Først har jeg et spørgsmål til dig…

Flyver du lavt under radaren eller ender du med at gå i krig?

Du kender sikkert denne her…

Det ene frustrerende ord tager det andet og vupti, så står du midt i en situation der får dit hjerte til at banke af vrede, tvivl og uretfærdighed.

 

Eller hvad med denne her…

Du opdager at der er noget galt, fordi tavsheden og kulden rammer dig med stor styrke midt i maven.

Åhh nej, Ikke nu igen, og så starter processen med at regne ud, hvad du nu har gjort forkert…

Du står midt i et drama af følelser og hvis du er som vi er flest, så hopper du på krogen, og gør det, de fleste gør, for at stoppe det, men som desværre slet ikke virker efter hensigten

Det du forsøger, går slet og ret ud på at få dine følelser at gå væk, og blive rolige igen

Det er føleser som disse du vil have kontrol over:

  • Uretfærdighed
  • Usikkerhed
  • Afmagt og kontroltab
  • Utryghed
  • Vrede
  • Tristhed
  • Frygt for at blive forladt og afvist
  • Betydningsløs og uvigtig

 

 

Og det der fordrer dramaet er, når du:

  • Forsvarer dig
  • Forklare dig
  • Bebrejde
  • Kritisere
  • Tilpasser dig

 

Lad os lige stoppe op en gang…

Du har temmelig sikkert spillet bold på et tidspunkt i dit liv

Én kaster en bold til dig, og du griber den, og kaster den retur.

Og sådan er det også i et drama.

En kaster en bold der ligner noget ala surhed, bebrejdelse, kulde, distance eller kritik

Og du griber den, og sender forklaring og et forsvar krydret med en smule kritik, tilbage.

Og sådan fortsætter spillet, med at placere hvem der er mest forkert eller retfærdiggøre dig selv, indtil følelserne rusker op og ned og en af jer giver op og forladen kampscenen i afmagt.

 

 

Er du nogensinde trådt ind i et lokale, hvor du få sekunder efter at du er trådt ind, mærker at luften er tyk af drama i form af tavshed og kulde?

Du forsøger at placere hvor det er opstået, og du ser at alle går rundt på listefødder, for ikke at puste til ilden.

Du tænder din radar, for at finde den bedste måde at overleve det her på, med mindst mulig chance for at stå i skudlinjen.

Som regel handler det om at tilpasse sig ét enkelt mennesker, der får lov at styre alle omkring sig med tavshed og kulde, og som for alt i verden skal holdes i ro, så bomben af kritik, vrede og skyldfølelse, ikke eksploderer op i hovedet på dig.

Og vupti er du med i dramaét

Du har samlet bolden op ved at gå på listefødder og tilpasse dig, og står nu med ansvaret for hvad du vil gøre med den.

 

 

 

 

Jeg har levet sådan i rigtig mange år…

Allerede som lille pige, gik min radar igang i det øjeblik jeg trådte ind at hoveddøren derhjemme.

Opgaven var at finde ud af hvordan jeg skulle opføre mig, for ikke at komme i søgelyset på min stedfar.

Var han i godt humør, gjaldt det om at holde ham der, ved at klovne og være kæk, men var han sur, så var det om at tilpasse mig, så jeg på en måde fløj under radaren, og blev usynlig.

Når jeg missede og tog fejl, kostede det ydmygelser som ” hvor er du dum”, ” hvis ikke du vil høre så må du føle”, en øm bag eller en rød kind, og stuearret i op til 14 dage af gangen.

Og med den grundige træning jeg fik med hjemmefra, var det oplagt at jeg fortsatte med at bruge mit overlevelses værktøj senere i mine parforhold.

Men det havde efterhånden så store følelsesmæssige konsekvenser altid at samle bolden op, tage ansvaret for den, og alligevel fejle, fordi reglerne konstant blev ændret.

 

 

Så en dag besluttede jeg mig for at der kun er 1 menneske jeg skal stå til ansvar overfor

Mig selv

Og jeg besluttede at hvis jeg skal spille drama spillet for at være i et parforhold, så vil jeg hellere være fri.

For jeg elsker ro.
Jeg er afhængig af ro
Jeg trivedes når der er ro

For når der er ro, kan jeg mærke mig selv, mærke glæde, kærlighed, og det jeg kan lide og har brug for.

Når der er ro, bliver jeg kreativ og oplever glæde og nydelse.

Når der er ro, kan jeg slappe af og føle mig tryg

 

 

Når der er drama, og jeg deltager, mærker jeg min frygt for at miste, blive kritiseret og føle mig forkert.

Mine tanker går på overlevelses mode, for hvordan jeg kan få et andet menneske til at skifte fra kulde til varme igen…

Prisen for at tænde min radar, er at jeg mister min værdighed, og mit selvværd ved at please og underspille mig selv.

Det svarer til at jeg lægger en 4ér når jeg sidder med et Es, for at undgå en dårlig tabers stemning.

 

 

Og det er jeg ikke længere villig til, for at få kærlighed hos en anden

Det var ok, da jeg var barn. (eller… det var det jo ikke, men det var sådan det blev)

Det var den eneste mulighed jeg havde for at overleve i min familie

Men..

Jeg er voksen nu, og jeg vælger at leve, fremfor at overleve…

 

 

Og det betyder at….

Når der er drama i luften mærker jeg det stadig med det samme.

Den del af min træning kan jeg ikke længere slukke for…

Det ligger som et tykt spor i min hjerne og hukommelse.

 

 

Men.. og her er hele pointen…

I dag kan jeg vælge hvordan jeg vil reagere på det, jeg mærker

Jeg kan vælge om min frygt for at være alene, føle mig forkert, og blive afvist, skal få mig til at gribe bolde, der ikke er mit ansvar.

Jeg kan vælge om jeg vil deltage i andres drama eller ej…

Så jeg står roligt

Lige som i centeret på en storm, står jeg der og gør ingen ting.

Ok, det er ikke sandt, for det jeg gør, er at jeg kigger på min trang til at Fixe og
Dulme mine følelser, ved at gribe en bold der ikke er min, men en andens projektion og uddelegering af ansvar.

Så jeg står, og forsøger at skabe distance til dramaet, og undlader at deltage.

Jeg bliver hos mig selv, i centeret og bevarer roen og tager ansvar for det der er mit, og jeg vælger hvem jeg vil være i forhold til det der sker omkring mig.

 

 

Jeg lader slet og ret bolden ligge og undlader simpelthen at:

Forsvare, forklare, bebrejde, kritisere og tilpasse mig for at retfærdiggøre mig selv.

I det øjeblik jeg falder i, starter krigen og dramaet…

Så jeg samler ikke bolden op, fordi det vil være ensbetydende med at jeg mister min ro og behandler mig selv uværdigt og ukærligt, ved at deltage i en andens drama.

 

Opgaven går derfor på at tvinge en anden til at tage ansvar, ved at skabe skyld følelse og retfærdiggøre.

Og jeg nægter at blive 7 år gammel igen, og tage ansvar for et andet voksent menneske, når nu jeg er blevet 45 år gammel.

Jeg skal ikke længere overleve, jeg vil LEVE.

Jeg er villig til at miste andre, for ikke at miste mig selv.

Mine følelser er 100% mit ansvar, og det gælder også for resten af menneskeheden. (Vi skylder vores børn at lære dem hvordan de gør)

Er det altid nemt?

Åhh nej, men jeg har heldigvis de rette værktøjer til at:

  • Forstå, hvornår noget er drama, og jeg skal stå og lade boldene falde
  • Vide hvornår noget ikke er mit shit, men en andens projektion. (Kan føles som skyldfølelse og tvivl i dig)
  • Håndtere og forstå mine følelser, så de ikke får mig til at forsvare mig eller gå i mod konfrontation = lige med at samle bolden op.
  • Blive Stående og bevare roen = lig med at lade bolden ligge
  • Håndtere mine tanker, og min frygt = 100% ansvar for dig selv = kontrol

 

 

Klik her for at få adgang til værktøjerne

Sådan at du:

  • Føler ro i maven og i hovedet
  • Har mennesker omkring dig der viser dig respekt og kærlighed
  • Slipper for at blive styret af din frygt for at blive forladt og afvist
  • Får overskud og mere energi
  • Slipper for hjertesorger
  • Føler dig mere fri til at gøre det, der giver glæde
  • Bliver en gladere udgave af dig selv
  • Bliver bedre til at være dig selv i et parforhold
  • Kommer til at stråle af lykke og kærlighed til dig selv

 

For intet dræner og skaber flere hjertesorger, end konstant at samle bolde op, og bruge energi på at regne spillets regler ud.

Det er er derimod super værdigt og selvkærligt at undgå deltagelse i en krig der aldrig kan vindes med krig.

Den eneste måde du kan vinde, er ved at skabe fred i dig.

Og der er flere super fede GAVER ved at STÅ fast i dit center:

  • Du kommer til at høre til blandt de VIP kvinder, der tror på deres eget værd, og ved de fortjener det bedste, og endnu vigtigere, de får den kærlighed de fortjener.
  • Du vil være en af dem der får andres respekt, fordi du optræder troværdig, stærk, og tydeligt, når du holder på grænsen mellem dit og deres.
  • Du vil blive en af dem der får andres kærlighed, fordi du viser dig selv og dem, at du er værd at elske. Lige tiltrækker lige.

Klik her for at få adgang til værktøjerne
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *