Noget af det sværeste er at rumme at du ikke forstår hvad der er sket dig

Mange, som i de fleste, føler et stort behov for at forstå en situation, før de kan acceptere det der er sket eller sker
Men det er ikke altid muligt.
Det er blandt andet derfor så mange søger en forklaring i om han er narcissist eller psykopat.
For så kan man ligesom give det en forklaring og et sted at placere skylden, og putte det der skete på den rette hylde.
Jeg selv elsker oplevelsen af at kunne regne alt ud, og vide besked. På den måde kan jeg give min oplevelse en mening og en betydning. Det er et meget naturligt ønske at have.
Det gav mig også  en følelse af kontrol, så jeg kunne tilpasse og justere min adfærd, så jeg kunne få mit behov for kærlighed, tryghed og anerkendelse mødt hos ham.

Men var det altid smart at være besat af at forstå alting?

Nej for pokker. Min evne til at forstå, blev misbrugt af mig, til at justere og tilpasse mig, så jeg slap for at forholde mig til virkelighede.

Helt ærligt, det var ikke altid særlig smart, at være god til at tilpasse sig på den måde.
Det koster integritet og grænser.

Måske kender du det?

Det her dilemma og virvar af følelser, sammen med den her store trang til at forstå
På den ene side så vil du gerne ud af det dysfunktionelle forhold du roder rundt i, og på den anden side så kan du slet ikke bære tanken om at han ikke er din.
Så når bruddet, eller tanker om et brud opstår, så starter der måske en kamp i dig for at forstå ham, hans gøren og laden og hvad der drev ham til at gøre som han gjorde.
Du analyserer, og konkluderer, og knokler rundt og rundt i dine tanker. 
  • Du ønsker måske at finde ud om om han mener det her brud seriøst
  • Du ønsker måske at finde ud af om du kunne have gjort noget anderledes for at bevare forholdet
  • Du ønsker at forstå om det var din eller hans skyld, at det gik som det gik.
  • Du ønsker at forstå hvorfor han gør som han gør
  • Du ønsker at forstå hvordan du kan påvirke ham i en anden og for dig bedre retning, så du slipper for at bryde med ham

Problemet med at ville forstå alting er at det giver oplevelsen af kontroltab, når du ikke får de svar du ønsker

Og lige som du tror at du forstår, sker der noget nyt, som du ikke forstår. 

Og den følelse af at miste kontrol og overblik, den trivedes de fleste ikke ret godt med. Heller ikke jeg.

I sin tid blev også jeg ramt af kontroltab, og jeg måtte til sidst lære at navigere i ikke at vide og ikke at forstå, og alligevel acceptere at tingene var som de var.

For her var en mand der konstant skiftede adfærd.
Så var han sød og virkelig imødekommende og rummelig. Sagde de rigtige ting og viste sine følelser.
Ugen efter var han kold og utilnærmelig, og i gang med sin telefon og afvisende.
En rigtig Mr. Jekyll / Mr. Hide
En der sagde en ting, men gjorde noget helt andet.
At forsøge at forstå den her mand var simpelthen umuligt
  • Hvad drev ham?
  • Hvad var hans hensigt?
  • hvad var hans følelser?
  • Hvad var skyld i at han var som han var?
  • Hvad var hans motiver?
  • Hvordan fik jeg ham til at blive den gode udgave og stabil?
  • Hvad skulle jeg gøre for at få ham til at være den jeg ville have og som ville have mig?
  • Hvad skulle der til for at jeg kunne få ham til at ville ændre sig?

Alle de her spørgsmål der kørte rundt og rundt i tankerne uden at give svar på noget som helst. Og hvis der endelig kom en fornuftig forklaring, så var den ikke noget værd ugen efter.

Alt det her med at forstå, blev for mig en sovepude og et fix, som fratog mig fra at handle på det jeg rent faktisk vidste, men som jeg gjorde som om ikke eksisterede

Hvis bare jeg kunne forstå, så jeg kunne tilpasse mig, så jeg kunne påvirke ham, og dermed resultatet af vores forhold.
Hvis bare…

Og så en dag….

Ja, så en dag, gik det op for mig, at min trang til at ville forstå og analysere alting, var min store sabotør.
At måske var det nu på tide at finde ro i IKKE at kunne forstå alting, og tage sig af det jeg rent faktisk forstod, men ikke ville acceptere, fordi det ikke matchede min agenda.
Det kom der dette blogindlæg ud af 
Måske skulle jeg finde ro i den viden jeg havde om at en spade var en spade og ikke en skovl?
Og uanset hvor meget jeg forstod og analyserede, så blev den her spade ved med at være en spade, og have det godt med at være en spade, til lige med. (Ellers ville han jo ændre det)
  • At give slip på at kontrollere det umulige
  • At acceptere og anerkende det jeg vidste, men ikke kunne lide jeg vidste
  • At stoppe med at ville forstå, for at kunne tilpasse min adfærd, så jeg ikke skulle tage ansvar og handle
  • At acceptere at alting ikke skulle forstås før jeg kunne acceptere
  • At stole på at de svar jeg skulle have ville lande hos mig, når jeg var klar

Jeg gav slip, for at få fat, og jeg lod spaden være en spade og forholdt mig til et langt bedre spørgsmål i stedet for.

Og hvis du har det med at forstå, lige som jeg havde det?
Så er mit råd at prøve at slippe, og anerkende at der er noget du lige nu ikke forstår og ved, men at der også er noget du forstår og ved som du ikke vil tage ejerskab af.
Der er andre spørgsmål der er langt bedre at stille sig selv, og det starter sjældent med hvorfor, og handler ikke om ham.
I mit tilfælde var det det her spørgsmål. 

Kan den her spade egentlig give mig det, jeg ønsker at få fra en skovl? 

Er det ikke lidt som at forsøge at lave en fugl om til en fisk?

Er det ikke langt mere interessant at se på hvem du selv vil være og hvordan du bliver det? 

Den her snak, plus mange andre meget dybe og udviklende snakke om livet, universets love, kærlighed, udvikling og parforhold, har vi inde i KvindeKlubben

Vi er et lille forum, hvor der er plads til dig.
Hvor du kan få hjælp, sparring, udvikling og støtte til at “forstå” dig selv, din proces og de mekanismer der er i at være en kvinde der elsker for meget.
Det er ikke bare endnu et brokke forum, hvor du vil opleve at den ene efter den anden brokker sig over deres partner.
Nej, KvindeKlubben giver dig luft til at sætte ord på din frustration, men de svar du modtager vil altid være en hjælp til, hvordan du kan få kontrol over dit liv igen.
Det har ikke hjulpet nogen at få bekræftet i en evighed, hvor dumt et svin han er.
Nej det der hjælper er at få værktøjet til at ændre den situation du er i
Og det får du i KvindeKlubben. 

Jeg lukker døren til nye medlemmer igen d. 4. september. Indtil da er du hjertelig velkommen til at Join Us og blive en del af et selvkærligt forum, der vil tage ansvar og kontrol for egen lykke og liv

Klik her for at få mere info om alt det du får som medlem af Kvindeklubben

Lidt fakta om KvindeKlubben:

  • Adgang til lille privat Facebook forum til debat, sparring og udvikling
  • Månedlig online undervisning i at forstå selvkærlighed, de menneskelige mekanismer og universelle love
  • En personlig Simplero konto der giver dig adgang til interview og undervisning arkiv
  • 24/7 Sparring med mig og de andre medlemmer
  • Inspiration og håb via de andre der deler deres fremgang
  • Medlems rabat på 1:1 sessioner
  • En lav månedlig pris på 97,- kr. (Det svarer til 3,25 kr pr. dag for at få adgang til selvudvikling og hjælp)

Jeg er i tvivl om jeg er ude eller inde i varmen hos ham

Det er en sætning der lige nu drøftes inde i KvindeKlubben. 

Hvorfor? 

Jo fordi nogen af medlemmerne er mega optaget af dette spørgsmål:

Er jeg ude eller inde i varmen hos ham… 

Og for dælen det er et ubehageligt sted at stå, når man selv er klar til et forhold med ham gutten.

Og så står man der og mærker at han ikke helt er klar til at sige ja tak, du skal da så meget være min kæreste.

Og samtidig siger han hver nej eller ja, men inviterer alligevl til hyggeri og kontakt på beskeder, der kan strække sig over laaang tid.

Og hvad sker der så? 

Ja det afhænger lidt af det stå sted man har i forhold til sin selvkærlighed, grænser og standard.

Men er man en kvinde med tendens til at elske for meget, og blive følelsesmæssig afhængig, ja så sætter man sig sikkert til at vente og håbe på at blive valgt til.

Sådan en kvinde tør næsten ikke give udtryk for sin frustration, af frygt for at det vil jage ham væk.

Hun går forsigtig med dørene, og holder sin frustration over hans manglende tydelighed, for sig selv.

Hun drøfter det højst med veninden, men tør slet ikke sætte ord på over for ham.

For tænk hvis han syntes hun er besværlig, og for meget, og derfor vælger hende fra. Den følelse af at blive kasseret, er næsten ikke til at bære.

Måske har han ovenikøbet selv sagt at han lige skal have lidt tid, og så dur det jo ikke hun presser på,vel?

Og hvis hun alligevel forsigtig lufter sin frustration, og han så trækker sig, ja så fik hun sin mistanke bekræftet….

Nemlig at hun er for utålmodig og for krævende

Ja, den her kvinde tilpasser sig, underspiller sig, og begynder at please ham, i håb om, at hvis hun er sød, rummelig og giver plads, ja så falder han endelig for hende. 

Hun forsøger at bevise sit værd, ved at give meget af sig selv og tænker tanker ala dem her.

Hvad nu hvis jeg kommer til at ødelægge et potentielt godt forhold ved at være for hurtig og krævende? 

Og mens alt det her så står på, så lider hun under ikke at vide om hun er købt og solgt…

Så her er svaret: 
Inde i KvindeKlubben skrev jeg nemlig dette her…. 

Er du i tvivl om du er ude eller inde, så er du ude…. 

For var du inde, var du jo ikke i tvivl…

Og noget helt andet er også, at når et forhold starter med så stort besvær, så lægger det ligesom grobunden for fremtiden, også hvis han skulle beslutte sig for at du er inde på et eller andet tidspunkt

For han har nu set at her er en kvinde der sætter ham først, og som villigt venter, rummer og lader sig nøje.

Og jeg ved ikke med dig, men den type mænd er mit liv for kort til.

Slut med nøjsomhed og lav standard…. 

Vejen til et lækkert forhold går via tydelighed, høj standard og klare grænser

Hvad siger du?

 

Klik her for at se hvordan jeg kan hjælpe dig

 

Jeg savner ham

Mine tanker kværner om ham og mit håb lever.

Åhh hvor ville jeg ønske at han ville forandre sig til at være den han udgav sig for at være i starten.

Hun sidder overfor mig og fortæller….

Det er noget tid siden de gik hver til sit… men stadig hænger hun fast i håbet…..

Håbet om at han vender tilbage.

Tiden går og jævnligt dumper der en besked ind fra ham, der får hendes hjerte til at hoppe.

Hun er ikke helt glemt…

Mere håb…

Med tiden forvandler det her håb sig til pinefuld smerte hver gang han lader høre fra sig.

Når jeg spørger hvorfor hun ikke slutter med kontakten endeligt, får jeg dette svar:

Nej, jeg kan ikke få mig selv til at slette og blokere ham.

Sådan er jeg ikke… 

Okay….

og derfor står døren til hendes liv fortsat på vid gab…

Træd blot indenfor og hold mig varm og klar i tilfælde af at du pludselig ser lyset og vil have mig tilbage… Jeg venter…

Åhh ja jeg ved det. Sarkasme…

Jeg kan ikke lade være… og jeg må godt…

For jeg har selv gjort det

Holdt døren på klem for ham i årevis

Jeg var ikke villig til at lukke den i, låse og smide nøglen væk.

For HVAD NU HVIS…. 

  • Hvad nu hvis min drøm om at han forandrede sig blev virkelig?
  • Hvad nu hvis han fandt en anden at give alt det jeg fik i starten?
  • Hvad nu hvis han indså at jeg var hans eneste ene?

Åhh jeg ville ikke lukke døren…

Nej jeg turde ikke gå glip af muligheden for at et mirakel indtraf. Jeg kunne simpelthen ikke slippe håbet.

Men ak ohhh ve…

Jeg mistede flere år på HVAD NU HVIS…

  • Jeg gik glip af så meget mens jeg ventede og håbede…
  • Jeg mistede 1000 vis af øjeblikke med nærvær sammen med min børn, fordi vores samvær blev brugt på at jeg stirrede på min tlf og havde mine tanker alle andre steder.
  • Jeg mistede evnen til nærvær, og måtte bruge år på at genoptræne min evne til at være i og nyde nuet
  • Jeg mistede tilliden til mig selv, fordi jeg ikke kun holde på mine grænser og passe på mig
  • Jeg mistede mig selv fordi jeg fandt på nye måder at lyve for mig selv på så jeg ikke skulle forholde mig til realiteten

Hvad jeg dengang lige så stille opdagede var at jeg på et eller andet tidspunkt blev nød til at lukke døren til ham, hvis mit liv ikke skulle gå i stå og stå i stampe

Jeg måtte simpelthen turde erkende sandheden om ham og mig selv, for mig selv…

Sandheden om at han ALDRIG ville forandre sig…

WHAT YOU SEE IS WHAT YOU GET

Jeg måtte se sandheden i øjnene om at jeg udsatte at lukke døren, fordi jeg var bange for at mærke mine følelser, og at alt min dansen om den varme grød stjal min tid og mit liv, som kunne bruges på at være lykkelig for alt det gode der var i det og opleve ægte kærlighed.

Og jeg måtte derfor gøre hvad jeg kunne for at forandre mig selv så jeg kunne blive fri af ham.

Det der kan jeg ikke… hører jeg tit…

  • Jeg ved hvor svært det er når alt i dig skriger efter ham
  • Jeg ved hvor stærk følelsen af at høre sammen føles
  • Jeg ved hvor skræmmende det er at lukke døren til ham så du ikke kan mærke hvor du har ham
  • Jeg ved hvor smertefuld tanken om ham med en anden er
  • Jeg ved hvor skræmmende det er at slippe kontrollen når du skaber distance og ikke længere kan følge med og fornemme hvor han er i forhold til dig

JEG VED DET

Hvad jeg også ved, er at du er nød til at give slip for at få fat

Det betyder at du må ud hvor du mister fodfæste for at slippe fri at din håbløse deroute inde i den endeløse rundkørsel af ulykkelig kærlighed du holder dig selv fanget i.

Du må turde mærke dine følelser…

Bare et lille step ud af din comfortzone kan skabe stor forandring….

Og det jeg ved er at du bør have nogen at dele din frygt og usikkerhed med når du står i ukendt land.

  • Nogen du kan læne dig opad når panikken rammer dig og du får trang til at tage kontrol og hoppe ind i rundkørslen igen…
  • Nogen der kan trøste dig når sorgen og en brast drøm, rammer dig for fuld styrke midt i mellemgulvet
  • Nogen der kan heppe på dig, når du mister troen på at du er god nok som du er…
  • Nogen der forstår dig uden en masse ord… De ved med det samme hvad du taler om

Jeg ved at vi hver især slipper når vi er klar…

Derfor går det Selvkærlige arbejde ud på at blive klar ved at bygge et stærkt selvkærligt fundament… og have mennesker omkring sig der støtter den proces.

 

 

Vil du gifte dig med mig? 

Der på knæ lå han foran mig….

Og jeg udbrød et tårevæddet ja.

Min mor og vores børn var tilstede og jeg var i himlen. Min drøm gik i opfyldelse..


Endelig…. 

Nu måtte alting blive godt.

Det havde været et par hårde år med druk, men i det sidste år havde han været ædru.

Datoen blev fundet 

Og midt i januar kører jeg sammen med min mor ud for at se på brudekjole….
Jeg fik købt den sødeste og mest enkle kjole.
Det var en vidunderlig dag, og jeg gik på lyserøde skyer.


Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde min hund Mia…

Så jeg ledte alle steder.
Min kæreste sagde han ikke havde set hende.
Han havde været i sit værksted og kort været afsted for at hente en bil trailer.


Jeg gik bekymret i seng uden at finde min hund og stod tidligt op næste morgen for at ringe til politiet igen.

Jo nogen havde da fundet en collie, men det var jo et stykke vej fra mig. ca 30 km.

Men jeg meddelte min praktikplads hvor jeg var sosu ass elev, at jeg mødte ind senere og kørte ud for at se om det var min Mia.


Det var  min Mia…. !!

Så begyndte tankerne at kværne.

Jeg forsøgte at forstå hvordan min trofaste 7 årige hund kunne være havnet helt derude på bøhlandet og oveni købet krydse motorvejen for at gøre det.

Og der var desværre kun en mulighed…

Se, han kunne ikke lide hende…. eller noget andet dyr med pels….

Hun havde for meget pels og var en kilde til irritation for ham.

Han havde hentet den trailer ude i det område hvor hun blev fundet og der var kun en mulig konklusion.

Han havde sat hende af derude og var kørt fra hende

Sandheden landede i mig og mit hjerte knugede sig sammen.

Mens jeg var ved at prøve brudekjole til vores bryllup, kørte han min elskede hund væk…..


Det føltes som en syngende lussing der midt i mit ansigt, samtidig med at jeg fik en mavepuster der tog al luft fra mig.
Mit hjerte knugede sig sammen.
Og samtidig sad jeg og sagde igen og igen “Det kan bare ikke passe. Det må bare ikke passe. Nej nej nej”

Åhh gud, kan du mon forestille dig hvor fortvivlet jeg blev? 

Nu kunne jeg jo ikke gifte mig med ham…. Ikke når han havde gjort sådan noget…

Der gik få dage hvor jeg intet sagde og så indrømmede han af sig selv at det var ham. Hans eneste forklaring var at han syntes den havde godt af en gå tur.

Men jeg vidste at han havde fortrudt sit frieri, og dette var en måde at sabotere det på.
Han blev nød til at indrømme at det var ham, for at få mig til at trække mig.
Så det på den måde blev mit ansvar og mit valg at brylluppet ikke blev til noget

2 måneder efter var jeg flyttet med børnene og Mia i lejlighed… og han kunne nu starte sit dobbelt liv med alkohol og kvinder.

Så raffineret iscenesat var det desværre – Men jeg kunne ikke se det

Kjolen var købt og syet om, så der var ingen mulighed for at fortryde

Jeg glemmer aldrig den dag jeg gik igennem gågaden med kjoleposen på armen, velvidende at jeg aldrig skulle bruge denne kjole. 

Den hang i mit skab som et hvidt spøgelse i 4 år. En påmindelse om et svigt og en afvisning, der sagde ” Jeg vil ikke have dig alligevel”

Jeg forsøgte at sælge den, men det lykkedes først i 2008.

Og samtidig gik jeg i al den tid med et håb om at den måske en dag alligevel skulle bruges…

Det blev den, men ikke af mig…



Selvom om jeg flyttede fra ham, kunne jeg ikke forlade ham.

For jeg var så følelsesmæssig afhængig af ham, og der gik yderligere næsten 8 år før jeg fik sat den ultimativ sidste streg i sandet.

Jeg håbede og håbede og håbede på at han ville ændre sig.

Men det blev faktisk værre endnu…

8 pinefulde år med flere svigt af mig selv og svigt fra ham, og endnu værre, svigt af mine børn.

8 år med flere grimme oplevelser, utroskab, druk og episoder, som fik folk til at sige ” Nicole, hvornår har du fået nok”

8 år hvor jeg håbede og krampagtigt hold fast i at undskylde ham


Jeg er fri i dag og lever lykkeligt sammen med Lars på 5. år  

Men det tog mig lang tid at nå hertil.

Min familie stod på sidelinjen i alle årene og forstod intet af hvad der foregik. Det var jo så åbenlyst et dårligt fungerende forhold…

Hvorfor gav jeg ikke slip? 
Jeg spurgte mig selv dette spørgsmål utallige gange.

Men sådan er afhængighed…

Den har sin egen logik

Man bliver ved, tiltrods for at det skader en…

Mad, alkohol, stoffer, kærlighed…

Der er ingen forskel….

Jeg fik hjælp til at give slip….

Jeg fandt en vej, men gjorde det ikke alene…

Det kostede samtaler og snakke.

Jeg har grædt Tårer og følt sorg over en tabt drøm..

Men jeg måtte blive ved med at tro på at det var smerten værd.

At der på den modsatte side af afhængighed stod frihed på døren.

Friheden til at være nok i mig selv

Frihed til at træffe valg baseret på kærlighed og ikke afhængighed og frygt.

Og heldigvis var det præcis hvad der gjorde.

Midlet mod afhængighed hedder selvkærlighed….

Klik her for at se hvordan jeg kan hjælpe dig ud af et giftigt forhold

Lad ikke følelsesmæssig afhængighed styre mere af dit liv og stjæle din kostbare tid og dit liv. 

Vær med på holdet af os stærke kvinder der elsker os selv et skridt af gangen, så der kan blive plads til et sundt nærende parforhold med en god mand.

Læs den triste historie

Kvinde falder for en mand….

Han er gift men hun kan ikke lade være.

Hun ved godt at det er forkert af hende og hun kæmper med sine egne værdier.  Hun er bare draget af ham. Han får de vildeste intense følelser frem i hende.

Det gør det nemmere for hende når han fortæller om sin stride kone og deler sine frustrationer med hende.

Så kan hun lige som godt forsvare lidt at  være sammen med en anden kvindes mand.

Sammen med ham føler hun sig så vigtig og betydningsfuld

Hun føler at han har brug for hende fordi de snakker så godt om ham og hans problemer derhjemme.

Han lytter til hende… 

Godt nok syntes hun det er lidt træls at snakken mest går på ham og hans sure kone, men det at hun føler at der er brug for hende, opvejer dette.

Hun ville ønske at han kun var hendes.

Som tiden går mærker hun trang til at se ham ham hver dag, gå i seng sammen om aftenen, gøre ting sammen som par osv.

Han siger da også at han vil skilles, men der sker ingen ting

1 år går
2 år går
3 år går

Hun er ved at være træt af at høre på hans brok over konen og hans tomme løfter

Hun ville ønske hun kunne slippe ham.

Hun har prøvet nogle gange, men tomheden i hende fik hende til at tage kontakt igen.

Hun ved godt at hans ord og løfter bare er tomme ord og løfter, men hun kan ikke slippe ham…

I de korte perioder de har brudt med hinanden har hun følt sig så tom og bange. Alle hendes tanker har kværnet om ham.

Hun forsøger igen og igen at regne ud hvordan hun får ham til at holde sine løfter.

Tanken om ham og konen piner hende mere og mere. Hun kan slet ikke være i det…

Hun elsker ham, og føler hun bliver kvalt når de ikke ses

Og når de ses bliver hun frustreret over at han kun vil give så lidt af sig selv.

Så lidt nærvær. Så lidt interesse for hende og hvad hun har brug for, føler og ønsker.

Han ser det nærmest ikke.

Han lufter blot sine egne frustrationer og ellers har de sex.

Sætter hun spørgsmålstegn ved ham eller stiller krav bliver hun afvist med kulde eller et modangreb med bebrejdelser og kritik

Så det er hun stoppet med af frygt for at miste ham

Hun ville bare ønske at hun kunne slippe ham 

Hun hader sin kærlighed til ham. Er så træt af den.

Bare den ville forsvinde og gå væk…

Føler sig så fanget og elendig til mode…

Hun har ingen at tale med for hun lever et hemmeligt liv, i et hemmeligt forhold

Kun få kender sandheden og de er slidt op af hendes frustrationer.

Tanken om andres dom skræmmer hende.

***

Jeg beskriver en tænkt historie, ud fra de mange mange samtaler jeg har haft med kvinder, der sad fast i et on/off forhold, var i en affære, eller et smertefuldt parforhold og som ikke kun slippe det.

Det hun tror er kærlighed, og som hun tror holder hende fanget er IKKE kærlighed.

Det er følelsesmæssig afhængighed. 

Føj det er et grimt ord…. følelsesmæssig afhængighed

Når hun kun føler sig levende, vigtig og betydningsfuld i hans nærvær, tyder det på at hun er afhængig følelsesmæssigt af ham

Når hun 100 gange i timen tjekker sin tlf for den sms om at nu kan de ses og hun tilsidesætter andre mulige planer for at holde en plads fri til ham i tilfælde af at han liige får tid til hende, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Når tiden uden  ham føles tom og trist med eneste tanke om at bare de snart ses, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Når tiden går uden at hun får sagt fra overfor de brudte løfter, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Og damn det gør ondt at være der hvor tankerne dagen lang kværner om at finde en løsning uden at finde vejen ud af rundkørslen, fordi de oplagte valg føles for skræmmende…

Ja følelsesmæssig afhængighed er en bitch

Der findes også kun en vej ud af den rundkørsel.

Den er skræmmende i starten. Men der er ingen vej uden om, og det bliver heldigvis meget sjovere

Vejen hedder Selvkærlighed

For når man er i stand til at forveksle følelsesmæssig afhængighed med kærlighed er det fordi, man ikke ved hvad kærlighed er.

Den kan kun opleves via den kærlighed der stråler inde fra og ud.

Du er nød til at elske dig selv og skabe en sund og nærende relation til dig selv først.

Du er nød til at kende dine ønsker, grænser og behov og stå ved dem så du ikke lader dig nøje med smuler af en mands tid til dig på hans præmis

Der skal være et fundament af din egen kærlighed til dig selv, for at du ikke bliver needie efter at få din tomme kærlighedsbeholder fyldt op af en anden. 

Jeg fik bugt med min “bitch”

Det tager tid, og er ikke gjort på få dage.

Nej det kræver din tid, din opmærksomhed og din vedholdenhed…

 

Se her hvordan du kan komme i gang med din selvkærlige proces

 

 

Et tip til der der søger efter en kæreste, og som alt for tit har prøvet at ende med den forkerte…

Dette er hvad de 2 spørgsmål betyder:

Først må du beslutte hvad dit liv skal indeholde og hvordan det skal leves for at du kan stå ved enden og tænke ” Det her gjorde jeg sgu godt”

Spørg dig selv:

    • Hvordan skal dit parforhold være for at du trivedes og føler dig glad i det?
    • Hvordan vil du behandles af andre mennesker?
    • Hvilke værdier er de vigtigste for dig?
    • Hvad vil du lave?
    • Hvor vil du bo?
  • OSV…

Og først når den beslutning er truffet og du begynder at leve dette, kan det næste spørgsmål stilles.

 

Hvem har samme værdier og samme mål, som mig?

Lad os følges ad og gå vejen sammen…

Jeg forlader dig med disse ord. Tænk godt og grundig over dem. De kan ændre dit liv og dine relationer

 

Kærligst

Klik her hvis du er en kvinde der syntes kærlighed er noget bøvl 

Ganske mange af mine 1:1 samtaler har handlet om at slippe ud af en smertefuld følelsesmæssig symbiose med en anden og i stedet for, stå på sine egne 2 ben.

Jeg kalder det at være enestående.

Jeg syntes tanken, om at være enestående, er vidunderlig og smuk og også skræmmende på en gang.

Jeg hørte selv ordet andvendt på denne her måde, da jeg i sin tid gik i terapi hos Thorkild… 

En ældre bedstefaderlig herre, der nænsom forsøgte at få mig til at  skifte fokus fra min daværende kæreste som jeg helt ind i marven, følte mig forbundet til, og til at se hvor enestående jeg var, også selvom jeg gav slip på min x.

Jeg havde jo ofte hørt om andre, der blev omtalt med anerkendelse, når de har udført en enestående indsats, og derfor betød det at være enestående for mig, at man er unik og speciel, og at man er noget helt særligt.

Hos Thorkild lærte jeg at ordet betød at jeg stod ene og sikkert på mine ben, og at det var lige med at være fri og uafhængig…

Jeg elskede denne vinkel på ordet, og tog det til mig med det samme.

Omvendt skræmte ordet også en smule, for betød det så, at jeg var helt alene?

For jeg følte mig jo så forbundet, og tanken om at slippe skræmte næsten livet af mig.

Jeg vidste bare at jeg ikke kunne slippe…

Thorkild gav mig en del af svaret:  

Både ja og nej…

Det er et grundvilkår at du er alene. Men du er her alene sammen med nogen.

Så langt så godt...  

Jeg kom jo hos Thorkild fordi jeg sad fast i en følelsemæssig symbiose, og ikke vidste hvordan jeg skulle slippe ud af den, og blive fri.
Men jeg søgte hjælp alle steder, for selvom jeg ikke kunne slippe, ønskede jeg stadig at føle mig fri…

Og via en anden af mine store helte, Neale Donald Walsch, lærte jeg dette:

Du er alene sammen med nogen, og det det er dem du har omkring dig, du skal vælge med omhu.

Det er dem du har omkring dig der skal være med til at løfte dig, så du altid mærker at du er enestående.
De skal løfte dig især på de dage hvor du ikke selv kan mærke følelsen af at du er enestående inde fra dig selv.

Og det kan kun andre der også er enestående…

Og du kan finde de personer, ved at stille disse 2 helt enkle spørgsmål:

  1. Hvor vil jeg hen med mit liv?
  2. Hvem vil følges med mig?

Stil dem i præcis den rækkefølge…

Det kan være fatalt at vende de 2 spørgsmål om, og stille dem i omvendt rækkefølge

Ikke desto mindre er det hvad jeg selv har gjort dengang og hvad jeg ser andre gøre, med de samme skræmmende og smertefulde konsekvenser, som jeg selv oplevede.

Nemlig en følelse af at være mere forbundet til et andet menneske, end til mig selv.

En følelse af at have forladt sig selv, og have lagt hele sit håb og sin drøm ind i et følelsesmæssigt symbiotisk forhold, hvor ingen af parterne var i stand til at stå alene, og begge kæmpede for at holde hovedet over vandet, ved at stå oven på den anden.

I et forhold uden ægte nærhed og med en falsk følelse af at høre sammen, og med frygt for at blive forladt igen og igen, og hvor de fleste vågne tanke gik med at regne ud hvordan det kunne lykkedes for os.

Følelsen af at høre sammen, fik mig til at gå tilbage, og prøve igen og igen, ved at gøre det samme som jeg altid gjorde.

Og hver gang med fuldstændig det samme resultat….

SMERTE – SORG – AFMAGT – VREDE – ANGST – UTRYGHED…..

Men kun indtil den dag, hvor jeg vendte de to spørgsmål om, i den rette rækkefølge…

Så disse 2 spørgsmål var en kærkommen øjenåbner for mig…




Dette er hvad de betyder:

Først må du beslutte hvad dit liv skal indeholde og hvordan det skal leves for at du kan stå ved enden og tænke ” Det her gjorde jeg sgu godt”

Spørg dig selv:

    • Hvordan skal dit parforhold være for at du trivedes og føler dig glad i det?
    • Hvordan vil du behandles af andre mennesker?
    • Hvilke værdier er de vigtigste for dig?
    • Hvad vil du lave?
    • Hvor vil du bo?
  • OSV…

Og først når den beslutning er truffet og du begynder at leve dette, kan det næste spørgsmål stilles.

Hvem har samme værdier og samme mål, som mig?

Lad os følges ad og være enestående sammen…

Jeg forlader dig med disse ord. Tænk godt og grundig over dem. De kan ændre dit liv…

Kærligst

 Har du mod på at bryde med dine hjertesorger en gang for alle?

 

 

? Scroll ned hvis du ønsker at gå direkte til videoen med Hanne 

 

Det første Hanne sagde til mig var:

Jeg har brug for din hjælp men du må ikke sige jeg skal slippe ham….

Ok sagde jeg.

Lad os starte et helt andet sted så.

Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi det andet ligge. 

Og det gjorde vi så…

Det der sker er følgende:

Hanne får undervej øje på, hvordan hun behandler sig selv, ved at vente, nøjes og springe på tilbuddet fra ham, i det øjeblik det opstår.

Og det bryder hun sig bestemt ikke om…

Det betyder nemlig også at hun kan se hvor ringe hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.

Ok, så. 

 

Hanne ser (k)ærligt på sig selv nu..

Og resultatet er at hun på få uger, bliver opmærksom på, at det her kan hun sørme gøre noget ved.

Hun kan 100% forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt.

Hun har et valg…

Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, går det op for hende at hun faktisk slipper, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begynder at gøre det der giver hende glæde.

Hun begynder faktisk at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.

Hanne siger så – ” Nicole, jeg ved ikke hvad du har gjort, men det virker. Jeg føler mig mere tro overfor mig selv, og jeg ved nu at jeg aldrig vil gå på kompromis med mig selv igen”

 

 

PS. I dag bor hun sammen med sin nye fantastiske kæreste, og nyder kærligheden

 

 

Jeg elsker ham virkelig…

Jeg elsker alt det han giver mig.

Han får mig til at føle mig som noget helt særligt

Jeg kan ikke slippe ham

Hun ser på mig, og jeg kan se at hun forsøger at overbevise mig om, at det virkelig er kærlighed hun føler for ham…

Glemt er at han har stalket hende og behandlet hende psykisk voldeligt, hver gang hun forsøgte at gå fra ham.

 

Det er mit job at se igennem mønstrene og genkende hvornår det er afhængighed eller kærlighed

Og jeg må jo nok tilstå, at rigtig mange, der søger min hjælp, søger den, fordi de har et problem med afhængighed i en eller anden grad, i deres kærlighedsliv, men de ved det ikke.

Problemet handler for det meste ikke, om det de får hos deres kæreste

Nej…

 

 

Problemet handler om det de ikke får:

  • Det handler om den frustration de føler når han holder sine søde ord og handlinger tilbage
  • Det handler om når der mangler respekt for hendes grænser og ønsker
  • Det handler om, når beskeden på tlf. ikke er lige så varm og krydret med små røde hjerter, som den plejer
  • Det handler om den varme berøring der ikke er nok af
  • Det handler om, når han pludselig går fra lidenskabelig varme, til at blive kold og lukket
  • Det handler om at føle sig overset og ikke hørt

Når han stopper med at få hende til at føle sig som det vigtigste menneske i sit liv, starter der nemlig noget andet…

Trangen efter at blive set, hørt, og betyde noget for ham igen, går i gang…

 

Jeg stopper lige op, for der er noget grundlæggende jeg gerne vil dele med dig, inden jeg går videre

Alle mennesker, hver og en af os, har behov for at betyde noget, føle sig unik og som noget helt særligt.

Det er et af de 6 grundlæggende behov

Når vi føler vi betyder noget i kraft af den vi er, føler vi os trygge.

Tryghed er også et helt grundlæggende behov, som vi alle har.

Lige som et behov for Kærlighed og samhørighed er det.

Behovene er naturlige og vi har dem alle.

Men…

Det er måden vi møder disse behov på, der kan afgøre om vi føler os lykkelige, eller om vi konstant er på jagt efter at få dem mødt.

Sådan her møder rigtig mange kvinder med problemer i deres kærligheds liv, deres behov for at føle sig betydningfulde:

  • For nogen kvinder betyder det flirt, og aktiviter på datingsites, for altid at have en fyr i deres liv der bekræfter og får dem til at føle sig betydningsfulde, unik og særlig. Nogen gange foregår det selvom man er i et forhold.
  • Nogen kvinder finder altid en mand der er i et forhold i forvejen. For når han er utro og svigter sin kæreste  for at være sammen med hende, må hun virkelig være noget særlig.
  • For andre betyder det et on/off forhold i årevis, fordi jagten kostant indebærer en afvisning, der også medfører en ny periode, hvor hun igen føler sig som noget særligt, fordi han altid vender tilbage.
  • For andre igen, betyder det, at de prøver at kontrollere deres kærestes adfærd og følelser, ved at underspiller og please, for ikke at vække hans vrede og blive afvist, eller hun bebrejder og kritiserer, for at få ham til at forstå hvor forkert han behandler hende, og ændrer sig for hendes skyld.

Der findes et hav af variationer for hvordan vi møder vores behov for at betyde noget særligt.

Nogen af dem er mere sunde end andre, for vores følelse af værdighed og selvværd.

“Som 21 årig var min foretrukne scene, dansegulvet, hvor jeg dansede sensuelt og frækt for at få fyrenes opmærksomhed og beundring.
Det gik på princippet -Nok se, men ikke røre-, for jeg ville kun beundres, ikke involveres”

Der hersker en udbredt misforståelse af, at det at betyde noget, og være noget særligt, er det samme som kærlighed og samhørighed.

Men se så lige her…

Kærlighed og samhørighed, handler om det vi har til fælles, og det vi kan give til os selv og andre.

Anerkendelse, betydningsfuld, og det at være noget særligt, handler om det der adskiller mig fra andre.

Ellers kan jeg jo ikke føle mig unik og særlig
Det handler om, hvad jeg kan få af mig selv og andre.

Igen, begge behov er fuldstændig grundlæggende for os alle sammen.

Det afgørende er hvordan vi møder behovene…

Tilbage til kvinden der sidder overfor mig i stolen

Hun siger til mig:

“Jeg elsker at han får mig til at føle at jeg er noget helt særligt for ham”

Handler det om det hun får, eller det hun giver?

Finder hun sig i adfærd, der krænker hende for at få små perioder hvor hun kan føle sig som den vigtigste kvinde i hans liv, fordi hun opfatter det som kærlighed og tryghed?

Finder hun sig i sårende manipulerende stalker adfærd, fordi det beviser for hende hvor vild han er med hende og fodrer hendes behov for at være noget særligt?

 

Misforstå mig ikke…

Det er ok at få, hos andre. Det er både skønt og dejligt og jeg elsker det.

Men hvis følelsen af at betyde noget særligt, primært kommer via andre, det de gør og beviser for os, ja så er man lidt ude at skide og mega sårbar.

Og det ender let med en ond spiral af jalousi, gensidig kontrol og manipulationer.

For når de ikke leverer, bliver der tomt og mega stille, og virkelig utrygt.
Det er her trangen for alvor tager kontrollen…

Se mig, så jeg kan føle mig tryg igen

  • Det er her tankerne starter med at regne ud, hvordan man får ham til at give det, som føles så dejligt, og trygt.
  • Det her man ender med at sende endnu et nøgen bilede af sted, for at få en reaktion
  • Det er her man pleaser, og siger ja til noget der overskrider grænser
  • Det er her man pludselig er involveret i en affære
  • Det er her vi pludselig finder os selv råbende og bebrejdende, i afmagt over ikke at blive set
  • Det er her vi tillader adfærd som psykisk og fysisk vold
  • Det er her vi overfor familie og venner, forsvarer og forklarer hom og sig selv, når der stilles spørgsmålstegn ved forholdets kvalite
  • Det er her vi overskride en andens grænse ved at tjekke telefon, facebook og mails, og syntes vi er i vores fulde ret til det

 

Problemet starter, når man uddelegerer ansvaret for at føle sig betydningsfuld, til en anden, fordi vi forveksler det med kærlighed.

Her tager afhængigheden over, og vi begynder at føle os afmægtige og needy

Trangen føles så stærk, og samtig så ubevidst fordi vi er trænet til at tro, at andre skal møde vores behov, og derfor bliver vi afhængige af dem.

Vi tror det er kærlighed, men desværre er det langt fra sandheden.

Afhængighed er ikke kærlighed

Afhængighed er tab af frihed, hvor kærlighed er lige med frihed.
Jeg elsker dig og jeg ønsker for dig, hvad du ønsker for dig…

(Det betyder ikke at man går med til alt, det betyder man giver slip og sætter fri på at kontrollere den anden)


Men sådan siger vi ikke, vel?

Vi siger: Jeg elsker dig og du skal gøre mig lykkelig.
Du beviser din kærlighed ved at ofre dine ønsker og grænser, og finde dig i alt fra min side.

Jeg sætter det på spidsen nu, men faktisk har jeg set kvinder der endte med at finde sig i vold, og stalkeri, fordi det jo beviste hvor vigtig hun måtte være for ham…

Og jeg har set kvinder udslette sig selv, i håb om, at han så ville have hende.

Og så er der alle de kvinder der findes ind i mellem disse to yderpoler…

Pointen er, at hvis du er optaget af at du får for lidt anerkendelse, bliver overhørt og føler dig uvigig, og samtidig afmægtigt syntes, at du gør alt hvad du kan, for at han kan få øje på dig og behandler dig ordentlig.

Hvis du ofte sidder i afmagt og har lyst til at få kontrol ved at bebrejde, kritisere eller please, for at justere hans tanker om sig selv eller dig.

Så er det måske nu, du skal overveje at tage kontrollen tilbage, ved at se på, om der findes en anden måde hvorpå du kan møde dit behov, for at betyde noget, og føle dig tryg og elsket.

En måde hvor du bliver fri og uafhængig, og hvor du altid føler du er elsket.

Det handler om at slippe symbiosen, og skabe kærlighed og samhørighed med dig selv.

Det handler om at give dig selv betydning ved at holde på dine værdie og grænser, så du slipper for uværdig adfærd som kontrol, pleaseri og neddieness.

Det handler om at bliv VIP, og tage ansvaret for at du føler dig tryg og betydningsfuld inde fra dig selv, således at alt det du får hos andre, bliver din Bonus.

Din prik over íét.

Det er dit forhold til dig selv der afgør om dit parforhold bliver lykkeligt….

Er det din tid nu til at få et parforhold der er fyldt med ægte kærlighed og samhørighed?

Er du klar til dit næste selvkærlige step til frihed og uafhængighed


Klik her hvis du vil være en af de kvinder der stråler af ro, og tro på at uanset hvad, så betyder du noget, og er værd at elske

 

 

Det her er et NO GO alt for mange begår…

-med store konsekvenser for dit kærlighedsliv

Tænk lige på en situation i dit forhold til din kæreste…

Hvis du er single, så tænk på en situation du stod i, med din sidste kæreste og som du ikke ønsker skal gentage sig.

Du skal især tænke på en situation, hvor du følte der var en konflikt, eller en situation som endte med at du blev ked af det, vred og frustreret.

Måske ikke et skænderi i mellem jer, men mere en konflikt inden i dig selv.

Tænk på engang hvor:
  1. Du havde lyst til at sige nej til noget, men endte med at sige ja.
  2. Du vidste godt at du burde have sagt nej, men du var mere bange for om det så ville ende med et skænderi, kulde, eller at du selv blev afvist.
Situationen kan se sådan ud…
  • Du trænger til at slappe af med din favorit serie oven på en mega travl arbejds uge, men din kæreste har lyst til at i går i haven, for at ordne det sidste inden vinteren sætter ind.
  • Du oplever for tit at din kæreste gør eller siger noget, som du ikke bryder dig om, men tier stille med det.
  • Du har lyst til at tage på cafe med veninden, men din kæreste syntes da lige du skal tage med ud i en lille jolle på havet, selvom du faktisk hader at sidde i den der lille båd.( mit eget eksempel)
  • Du har lyst til at bede din kæreste om at rydde op efter sig, men tier stille, fordi han ellers bliver sur
  • Du har lyst til at ligge og snakke i sengen, og ligge i ske, men din kæreste har lyst til sex.
    (Psst, siger du altid ja til sex når du ikke har lyst, så vil du med garanti, med tiden, miste lysten til ham totalt. Bare det at han lægger op, får dig til at krølle tæer og finde på undskyldninger for at slippe)
  • Du har lyst til …… (fyld dit eget eksempel ind)

Hvad sker der så, når du møder den her indre konflikt?
  1. Går du i forklar og forsvar mode, for at forsøge på at få din kæreste til at forstå det du ønsker og få hans accept?
  2. Siger du ja, eller tier stille, for at opretholde den gode stemning, fordi du hader at være årsag til en konflikt, eller at blive opfattet som besværlig, eller fordi det ender med at du sidder tilbage med en sur, skuffet og vranten kæreste?
Det der sker, når du sidder med en indre konflikt, er at du går i gang med at forhandle hvilke konsekvenser der her og nu, vil koste dig mindst…

Og hold nu fast…

For det vi her taler om, er dine personlige grænser..

Og personlige grænser er ikke til forhandling…

Det svarer lidt til at vi står nede i mellem grænsen fra Danmark ind i Tyskland og at Tyskland siger, at i dag går grænsen her til, og i morgen går den der til, og måske lidt senere i dag så flytter vi den lige 30 km længere ind i Danmark.

Nej vel?

Sådan fungere det ikke.

Det ville skabe mega konflikter…

Så lad os lige slå helt fast…

Grænser kan ikke forhandles!

Og slet ikke dine personlige grænser

Jo jo Nicole, det siger du så let…

Man bliver jo nød til at indgå nogle kompromiser i et forhold og jeg orker simpelthen ikke altid, at stå i de der konflikter……
Øh jo… Det gør du…

For fluffy usynlige flytbare grænser er årsag til evig konflikt..

Måske ikke med din kæreste, din kollega, eller dine børn..

Nope..

Konflikten starter inde i dine tanker, hvor du vejer for og i mod

Det starte en støjende proces med at regne ud, hvordan du får mindst mulig konsekvens…

Måske tænker du:
  • Bliver han ked af det
  • Bliver hun sur
  • Opstår der et skænderi
  • Er jeg egoist
  • Bliver jeg opfattet som besværlig
  • Må man det
  • Orker jeg dage med kulde
  • Bliver jeg straffet

Og alt alt for mange af os, er flasket op med et stort fedt NO GO…
  • Det er no go at være besværlig
  • Det er no go at såre andre
  • Det er no go at skuffe andre
  • Det er no go at tænke på sig selv først
  • Det er super no go at være optaget af sig selv
Nej nej…
  • Så hellere såre sig selv
  • Skuffe sig selv
  • Tænke først på andre
  • Please og være nem at omgås

og gøre sig selv mindre…

og mindre..

og mindre…..

  • indtil alle samtaler med veninden handler om, hvor store problemer du har med at få din kæreste til at lytte, og respektere dig
  • indtil du pludselig befinder dig i en flirt med en anden, for at få en bekræftelse på at du stadig betyder noget, er lækker og føle dig god nok
  • indtil du føler en slags smerte i kroppen, hovedpine, mavepine, udbrændtehed
  • Indtil du kigger på ham med lede i blikket
  • Indtil du kigger på dig selv med lede i blikket
  • indtil du føler dig depressiv
  • indtil du bliver forladt til fordel for en anden
  • indtil der ostår flere og flere konflikter, selvom du har forsøgt alt for at undgå dem..
  • indtil du endelig søger svar og hjælp til at forstå hvad der er gået galt
Svaret er, at du har forhandlet med noget der ikke står til forhandling, for at undgå den største frygt vi mennesker har

At blive afvist og forladt…

For det er lige med at du er forkert…

Men i stedet for at blive afvist og forladt af andre, fordi du har pleaset og tilpasset dig, har du fået skabt  noget der er endnu værre…

Du har forladt og afvist dig selv ved at sætte dine personlige grænser til forhandling…

Du har gjort dig selv, dine ønsker og behov forkerte

Og det gør ondt helt ind i sjælen.

Det handler om grænser, der ikke kan forhandles, men som bliver det.

Det handler om grænser der bliver overtrådte..

hverken af din kæreste, dine børn, eller andre…

men…

af dig selv…

AV AV AV… Shit, jeg husker det som var det i går…

Men heldigvis…

kan der gøres noget ved det, her og nu..

Det kan der justeres på allerede i dag…

Så du kan:
  • Behandle dig selv med kærlighed
  • Indgå kompromisser der ikke æder dit selvværd
  • Få både din og andres respekt
  • Sige NEJ til adfærd og mennesker, der dræner dig
  • Stå ved dine drømme og behov
  • Sætte dine grænser uden at din frygt styrer dig
  • Møde dine egne behov og dermed slippe for at føle dig needy og afhængig
  • Føle at du er vigtig og at du betyder noget, også dine behov
  • Nyde og fejre dit liv, uden at føle skyld
  • Være en mere autentisk og glad kæreste
Dermed slipper du for indre forhandling, og får en mega kæmpe skøn og varm ro i krop og tanker…
Er det svært at ændre sine mønstre uden hjælp?

Ja, det kan være svært art få øje hvor man saboterer sig selv, og hvilken ny vej man skal gå

.

Vis mig vej til viden der hjælper mig med at blive en stærk udgave af mig selv