Dem der kender mig via Facebook, vil ganske ofte have læst i min status, at jeg tit bruge udtrykket

“At flyde med”

Men hvad mener jeg egentlig med dette?

Når jeg skriver at jeg flyder med, så beskriver jeg en tilstand inde i mig, hvor jeg lader dagen bringe det den nu gør, hopper på det jeg har lyst til og bare “flyder” med.

Der er dage, mange dage, hvor jeg gør det. Det er en livsstil for mig og jeg elsker det.

Omvendt kunne det at flyde med måske, komme til at betyde, at jeg føler mig nødsaget til at springe på alle de gøremål der braser ind i min hverdag, og så får jeg travlt, og måske bliver jeg stresset og begynder at kritisere mig selv for ikke at nå det hele.

 

Men stop lige en gang…..!!!

Det er ikke at flyde med, det er at flyde ud.

At miste føling med min indre stemme, at miste føling med mine grænser og behov for stilhed.

Stilhed der afbrydes af min indre konflikter, der jamrer sig over ikke at have tid og ro nok, til at slappe af og hvile.

Tid nok Til at flyde med, det som mit hjertet kalder på og Gøre det jeg elsker.

Det at flyde med, er en beslutning, et valg.

Et valg der handler om at lade støvsugeren stå, hvis ikke det lige føltes nydelses fuldt at gøre den slags. Et valg der handler om at sætte mig med en god bog og en Latté, imens vasketøjet venter på at blive hængt op.

 

Det er et valg, der kræver øvelse… 

Øvelse i at berolige min indre stemme, der banker på, for at fortælle mig, hvad jeg burde og skulle gøre lige nu.

Et valg der giver mig det, jeg går og venter på, at få tid til.

Imens du læser dette, kan du måske allerede høre alle dine menér, der begynder at fratage dig lige netop dit valg.

Vel, jeg har også været mor til 2 små børn, og jeg ved hvor krævende det var, og der var rigtig rigtig mange burde og skulle.

 

Jeg var enlig mor…

Jeg husker også den tid, hvor jeg fandt det voldsomt svært at finde tid til at Flyde med. Men hvis jeg nu tænker tilbage, var det så sådan, eller var jeg bare slet ikke bevidst om, at jeg havde det valg, og måtte jeg godt tænke sådan?

 

Nej, for jeg var fanget af mine burde og skulle ting, fanget af omverdens overbevisninger og min egne, om hvordan ting burde og skulle være.

 

Var jeg god nok til at bede om hjælp til en dag, hvor jeg kunne flyde med?

Nej, og for at være helt ærlig, så tænkte jeg ikke engang tanken, om at flyde med.

Jeg havde alt for travlt med at flyde ud, og miste mig selv…

Jeg var fanget i livets burde og skulle gøremål.

 

Giv dig selv Time Out, tid til at flyde med. Træf valget bevidst.

 

Hvorfor?

Fordi, du tanker energi, du giver dig selv kærlighed og overskud. Du viser dig selv at du betyder noget og er vigtig…

Og, når du føler dig godt tilpas i dit eget selskab, så er det stor chance for at andre også gør det.

Kærlighed smitter.

Go for it

Flyd med 
Love Nicole

Ved du hvad der giver dig næring?

Og ved  du hvad der tager den?

Kender du det at du sidder i en samtale, som du bare ville ønske var overstået lige her og nu?
Du føler dig drænet, og flad og syntes du skal koncentrere dig alt for meget om at lytte til noget, som du ikke finder interessant, for at kunne give det rette svar, på det rette tidspunkt……
Pga min nysgerrighed, har jeg forsøgt at rette min opmærksomhed i dette indlæg, på hvordan og hvem vi er vi er sammen med.
Jeg stødte for nogle år siden via et kursus, på de 4 kommunikationslag.
Når jeg i dag hiver dem frem og beskriver dem her i bloggen, er der en ganske særlig grund til det. Grunden beskriver jeg for dig senere. Først giver jeg lige et kort overblik over de 4 lag.

 

De 4 lag

De fleste har hørt om og også brugt small talk.

Small talk høre til det lag hvor vi giver mindst af os selv. Det er snak om vejret, høflige klicheer om ligegyldige overfladiske ting. Noget vi kan anvende, mens vi står i køen i Føtex eller ved bussen, eller møder nye mennesker til en fest.
Dette lag kaldes Klichee laget. Laget er gavnligt ved det første møde, for overhovedet at komme igang med en dialog.

Det næste lag kaldes for Rollelaget

På dette niveau af kommunikationen, tales der uden nogen videre følelser. Vi taler Om noget.
Eksempelvis en underviser, en træner, pædagog, mor og far, der forklarer et eller andet osv.
Der tales om emner som er informative og blot skaber viden om et eller andet.
En del af vores dag går i dette lag.

Nu kommer vi til Fortrolighedslagtet

Her taler vi meget følelsesmæssigt engagerede om andre. Ikke om os selv. Her trivedes sladder og rygter vældig godt, for det handler som regel om dem der ikke er tilstede 😉
Nogle af os elsker sladder og andre hader det. Nogle af os rummer begge disse sandheder. Det trigger vores indre dramaqueen. Det er i dette lag vi kan booste vores selvfølelse, vi kan føle os bedre end osv…
Nu skal det jo ikke lyde som et frygteligt knap så tiltrækkende lag. Det er ikke sandt. For dette lag rummer muligheden for at få luftet sine frustrationer ud, at få vendt og drejet sine tanker og meninger med tredie part osv.

Det sidste lag kaldes for Følelseslaget

Her handler det om om du og jeg.
Vi deler og udveksler tanker og følelser og er i et rum af nærvær og tillid. Vi deler ikke kunne de nemme følelser men også de svære. Vi er autentiske og ægte, vi lader den anden mærke hvem vi er.
Desværre er det for mange af os svært at være i dette lag. Vi har måske kun kanske få omkring os, som vi tør at være så åbne og sårbare med. I dette lag hviler sjælen. Her mødes vi som den vi er, på godt og ondt.

Overvej i hvilket lag du får energi og hvilket lag der tager din energi.

Overvej nu engang i hvilket lag du befinder dig bedst. Og husk, at ingen af lagene er bedre end andre. De har alle 4 deres berettigelse. Men vi befinder os bedre i nogle lag end i andre.

Jeg er selv ikke en der føler stor trang til en masse small talk.
Jeg finder det anstrengende og det tapper mig for min energi.
Jeg gør det selvfølgelig af og til, men ikke i lang tid. Så begynder jeg at kede mig i dialogen. Jeg er alt for nysgerrig, og  har ofte en trang til at finde ud af mere om det menneske jeg er sammen med. Og vupti, så stiller jeg et mere personligt spørgsmål, og laget ændrer sig, og måske gør det ikke, for muligvis stopper dialogen der. Afhængig af hvem jeg står overfor.
Jeg bevæger mig dagen lang mest ud og ind at de sidste 3 lag.

 

Nu til den særlige grund, som jeg lovede dig i starten af indlægget.

Jeg startede med at stille dig et spørgsmål.
Jeg spurgte dig, hvad der tager din energi, og hvad der giver dig den?

Hvis du vil løfte dit energi niveau, er det jo ganske vigtigt at blive mere bevidst om de to spørgsmål. Men samtidig, er det også interessant, at undersøge, hvad der får os til at blive en situation, der tager vores energi.

Det giver jo ikke helt mening, vel?

Kunne det være, at vi er opdraget til at være flinke drenge og piger. At skulle kunne holde noget ud, der ikke tjener os, for at vi lever op til det, der forventes af os?
Kunne det være, at vi ikke rigtig har modet til, at afbryde en dialog, og sige fra når det er det vi egentlige har lyst til?
Kunne det være, at vi på vores arbejde syntes vi skal lægge øre til meget mere, end vi egentlig har lyst til, fordi vi mener det er en del af jobbet?
Kunne det være at vi blot mangler mere respekt for os selv, og vores energi og livsglæde.

En respekt der tjener os, på en måde, så vi lige så respektfulde, kunne sige fra, vende dialogen, eller helt undgå den?

 

Speak your truth, but soothe your words with peace, Neale Donald Walsch

Er det en idé overvejende at omgås andre, der forstår at løfte dig ? I jeres fælles nærvær?
At løfte dialogen til det lag, hvor du befinder dig bedst?
At undersøge om du har et harmonisk flow i dine 4 lag, eller om du generelt har modstand mod et af dem?

]

Er der realistisk, kun at kunne omgås mennesker der løfter dig?

I overvejende grad, JA, det er det

Møder vi andre med lav energi, kan vi jo løfte dem i stedet 😉
Og så bliver vi løftet af den udveksling der sker.
.
Der er et citat, som ofte er brugt, men jeg tilføjer en krølle til det.
“Vi skal møde mennesket, hvor mennesket er.
Og nogen gange må vi efterlade dem der.”

Nogle mennesker ønsker ikke at blive løftet, at få deres energi ændret i en mere positiv retning.
Dem må vi lade være der hvor de er.
Uden dom om rigtig og forkert. Blot i erkendelsen af at alle gør deres bedste ud fra deres stå sted.

Jeg ved jo godt at der findes et hav af andre muligheder der tager og giver os energi. Her havde jeg blot et øjeblik fokus på lidt omkring vores måde, at være i dialog på via de 4 lag i kommunikationen, og hvem og hvordan vi ønsker at være i dialog.

Jeg vil forlade dig her, måske med nye tanker og en smule øget bevidsthed på, hvilket lag du trivedes bedst i, og om du bevidst og aktivt, er med til at støtte dit energi niveau og din livsglæde.

Nicole

 



Åhh ja, disse ord faldt mig ind lige nu.

Jeg sidder lidt og taler med mig selv om skam, om moderskab, og om penge.

Og så pludselig kommer ordene ” trust in the process” ud af min mund.

Jeg kom til at smile.

Jeg sidder her faktisk helt alene, ja, og taler lidt højt med mig selv.

So what, det virker jo 😉

Nå men, stol på processen

Hmm det konflikter jo altså en lille smule med min tålmodighed…

“Ihhh altså hvor længe skal jeg da vente?”, spørger jeg mig selv igen.

Svaret der kommer er, heal dit forhold til dig selv Nicole og elsk dig selv.

Suk…

Altid den her selvkærlighed,  den er da virkelig i fokus i disse år.

Ok ok svarer jeg, jeg undersøger lige min skam…… Igen!!

Og så starter tankerne inde i mig

De kredser om år tilbage i tiden med mig som mor til 2 små børn, midt i et helvede af medafhængighed, dårlig økonomi ulykkelig kærlighed og alkoholisme.

År, hvor jeg følte mig som det mindste og mest uværdige menneske i verden, og den dårligste mor ever…

År uden nærvær, uden ret meget glæde, men derimod en masse sorg, smertefyldt kærlighed, konflikter og bekymring.

Og år med sort samvittighed over at byde mine 2 guldklumper, en mor der var fyldt med vrede og ikke evnede kærligt nærvær.

Jeg kæmpede for at overleve, følelsesmæssigt,  menneskeligt og økonomisk.

Åhhh for pokker, mens jeg så er der, tilbage i tiden, slår det mig lige pludseligt, at jeg vist har ret høje forventninger til mig selv.

For 10 år siden ramte jeg bunden af mit medafhængige glas.

Klask, der lå jeg, mega forslået på min sjæl, sorte rande under øjnene, et blødende hjerte og en følelse af ensomhed, der fyldte mig med så stor angst for at miste kontrollen.

Det sikreste sted, for mig var nogen gange bare at ligge hele dagen under dynen, i min trygge livmoder.

Der lå jeg så i en tilstand af halv søvn og fik tiden til at gå, fik tiden til at gøre det jeg ikke selv  magtede.

Trods min forslåede sjæl, var der dog en ting jeg havde i god behold.

 

Nemlig min vilje, min tro og mit håb på at jeg fortjente mere…  Min vrede vågnede…

Godt boostet af min vrede, befandt jeg mig  langt om længe på min bund og der på bunden lå min erkendelse af, at nu måtte det være nok, nu måtte jeg altså forstå, at der kun var et eneste menneske der kunne ændre min situation.

Og dette ene menneske var selvfølgelig mig selv.

Men jeg kunne ikke gøre det alene.

Jeg måtte finde nogen der kunne rumme min historie.

Nogen der ikke dømte mig, for det klarede jeg jo så fint selv, men nogen der kunne tage min ækle destruktive gummihammer fra mig, inden jeg slog mig selv ud med den.

Jeg måtte finde nogen som  i stedet kunne hjælpe mig med at begynde at tilgive mig selv for at være en elendig mor, og for at behandle mig selv så ukærligt.

Jeg fandt dem i Al-anon, som er en selvhjælps gruppe for pårørende til alkoholikere. www.al-anon.dk

Her fik jeg healet min smerte, her fik jeg et lille trin af gangen, løftet mig selv op af skammens sorte hul.

Men det var ikke nok for mig…

Når jeg gør noget, gør jeg det helt, så jeg hyrede terapeuter til mig og børnene, tog uddannelser og kurser, for jeg ville mere med min historie, end “kun” at heale mig selv….

Jeg ville være i stand til at hjælpe mine børn og andre til at heale deres smerte og skam.

Jeg havde selv i årevis ledt efter den rette hjælp, og den var uendelig svær at finde…

Tilbage til de høje forventninger jeg har

Der er gået  mere end 10 år, og jeg må ganske stolt erkende, at jeg har gjort det ret godt.

Det har bestemt ikke været let, og det har ikke været smertefrit, og jeg syntes det tog alt for lang tid…

Mange tårer og store kameler der skulle sluges.

Men damn, det har været det hele værd.

Det startede med en sammenbrud, og blev til et gennembrud.

Som Christine Eilvig siger så smukt, guldet ligger i lorten.

Der var nok af lort at grave i og masser af guld at finde.

 

Hvor står jeg så nu, siden jeg atter skal stole på processen og se på min skam?

Jeg står der, hvor jeg skal stole på at jeg fortjener det bedste, at jeg godt må åbne op, og modtage alle livets store skønne gaver.

Smutte op på næste niveau, fra overlevelse til at fejre livet.

Ingen varme uden kulde, ingen oppe uden nede, ingen ønsker uden at opfyldelsen er til stede.

Jeg må stole på den sandhed, og lukke den ind og jeg må stole på processen.

Hvad vil jeg egentlig fortælle dig,med denne lille historie?

Svaret er enkelt…

Stol på processen……. !!

Sige ja til Kærlighed og overflod af alt det sjove.

At jeg må vokser mig større endnu, og ikke være bange for om jeg nu mister jordforbindelsen, eller min ydmyghed, eller om andre tager afstand fra mig fordi jeg får succes, eller bare fortæller om den.

At jeg skal eje min storhed, og ikke være nærig med mig selv.

At andres overbevisninger ikke har noget med mig at gøre.

Så jeg graver i en lort af gamle overbevisninger, og jeg har tænkt mig at finde guldet der, igen…

 

Giv slip på din frygt for at grave i lorten

Der ligger guld og gaver og venter på dig, større og smukkere end du kan forestille dig.

Der ligger kærlighed og tryghed, mod og overflod af det du drømmer om.

Du er den du venter på, og den hjælp du har behov for er altid tilstede.

Du skal blot bede om den og holde dine øjne og ører åbne, så kommer den til dig i en eller anden form..

Måske i form af min selvkærlige Kur?

 

Kærlige Tanker

Nicole

 

 




Fra mine 1:1 samtaler ved jeg at når vi koger det hele ned til en koncentreret masse, så drejer det sig i virkeligheden om ganske få temaer der går igen i alverdens afskygninger.


Når alt kommer til alt, drejer alt sig om 2 ting – Kærlighed eller Frygt


De to elementer stråler ud i alle vores oplevelser. 

Når jeg sådan kan påstå dette, så blir jeg jo også nød til at give eksempler, så du, kære læser, får en smule indblik i mine tanker. 

Dette vil jeg give dig mere uddybende via de følgende indlæg, men en lille smagsprøve får du nu alligevel her.

Jeg påstår at Kærlighed, er misforstået
 
Kærlighed, eller retter sagt frygten for at miste den, skaber alle andre følelser, der er ubehagelige. 

Kærligheden skaber også alle de dejlige og skønne ting vi oplever.

Dybest set er det min erfaring at vi generelt mangler meget mere ubetinget kærlighed til os selv. 

Og ja, jeg ved jo godt at mange tror, eller har lært, at dette er lige med at være egoistisk eller egocentreret. 

Og det er da ved gud sørgeligt at de to ting blandes så inderligt sammen. 

For de har intet tilfælles. 

Vi higer og søger efter nogen der kan og vil elske os nøjagtig som vi er, og det til trods for at vi ikke selv syntes vi er værdige til at elske os selv. 

Altså ikke før at en anden vil det. 

Og hvis vi så blir afviste, eller nogen forsøger at ændre på os, så konkluderer vi, at der er noget galt med os, og så er vi da bestemt ikke elsk værdige, og her starter vi så med at skjule de sider, som vi tror andre vil afvise os på. 
 
Vi underspiller, pleaser og gemmer os.

Vi gør det så godt, at vi bliver ubevidste om de sider, vi vil ikke kendes ved dem mere, glemme dem. 

Men nej, så let er det ikke. 

Vi kan og må ikke falde for fristelsen til at tro at vi kan blive hele mennesker, når vi kun vil elske det halve af os. 

Det går ikke, det er umuligt. 

Så betinger vi vores kærlighed til os selv, og det betyder at vi betinger den for vores medmennesker også. 

Og så opstår problemerne i parforholdet, i familierne osv.


Alle andre er vores spejl

Det vi elsker hos dem, er det vi kan elske i os selv, det vi hader hos dem, er det vi hader i os selv. 

Det er virkelig bare så enkelt. 

Og hvad der er endnu mere enkelt, er at når vi healer disse “dårlige” sider i os selv, så forsvinder de hos andre også. 

When you change the way you look at things, The things you look at change.

Du er så velkommen til at smide en kommentar. 


Lad os tale om kærligheden….. og om frygten for at elske hele os…

 

Nicole