Hun er den anden Kvinde… Hende der bor i hans skygge

Læs den triste historie

Kvinde falder for en mand….

Han er gift men hun kan ikke lade være.

Hun ved godt at det er forkert af hende og hun kæmper med sine egne værdier.  Hun er bare draget af ham. Han får de vildeste intense følelser frem i hende.

Det gør det nemmere for hende når han fortæller om sin stride kone og deler sine frustrationer med hende.

Så kan hun lige som godt forsvare lidt at  være sammen med en anden kvindes mand.

Artikel: Når døren til ham står på klem

 

Sammen med ham føler hun sig så set og betydningsfuld

Hun føler at han har brug for hende fordi de snakker så godt om ham og hans problemer derhjemme.

Han lytter til hende… 

Godt nok syntes hun det er lidt træls at snakken mest går på ham og hans sure kone, men det at hun føler at der er brug for hende, opvejer dette.

Hun ville ønske at han kun var hendes.

Som tiden går mærker hun trang til at se ham ham hver dag, gå i seng sammen om aftenen, gøre ting sammen som par osv.

Han siger da også at han vil skilles, men der sker ingen ting

1 år går
2 år går
3 år går

 

Hun venter og og venter og venter. Og alt imens sætter hun sit liv på pause, fordi hun håber at han snart vil holde ord og gøre det han siger. 

 

Hun er ved at være træt af at høre på hans brok over konen og hans tomme løfter

Hun ville ønske hun kunne slippe ham.

Hun har prøvet nogle gange, men tomheden i hende fik hende til at tage kontakt igen.

Hun ved godt at hans ord og løfter bare er tomme ord og løfter, men hun kan ikke slippe ham…

I de korte perioder de har brudt med hinanden har hun følt sig så tom og bange. Alle hendes tanker har kværnet om ham.

Hun forsøger igen og igen at regne ud hvordan hun får ham til at holde sine løfter.

Tanken om ham og konen piner hende mere og mere. Hun kan slet ikke være i det…

Artikel: Giv mig et kvikfix NU

 

Hun elsker ham, og føler hun bliver kvalt når de ikke ses

Og når de ses bliver hun frustreret over at han kun vil give så lidt af sig selv.

Så lidt nærvær. Så lidt interesse for hende og hvad hun har brug for, føler og ønsker.

Han ser det nærmest ikke.

Han lufter blot sine egne frustrationer og ellers har de sex.

Sætter hun spørgsmålstegn ved ham eller stiller krav, bliver hun afvist med kulde eller et modangreb med bebrejdelser og kritik

Så det er hun stoppet med af frygt for at miste ham

Hun ville bare ønske at hun kunne slippe ham 

Hun hader sin kærlighed til ham. Er så træt af den.

Bare den ville forsvinde og gå væk…

Føler sig så fanget og elendig til mode…

Hun har ingen at tale med for hun lever et hemmeligt liv, i et hemmeligt forhold

Kun få kender sandheden og de er slidt op af hendes frustrationer.

Tanken om andres dom skræmmer hende.

 

Artikel: Det hun sagde gjorde ondt

Jeg beskriver en tænkt historie, ud fra de mange mange samtaler jeg har haft med kvinder, der sad fast i et on/off forhold, var i en affære, eller et smertefuldt parforhold og som ikke kun slippe det.

Det hun tror er kærlighed, og som hun tror holder hende fanget er IKKE kærlighed.

Det er følelsesmæssig afhængighed. 

Føj det er et grimt ord…. følelsesmæssig afhængighed

Når hun kun føler sig levende, set og betydningsfuld i hans nærvær, tyder det på at hun er afhængig følelsesmæssigt af ham

Når hun 100 gange i timen tjekker sin tlf  i håb om at finde den sms hvor han skriver at nu kan de ses og hun tilsidesætter andre mulige planer og invitationer med veninderne, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Når tiden uden  ham føles tom og trist med eneste tanke om at bare de snart ses, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Når tiden går uden at hun får sagt fra overfor de brudte løfter, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Og damn det gør ondt at være der hvor tankerne dagen lang kværner om at finde en løsning uden at finde vejen ud af rundkørslen, fordi det oplagte valg føles for skræmmende…

Ja følelsesmæssig afhængighed er en bitch

Der findes også kun en vej ud af den rundkørsel.

Den er skræmmende i starten. Men der er ingen vej uden om, og det bliver heldigvis meget sjovere

Vejen hedder Selvkærlighed

For når man er i stand til at forveksle følelsesmæssig afhængighed med kærlighed er det fordi, man ikke ved hvad kærlighed er.

Den kan kun opleves via den kærlighed der stråler inde fra og ud.

Du er nød til at elske dig selv og skabe en sund og nærende relation til dig selv først.

Du er nød til at kende dine ønsker, grænser og behov og stå ved dem så du ikke lader dig nøje med smuler af en mands tid til dig på hans præmis

Der skal være et fundament af din egen kærlighed til dig selv, for at du ikke bliver needie efter at få din tomme kærlighedsbeholder fyldt op af en anden. 

Jeg fik bugt med min “afhængige bitch”

Det tager tid, og er ikke gjort på få dage.

Nej det kræver din tid, din opmærksomhed og din vedholdenhed…

 

Bor du i skyggen?

  • ER du en af de mange der går med en hemmelighed?
  • Har du en affære med en gift mand?
  • Savner du et sted hvor du kan dele din frustration med andre der ved hvordan det er at være dig uden at fordømme dig?

 

JA?

Vil du se hvordan du kan komme i gang med din selvkærlige proces?
af

“Du må ikke sige jeg skal slippe ham”

Det første Hanne sagde til mig var:

Jeg har brug for din hjælp men du må ikke sige jeg skal gå fra ham….

 

 

Ok sagde jeg.

Lad os starte et helt andet sted så.

Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi den anden beslutning ligge for nu. 

Og det gjorde vi så…

 

Det der sker er følgende:

Hanne har en række samtaler med mig og får undervejs får hun øje på, hvordan hun behandler sig selv, når hun venter på at høre fra ham, og kommer når han så endelig kalder.

Og det hun ser bryder hun sig bestemt ikke om…

Det betyder nemlig også at hun kan se hvor dårligt hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.

Ok, så. 

 

Artikel: Jeg trænger til en pause NU!!

 

Hanne ser i dag (k)ærligt på sig selv

Og hun kom dertil på kort tid. I løbet af vores samtaler fik hun øje på de mønstre der hold hende fanget i sit håb om at han ville have hende på fuld tid, en dag.

Hun så at ved forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt, kunne hun træffe bedre valg, og også med tiden rumme smerten ved et brud med ham.

Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, gik det op for hende at hun faktisk slap, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begyndte at gøre det der giver hende glæde.

Hun begyndte at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.

Hanne siger så – ” Nicole, jeg ved ikke hvad du har gjort, men det virker. Jeg føler mig mere tro overfor mig selv, og jeg ved nu at jeg aldrig vil gå på kompromis med mig selv igen”

 

 

 

 

Når man er en kvinde der let mister sig selv i sit parforhold, så risikerer man at det står på i årevis uden at være i stand til at gå.

Der går ofte 5,10 og 15+ år med at vente og håbe. Og i den tid mister man sig selv mere og mere, og skammen over sig selv vokser.

Hanne fokuserede mest på det hun ikke kunne. Nemlig at gå fra ham.

Derfor skiftede vi fokus til det hun kunne, og fik fodret det, så hun blev stærk nok til at gå.

Målet var ikke et brud. Målet var selvkærlighed som førte til et brud

 

Hanne skriver:

Igennem 3,5 år var mine tanker og følelser blevet styret af en mands vælgen mig til og fra, efter hans lyst og behov

Jeg var ødelagt, mit humør svingede op og ned. Var jeg sammen med ham, var jeg i paradis.
Når han ikke havde brug for mig, og ignorerede mig, var jeg i helvede.

Igennem 3,5 år kørte jeg det samme mønster. Bar over med…. Fandt undskyldninger for… Kom , når han kaldte…. Lod ham p…. på mig, og de følelser han vidste at jeg havde for ham…

Mine veninder var ved at gå amok på mig, og jeg hørte dem!! Men angsten for at miste den smule han gav mig, var alt alt for stor til at jeg kunne give slip…

I dag kan jeg smile.
Vi er ikke længere “sammen”..
Han har fundet en kæreste.
Jeg ønsker hende held og lykke.

Jeg ved at han vender tilbage en dag, men jeg vil ikke have ham.
Jeg ved ikke hvad Nicole gjorde, men hun har ændret mit liv og mit syn på mig selv.
Min investering i Nicole, er den bedste investering jeg nogensinde har gjort i mig selv!

Jeg går ALDRIG på kompromis med mit værd igen!
… og lige pludselig finder jeg mit livs kærlighed, som vil elske mig for den fantastiske kvinde jeg er

 

af
,

Følelsesmæssig Afhængighed eller Kærlighed – Få svaret her

Jeg elsker ham virkelig…

Jeg elsker alt det han giver mig.

Han får mig til at føle mig som noget helt særligt

Jeg kan ikke slippe ham

Hun ser på mig, og jeg kan se at hun forsøger at overbevise mig om, at det virkelig er kærlighed hun føler for ham…

Glemt er at han har stalket hende og behandlet hende psykisk voldeligt, hver gang hun forsøgte at gå fra ham.

 

Det er mit job at se igennem mønstrene og genkende hvornår det er afhængighed eller kærlighed

Og jeg må jo nok tilstå, at rigtig mange, der søger min hjælp, søger den, fordi de har et problem med afhængighed i en eller anden grad, i deres kærlighedsliv, men de ved det ikke.

Problemet handler for det meste ikke, om det de får hos deres kæreste

Nej…

 

 

Problemet handler om det de ikke får:

  • Det handler om den frustration de føler når han holder sine søde ord og handlinger tilbage
  • Det handler om når der mangler respekt for hendes grænser og ønsker
  • Det handler om, når beskeden på tlf. ikke er lige så varm og krydret med små røde hjerter, som den plejer
  • Det handler om den varme berøring der ikke er nok af
  • Det handler om, når han pludselig går fra lidenskabelig varme, til at blive kold og lukket
  • Det handler om at føle sig overset og ikke hørt

Når han stopper med at få hende til at føle sig som det vigtigste menneske i sit liv, starter der nemlig noget andet…

Trangen efter at blive set, hørt, og betyde noget for ham igen, går i gang…

 

Jeg stopper lige op, for der er noget grundlæggende jeg gerne vil dele med dig, inden jeg går videre

Alle mennesker, hver og en af os, har behov for at betyde noget, føle sig unik og som noget helt særligt.

Det er et af de 6 grundlæggende behov

Når vi føler vi betyder noget i kraft af den vi er, føler vi os trygge.

Tryghed er også et helt grundlæggende behov, som vi alle har.

Lige som et behov for Kærlighed og samhørighed er det.

Behovene er naturlige og vi har dem alle.

Men…

Det er måden vi møder disse behov på, der kan afgøre om vi føler os lykkelige, eller om vi konstant er på jagt efter at få dem mødt.

Sådan her møder rigtig mange kvinder med problemer i deres kærligheds liv, deres behov for at føle sig betydningfulde:

  • For nogen kvinder betyder det flirt, og aktiviter på datingsites, for altid at have en fyr i deres liv der bekræfter og får dem til at føle sig betydningsfulde, unik og særlig. Nogen gange foregår det selvom man er i et forhold.
  • Nogen kvinder finder altid en mand der er i et forhold i forvejen. For når han er utro og svigter sin kæreste  for at være sammen med hende, må hun virkelig være noget særlig.
  • For andre betyder det et on/off forhold i årevis, fordi jagten kostant indebærer en afvisning, der også medfører en ny periode, hvor hun igen føler sig som noget særligt, fordi han altid vender tilbage.
  • For andre igen, betyder det, at de prøver at kontrollere deres kærestes adfærd og følelser, ved at underspiller og please, for ikke at vække hans vrede og blive afvist, eller hun bebrejder og kritiserer, for at få ham til at forstå hvor forkert han behandler hende, og ændrer sig for hendes skyld.

Der findes et hav af variationer for hvordan vi møder vores behov for at betyde noget særligt.

Nogen af dem er mere sunde end andre, for vores følelse af værdighed og selvværd.

“Som 21 årig var min foretrukne scene, dansegulvet, hvor jeg dansede sensuelt og frækt for at få fyrenes opmærksomhed og beundring.
Det gik på princippet -Nok se, men ikke røre-, for jeg ville kun beundres, ikke involveres”

Der hersker en udbredt misforståelse af, at det at betyde noget, og være noget særligt, er det samme som kærlighed og samhørighed.

Men se så lige her…

Kærlighed og samhørighed, handler om det vi har til fælles, og det vi kan give til os selv og andre.

Anerkendelse, betydningsfuld, og det at være noget særligt, handler om det der adskiller mig fra andre.

Ellers kan jeg jo ikke føle mig unik og særlig
Det handler om, hvad jeg kan få af mig selv og andre.

Igen, begge behov er fuldstændig grundlæggende for os alle sammen.

Det afgørende er hvordan vi møder behovene…

Tilbage til kvinden der sidder overfor mig i stolen

Hun siger til mig:

“Jeg elsker at han får mig til at føle at jeg er noget helt særligt for ham”

Handler det om det hun får, eller det hun giver?

Finder hun sig i adfærd, der krænker hende for at få små perioder hvor hun kan føle sig som den vigtigste kvinde i hans liv, fordi hun opfatter det som kærlighed og tryghed?

Finder hun sig i sårende manipulerende stalker adfærd, fordi det beviser for hende hvor vild han er med hende og fodrer hendes behov for at være noget særligt?

 

Misforstå mig ikke…

Det er ok at få, hos andre. Det er både skønt og dejligt og jeg elsker det.

Men hvis følelsen af at betyde noget særligt, primært kommer via andre, det de gør og beviser for os, ja så er man lidt ude at skide og mega sårbar.

Og det ender let med en ond spiral af jalousi, gensidig kontrol og manipulationer.

For når de ikke leverer, bliver der tomt og mega stille, og virkelig utrygt.
Det er her trangen for alvor tager kontrollen…

Se mig, så jeg kan føle mig tryg igen

  • Det er her tankerne starter med at regne ud, hvordan man får ham til at give det, som føles så dejligt, og trygt.
  • Det her man ender med at sende endnu et nøgen bilede af sted, for at få en reaktion
  • Det er her man pleaser, og siger ja til noget der overskrider grænser
  • Det er her man pludselig er involveret i en affære
  • Det er her vi pludselig finder os selv råbende og bebrejdende, i afmagt over ikke at blive set
  • Det er her vi tillader adfærd som psykisk og fysisk vold
  • Det er her vi overfor familie og venner, forsvarer og forklarer hom og sig selv, når der stilles spørgsmålstegn ved forholdets kvalite
  • Det er her vi overskride en andens grænse ved at tjekke telefon, facebook og mails, og syntes vi er i vores fulde ret til det

 

Problemet starter, når man uddelegerer ansvaret for at føle sig betydningsfuld, til en anden, fordi vi forveksler det med kærlighed.

Her tager afhængigheden over, og vi begynder at føle os afmægtige og needy

Trangen føles så stærk, og samtig så ubevidst fordi vi er trænet til at tro, at andre skal møde vores behov, og derfor bliver vi afhængige af dem.

Vi tror det er kærlighed, men desværre er det langt fra sandheden.

Afhængighed er ikke kærlighed

Afhængighed er tab af frihed, hvor kærlighed er lige med frihed.
Jeg elsker dig og jeg ønsker for dig, hvad du ønsker for dig…

(Det betyder ikke at man går med til alt, det betyder man giver slip og sætter fri på at kontrollere den anden)


Men sådan siger vi ikke, vel?

Vi siger: Jeg elsker dig og du skal gøre mig lykkelig.
Du beviser din kærlighed ved at ofre dine ønsker og grænser, og finde dig i alt fra min side.

Jeg sætter det på spidsen nu, men faktisk har jeg set kvinder der endte med at finde sig i vold, og stalkeri, fordi det jo beviste hvor vigtig hun måtte være for ham…

Og jeg har set kvinder udslette sig selv, i håb om, at han så ville have hende.

Og så er der alle de kvinder der findes ind i mellem disse to yderpoler…

Pointen er, at hvis du er optaget af at du får for lidt anerkendelse, bliver overhørt og føler dig uvigig, og samtidig afmægtigt syntes, at du gør alt hvad du kan, for at han kan få øje på dig og behandler dig ordentlig.

Hvis du ofte sidder i afmagt og har lyst til at få kontrol ved at bebrejde, kritisere eller please, for at justere hans tanker om sig selv eller dig.

Så er det måske nu, du skal overveje at tage kontrollen tilbage, ved at se på, om der findes en anden måde hvorpå du kan møde dit behov, for at betyde noget, og føle dig tryg og elsket.

En måde hvor du bliver fri og uafhængig, og hvor du altid føler du er elsket.

Det handler om at slippe symbiosen, og skabe kærlighed og samhørighed med dig selv.

Det handler om at give dig selv betydning ved at holde på dine værdie og grænser, så du slipper for uværdig adfærd som kontrol, pleaseri og neddieness.

Det handler om at bliv VIP, og tage ansvaret for at du føler dig tryg og betydningsfuld inde fra dig selv, således at alt det du får hos andre, bliver din Bonus.

Din prik over íét.

Det er dit forhold til dig selv der afgør om dit parforhold bliver lykkeligt….

Er det din tid nu til at få et parforhold der er fyldt med ægte kærlighed og samhørighed?

Er du klar til dit næste selvkærlige step til frihed og uafhængighed


Klik her hvis du vil være en af de kvinder der stråler af ro, og tro på at uanset hvad, så betyder du noget, og er værd at elske

 

 

af
, ,

Det her er en fejl alt for mange begår i deres parforhold

Det her er et NO GO alt for mange begår…

-med store konsekvenser for dit kærlighedsliv

 

Tænk lige på en situation i dit forhold til din kæreste…

Hvis du er single, så tænk på en situation du stod i, med din sidste kæreste og som du ikke ønsker skal gentage sig.

Du skal især tænke på en situation, hvor du følte der var en konflikt, eller en situation som endte med at du blev ked af det, vred og frustreret.

Måske ikke et skænderi i mellem jer, men mere en konflikt inden i dig selv.

Tænk på engang hvor:
  1. Du havde lyst til at sige nej til noget, men endte med at sige ja.
  2. Du vidste godt at du burde have sagt nej, men du var mere bange for om det så ville ende med et skænderi, kulde, eller at du selv blev afvist.

Situationen kan se sådan ud…

  • Du trænger til at slappe af med din favorit serie oven på en mega travl arbejds uge, men din kæreste har lyst til at i går i haven, for at ordne det sidste inden vinteren sætter ind.
  • Du oplever for tit at din kæreste gør eller siger noget, som du ikke bryder dig om, men tier stille med det.
  • Du har lyst til at tage på cafe med veninden, men din kæreste syntes da lige du skal tage med ud i en lille jolle på havet, selvom du faktisk hader at sidde i den der lille båd.( mit eget eksempel)
  • Du har lyst til at bede din kæreste om at rydde op efter sig, men tier stille, fordi han ellers bliver sur
  • Du har lyst til at ligge og snakke i sengen, og ligge i ske, men din kæreste har lyst til sex.
    (Psst, siger du altid ja til sex når du ikke har lyst, så vil du med garanti, med tiden, miste lysten til ham totalt. Bare det at han lægger op, får dig til at krølle tæer og finde på undskyldninger for at slippe)
  • Du har lyst til …… (fyld dit eget eksempel ind)

 

Artikel: Hvorfor sex på de første dates kan være en super dårlig ide

 

Hvad sker der så, når du møder den her indre konflikt?

  1. Går du i forklar og forsvar mode, for at forsøge på at få din kæreste til at forstå det du ønsker og få hans accept?
  2. Siger du ja, eller tier stille, for at opretholde den gode stemning, fordi du hader at være årsag til en konflikt, eller at blive opfattet som besværlig, eller fordi det ender med at du sidder tilbage med en sur, skuffet og vranten kæreste?

Det der sker, når du sidder med en indre konflikt, er at du går i gang med at forhandle hvilke konsekvenser der her og nu, vil koste dig mindst…

Og hold nu fast…

For det vi her taler om, er dine personlige grænser..

 

Personlige grænser er ikke til forhandling…

Det svarer lidt til at vi står nede i mellem grænsen fra Danmark ind i Tyskland og at Tyskland siger, at i dag går grænsen her til, og i morgen går den der til, og måske lidt senere i dag så flytter vi den lige 30 km længere ind i Danmark.

Nej vel?

Sådan fungere det ikke.

Det ville skabe mega konflikter…

Så lad os lige slå helt fast…

Grænser kan ikke forhandles!

Og slet ikke dine personlige grænser

Jo jo Nicole, det siger du så let…

Man bliver jo nød til at indgå nogle kompromiser i et forhold og jeg orker simpelthen ikke altid, at stå i de der konflikter……

 

Artikel: Hun venter på hans kærlighed – måske forgæves….

 

Øh jo… Det gør du…

For fluffy usynlige flytbare grænser er årsag til evig konflikt..

Måske ikke med din kæreste, din kollega, eller dine børn..

Nope…

Konflikten starter inde i dine tanker, hvor du vejer for og i mod

Det starter en støjende proces med at regne ud, hvordan du får mindst mulig konsekvens…

Måske tænker du:
  • Bliver han ked af det
  • Bliver hun sur
  • Opstår der et skænderi
  • Er jeg egoist
  • Bliver jeg opfattet som besværlig
  • Må man det
  • Orker jeg dage med kulde
  • Bliver jeg straffet

Og alt alt for mange af os, er flasket op med et stort fedt NO GO…

  • Det er no go at være besværlig
  • Det er no go at såre andre
  • Det er no go at skuffe andre
  • Det er no go at tænke på sig selv først
  • Det er super no go at være optaget af sig selv
  • Det er no go at tage fejl

Nej nej…

  • Så hellere såre sig selv
  • Skuffe sig selv
  • Tænke først på andre
  • Please og være nem at omgås

og gøre sig selv mindre…

og mindre..

og mindre…..

  • indtil alle samtaler med veninden handler om, hvor store problemer du har med at få din kæreste til at lytte, og respektere dig
  • indtil du pludselig befinder dig i en flirt med en anden, for at få en bekræftelse på at du stadig betyder noget, er lækker og føle dig god nok
  • indtil du føler en slags smerte i kroppen, hovedpine, mavepine, udbrændtehed
  • Indtil du kigger på ham med lede i blikket
  • Indtil du kigger på dig selv med lede i blikket
  • indtil du føler dig depressiv
  • indtil du bliver forladt til fordel for en anden
  • indtil der ostår flere og flere konflikter, selvom du har forsøgt alt for at undgå dem..
  • indtil du endelig søger svar og hjælp til at forstå hvad der er gået galt

Svaret er, at du har forhandlet med noget der ikke står til forhandling, for at undgå den største frygt vi mennesker har

At blive afvist og forladt…

For det er lige med at du er forkert…

Men i stedet for at blive afvist og forladt af andre, fordi du har pleaset og tilpasset dig, har du fået skabt  noget der er endnu værre…

 

Mini Kursus: Få tydelige grænser der passer på dig 

 

 

Artikel: [Video] Grænser – Derfor er de vigtige for dit selvværd

 

Du har forladt og afvist dig selv ved at sætte dine personlige grænser til forhandling…

Du har gjort dig selv, dine ønsker og behov forkerte

Og det gør ondt helt ind i sjælen.

Det handler om grænser, der ikke kan forhandles, men som bliver det.

Det handler om grænser der bliver overtrådte..

hverken af din kæreste, dine børn, eller andre…

men…af dig selv…

Så du kan:
  • Behandle dig selv med kærlighed
  • Indgå kompromisser der ikke æder dit selvværd
  • Få både din og andres respekt
  • Sige NEJ til adfærd og mennesker, der dræner dig
  • Stå ved dine drømme og behov
  • Sætte dine grænser uden at din frygt styrer dig
  • Møde dine egne behov og dermed slippe for at føle dig needy og afhængig
  • Føle at du er vigtig og at du betyder noget, også dine behov
  • Nyde og fejre dit liv, uden at føle skyld
  • Være en mere autentisk og glad kæreste

Dermed slipper du for indre forhandling, og får en mega kæmpe skøn og varm ro i krop og tanker…

Er det svært at ændre sine mønstre uden hjælp?

Ja, det kan være svært art få øje hvor man saboterer sig selv, og hvilken ny vej man skal gå

.

Vis mig hvordan jeg kan få hjælp til at blive en stærk udgave af mig selv

 

Mini Kursus: Få tydelige grænser der passer på dig

 

af

Derfor får du ikke den kærlighed du længes efter

 

 

Nøjes du med krummer af kærlighed?

 
Krummer?

Hvad mener jeg dog med det?

Jo se…

 

Nogen gange er vi så sultne efter at føle os elskede og betydningsfulde at vi nøjes med virkelig lidt.

Vi bliver faktisk nærmest eksperter i at suge næring ud af nærmest ingenting.

Lad mig give dig et par eksempler, så du ved hvad jeg mener…

1.
Hun er on/off med en gut der trækker sig i uger fra hende. Han svarer ikke beskeder, men pludselig en dag passer det ham, og han sender hende et kort svar.

Hun suger al den næring hun kan ud af beskeden, og glemmer fuldstændig tiden op til, med alle de tanker og følelser der gjorde ondt…

De ses i et stykke tid, og en dag giver hun igen udtryk for at hun ønsker et mere fast forhold og så trækker han sig igen, og efterlader hende i en venteposition igen.

2.
Han er en gnavpotte. Styrer hendes liv med sit humør, og med bebrejdelser. Hun gør hvad hun kan for at undgå at han bliver sur.

Af og til vender hans humør, og han behandler hende som en prinsesse, lige som i starten af deres forhold. Det kan vare en ½ dag, en hel dag eller 3 dage, og så er han sur igen…

Når det står på, glemmer hun næsten alle de sure dage, og når da også netop at tænke at NU bliver det nok anderledes, inden hun igen bliver skuffet.

Begge eksempler viser hvor lidt vi kan leve på, og nøjes med…

Men det viser også hvor lidt kærlighed vi har til os selv, når vi ikke sætter en standard, der er højere.

Vi får det vores indre standard tillader, og er barren sat lav, får vi ikke mere…

Så får vi krummerne, og det gør vi fordi vi ikke syntes vi er mere værd.

Det er den barske sandhed…

Problemet med at sætte barren højere er, at det kræver noget af os.

Det kræver at vi har modet til at sætte grænser, sige fra, og holde fast.

Det kræver at vi er villige til at miste, for ikke at miste os selv.

Og her stopper modet tit…

Hvorfor?

– Fordi vi ikke tror vi er noget værd uden den anden…
– Fordi vi er bange for at ingen vil elske os
– Fordi vi tror at han er den eneste der kan få os til at føle os som en prinsesse

Men det er altså ikke helt sandt…

Den anden spejler dit eget værd, og det betyder heldigvis, at hvis du begynder at vise andre hvad du mener du er værd i handling og i ord, så vil de spejle det tilbage…

Vis ham at du er en prinsesse, stå ved dine grænser og behov.

 

 

 

 

Lige tiltrækker lige

Er du krummer værd, får du krummer..

Er du den fulde pakke værd, får du den fulde pakke…

Tro på det, gå efter det, og hæv din indre standard…

Gå aldrig på kompromis med splitsekunder af kærlighed.

Giv som minimum dig selv nok kærlighed til at ære og respektere dine drømme og grænser.

Det starter der…

Lige tiltrækker lige…

 

Kærligst Nicole

 

Se her hvordan du kan komme godt i gang med hæve barren, og få mere af den kærlighed, du længes så meget efter

 

 

af

Jeg trænger til en pause NU

Alt i mit indre gør bare ondt… Mit hjerte er knust!!


Sådan startede vores samtale

Hun stod midt i et forhold der på 3. år var on og off, og hun var SÅ træt af det

Hun var træt af at være i det, og hun var træt af at hun ikke kunne forlade det.

Og hun forstod ikke hvad der var galt.

Hende der normalt godt vidste hvad der var oppe og ned, og som ingen problemer havde med at handle…





Hurtig fik hun kastet 3 spørgsmål op i luften….

– Kan du hjælpe mig af med mine bange usikre og jaloux følelser?

– Kan du stoppe mine rastløse tanker?

– Kan du skabe ro i min stressede krop?

 

Jeg kan ikke holde det ud mere

Det her frem og tilbage flår mit hjerte i stykker og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det.

Jeg bliver skiftevis så vred og bagefter så ulykkelig og ked af det.

Og lige som jeg tror det virkelig er slut, så er han der igen, og jeg kan ikke sige nej til ham…

 

  • Jeg hader min svaghed for ham…
  • Jeg hader at jeg elsker ham…
  • Jeg trænger til en pause fra mit liv…

 

Hun havde det virkelig hunde svært!!

 

Og hun trængte til en pause fra sine tanker og følelser….

De løb i ring, og fandt ingen vej ud af den rundkørsel hun befandt sig i…

Men jeg måtte svare nej på hendes spørgsmål.

Jeg kunne ikke her og nu skabe ro i hendes tanker, fjerne hendes usikre følelser og berolige hendes stressede krop.




Og dog…



I stedet for tilbød jeg hende et langt bedre alternativ

  • Jeg tilbød at vise hende, hvordan hun kunne behandle sig selv langt mere selvkærligt.
  • Jeg tilbød at lære hende hvordan hun blev i stand til at styre sine tanker, så de ikke skabte så meget frygt og usikkerhed i hende.
  • Jeg tilbød hende hvordan hun kunne lære at være med sine følelser uden at hun fik følelsen af at gå i stykker inden i.

Og…

Jeg tilbød at vise hende en måde hvorpå hun kunne få pauser, der i stedet for at blive en række hurtige fix af hendes følelser, kunne være med til at skabe overblik, og give hende mere frihed til at forlade den rundkørsel hun var havnet i.

 

Artikel: Desperat, frustreret og bange

 

Hun sagde Ja tak….

Og så gik vi i gang med at skabe ro og overblik.

Men først og fremmest gik vi gang med at skabe frihed.

Frihed opstår når du tager ansvar for dine følelser og behov.

 

Med ansvar følger der naturligt også muligheder for for at træffe nye, sundere og mere tilfredsstillende valg.

I hendes tilfælde sad hun fast i et dilemma, i en rundkørsel, og der var to udveje.

Gå eller blive

og hun kunne ikke vælge…

Hun følte sig fanget, fordi hun ikke kunne stoppe forholdet, selvom hun vidste det ødelagde hende.

Årsagen lå i at hun fik nogle vigtige kernebehov mødt i deres usunde relation, og dem fik vi kigget på, undersøgt, og også set på, hvilke alternativer der var, for at møde disse behov, på en mere sund og nærende måde.

Hun blev fri, og fik mere styr på sine tanker og følelser.

Og hun endte faktisk også med at forlade on/off forholdet…


Artikel: Er det min skyld

 

“Jeg måtte være villig til at miste ham, for ikke at miste mig selv”

Det krævede mod, men samtidig vidste hun også, at hun ikke kunne fortsætte med at leve på den her stressende måde med følelser der gik op og ned så hurtig, at det tog pusten fra hende til sidst.

Det gik ud over hendes job og børn.

Omgivelserne var efterhånden virkelig trætte af at høre på hende til sidst. De havde svært ved at rumme hendes smerte.

  • Så giv dog slip på ham…
  • Find en anden, havet er jo fuld af fisk
  • Han er gift for dig
  • Du er mere værd
  • Gå på Tinder, date andre så du kommer på andre tanker
  • Bloker ham



    Hun hørte deres råd, men hun kunne bare ikke følge dem, hvor rigtige de end lød…
Klik her for at få den hjælp der hjalp hende med at få det godt igen
af

Desperat, frustreret og bange

Sådan lød hendes stemme der i stolen overfor mig….


Og mit hjerte blødte for hende….

Hun fortalte mig sin historie, der i al sin enkelhed gik ud på en dyb og inderlig længsel efter at betyde noget, at føle sig set, hørt, elsket og værdsat af sin kæreste.

Hun fortalte, jeg lyttede, og til sidst spurgte jeg hvordan hun lige her og lige nu, kunne behandle sig selv kærligt?

Hun vidste det ikke. Hun havde ingen anelse.

Hun vidste kun at hun ville have sin frygt for at blive afvist af ham til at gå væk lige her og lige nu…

Hun var hunderæd for at kvæle ham og jage ham væk med sit omklamrende behov, for at blive set af ham.

Hun vidste at hun havde et problem og derfor sad hun her hos mig

Og jeg kunne ikke hjælpe hende… ikke her og nu…

For det hun ønskede her og nu var et Kvikfix

Hun ville føle sig tryg, elsket og ønsket her og nu

Og hvem kan fortænke hende i det…

Jeg forstod…

Jeg har været i hendes sko, hvor jeg som hun, følte mig besat af, at et andet menneske skulle se mig, høre mig og elske mig.

Jeg kvik fixede mig selv i årevis, ved at prøve på at regne ud, hvad han ønskede for at han ville syntes jeg var uundværlig i hans liv og for at undgå afvisning og blive forladt igen og igen…

Jeg var alt andet end mig selv…


Jeg forlod mig selv, ved at tilsidesætte mine behov, og værdier…

Og derfor blev jeg mindre og mindre, og mere og mere bange og sårbar.


Jeg var så bange for at blive afvist og forladt

Alle mine tanker, og jeg mener virkelig, ALLE, gik til ham, og til at prøve på at knække koden, så jeg fik mit behov for tryghed og anerkendelse mødt hos ham…

Der var bare aldrig nok af det, til at jeg kunne føle langvarrig tryghed.

Det var som at tisse i bukserne

Det var tanker som:

– Var jeg sød og kærlig nok
– Kunne han lide mit udseende og min tøj stil
– Smagte min mad godt nok
– Syntes han mit hjem var pænt og rent nok
– Sagde jeg noget han kunne blive sur og skuffet over
– Var jeg interessant og klog nok at tale med
– Viste jeg nok forståelse overfor ham
– Tilkendegav jeg nok interesse for ham
– Viste jeg for meget interesse for ham
– Ja sågar om jeg tjente nok, og kørte i en bil som han ikke var flov over….

Jeg var på konstant overarbejde med at regne ud, tolke og gennemskue alle hans ord, og handlinger..

Ikke et sekund strejfede det mig, hvad jeg selv ville have i forholdet…

Nej jeg var alt for optaget af, hvad han ønskede…

Til sidst fik min angst og min stress mig til at søge hjælp.

Og selvfølgelig blev jeg spurgt hvad jeg selv ønskede….

Jeg vidste det ikke…

Jeg anede ikke hvad jeg ønskede og hvad jeg havde brug for…

Jeg troede jo ikke engang på at jeg måtte sige fra, sætte grænser og være besværlig…

Men jeg vidste alt om hvad han ønskede og havde brug for….

Det gik op for mig hvor optaget jeg var af ham, og jeg forstod at jeg måtte til at blive optaget af mig selv hvis min angst skulle under kontrol.

Jeg måtte lære at blive selvoptaget… Jeg måtte lære at elske mig selv

Og hvordan dælen kommer man i gang med det, når man aldrig har lært at sætte sig selv først?

 

Og lige præcis det spurgte hun mig også om

For hun havde prøvet så meget som ikke virkede.

Først og fremmest er det en proces




Og 

aldrig 

nogensinde

et

Kvikfix !!




En proces hvor der tages et skridt af gangen

Og den starter med en vigtig beslutning.




Ja, jeg vil påstå at det er DEN vigtigste beslutning du kan træffe




For mig betød den beslutning at jeg for en hver pris ønskede at blive en mere selvkærlig udgave af mig selv, og at jeg ville gøre det der skulle til.

Og det betød 100% ansvar for mig selv, mine behov, følelser og drømme.


Og jeg måtte lære at håndtere mine følelser og turde mærke dem, være i dem, og høre deres budskab.

Jeg måtte lære mine grænser at kende, og jeg måtte finde ud af hvad jeg ønskede mig, og turde gå efter det.


Og lige nøjagtig dette fortalte jeg hende



Der blev stille ovre i stolen…

Ja du har nok ret, jeg trænger til at finde ud af hvem jeg selv er… men….


Sagen er den, at vi afsluttede samtalen, uden at hun fik det hun kom for, for det kunne jeg ganske enkelt ikke give hende….

Men….

Jeg kunne kun give hende en langsigtet løsning, der ville tage lidt tid, og kræve at hun tog ansvar for sin kærlighed til sig selv.

Hun vidste jo godt hvordan hun Quick fixede sig selv. Det behøvede jeg ikke fortælle hende.

Sagen var bare at fixet ikke dulmede så længe af gangen mere, og det stressede hende, og boostede hendes angst for at miste kontrollen og sin kunstige tryghed.

Hun var på overarbejde…

Det jeg gav hende var et valg om at blive fri, og komme til at opleve en indre ro og balance, en følelse af at være ok og nok i sig selv.

Eller

Hun kunne blive hvor hun var,  fortsætte med at være afhænge af hans anerkendelse, og knokle igennem for at dulme og tilpasse sig det hun troede han ønskede…

Hun fik et valg om, at skabe et sundt forhold både til sig selv og andre i stedet for en afhængig symbiose med alt hvad den indebærer af angst, hjertesorger og desperation.

Hun fik en mulighed for aldrig at stå i den samme desperate situation igen…

Klik her hvis du ønsker at få den samme mulighed

 

 

 

 

 

af

Derfor bliver dit forhold til en krigszone

Først har jeg et spørgsmål til dig…

Flyver du lavt under radaren eller ender du med at gå i krig?

Du kender sikkert denne her…

Det ene frustrerende ord tager det andet og vupti, så står du midt i en situation der får dit hjerte til at banke af vrede, tvivl og uretfærdighed.

 

Eller hvad med denne her…

Du opdager at der er noget galt, fordi tavsheden og kulden rammer dig med stor styrke midt i maven.

Åhh nej, Ikke nu igen, og så starter processen med at regne ud, hvad du nu har gjort forkert…

Du står midt i et drama af følelser og hvis du er som vi er flest, så hopper du på krogen, og gør det, de fleste gør, for at stoppe det, men som desværre slet ikke virker efter hensigten

Det du forsøger, går slet og ret ud på at få dine følelser at gå væk, og blive rolige igen

Det er føleser som disse du vil have kontrol over:

  • Uretfærdighed
  • Usikkerhed
  • Afmagt og kontroltab
  • Utryghed
  • Vrede
  • Tristhed
  • Frygt for at blive forladt og afvist
  • Betydningsløs og uvigtig

 

 

Og det der fordrer dramaet er, når du:

  • Forsvarer dig
  • Forklare dig
  • Bebrejde
  • Kritisere
  • Tilpasser dig

 

Lad os lige stoppe op en gang…

Du har temmelig sikkert spillet bold på et tidspunkt i dit liv

Én kaster en bold til dig, og du griber den, og kaster den retur.

Og sådan er det også i et drama.

En kaster en bold der ligner noget ala surhed, bebrejdelse, kulde, distance eller kritik

Og du griber den, og sender forklaring og et forsvar krydret med en smule kritik, tilbage.

Og sådan fortsætter spillet, med at placere hvem der er mest forkert eller retfærdiggøre dig selv, indtil følelserne rusker op og ned og en af jer giver op og forlade kampscenen i afmagt.

 

 

Er du nogensinde trådt ind i et lokale, hvor du få sekunder efter at du er trådt ind, mærker at luften er tyk af drama i form af tavshed og kulde?

Du forsøger at placere hvor det er opstået, og du ser at alle går rundt på listefødder, for ikke at puste til ilden.

Du tænder din radar, for at finde den bedste måde at overleve det her på, med mindst mulig chance for at stå i skudlinjen.

Som regel handler det om at tilpasse sig ét enkelt mennesker, der får lov at styre alle omkring sig med tavshed og kulde, og som for alt i verden skal holdes i ro, så bomben af kritik, vrede og skyldfølelse, ikke eksploderer op i hovedet på dig.

Og vupti er du med i dramaét

Du har samlet bolden op ved at gå på listefødder og tilpasse dig, og står nu med ansvaret for hvad du vil gøre med den.

 

 

 

 

Jeg har levet sådan i rigtig mange år…

Allerede som lille pige, gik min radar i gang i det øjeblik jeg trådte ind at hoveddøren derhjemme.

Opgaven var at finde ud af hvordan jeg skulle opføre mig, for ikke at komme i søgelyset på min stedfar.

Var han i godt humør, gjaldt det om at holde ham der, ved at klovne og være kæk, men var han sur, så var det om at tilpasse mig, så jeg på en måde fløj under radaren, og blev usynlig.

Når jeg missede og tog fejl, kostede det ydmygelser som ” hvor er du dum”, ” hvis ikke du vil høre så må du føle”, en øm bag eller en rød kind, og stuearret i op til 14 dage af gangen.

Og med den grundige træning jeg fik med hjemmefra, var det oplagt at jeg fortsatte med at bruge mit overlevelses værktøj senere i mine parforhold.

Men det havde efterhånden så store følelsesmæssige konsekvenser altid at samle bolden op, tage ansvaret for den, og alligevel fejle, fordi reglerne konstant blev ændret.

 

 

Så en dag besluttede jeg mig for at der kun er 1 menneske jeg skal stå til ansvar overfor

Mig selv

Og jeg besluttede at hvis jeg skal spille drama spillet for at være i et parforhold, så vil jeg hellere være fri.

For jeg elsker ro.
Jeg er afhængig af ro
Jeg trivedes når der er ro

For når der er ro, kan jeg mærke mig selv, mærke glæde, kærlighed, og det jeg kan lide og har brug for.

Når der er ro, bliver jeg kreativ og oplever glæde og nydelse.

Når der er ro, kan jeg slappe af og føle mig tryg

 

 

Når der er drama, og jeg deltager, mærker jeg min frygt for at miste, blive kritiseret og føle mig forkert.

Mine tanker går på overlevelses mode, for hvordan jeg kan få et andet menneske til at skifte fra kulde til varme igen…

Prisen for at tænde min radar, er at jeg mister min værdighed, og mit selvværd ved at please og underspille mig selv.

Det svarer til at jeg lægger en 4ér når jeg sidder med et Es, for at undgå en dårlig tabers stemning.

 

 

Og det er jeg ikke længere villig til, for at få kærlighed hos en anden

Det var ok, da jeg var barn. (eller… det var det jo ikke, men det var sådan det blev)

Det var den eneste mulighed jeg havde for at overleve i min familie

Men..

Jeg er voksen nu, og jeg vælger at leve, fremfor at overleve…

 

 

Og det betyder at….

Når der er drama i luften mærker jeg det stadig med det samme.

Den del af min træning kan jeg ikke længere slukke for…

Det ligger som et tykt spor i min hjerne og hukommelse.

 

 

Men.. og her er hele pointen…

I dag kan jeg vælge hvordan jeg vil reagere på det, jeg mærker

Jeg kan vælge om min frygt for at være alene, føle mig forkert, og blive afvist, skal få mig til at gribe bolde, der ikke er mit ansvar.

Jeg kan vælge om jeg vil deltage i andres drama eller ej…

Så jeg står roligt

Lige som i centeret på en storm, står jeg der og gør ingen ting.

Ok, det er ikke sandt, for det jeg gør, er at jeg kigger på min trang til at Fixe og
Dulme mine følelser, ved at gribe en bold der ikke er min, men en andens projektion og uddelegering af ansvar.

Så jeg står, og forsøger at skabe distance til dramaet, og undlader at deltage.

Jeg bliver hos mig selv, i centeret og bevarer roen og tager ansvar for det der er mit, og jeg vælger hvem jeg vil være i forhold til det der sker omkring mig.

 

 

Jeg lader slet og ret bolden ligge og undlader simpelthen at:

Forsvare, forklare, bebrejde, kritisere og tilpasse mig for at retfærdiggøre mig selv.

I det øjeblik jeg falder i, starter krigen og dramaet…

Så jeg samler ikke bolden op, fordi det vil være ensbetydende med at jeg mister min ro og behandler mig selv uværdigt og ukærligt, ved at deltage i en andens drama.

 

Opgaven går derfor på at tvinge en anden til at tage ansvar, ved at skabe skyld følelse og retfærdiggøre.

Og jeg nægter at blive 7 år gammel igen, og tage ansvar for et andet voksent menneske, når nu jeg er blevet 45 år gammel.

Jeg skal ikke længere overleve, jeg vil LEVE.

Jeg er villig til at miste andre, for ikke at miste mig selv.

Mine følelser er 100% mit ansvar, og det gælder også for resten af menneskeheden. (Vi skylder vores børn at lære dem hvordan de gør)

Er det altid nemt?

Åhh nej, men jeg har heldigvis de rette værktøjer til at:

  • Forstå, hvornår noget er drama, og jeg skal stå og lade boldene falde
  • Vide hvornår noget ikke er mit shit, men en andens projektion. (Kan føles som skyldfølelse og tvivl i dig)
  • Håndtere og forstå mine følelser, så de ikke får mig til at forsvare mig eller gå i mod konfrontation = lige med at samle bolden op.
  • Blive Stående og bevare roen = lig med at lade bolden ligge
  • Håndtere mine tanker, og min frygt = 100% ansvar for dig selv = kontrol

 

 

Forward Forward Se her hvordan jeg kan hjælpe dig

Sådan at du:

  • Føler ro i maven og i hovedet
  • Har mennesker omkring dig der viser dig respekt og kærlighed
  • Slipper for at blive styret af din frygt for at blive forladt og afvist
  • Får overskud og mere energi
  • Slipper for hjertesorger
  • Føler dig mere fri til at gøre det, der giver glæde
  • Bliver en gladere udgave af dig selv
  • Bliver bedre til at være dig selv i et parforhold
  • Kommer til at stråle af lykke og kærlighed til dig selv

 

For intet dræner og skaber flere hjertesorger, end konstant at samle bolde op, og bruge energi på at regne spillets regler ud.

Det er er derimod super værdigt og selvkærligt at undgå deltagelse i en krig der aldrig kan vindes med krig.

Den eneste måde du kan vinde, er ved at skabe fred i dig.

Og der er flere super fede GAVER ved at STÅ fast i dit center:

  • Du kommer til at høre til blandt de VIP kvinder, der tror på deres eget værd, og ved de fortjener det bedste, og endnu vigtigere, de får den kærlighed de fortjener.
  • Du vil være en af dem der får andres respekt, fordi du optræder troværdig, stærk, og tydeligt, når du holder på grænsen mellem dit og deres.
  • Du vil blive en af dem der får andres kærlighed, fordi du viser dig selv og dem, at du er værd at elske. Lige tiltrækker lige.

Forward Forward Ja tak - Jeg vil i gang nu
af

Giv mig et Quickfix, NU!!

I know, det lyder måske lidt kedelig, men det er altså vigtigt, at du ved noget om, hvordan du saboterer dig selv…

 
 
Ihvertfald, hvis du har drømme, du gerne vil opleve, eller hænger fast i noget møg svært.
 

Den gode nyhed er at der faktisk kun er 4 typer af begrænsninger



Jeg har levet mit liv, baseret på 2 af dem, og wauw, de  har haft stor indflydelse på både mit kærlighedsliv, men også min økonomi….

 

Det jeg troede i mange år at jeg var et offer for uheld og dårlige kort på hånden, og at andre bar ansvaret for det.

I de første 25 år, var det især min mor, jeg gav skylden for mit dårlige liv.

Misundelse og jalousi på min søster, gjorde mit liv trist og ensomt.

 

Min mor elskede min søster mere end mig

En flaske Gl. Dansk, og en brav brandert ændrede forbavsende nok, på den overbevisning.

Det var grimt og ynkeligt

Det er en hel historie for sig selv

Det jeg kort kan sige om det er, at det var ynkeligt, og grimt. 
Det lugtede af bræk, og indebær en tur med en ambulance og slanger i halsen.


Mig der aldrig, som i virkelig aldrig drak, forsøgte at dulme en kæreste sorg, i intet mindre end Gl. Dansk…

 

Jeg dyrkede smerten

Mens jeg ynkede mig selv, lyttede jeg til George Michael´s Jesus to a Child, der var sat på repeat, så den kørte igen og igen. ( så blev jeg ikke forstyrret i at dyrke min smerte, for at genstarte nummeret)
Yark siger jeg bare, kønt var det ikke.
Jeg var 25 år og følte mig som palle alene i verden. Uelsket og virkelig ensom.
Min mor og min søster fandt mig bevidstløs liggende i mit eget bræk, og troede jeg havde spist panodiler.

Babu babu, afsted med mig til udpumpning

 

Den dag, gik det op for mig, at jeg tog fejl, og at de elskede mig

Men min øvre begrænsning forsvandt ikke, for derefter var det i mine parforhold, den brød ud, og holdt mig fra at leve i glæde og lykke.

Jeg fandt mig en partner der drak. Det var opskriften på selv-sabotage, men i den sidste ende, blev det også mit wake up call.

Giv mig et Quick Fix, NU!!

Jeg sad en sen aften, frustreret over at blive kaldt medafhængig, af den terapeut, jeg havde hyret til at fjerne min angst, og give mig medhold i at han var idioten.

Hun var hyret til at give mig et quick fix. Hun skule få det hele til at gå væk hurtigt.

 

Det blev aldrig til et Quick fix – Heldigvis !!!

Det blev hårdt arbejde, det blev selv erkendelse og det blev ansvar.

Det blev en rejse ud af min øvre begrænsning. Et arbejde med at slibe en rå diamant, en facet af gangen.

De første 35 år af mit liv, var fyldt med drama.

Siden er der kommet ro ind i mit liv.

En ro jeg føler indefra, en ro der kommer af, at jeg elsker mig selv, og tager ansvaret for den jeg er, min rejse, mine drømme og ønsker.

Og den samme ro, bruger jeg til at blive ved med at undersøge, hvad der sker, når jeg møder en ny facet af min øvre begrænsnig.

Det er den eneste måde, jeg kan heale den på.

Jeg er for længst holdt op med at tro, at andre  er skyld i min ulykke. Nope – ansvaret for den bor i mig, og det er derfor også mit ansvar at fixe det.

Kærligst Nicole 🙂

af

Hun føler sig fanget i et elendigt liv!!!

Endnu engang oplever hun at han lyver og forsøger at rede sit egen skind

Hun oplever sig igen såret og svigtet og at hendes grænser er overskredet med flere km.

Hun mærker vreden pumpe rundt i blodet.

Hun mærker en stærk trang til en gang for alle at smække døren i til deres forhold og hun mærker at vrede ord trænger sig på.

Dem har hun lyst til at råbe ud i ansigtet på ham. Hun har lyst til at såre ham…

Men…..

 

Hun gør det ikke…!!!

Nej, i stedet for, blir hun helt bange for sig selv og sine egne vrede tanker.

Hun føler sig forkert og usikker og i stedet for at udtrykke alt det der presser på, hører hun sig selv sige, at det er ok.

Hun åbner døren og lader ham endnu engang træde ind sit liv, og hun hører sig selv tænke

“Store fjols, du ved jo at han gør det igen”

 

Og alligevel sætter hun kaffen over og gør som ingen ting…..

Vreden er pakket ned i den store box i hendes sind hvor der står forbudt på.

Det er boxen til de farlige følelser, som skal undertrykkes og ignoreres.

Disse følelser er forkerte at føle, hvis man vil være rummelig, tilgivende, og slippe for at tage ansvar.

Og hvad der er endnu værre er, at hun risikerer at blive afvist og forladt hvis hun udtrykker dem.

Og det må for alt i verden ikke ske.

Derfor…..

 

Afviser hun sig selv igen…

Hun sætter sig med kaffen og mærker hvordan brystet snører sig sammen og hun har svært ved at trække vejret.

Hun føler sig opslugt og fanget i et elendig liv og aner ikke hvordan hun skal komme videre.

I stedet for at afvise ham, afviser hun sig selv.

Igen….

Hun sagde endnu engang nej til sig selv…

Skammen breder sig i hende…

 

Alt for mange af os har engang lært at det er forkert at udtrykke vrede og sige hvad vi føler og har brug for.

Da vi var små fik vi besked på at være søde og at vrede var forkert.

Vi måtte ikke være besværlige…

Og var vi vrede måtte vi derfor mærke afvisningen.

Og sådan vokser vi op med at dele følelser op i gode og dårlige kategorier.

Eller farlig og ufarlig, afhængig af hvilken konsekvens vi har oplevet at få, når vi reagerede på vores følelser.

Eller behagelige og ubehagelige…

Vi har alle følelser i os, men dem der er forbudte, undgår vi ved at undertrykke dem, så længe vi kan.

Indtil vi er drænede for glæde og energi

Og så går det en af tre veje…

Enten eksploderer vi, eller vi bliver depressive…

Eller…

Vi får nok af at være pæne, og søde, og tager ansvar og siger fra…

 

Sund vrede er så vigtig for dine grænser

Når vi snakker om vrede, så er det en af vores vigtigste følelser til at sætte grænser med.

Og hvis du ikke må føle vrede, kan det være meget svært at mærke om du har ret til den grænse du mærker, og sætte en handling på der matcher det du mærker.

Og når du ikke får vist andre hvor du går til, så vader de ind over dig.

Andre kan ikke mærke hvor du går til, hvis du ikke viser det.

Det interessante her er, at personer der har svært ved at vise og holde fast i deres grænser, altid ubevidst tiltrækker andre der er villige trænings partnere til netop at få det lært.

De er et match til en krænkende adfærd…

Ja, jo før du står ved dig selv, og tager ejerskab af din sunde vrede, jo før forsvinder disse trænings partnere ud af dit liv.

Det er sådan at jo flere gange du afviser dig selv, des mere afhængige bliver du af at andre skal anerkender dig.

Der er dog den krølle ved det, og det er, at du ubevidste tiltrækker mennesker der aktiverer dine indre følelse af afvisning og derfor vil du opleve denne ubehagelige følelse igen og igen.

Du vil få en følelse af at blive mindre og mindre.

 

Men kun indtil den dag, du har strukket elastikken så lang at den springer, og du går ned med stress eller en depression…

Kun indtil den dag hvor du virkelig tager dig af den støj du hører inden i dig.

Kun indtil du vil lytte til dine følelser og grænser og slipper afhængigheden til andre.

Det starter med et sammenbrud, der kan føre til et gennembrud og en handling…

Et tydeligt nej til omverden og et tydeligt ja til dig selv

Indtil den dag kommer, må du overrumples og fortæres.

Du må drænes for energi og gøre dig selv mindre.

 

Opløftende ord ikke sandt?

Sidder du nu og læser disse ord, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at du også kender til at sige nej til dig selv i et større eller mindre omfang.
Jeg tror også at du ved lige præcis hvor du er træt af støj inden i, og jeg er ret sikker på at du har en idé om hvad du kunne gøre som alternativ.

Hvad du måske ikke ved, er hvordan din nye reaktion bliver modtaget, og dette kontroltab, dette skridt ud af din comfortzone,  kan forhindre dig i at handle på en måde som er rigtig for dig.

 

 

 

Måske tager jeg fejl…

Jeg tror dog at vi alle har stået i lignende situationer og at disse situationer er vores mulighed for at sige JA til os selv.

Når vi står lige der, får vi nemlig mulighed for at vælge friheden til at være os selv.

 

PS. Syntes du det er svært at slippe andres behov, og sætte dig selv først?

Klik her hvis du ønsker hjælp til en løsning

af

Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen.