
Jeg har selv været fuldstændig nedbrudt og knust i et forhold til en narcissist…
Mit hjerte var knust, mit selvværd ikke eksisterende og det eneste jeg følte var en hjælpeløs og fastlåst tilstand af håb om at han ville forandre sig.
Det skete aldrig….
Tværtimod. Som årene gik blev det hele værre og jeg var tilsidst kun en skygge af mit glade jeg, der løb rundt med en evig stor knude af frygt i brystet når jeg blev ghostet og ikke kunne få fat i ham.
Tanken om de andre kvinder skabte panik og angst i mig, og jeg fyldt med trang til at kontrollere hans gøren og laden, og fik viden om ham, som jeg aldrig forholdt mig til, og tog konsekvensen af
Det var en spiral der kørte ned og ned og endte med at jeg til sidst nåede min bund, hvor jeg blev samlet op af en venlig, ærlig og meget direkte sjæl, der for første gang nogensinde sagde disse ord til mig
Nicole, du er medafhængig
Jeg anede ikke hvad dette betød, men googlede det og der på nettet kunne jeg læse om mig selv og brød sammen
Og jeg fandt ud af en meget vigtig ting
Uanset om det blev ham og mig, så ville nissen altid flytte med, og blev det ikke ham, så ville jeg blot finde endnu sådan et menneske.
Det jeg forstod var at her var noget jeg kunne gøre. noget jeg havde kontrol over. Et menneske jeg kunne ændre.
Mig selv…
Jeg kunne gøre mit bedste for at elske mig selv og bygge mit selvværd og min selvrespekt op, så jeg med tiden blev et match til en sund mand.
Og det er præcis hvad jeg har gjort. I dag er jeg på 5 år kæreste med Lars og jeg elsker vores måde at være kæreste og hinandens bedste venner på.
Der er håb….