren i til deres forhold og hun mærker at vrede ord trænger sig på. 

Dem har hun lyst til at råbe ud i ansigtet på ham. Hun har lyst til at såre ham…

Den der lille stemme…

Skat, jeg elsker dig,  siger han varmt og kærligt til mig…

Ahhh siger en lille bitte stemme inden i mig. 

Kan det nu passe? 

Er jeg værdig til det, gider nogen virkelig elske mig?

Det skete kun et split sekund efter at han havde udtalt ordene. Så hurtigt landede den her gamle rest af tvivl i mig.

Du får kun min kærlighed hvis du gør som jeg siger…

Du gør som jeg ønsker, ellers mister du min kærlighed og mærker min skuffelse, vrede og foragt.

Forestil dig at være et lille barn, der er afhængig af sine nære omsorgspersoner. 

Et barn der er afhængig af at forældre igen og igen fortæller hvor elsket barnet er, uanset rigtig og forkert adfærd. 

Som igen og igen tilbyder sin tid og nærvær for at udvikle et stærkt og sundt selvværd og føle sig ubetinget elsket og værdig at være sammen med.

Jeg ved det ikke….

Jeg ved det ikke
En sætning der virkelig opleves stærkt her hos mig for tiden.
Tænk ikke at vide…. det er noget uvant for mig, og det huer mig ikke at jeg ikke kan finde svar…

Så hvad gør jeg lige med det her, jeg ved det ikke?