Har du nogensinde gjort dig et par overvejelser over hvornår du er en succes?

 

  • Er det når du klarer dig godt på jobbet?
  • Har en fed bankkonto?
  • Bor i det store hus ved havet?
  • Har den rigtige kæreste?
  • Går i det rigtige tøj?
  • Er dygtigt til noget?
  • Har præsteret noget fantastisk?

 

Tænk lige lidt over hvornår du syntes du er en succes?

Når jeg sådan tænker på hvad jeg igennem tiden har lært mine børn om succes, kan jeg blive helt rød i kinderne.

OMG

Jeg har været med til at fylde alt det ovenstående ind i deres små, uskyldige hoveder, og det er da virkelig engang bullshit….

Ihvertfald set med mine øjne…

For alt det der har da ikke så særlig meget med succes at gøre, har det?

Jo, for nogen har det jo, især hvis man længes efter anerkendelse ude fra.

Men hånden på hjertet, det er lidt som at tisse i bukserne, ik?

Der skal virkelig knokles igennem for at holde varmen….

 

Kunne succes defineres på en ny måde?

Kunne succes også være, når vi er empatiske, i stand til at vise og udtrykke kærlighed, er gavmilde, evner at tilgive, evner at give slip på noget, der ikke længere virker eller stoppe en konflikt der kun tjener det formål at få ret

Kunne succes være at vise omsorg, at kunne sætte grænser og være ærlige i alt hvad vi gør?

Eller hvad med at give slip på kampen, for at være ok for alle andre?

Kunne det mod, der krævedes af dig når du virkelig bare er dig selv, være den største succes?

Tænk engang, dette er jo succes, der kommer indefra, og som vi alle på en måde bære med os, i os, og som ikke kommer udefra, ikke skaber stress, af at jagte det, men derimod giver os en dejlig varm følelse af ro og glæde og samhørighed med andre

Hånden på hjertet….

En stor fed bil, eller den nye channel kjole, er da en glad ting, men at blive set og mødt af en anden, fordi man har vist en bestemt kvalitet i en situation, der krævede noget ekstra,

Damn, det føltes da 1000 gange bedre.

 

 

Der skal så lidt til at ændre din selvfølelse…
Hvis du vidste hvor enkelt det kan være at ændre dit liv, vil du så gøre det?

Er du parart og villig til at gøre alt?

Vil du slippe dine gamle forestillinger om hvad succes er?

Hvornår du er god nok og hvad du bør og skal?

Er du parat til at give slip på noget der ikke længere virker, for at få fat i det der virkelig virker og tjener dig?

Vil du begynde at tale til og om dig selv (og andre) med respekt og kærlighed og droppe al negativ selvsnak og selvkritik?

Vil du begynde at overveje hvilken slags succes du virkelig ønsker at være?

For ja, det kræver kun en eneste beslutning og en god portion villighed og mod, at gøre op med sine gamle overbevisninger.

Alternativt så fortsætter du bare med at knokle for at præstere og leve op til, hvad du tror omverden ønsker af dig og oplever som succes.

Det er nemlig også et valg 🙂

Pick one

Kærligst Nicole

Jeg elsker det her klip, hvor Byron Katie taler med en ung kvinde der har været bange for at åbne sit hjerte igen af frygt for hvad hun tror den anden tænker og forventer af hende.

Klippet viser på charmerende og enkelt vis hvor vigtig det er at du har fokus på dine ønsker og behov, når du dater.
Mange har fokus på om de er interessant nok, eller smukke nok, og glemmer fuldstændig at se på hvad de selv tænker om ham de dater…
Jeg håber du vil nyde klippet lige så meget som jeg har gjort utallige gange 🙂
Kærligst Nicole

Vi kender jo nok alle til at blive sur og fornærmet.

Følelsen der lige rammer os når nogen gør eller siger noget som rammer et ubehag i os.

Men hvad  skal det til for, det her med at blive sur?

Hvorfor er nogen sure i 2 min, mens andre er det i flere dage eller uger

Og hvilken hensigt har det at være sur, hvad vil vi opnå med det?

For mit eget vedkommende kunne jeg surmule i dage over noget der var blevet sag eller gjort, og mit ubevidste motiv var dybest set at skræmme andre fra at gentage deres handling igen.

Jeg behandlede dem med kulde, afvisning og skarpe sårende ord, så de ikke et sekund var i tvivl om at de her var trådt ved siden af.

Jeg blev tavs og kold.

Jeg ønskede at de nærmest bad mig om at blive god igen, for det var jo lig med at de indrømmede deres fejl og mangel.

Når jeg så syntes at det blev for anstrengende at opretholde min surhed overgav jeg mig langsomt igen til livsglæde og mit ellers gode humør.

Indtil næste gang nogen trådte ved siden af…….!!

Jeg undlod en gang at tale til min daværende kæreste i 14 fulde dage, for at han aldrig mere skulle være i tvivl om hvad der ventede ham, hvis han gentog at såre mig.

I dag kan jeg ikke engang huske hvad det handlede om dengang

Hvad jeg dog husker var hvor hårdt og ubehageligt det var at være så sur og kold

Jeg var så optaget af at kontrollere den del af hans adfærd der kunne minde mig om hvor lille jeg kunne føle mig indeni.

For var der noget der gjorde ondt indeni i mig så var det når jeg igennem mine følelser ubevidst blev mindet om en tid hvor jeg følte at jeg ingen kontrol havde og hvor voksne og børn kunne bestemme, afvise, drille og straffe mig for det de syntes var forkert hos mig.

Noget jeg især reagerede på var kritik, og når jeg blev gjort til grin.

Jeg stejlede indeni når jeg blev kritiseret og grinet af, og hørte kun at jeg var lille, dum, grim og ikke duede.

Det var ubehageligt og utrygt at føle mig sådan, så jeg gjorde det, som de fleste gør, jeg byggede et forsvar op, der i store træk handlede om at forhindre andre i at aktivere de følelser i mig der føltes ubehagelige.

Jeg forsøgte at kontrollere andres adfærd på 2 måder

Enten ved at skræmme dem, eller ved at please dem

Det virkede et stykke hen af vejen, men jeg måtte alligevel opgive undervejs.

Mine sår var for store og jeg kom ærlig talt på overarbejde med at kontrollere andre.

Så meget at det tog min livsglæde.

Jeg var sur og trist stort set dagligt og hvem gider leve sådan?

Jeg gjorde ikke…

 

 

Jeg ville føle mere glæde, jeg ville opleve den dybe følelse af at være tilfreds med mig selv som den jeg er.

Jeg blev klar over at det kunne være en ret go ide at få set og undersøgt de sårede følelser jeg bar rundt på, og måske endda få dem helet så de ikke var så sårbare overfor andres dom, adfærd og kritik længere.

Jeg blev klar over at jeg måske havde en større chance for at opleve kontrol og tryghed, når jeg helede mine sår fremfor at kontrollere andre med min surhed.

En surhed der tog min livsglæde og forhindrede mig i at nyde mit liv.

 

 

Blir jeg sur i dag?

Åh ja det gør jeg, men ikke længere i 14 dage.

Tiden heler sår, men kun de sår vi hiver frem i lyset og står ved.

– Vi heler kun sår når vi stopper med at give andre ansvaret for vores ubehag og smerte.

– Vi heler sår når vi i stedet ser på såret og ikke vedkommende som bevidst eller ubevidst kradser i såret med et ord eller en adfærd.

– Vi heler sår når vi holder op med at give andre skylden for vores følelser og blir mere fokuseret på at forstå os selv og vores reaktion på det andre gør.

 

 

Hvordan ved du at et sår er helet, eller på vej til at hele?

Min erfaring er at din mod reaktion på det andre gør, viser hvor du er.

Du kan mærke såret, men samtidig har du fjernet dit fokus fra den anden, og bliver mere optaget af hvordan du ønsker at håndtere dette.

Du har fået et valg

 

Vi kan anerkende vores smerte, og vi kan vælge at slippe den igen.

Den største forandring ligge i at acceptere at det er dit sår, og ikke et den anden har skabt og derfor ikke er skyld i.

Det at placere skyld blir ligegyldigt, da ansvaret får såret ejes af den der bærer det.

Den fulde kontrol for smerten fås ved at hele såret. på den måde slipper man for smerten, og for at blive sur på andre.

For andre gør nu engang det de gør.

Ofte ubevidste og uden intention om at såre, selvom det alligevel sker i ny og næ.

Man kommer langt med at bære over, give slip og komme videre med at nyde livet fremfor at sabotere sig selv med indelukket surhed over noget der ikke kan ændres og kontrolleres.

 

Gør det ondt at elske en anden??
Gør det ondt at elske sig selv??
Gør det ondt at blive elsket af en anden??

Jeg støder jævnligt på den tanke at kærlighed gør ondt…

Men hvad er kærlighed egentlig for en størrelse, siden den har så meget magt til at skabe smerte? 

Og gør kærlighed egentlig ondt???

For at svare på det sidste først…..NEJ kærlighed gør ikke ondt. 


Ægte ubetinget ren kærlighed gør ikke ondt. Den sætter fri, den skaber nydelse, den giver hjertet vinger, får maven til at boble, får os til at stråle og hvile i os selv. 

Dybt i vores essens så ved vi det godt. Vi ved det er sådan, for vi elsker at føle den, vi elsker at opleve den. Vi higer efter den, hver og en af os, har en stor længsel efter ren ubetinget kærlighed. Både at elske og blive elsket, for lige nøjagtig den vi er, uden at skulle ændre os for at være elskværdige. Uden at skulle forsvare hvem og hvorfor vi er som vi er.
Blot blive elsket, blive set, blive rørt og favnet.
Og det kan kærligheden. Kærligheden kræver intet, dømmer ikke, og forventer ikke.

Det er når vi oplever at miste kærlighed, der gør ondt. 
Når vi tror kærligheden forlader os. Når vi holder vores kærlighed tilbage, fordi en anden ikke lever op til vores betingelser og krav. Når vi stkker af fra den pga vores gamle oplevelser. Når vores tror på betinget kærlighed, sniger sig ind, og gør os blinde for den ubetingede kærlighed.
Når vi oplever at vores behov ikke bliver mødt, og opfyldt som vi ønsker de skal opfyldes. Når frygten for at blive forladte, og afviste, skaber distance og forsvar. Vores mangel på ubetinget kærlighed til os selv.
Det er hvad vi oplever som smertefulde.


Men kærligheden…. NEJ …. den gør ikke ondt.

Kærlighed er kærlighed, og den rummer i al sin styrke og pragt alle vores længsler.

Det er ikke kærligheden der gør ondt. Det er vores overbevisninger omkring den og de hændelser vi oplever og tolker på, der gør. Det er vores frygt der gør ondt, vores frygt og vores forsvar.


Punktum…..

Så enkelt er det….

Så kort kan det skrives…

kærligst Nicole

 

 

For nylig blev jeg inspireret til at huske en historie fra sidste sommer, hvor jeg sammen med mine to unger var på camping ferie i Kroatien.
Min søn på 11 år, en af de viljestærke af slagsen, var overbevist om at han skulle styre slagets gang, og selvfølgelig var vi ikke helt enige omkring dette.
Det endte med en masse snak og diskussion, og jeg blev egentlig så træt af at skulle bruge vores ferie tid på at være uenige om alt mulig.
Noget tid før ferien havde jeg været på kursus og kurset handlet dybest set om at lære at håndtere sine tanker, og fordre de tanker der tjener en.

I den forbindelse kom den gamle indianer historie om de to ulve, på banen.

Kort fortalt, fortæller en gammel indianer høvding en historie om, at inde i os alle bor der to ulve, en sort og en hvid. Disse to ulve kæmper mod hinanden.
Den sorte ulv bære karakter træk som egoisme, begær, vrede, misundelse og selvmedlidenhed osv, og den hvide bære karaktertræk som glæde, rummelighed, ydmyghed osv.
Den gamle høvding bliver spurgt om, hvilken ulv der vinder, hvortil han svarer, at det gør den ulv vi fodrer mest.

På kurset fik vi alle sammen et lille armbånd knyttet af et sort og et hvidt læder bånd, som symbol på disse to ulves kamp inde i os.

Jeg besluttede at dele denne historie med min søn
Samtidig fik vi en snak om det her med at ville vinde i dialogen. Jeg sagde til min søn, at når du vinder og jeg taber, så har vi begge tabt.
Ej, det var han jo ikke enig med mig i, for han havde jo vundet krigen.
Ja, sagde jeg, men vi tabte begge freden. Vi har begge været vrede og frustrerede, og ingen af os nød at være i konflikten, plus at den adskiller os så vi ikke kan nyde vores tid sammen.
Det fik et eftertænksom udtryk frem på min søns ansigt. Han sad et øjeblik, hvorpå han svarede, at det kunne han godt forstå.

Resten af vores ferie gik med at vi indbyrdes havde forståelse for at vi begge holdt meget af at være sammen, og at vi meget bedre kunne nyde det når vi ikke blev optagede af at vinde krigen om at være rigtig eller forkert.

Åhh jo, vi røg da i nogle gange, men så huskede vi hinanden på hvilken ulv vi ville fodre, og så gik det meget lettere med at mødes over en løsning.
Ingen af os havde jo til hensigt at fodre den sorte ulv i os og miste freden.

Nå jeg nu kommer til at tænke på denne oplevelse igen, er det fordi jeg ofte møder dette med at vi vil vinde over hinanden i diskussioner, for at vi kan føle os mest rigtige, og at vi tit gør det, at vi som forsvar mod et angreb, bliver vrede, føler os forurettede og derfor angriber tilbage. Begge parter taber freden. Krigen er startet.

Byron Katie har et statement der siger at forsvar, er den første krigshandling

Ahh, vil de fleste nok tænke, det må da være den der angriber, der laver den første krigshandling.
Men tænk nu engang over det. Hvis du bliver angrebet, uden at du går i forsvar. Er der så reelt en krig ? Og er der en meget mere fredelig måde at håndtere et angreb på, end ved at angribe tilbage?
Jeg påstår at det er der.
Leg med tanken om at den andens angreb intet har med dig at gøre. Det rammer blot en gammel smerte knap i dig, der bliver aktiveret via din hukommelse, fra noget du før har oplevet. Lyn hurtig går du i forsvar, og angreb er for nogen jo det bedste forsvar, og så kører det i ring.
Hvad nu hvis, du kunne nå, lige at stoppe op, og håndtere et angreb anderledes. Hvad nu hvis du i stedet kom fra hjertet.

Hvad nu hvis du fik spurgt ind til den andens smerte?
Hvad nu hvis du fik sagt fra ved at risikere din sårbarhed, ved at blotte dit hjerte, og i stedet for at vise vrede, viste din smerte.
Hvad nu hvis du i stedet kiggede på din smerte knap, der blev aktiveret? Kunne du i stedet for at forsvare den, undersøge den og heale den.
Ville du mon nemmere nå den andens hjerte? og dermed sammen bevare freden?
Hvilken ulv vil du fodre?
For vi kan forsøge at vinde krigen, men vi mister freden i forsøget, og hvad er det så egentlig værd at vinde krigen, når den adskiller os fra dem vi holder af?

Der vil altid være nogen, som vi her og nu ikke kan nå med vores hjerter, som er fanget i at fodre deres sorte ulv. Men skal de afgøre hvilken ulv i dig, du skal fodre?
Nej vel?
Bliver du udfordret ud til kanten af dine grænser, så kan du stadig fodre din hvide ulv, ved at trække dig fra en drænende dialog. For ja, vi kan ikke ændre på hvilken ulv den anden skal fodre. Vi kan blot gøre et forsøg på at tale til den andens hvide ulv, og lykkedes det ikke, kan det være bedst at forlade scenen, så det kun er den ene der mister freden.

Tænk lidt over det. Når vi vinder krigen, taber vi freden…
Mærk efter, hvor vigtigt er det for dig at blive rigtig ved at gøre den anden forkert?

Kærligst Nicole

 

For nogle år siden måtte jeg kigge dybt ind i min penge historie. Jeg måtte undersøge mine issues om penge, min oplevelser af altid at mangler og være bagefter, og om at gå fra overlevelse til at leve.

Det vil jeg fortælle lidt mere om, men først vil jeg lige gøre et forsøg på at koble penge og følelsen af at have værdi sammen.

For hvad har penge med følelsen af at du føler dig værdifuld at gøre?

Den korte version er at penge i sig selv jo ingen værdi har overhovedet

Penge er stedfortræder for det, som vi tillægger værdi. Vi bruger penge som et system hvor vi giver og modtager værdi i form af ting og ydelser..
Rigtig mange mennesker har store issus som f.eks skam og frustration omkring penge, eller mangel på penge.

I min egen proces med at sige JA til mig selv og leve mere selvkærligt, blev jeg også nød til at undersøge min stress og frygt om penge.

Denne undersøgelse ændrede ganske betragteligt mit syn på penge, som jeg i den grad ikke regnede for andet end at være til besvær og et nødvendigt onde.

Min erfaring var at jeg altid brugte mere end jeg havde, og bagefter måtte
være ganske kreativ for at få det hele til at slå til.
På en eller anden måde fandt pengene dog altid vej til mig før eller senere, det slog aldrig fejl.
Så meget tillid havde jeg dog til loven om tiltrækning. Heldigvis…
Men i mig sad altid usikkerheden og tvivl. Jeg følte mig presset og stresset over at være i situationen, og jeg ventede og ventede, altid på hvornår de her penge så landede hos mig og hvordan.

Jeg blev træt af at leve sådan….

Jeg måtte erkende at der ikke var megen selv-kærlighed i, at udsætte mig selv for at vente, og føle stress og tvivl. En ting var mig selv, men mine børn fik alt for ofte et nej, når de ønskede sig noget, og jeg kreilede mig igennem hverdagen på bedste manér, for at undgå skyldfølelse og virke “normal” i andres øjne.
Bagte selv for at spare, vendte hver øre to gange for at få mest muligt for pengene. Det var hårdt og slidsomt. Det var skamfuldt at spørge min mor om hjælp igen og igen.

Det jeg også fandt ud af er, at kærligheden til mig selv faktisk kunne måles i mit penge flow….
OMG Skrev jeg virkelig det?
Ja, jeg skriver det lige igen. Kærlighed til mig selv kan måles i mit penge flow. Det kan måles i om der er balance på min bankkonto og hvor meget der ligger i min pung.

Jeg fik et chok

Jeg var egentlig ret overbevist om at jeg efterhånden følte temmelig stor kærlighed for mig selv.
Og det gjorde jeg da heldigvis også. Jeg fandt ud af, at turen nu blot var kommet til en ny side af mit liv.

Min økonomi var på tur….

Så jeg begyndte at læse, og tilmeldte mig kurser, hørte lydfiler, og snakkede med veninden om det hele.
Alt for at knække koden til at gå fra økonomisk overlevelse til økonomisk frihed.
Det holdt hårdt at måtte være tålmodig, vente på at mine erkendelser faldt på plads, kigge på mine overbevisninger og indre forhindringer.

Til syvende og sidst lærte jeg at kærlighed til mig selv, også kan måles i penge flow

Bare det at skrive ordene får mig stadig til at kunne huske den gamle modstand om penge i mig.
Den modstand der får universet til at sige, Nå, Nicole, du kan ikke lide penge? Så skal du da heller ikke belemres med dem. (Universet er jo et venlig og kærligt sted, det siger altid ja til mine ønsker 😉

Kærlighed til mig selv var også at værdsætte mig selv, at give mig selv værdi, også i form af penge og økonomi. Det var at tage 100% ansvar for min økonomiske situation, der var skabt af mit mindset der kun havde fokus på mangel.

Jeg havde nu 3 muligheder
1. Jeg kunne skære ned på mit forbrug, ved at fjerne det som tager min værdifølelse (eks. gæld)
2. Jeg kunne hæve min indtægt, ved at hæve min værdi følelse og ændre mit fokus fra mangel, til overskud.
3. Jeg kunne gøre begge dele på en gang.

Jeg har valgt nr 3

Så jeg spørger lige en gang til.
Er det nødvendig at give dig selv værdi?
Ja!! men ikke en værdi kroner og ører. Men en værdi der handler om, hvordan du vil behandle dig selv.
Det er sådan ganske enkelt fordi livet er dit spejl, og livet giver dig kun den værdi tilbage, som du selv sender ud.
Når du ikke kan se din egen værdi, får du heller ingen værdi retur. Verden er dit spejl af dit indre, af dit mindset og af dit fokus.

Hvis du ønsker at opleve overflod, er det derfor vigtigt at du tillægger dig selv værdi og skifter fokus.
Sæt pris på dig selv, for penge kommer til den der sætter pris på sig selv.

Lad os undersøge, hvordan man sætter pris på sig selv, og giver sig selv værdi

Jeg siger det igen og igen.

Sig JA til dig selv.

At elske dig selv, er at give dig selv værdi.
Jeg vil dog gøre et forsøg på at beskrive hvordan det kommer til udtryk i dit daglige liv. For det er jo ikke blot nok at sidde og meditere og tænke på at elske sig selv.
Det skal komme til udtryk i den ydre verden igennem dine handlinger.

Her får du en række eksempler:

  • Jeg ønsker at min familie skal tage mine grænser alvorligt. Start med at undersøge om du tager dine grænser alvorligt. Holder du på dem, eller giver du altid efter når presset bliver for meget?
  • Jeg ønsker at modtage anerkendelse af min chef, for det fagligt grundige arbejde jeg udfører. Begynd med at give dig selv anerkendelse og kredit for din omhyggelighed.
  • Jeg ønsker at min kæreste skal være loyal overfor mig. Start med at være loyal overfor dig selv og dine sandheder. Mærk efter i maven, hvad der sandt for dig. Din sandhed er din sandhed.
  • Jeg ønsker at min veninde er ærlig over for mig. Start med at være ærlig over for dig selv og andre. Sig ja når du mener ja og nej når du mener nej. Speak your truth but soothe your words with peace.

Do you get it? Siger du JA til dig selv?

Det starter alt sammen hos dig. Du skal være og leve dine indre værdier. Igennem dine handlinger kommerdine værdier til udtryk i det ydre.

Du skal også starte med at give dig selv først. For først når du har vand i dit glas, kan du give af det til andre. En der sørger for at få fyldt vand i sit eget glas, kan meget nemmere give af det til andre, end ham med det tomme glas. Ja?

Og når du modtager noget fra en anden, betaling for en værdi eller en ydelse du har givet, en gave, et kompliment osv, så sig tak, og tag det helt ind i hjertet. Dette er det ydre, der spejler din indre følelse af værdi. Universet der bekræfter din følelse af værdi. Luk op for at modtage, og giv dig selv lov til også at modtage igennem andre.

 

Ønsker du at læse en super fed bog om det her tema, så kan jeg inderligt anbefale dig at læse Kate Northrup´s bog der hedder Penge – En kærligheds historie.
Hun skriver levende og klart om hvordan vores relation til penge, afspejler vores relation til os selv. Og hun kommer med mange rigtig gode øvelser til mere selv-kærlighed.

 

Jeg håber du blev lidt inspireret til at undersøge en side af dig selv, som mange har modstand på at se på, og snakke om. Og som vi tit slet ikke kobler sammen med vores selvværd men mere med held.
Hvis du har en drøm om at blive knivskarp til at sige både JA til dig selv og til at opleve mere økonomisk frihed, så anbefaler jeg dig ud over at læse bogen,  at deltage på mit næste Lær at leve selvkærligt forløb. Her får du alle redskaberne til hvordan du kan skabe overskud både i hjertet og på kontoen.

Go for it, du har alt at vinde 🙂

kærligst Nicole

Dem der kender mig via Facebook, vil ganske ofte have læst i min status, at jeg tit bruge udtrykket

“At flyde med”

Men hvad mener jeg egentlig med dette?

Når jeg skriver at jeg flyder med, så beskriver jeg en tilstand inde i mig, hvor jeg lader dagen bringe det den nu gør, hopper på det jeg har lyst til og bare “flyder” med.

Der er dage, mange dage, hvor jeg gør det. Det er en livsstil for mig og jeg elsker det.

Omvendt kunne det at flyde med måske, komme til at betyde, at jeg føler mig nødsaget til at springe på alle de gøremål der braser ind i min hverdag, og så får jeg travlt, og måske bliver jeg stresset og begynder at kritisere mig selv for ikke at nå det hele.

 

Men stop lige en gang…..!!!

Det er ikke at flyde med, det er at flyde ud.

At miste føling med min indre stemme, at miste føling med mine grænser og behov for stilhed.

Stilhed der afbrydes af min indre konflikter, der jamrer sig over ikke at have tid og ro nok, til at slappe af og hvile.

Tid nok Til at flyde med, det som mit hjertet kalder på og Gøre det jeg elsker.

Det at flyde med, er en beslutning, et valg.

Et valg der handler om at lade støvsugeren stå, hvis ikke det lige føltes nydelses fuldt at gøre den slags. Et valg der handler om at sætte mig med en god bog og en Latté, imens vasketøjet venter på at blive hængt op.

 

Det er et valg, der kræver øvelse… 

Øvelse i at berolige min indre stemme, der banker på, for at fortælle mig, hvad jeg burde og skulle gøre lige nu.

Et valg der giver mig det, jeg går og venter på, at få tid til.

Imens du læser dette, kan du måske allerede høre alle dine menér, der begynder at fratage dig lige netop dit valg.

Vel, jeg har også været mor til 2 små børn, og jeg ved hvor krævende det var, og der var rigtig rigtig mange burde og skulle.

 

Jeg var enlig mor…

Jeg husker også den tid, hvor jeg fandt det voldsomt svært at finde tid til at Flyde med. Men hvis jeg nu tænker tilbage, var det så sådan, eller var jeg bare slet ikke bevidst om, at jeg havde det valg, og måtte jeg godt tænke sådan?

 

Nej, for jeg var fanget af mine burde og skulle ting, fanget af omverdens overbevisninger og min egne, om hvordan ting burde og skulle være.

 

Var jeg god nok til at bede om hjælp til en dag, hvor jeg kunne flyde med?

Nej, og for at være helt ærlig, så tænkte jeg ikke engang tanken, om at flyde med.

Jeg havde alt for travlt med at flyde ud, og miste mig selv…

Jeg var fanget i livets burde og skulle gøremål.

 

Giv dig selv Time Out, tid til at flyde med. Træf valget bevidst.

 

Hvorfor?

Fordi, du tanker energi, du giver dig selv kærlighed og overskud. Du viser dig selv at du betyder noget og er vigtig…

Og, når du føler dig godt tilpas i dit eget selskab, så er det stor chance for at andre også gør det.

Kærlighed smitter.

Go for it

Flyd med 
Love Nicole

Ved du hvad der giver dig næring?

Og ved  du hvad der tager den?

Kender du det at du sidder i en samtale, som du bare ville ønske var overstået lige her og nu?
Du føler dig drænet, og flad og syntes du skal koncentrere dig alt for meget om at lytte til noget, som du ikke finder interessant, for at kunne give det rette svar, på det rette tidspunkt……
Pga min nysgerrighed, har jeg forsøgt at rette min opmærksomhed i dette indlæg, på hvordan og hvem vi er vi er sammen med.
Jeg stødte for nogle år siden via et kursus, på de 4 kommunikationslag.
Når jeg i dag hiver dem frem og beskriver dem her i bloggen, er der en ganske særlig grund til det. Grunden beskriver jeg for dig senere. Først giver jeg lige et kort overblik over de 4 lag.

 

De 4 lag

De fleste har hørt om og også brugt small talk.

Small talk høre til det lag hvor vi giver mindst af os selv. Det er snak om vejret, høflige klicheer om ligegyldige overfladiske ting. Noget vi kan anvende, mens vi står i køen i Føtex eller ved bussen, eller møder nye mennesker til en fest.
Dette lag kaldes Klichee laget. Laget er gavnligt ved det første møde, for overhovedet at komme igang med en dialog.

Det næste lag kaldes for Rollelaget

På dette niveau af kommunikationen, tales der uden nogen videre følelser. Vi taler Om noget.
Eksempelvis en underviser, en træner, pædagog, mor og far, der forklarer et eller andet osv.
Der tales om emner som er informative og blot skaber viden om et eller andet.
En del af vores dag går i dette lag.

Nu kommer vi til Fortrolighedslagtet

Her taler vi meget følelsesmæssigt engagerede om andre. Ikke om os selv. Her trivedes sladder og rygter vældig godt, for det handler som regel om dem der ikke er tilstede 😉
Nogle af os elsker sladder og andre hader det. Nogle af os rummer begge disse sandheder. Det trigger vores indre dramaqueen. Det er i dette lag vi kan booste vores selvfølelse, vi kan føle os bedre end osv…
Nu skal det jo ikke lyde som et frygteligt knap så tiltrækkende lag. Det er ikke sandt. For dette lag rummer muligheden for at få luftet sine frustrationer ud, at få vendt og drejet sine tanker og meninger med tredie part osv.

Det sidste lag kaldes for Følelseslaget

Her handler det om om du og jeg.
Vi deler og udveksler tanker og følelser og er i et rum af nærvær og tillid. Vi deler ikke kunne de nemme følelser men også de svære. Vi er autentiske og ægte, vi lader den anden mærke hvem vi er.
Desværre er det for mange af os svært at være i dette lag. Vi har måske kun kanske få omkring os, som vi tør at være så åbne og sårbare med. I dette lag hviler sjælen. Her mødes vi som den vi er, på godt og ondt.

Overvej i hvilket lag du får energi og hvilket lag der tager din energi.

Overvej nu engang i hvilket lag du befinder dig bedst. Og husk, at ingen af lagene er bedre end andre. De har alle 4 deres berettigelse. Men vi befinder os bedre i nogle lag end i andre.

Jeg er selv ikke en der føler stor trang til en masse small talk.
Jeg finder det anstrengende og det tapper mig for min energi.
Jeg gør det selvfølgelig af og til, men ikke i lang tid. Så begynder jeg at kede mig i dialogen. Jeg er alt for nysgerrig, og  har ofte en trang til at finde ud af mere om det menneske jeg er sammen med. Og vupti, så stiller jeg et mere personligt spørgsmål, og laget ændrer sig, og måske gør det ikke, for muligvis stopper dialogen der. Afhængig af hvem jeg står overfor.
Jeg bevæger mig dagen lang mest ud og ind at de sidste 3 lag.

 

Nu til den særlige grund, som jeg lovede dig i starten af indlægget.

Jeg startede med at stille dig et spørgsmål.
Jeg spurgte dig, hvad der tager din energi, og hvad der giver dig den?

Hvis du vil løfte dit energi niveau, er det jo ganske vigtigt at blive mere bevidst om de to spørgsmål. Men samtidig, er det også interessant, at undersøge, hvad der får os til at blive en situation, der tager vores energi.

Det giver jo ikke helt mening, vel?

Kunne det være, at vi er opdraget til at være flinke drenge og piger. At skulle kunne holde noget ud, der ikke tjener os, for at vi lever op til det, der forventes af os?
Kunne det være, at vi ikke rigtig har modet til, at afbryde en dialog, og sige fra når det er det vi egentlige har lyst til?
Kunne det være, at vi på vores arbejde syntes vi skal lægge øre til meget mere, end vi egentlig har lyst til, fordi vi mener det er en del af jobbet?
Kunne det være at vi blot mangler mere respekt for os selv, og vores energi og livsglæde.

En respekt der tjener os, på en måde, så vi lige så respektfulde, kunne sige fra, vende dialogen, eller helt undgå den?

 

Speak your truth, but soothe your words with peace, Neale Donald Walsch

Er det en idé overvejende at omgås andre, der forstår at løfte dig ? I jeres fælles nærvær?
At løfte dialogen til det lag, hvor du befinder dig bedst?
At undersøge om du har et harmonisk flow i dine 4 lag, eller om du generelt har modstand mod et af dem?

]

Er der realistisk, kun at kunne omgås mennesker der løfter dig?

I overvejende grad, JA, det er det

Møder vi andre med lav energi, kan vi jo løfte dem i stedet 😉
Og så bliver vi løftet af den udveksling der sker.
.
Der er et citat, som ofte er brugt, men jeg tilføjer en krølle til det.
“Vi skal møde mennesket, hvor mennesket er.
Og nogen gange må vi efterlade dem der.”

Nogle mennesker ønsker ikke at blive løftet, at få deres energi ændret i en mere positiv retning.
Dem må vi lade være der hvor de er.
Uden dom om rigtig og forkert. Blot i erkendelsen af at alle gør deres bedste ud fra deres stå sted.

Jeg ved jo godt at der findes et hav af andre muligheder der tager og giver os energi. Her havde jeg blot et øjeblik fokus på lidt omkring vores måde, at være i dialog på via de 4 lag i kommunikationen, og hvem og hvordan vi ønsker at være i dialog.

Jeg vil forlade dig her, måske med nye tanker og en smule øget bevidsthed på, hvilket lag du trivedes bedst i, og om du bevidst og aktivt, er med til at støtte dit energi niveau og din livsglæde.

Nicole

 



Åhh ja, disse ord faldt mig ind lige nu.

Jeg sidder lidt og taler med mig selv om skam, om moderskab, og om penge.

Og så pludselig kommer ordene ” trust in the process” ud af min mund.

Jeg kom til at smile.

Jeg sidder her faktisk helt alene, ja, og taler lidt højt med mig selv.

So what, det virker jo 😉

Nå men, stol på processen

Hmm det konflikter jo altså en lille smule med min tålmodighed…

“Ihhh altså hvor længe skal jeg da vente?”, spørger jeg mig selv igen.

Svaret der kommer er, heal dit forhold til dig selv Nicole og elsk dig selv.

Suk…

Altid den her selvkærlighed,  den er da virkelig i fokus i disse år.

Ok ok svarer jeg, jeg undersøger lige min skam…… Igen!!

Og så starter tankerne inde i mig

De kredser om år tilbage i tiden med mig som mor til 2 små børn, midt i et helvede af medafhængighed, dårlig økonomi ulykkelig kærlighed og alkoholisme.

År, hvor jeg følte mig som det mindste og mest uværdige menneske i verden, og den dårligste mor ever…

År uden nærvær, uden ret meget glæde, men derimod en masse sorg, smertefyldt kærlighed, konflikter og bekymring.

Og år med sort samvittighed over at byde mine 2 guldklumper, en mor der var fyldt med vrede og ikke evnede kærligt nærvær.

Jeg kæmpede for at overleve, følelsesmæssigt,  menneskeligt og økonomisk.

Åhhh for pokker, mens jeg så er der, tilbage i tiden, slår det mig lige pludseligt, at jeg vist har ret høje forventninger til mig selv.

For 10 år siden ramte jeg bunden af mit medafhængige glas.

Klask, der lå jeg, mega forslået på min sjæl, sorte rande under øjnene, et blødende hjerte og en følelse af ensomhed, der fyldte mig med så stor angst for at miste kontrollen.

Det sikreste sted, for mig var nogen gange bare at ligge hele dagen under dynen, i min trygge livmoder.

Der lå jeg så i en tilstand af halv søvn og fik tiden til at gå, fik tiden til at gøre det jeg ikke selv  magtede.

Trods min forslåede sjæl, var der dog en ting jeg havde i god behold.

 

Nemlig min vilje, min tro og mit håb på at jeg fortjente mere…  Min vrede vågnede…

Godt boostet af min vrede, befandt jeg mig  langt om længe på min bund og der på bunden lå min erkendelse af, at nu måtte det være nok, nu måtte jeg altså forstå, at der kun var et eneste menneske der kunne ændre min situation.

Og dette ene menneske var selvfølgelig mig selv.

Men jeg kunne ikke gøre det alene.

Jeg måtte finde nogen der kunne rumme min historie.

Nogen der ikke dømte mig, for det klarede jeg jo så fint selv, men nogen der kunne tage min ækle destruktive gummihammer fra mig, inden jeg slog mig selv ud med den.

Jeg måtte finde nogen som  i stedet kunne hjælpe mig med at begynde at tilgive mig selv for at være en elendig mor, og for at behandle mig selv så ukærligt.

Jeg fandt dem i Al-anon, som er en selvhjælps gruppe for pårørende til alkoholikere. www.al-anon.dk

Her fik jeg healet min smerte, her fik jeg et lille trin af gangen, løftet mig selv op af skammens sorte hul.

Men det var ikke nok for mig…

Når jeg gør noget, gør jeg det helt, så jeg hyrede terapeuter til mig og børnene, tog uddannelser og kurser, for jeg ville mere med min historie, end “kun” at heale mig selv….

Jeg ville være i stand til at hjælpe mine børn og andre til at heale deres smerte og skam.

Jeg havde selv i årevis ledt efter den rette hjælp, og den var uendelig svær at finde…

Tilbage til de høje forventninger jeg har

Der er gået  mere end 10 år, og jeg må ganske stolt erkende, at jeg har gjort det ret godt.

Det har bestemt ikke været let, og det har ikke været smertefrit, og jeg syntes det tog alt for lang tid…

Mange tårer og store kameler der skulle sluges.

Men damn, det har været det hele værd.

Det startede med en sammenbrud, og blev til et gennembrud.

Som Christine Eilvig siger så smukt, guldet ligger i lorten.

Der var nok af lort at grave i og masser af guld at finde.

 

Hvor står jeg så nu, siden jeg atter skal stole på processen og se på min skam?

Jeg står der, hvor jeg skal stole på at jeg fortjener det bedste, at jeg godt må åbne op, og modtage alle livets store skønne gaver.

Smutte op på næste niveau, fra overlevelse til at fejre livet.

Ingen varme uden kulde, ingen oppe uden nede, ingen ønsker uden at opfyldelsen er til stede.

Jeg må stole på den sandhed, og lukke den ind og jeg må stole på processen.

Hvad vil jeg egentlig fortælle dig,med denne lille historie?

Svaret er enkelt…

Stol på processen……. !!

Sige ja til Kærlighed og overflod af alt det sjove.

At jeg må vokser mig større endnu, og ikke være bange for om jeg nu mister jordforbindelsen, eller min ydmyghed, eller om andre tager afstand fra mig fordi jeg får succes, eller bare fortæller om den.

At jeg skal eje min storhed, og ikke være nærig med mig selv.

At andres overbevisninger ikke har noget med mig at gøre.

Så jeg graver i en lort af gamle overbevisninger, og jeg har tænkt mig at finde guldet der, igen…

 

Giv slip på din frygt for at grave i lorten

Der ligger guld og gaver og venter på dig, større og smukkere end du kan forestille dig.

Der ligger kærlighed og tryghed, mod og overflod af det du drømmer om.

Du er den du venter på, og den hjælp du har behov for er altid tilstede.

Du skal blot bede om den og holde dine øjne og ører åbne, så kommer den til dig i en eller anden form..

Måske i form af min selvkærlige Kur?

 

Kærlige Tanker

Nicole

 

 




Fra mine 1:1 samtaler ved jeg at når vi koger det hele ned til en koncentreret masse, så drejer det sig i virkeligheden om ganske få temaer der går igen i alverdens afskygninger.


Når alt kommer til alt, drejer alt sig om 2 ting – Kærlighed eller Frygt


De to elementer stråler ud i alle vores oplevelser. 

Når jeg sådan kan påstå dette, så blir jeg jo også nød til at give eksempler, så du, kære læser, får en smule indblik i mine tanker. 

Dette vil jeg give dig mere uddybende via de følgende indlæg, men en lille smagsprøve får du nu alligevel her.

Jeg påstår at Kærlighed, er misforstået
 
Kærlighed, eller retter sagt frygten for at miste den, skaber alle andre følelser, der er ubehagelige. 

Kærligheden skaber også alle de dejlige og skønne ting vi oplever.

Dybest set er det min erfaring at vi generelt mangler meget mere ubetinget kærlighed til os selv. 

Og ja, jeg ved jo godt at mange tror, eller har lært, at dette er lige med at være egoistisk eller egocentreret. 

Og det er da ved gud sørgeligt at de to ting blandes så inderligt sammen. 

For de har intet tilfælles. 

Vi higer og søger efter nogen der kan og vil elske os nøjagtig som vi er, og det til trods for at vi ikke selv syntes vi er værdige til at elske os selv. 

Altså ikke før at en anden vil det. 

Og hvis vi så blir afviste, eller nogen forsøger at ændre på os, så konkluderer vi, at der er noget galt med os, og så er vi da bestemt ikke elsk værdige, og her starter vi så med at skjule de sider, som vi tror andre vil afvise os på. 
 
Vi underspiller, pleaser og gemmer os.

Vi gør det så godt, at vi bliver ubevidste om de sider, vi vil ikke kendes ved dem mere, glemme dem. 

Men nej, så let er det ikke. 

Vi kan og må ikke falde for fristelsen til at tro at vi kan blive hele mennesker, når vi kun vil elske det halve af os. 

Det går ikke, det er umuligt. 

Så betinger vi vores kærlighed til os selv, og det betyder at vi betinger den for vores medmennesker også. 

Og så opstår problemerne i parforholdet, i familierne osv.


Alle andre er vores spejl

Det vi elsker hos dem, er det vi kan elske i os selv, det vi hader hos dem, er det vi hader i os selv. 

Det er virkelig bare så enkelt. 

Og hvad der er endnu mere enkelt, er at når vi healer disse “dårlige” sider i os selv, så forsvinder de hos andre også. 

When you change the way you look at things, The things you look at change.

Du er så velkommen til at smide en kommentar. 


Lad os tale om kærligheden….. og om frygten for at elske hele os…

 

Nicole