Hadet som skjold mod magtesløsheden

Når vreden tager over kan der opstå hævnfantasier og had

Der er en særlig kraft i vreden. Mange kvinder, jeg taler med, oplever den efter et brud og særligt når bruddet er sket efter et forhold, hvor de har mistet sig selv.

Vreden kommer buldrende.

Den fylder hele kroppen.

Den larmer i tankerne.

Den skaber billeder af hævn og retfærdighed, hvor han endelig får, hvad han han fortjener.

Og det føles… godt. Lidt for godt. Det gør det fordi det er første gang i lang tid, man mærker sin styrke igen.

Vreden giver følelsen af at være stærk og kommer som en modreaktion på afmagt

Når man har været i et forhold, hvor man har tilsidesat sig selv, udholdt kulde, løgne, manipulation eller endda vold så sker der noget, når man endelig kommer fri.

Kroppen begynder at råbe. Det, man har undertrykt, får pludselig plads. Og midt i sorgen og afmagten opstår vreden som en bølge af rå kraft.

Det er ofte vreden, der giver en kvinde følelsen af at være i live igen. Hvor hun før følte sig magtesløs, føles vreden som et bevis på, at hun stadig har en kerne.

Et “nej”. En vilje. Et instinkt, der vil beskytte hende mod mere smerte.

Hævnfantasier og had er et udtryk for overlevelse

Det er ikke unormalt at fantasere om hævn. Måske ønsker du at han mister det, der betyder mest for ham. Måske håber du på at livet giver ham en lærestreg, og at han bliver ramt af Karma.

At mærke hadet, ikke bare vreden, men det dybe, mørke had, som ønsker, at han en dag fortryder, føler skam eller bliver afsløret så alle kan se hvad han er for et elendigt menneske, kommer af at føle sig som et offer for hans adfærd og valg. Et offer der ikke kunne gøre andet end at tage i mod.

Nogle kvinder forestiller sig ulykker. At han mister sit job. At han bliver forladt. At han endelig mærker, hvor ødelæggende hans adfærd var. Og det er ikke fordi de er dårlige mennesker. Det er fordi de har været i noget, der gjorde så ondt, at deres nervesystem stadig skriger på retfærdighed.

Had og hævnfantasier er ikke farlige i sig selv. De er en del af den måde, vi forsøger at finde fodfæste på igen. De hjælper os med at føle os stærke  i hvert fald for et øjeblik

Artikel: traumebonding el. følelsesmæssig afhængighed

For det har også en pris

Selvom vreden giver dig en følelse af styrke, holder den dig også fast i besættelsen af den anden person.

Så længe han fylder i dine tanker, som en mørk skygge,  er du stadig bundet til ham. Så længe du håber på, at han får, hvad han fortjener, venter du stadig på noget udefra, der skal hele dig og give dig en forløsning.

Den stærkeste energi vinder altid, Og der hvor du lægger dit fokus, der vil du skabe mere af det samme.

Det betyder ikke, at din vrede skal undertrykkes. Tværtimod. Den skal rummes. Udtrykkes.

Din vrede skal tolkes som et råb: Se mig! Hør mig! Forstå hvad jeg har været igennem!

Hvad ligger under vreden?

Ofte gemmer der sig en sorg. En følelse af at være blevet svigtet. En skam over at have glemt sig selv. En længsel efter at blive mødt med kærlighed og respekt og smerten over, at det ikke skete.

Når du tør at være med det, der ligger under din vrede, åbner du for en dybere form for heling. En bevægelse væk fra hævn – og hen imod os selv.

Vær opmærksom på om børnene bliver blandet ind i vreden

Det er helt naturligt, at vreden mod eks’en også blusser op i de situationer, hvor børnene er involveret.

Måske bliver du vred, når han leger far-of-the-year med dem, selvom han ikke var nærværende, da I var sammen.

Måske føler du dig rasende og jaloux, når de fortæller, at de skal ud at hygge med hans nye kæreste.

Så vær meget opmærksom på om din vrede slippe ud som stikpiller, suk eller tavshed, som børnene mærker – selv når du forsøger at skjule det.

Det er en hårfin grænse: Du vil gerne beskytte dine børn og samtidig står du selv midt i et kaos af følelser.

Mange kæmper med skyld over at være vrede, og samtidig føle sig som dårlige en dårlig mor, hvis de kommer til at lukke det ud foran børnene

Det vigtigste er ikke at være perfekt. Du er et menneske i en utrolig svær og sårbar situation.

En situation du gerne var foruden.
Det vigtigste er at du forsøger at være bevidst om dig selv, så du kan tage ansvar for din egen smerte og ikke lægge den over på børnene.

Børn skal ikke være dine fortrolige. De skal ikke høre alt det grimme. De skal have lov til at elske begge deres forældre uden at føle skyld eller være budbringere. Det gælder også for jeres eventuelt voksne børn.

Og samtidig må du godt søge støtte andre steder i dit voksne netværk. Du må godt få luft. Du må godt have dine grimme tanker og følelser men lad dem få afløb i trygge rum, hvor du ikke risikerer at give dem videre til dine børn.

Det er ikke let. Men det er en del af vejen hjem til dig selv igennem sorgprocessen. og til den mor, du gerne vil være.

Vrede er en del af sorgprocessen

Det er vigtigt at huske, at vrede ikke bare er en reaktion den er også en fase.

I sorgens fem faser (fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept) er vreden en naturlig og nødvendig del af rejsen.

Når noget går i stykker, et forhold, et håb, et selvbillede, så sørger vi.

Og det er midt i den sorg, at vreden opstår. Den råber, slår ud, kræver svar. Den prøver at forstå, hvordan noget kunne ende så smertefuldt.

At mærke vrede er derfor ikke et tegn på, at du er i vejen for din heling.

Tværtimod. Det er et tegn på, at du er midt i den. På vej igennem. Og det betyder, at du er i bevægelse – også selvom det føles kaotisk.

Artikel: Sorg over et brud – De her faser skal du igennem

 

Hvordan du kan arbejde med vredes fasen, uden at blive hængende i den

– Skriv alt det ud, du aldrig har fået sagt. Lad det være grimt og råt. Du behøver ikke sende det.
– Brug kroppen: tramp, slå i en pude, skrig i bilen, gå hurtigt. Giv følelsen bevægelse.
– Tal med nogen, der kan holde rummet for din vrede uden at dømme den.
– Skriv til dig selv: Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes – ikke for at bebrejde dig selv, men for at se, hvor din kraft begynder.
– Spørg dig selv: Hvad har jeg brug for lige nu, som jeg kan give mig selv – uafhængigt af ham?

Her er nogle mulige faresignaler på, at du hænger fast:

Din vrede er sundt, når den får lov at bevæge sig. Men når den bliver ved med at fylde alt og ikke længere hjælper dig med at forstå eller beskytte dig selv, så kan det være et tegn på, at du er blevet fanget i den.

Her er nogle typiske faresignaler på, at vreden (og offerrollen) er ved at tage styringen:

• Du tænker konstant på din eks og bliver følelsesmæssigt oprevet hver gang.

• Du genfortæller din historie igen og igen, men føler dig ikke lettere af det kun mere fastlåst.

• Du føler dig retfærdig i din vrede, men samtidig tom eller ensom.

• Du mærker, at det påvirker dine børn, din krop eller dit humør,  men du ved ikke, hvordan du skal slippe det.

• Du venter (ubevidst) på, at han får sin straf og din fred er afhængig af, om det sker.

Hvis du kan genkende dig selv her, er det ikke fordi du fejler.

Det er bare et tegn på, at du er klar til næste skridt: At lade vreden vise dig, hvad der ligger under den. For det er dér, din egentlige frihed bor.

Vrede er en sekundær følelse.

Denne vrede opstår som følge at have følt sig powerless. Vreden giver et boost så du kan føle dig powerfull. Men under vreden ligger sorgen.

 

Du må gerne være vred. Du må gerne fantasere om hævn. Det gør dig ikke til et dårligt menneske. Det gør dig til et menneske, der har været såret.

Men du fortjener mere end at leve dit liv i krig med et spøgelse fra din fortid.

Du fortjener frihed. Fred. En indre kraft, der ikke afhænger af, hvad han gør men som kommer fra det sted i dig, hvor du endelig mærker:
Jeg er her, Og jeg er min.

Artikel: Kærlighedssår – Derfor gentager du dit mønster

💡Tip til dig der oplever forældrefremmedgørelse:

Når børnene bliver misbrugt til forældre-fremmedgørelse

Nogle kvinder oplever ikke bare sorg og vrede efter bruddet, nej de oplever også, at deres eks forsøger at vende børnene imod dem. Det kan være gennem løgne, manipulation, insinuationer eller små stikpiller, som langsomt underminerer barnets tillid til mor.

Det er noget af det mest smertefulde, man kan stå i som forælder: At se sit barn blive påvirket af en fortælling, som ikke er sand – og føle sig magtesløs, når relationen til barnet begynder at glide væk.

Hvis du oplever forældre-fremmedgørelse, så husk:

• Du må godt søge hjælp. Du står i noget, der ikke er normalt og du skal ikke klare det alene.

• Tal neutralt om far. Det styrker din troværdighed over tid, at du ikke svarer igen med samme mønt.

• Hold fast i kærligheden. Bliv ved med at være den stabile, trygge base også selv når barnet trækker sig. Det kan tage tid, men din ro og rummelighed er det, der i sidste ende skaber tillid.

• Skriv dagbog. Dokumentér hændelser, ord og stemninger. Både for din egen skyld og i tilfælde af, at det senere bliver nødvendigt juridisk.

• Pas på dig selv. Vreden er naturlig, men du må ikke lade den styre dine handlinger over for dit barn. Det vigtigste er ikke, hvad han gør men hvordan du vælger at være.