De 4 typer af øvre begrænsninger

Som jeg har lovet dig i forrige indlæg, vil jeg nu fortælle dig lidt mere om de 4 typer af øvre begrænsninger

 

Husk på, at det her bor i dig, og du kan være helt eller delvist ubevidst om det.

  1. Du har som barn konkluderet at der var noget galt med dig, og at er et helt forkert menneske. Samtidig har du lært, at gode ting kun sker for gode (rigtige) mennesker.
  2. Du svigter din baggrund, og det du kommer fra, hvis du får succes i dit liv. Du er uden at være klar over det, bange for at være illoyal, ved at få mere succes, end dine rødder har haft det.
  3. Du må ikke fylde, og derfor må du ikke indtage din plads her i verden. Du var ikke favorit barnet, og må for gudsskyld ikke overstråle dine forældres favorit, eller dem. 
  4. Du er en byrde,  og skulle gå stille med dørene, og sørge for at du ikke belastede dine forældre på nogen måde. Du beder derfor sjældent om hjælp, og skjuler hvordan du har det inderst inde. 
 
Jeg er selv en pæn kombination af nr 3 og 4
Min søster var favoritten, og glansbilledet hos os, og jeg lærte at jeg aldrig var dygtig nok, og klog nok. Oveni, fik jeg kritik for at være egoistisk. 
Mit job i familien, var at gøre alle glade, ved at please, for at undgå at nogen blev sure og vrede. Jeg lærte også at jeg ikke skulle være en byrde, og at passe mig selv mest muligt. Jeg måtte ses men ikke høres. 
 
 
 
 
Den måde mine øvre begrænsninger har forhindret mig i at være glad og lykkelige, er at jeg især i mine parforhold har en tendens til, at jeg underspiller mig selv. 
I løbet af mit voksen liv, fandt jeg ud af, at jeg var både havde en del talenter, og var ret kvik. Jeg er en dynamisk og stærk kvinde. 
Det kan være svært for nogen mænd, når en kvinde klarer sig godt. 
Og derfor tilpassede jeg mig, ved at underspille mine talenter, overskride mine grænser, og prøve på at gøre alle glade. 
Jeg blevover forstående, og grænseløs. 
Mit forsøg på ikke at være en byrde for forholdet, mislykkedes altid, og det kostede mig glæde, og en hel del tårer.
Fordi jeg ikke udnyttede mine talenter, ramte det også min økonomi, og mit arbejdsliv. 
 
Alt dette var jeg jo ikke klar over, på daværende tidspunkt 
Jeg blev ubevidst styret af min øvre begrænsning. Lige som de fleste andre, der hænger fast i at gentage det samme igen og igen, uden at kunne bryde med det. 
Da jeg endelig fik øje på det, var det muligt, at skifte vinkel, og sætte nye handlinger på. 
 
Nu er det jo en proces, og vi skræller hele tiden nye lag af, så vi med tiden, nærmer os vores sande kerne. 
Jeg forlader dig for nu, men følg med, for der er super meget inspiration at hente på bloggen.