Jeg har så meget på hjertet og en stor drøm, om at give alt det gode og lækre jeg ved om at få et godt liv, og om at leve selvkærligt og føle en indre succes.


Men jeg har i perioder følt mig bremset og holdt tilbage



Jeg har set mine fantastiske coach kollegaer, der hver med deres tilgang, laver det ene lækre webinar, eller video, efter det andet, og har stor succes med det.


Jeg har kontaktet hjælp i forbindelse med at markedsføre mine kurser og produkter, og alle gav det samme råd til mig. 



Lav webinarer, send videoér osv. 



Og jeg kan se hvor de vil hen med deres visdom


For det handler alt sammen om, at du, som min kommende kunde skal få en fornemmelse af, hvem jeg er, før du køber noget hos mig. 

Det handler om at du får tillid til at jeg kan hjælpe dig med dit problem

Det hedder Know – Like – Trust faktor

Jeg kan se mening i det, og jeg forstår deres råd….



Jeg forstår at mit produkt, min hjælp, handler rigtig meget om at du som kunde, føler at du kender mig, og stoler på at jeg kan hjælpe dig med dit problem.


Men….



Når jeg sætter mig foran kammeraet, går jeg i stå

Ikke fordi jeg er genert, eller bange. 

Jeg går i stå fordi et af mine helt store talenter er, at være i dialog med dig.

I dialogen mærker jeg hvad det er du har brug for, for at du kommer videre. 

Jeg er en følende tænker, der undervejs i vores dialog, henter svar og løsninger fra min intuition.

Når jeg gør dette, bruger jeg stort set ingen energi, og jeg føler mig næret og kan blive helt høj, når vi sammen rammer ind lige der, hvor du har mest brug for at skabe forandring. 

Jeg føler mig helt tilstede og ægte.

Og dette er et stort bevis på, at jeg er i mit Es, og er selvkærlig mod mig selv.



Der foran kammeraet, går mine tanker i stå

Jeg mærker ikke hvad jeg skal sige. 

Jeg kan have en plan for hvad jeg vil sige til dig, men jeg går i stå, fordi jeg ikke har dig til at sende mig de informationer, der gør at min intuition vågner og bliver aktiv. 

Det blir knoklende, kunstigt og uægte for mig.

Det har taget mig lidt tid, at acceptere dette, og forstå helt hvad der var på spil. 

Først fik jeg rodet rundt i, om det var min forfængelighed, så min perfektionisme. 

Derpå forsøgte jeg at presse mig selv til at gøre det trods det, at jeg følte modstand. 

Jeg har endda kritiseret  mig selv, men nu er sandheden helt og holdent landet hos mig. 



Sandheden er….


Sandheden er at jeg ikke har talent for at tale til et publikum, jeg ikke kan mærke eller se. 

Mit talent, ligger i at være nærværende og intuitiv, når du sidder overfor mig, enten 1:1 eller i en gruppe. 

Der går jeg i flow, og henter med min intuition, de oplysninger, indsigter og informationer, som jeg har brug for, til at guide dig til dit næste skridt mod en løsning af dit problem.



Jeg vil ære mine talenter

Det vil jeg gøre ved at gøre det jeg er god til, og stoppe med at presse mig selv ud i noget, som tydeligvis ikke ligger inden for min naturlige kompetance. 

Det er ukærligt og dræner mig for energi. 

Det får mig til at føle, at jeg sidder fast. 
Og så stopper mit flow. 

Og når det sker, skaber jeg intet af værdi for mine drømme, og ønsker.
  
Mit talent er også at skrive, for når mine hænder rammer tastaturet, sker der noget magisk. 

Ordene kommer af sig selv, tanker bliver til sætninger, og det føltes let at skrive, især, når jeg er i mit Es, og bare lader mig føre, lige som nu, hvor jeg skriver dette indlæg. 


Jeg er faktisk den stille type, der har brug for at starte min dag i ro og fred. Jeg tanker energi i mit eget selskab, og sætter stor pris på skønhed, naturen og stilhed. 



Jeg er introvert… Ikke genert, ikke usikker, eller forsigtig

Nej, jeg er bare typen der tanker energi i mit eget selskab, hvor en ekstrovert type, tanker energi i andres selskab. 

Hver morgen står jeg først op, når resten af familien har forladt huset. 

Det er ren nydelse og næring for mig at starte dagen med et besøg i stalden hos hestene, og derefter morgen mad og kaffe, mens jeg starter mit arbejde foran min pc. 

Jeg har forsøgt at følge trop med den meget ekstroverte markedsføring, som webinarer osv er.  


Jeg har forsøgt at presse æblesaft ud af en appelsin, med et frustrerende resultat.







Jeg har besluttet at du, nok skal finde mig, når jeg bare er helt mig selv. 

På den måde tiltrækker jeg dig, hvis du er et match til min stille, og intuitive tilgang til livet.

Jeg tiltrækker dig, hvis du som jeg har et ønske om at være i dit Es, og have et selvkærligt forhold til dig selv og verden. 



Du kommer også til mig, hvis du som jeg har forsøgt at passe ind i en rolle, der bare ikke er dig

Fx.

– På dit job

– I dit parforhold
– I dit netværk




Eller hvis du kan mærke det du har gang i føles knoklende og besværligt. 

Det er nemlig et tegn på, at du er ved at sabotere dig selv. 






Dit næste skridt skal altid føles nærende og lige til at gå til. 


Hvis det ikke er det, så er det enten et skridt, der slet ikke nærer dig, eller også forsøger du at springe flere skridt over,og så er det ikke dit næste mest selvkærlige skridt.



Lige nu mærker jeg at min erkendelse, fylder mig med ro, og at det føltes som det mest selvkærlige, jeg har gjort for mig selv i lang tid. 




Dette er mit næste selvkærlige skridt….


Jeg bliver i min egen have, indenfor mine grænser…. og jeg vander, gøder og nærer den med kærlighed, indtil jeg får den næste instruks om, hvad jeg skal herfra. 

(Se forrige indlæg



Jeg ved fra mig selv, at det nogen gange kan være svært, at se sig selv i et klart lys. 


Et tydelig tegn på at du forsøger at klemme æblesaft ud af en appelsin, er, hvis du for det første mærker modvilje og modstand, mod det du gør.



fx.

– du siger ja, men mener nej
– du finder dig i noget du har lyst til at sige fra overfor
– du forsøger at gøre noget du ikke har talent for 
– du knokler uden at komme nogen steder





Jeg har forstået, at mit liv ikke handler om knoklerier. 

Jo, selvfølgelig må du knokle. Det bestemmer enhver jo selv. 

For mig er det bare ikke et sted, hvor lykke, indre ro, og glæde trivedes. 



Knokleri må ikke forveksles, med at arbejde igennem i en periode. 

Jeg arbejder selv igennem med et projekt eller et problem af og til, og bliver træt. 

Forskellen ligger i, at nyde det du gør og ære dine talenter, og ikke føle dig presset til noget du har modstand på.

De gange jeg har forsøgt at sætte mig foran kameraet, har været fordi jeg troede, det var noget jeg skulle, hvis jeg ville have succes. 

Og det føltes knoklende, og mit flow forsvandt fuldstændigt. 

Det blev knoklende, og slet ikke godt og i den standard jeg kan yde, når jeg er i flow. 



***


Update…. 24/11/2016

Jeg skrev dette indlæg i april mdr. ½ år senere kom det helt naturligt til mig, at sætte mig foran kameraet og lave videoer til dig.

sTARTER 5. AUGUST

Selvværdsgruppen

For kvinder der har mistet sig selv i deres kamp for kærligheden

5 pladser tilbage

25
Days
:
 
14
Hours
:
 
51
Minutes
:
 
46
Seconds

You missed out!

Da jeg gav slip, på at forvente mig noget bestemt af mig selv, var der plads til at lade mit flow få adgang til min kreativitet.

 

Jeg måtte give slip, for at få fat

Der ligger en enorm kraft i at slippe modstand og acceptere

 



Kærlige tanker herfra

Nicole 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *