For nylig skrev en kvinde at hun havde mødt en skøn mand, som var alt det, hun havde drømt om.

Han var ærlig, nærværende, kærlig og hun fik en følelse af at han virkelig ville hende og deres forhold.

Men hun begyndte alligevel efter kort tid at tvivle

Var han nu alligevel den rette?  Gik det for hurtigt? Var hun klar?

Og inden hun vidste af det, havde hun afsluttet relationen på baggrund af sin tvivl.

Ikke fordi hun ikke ville ham…

Men fordi hendes system ikke kunne rumme, at noget faktisk føltes så sundt og godt.

Det der stod i vejen var hendes indre grænse for, hvor meget kærlighed hun kunne tage imod.

Hun havde ramt sin øvre begrænsning. 

 

.

Hvad er en øvre begrænsning?

Jeg plejer at beskrive det som en indre termostat.

Vi har hver især et niveau af kærlighed, glæde og tryghed, vi ubevidst tillader os selv at have, ud fra hvad vi føler vi er værd.

Når livet begynder at føles for godt, så stiger temperaturen og vores termostat lukker.

Hvis du har en kærlighedstemperatur der står på f.eks. 20 grader, og du så bliver mødt at 24 grader, så vil din termostat lukke.

Når du så går under 20 grader, så begynder du at arbejde for at åbne termostaten igen.
(F.eks. ved at række ud og skabe kontakt.)

20 grader = din øvre begrænsning

I eksemplet her da bliver hun mødt af en mand på en måde hun kun har drømt om, og temperaturen ryger hurtig op over 20 grader.
Men hun kan slet ikke rumme det, og derfor trækker hun sig, og lukker termostaten igen.

Hun har fundet et bulletproof argument som hun tror på, og som hun er overbevist om vil blive en forhindring.

Et, han ikke kan ændre på.
Så hun får 100 % succes med at sabotere sig selv og relationen.


Et sådan argument kan være: 

  • at han har mindre børn
  • at han bor for langt væk
  • at hun har en kronisk sygdom han ikke skal belastes med
  • hendes eller hans vægt
  • aldersforskel
  • at han ingen hår har (skaldet)
  • at han ikke skal bøvle med hendes lave selvværd
  • at han tjener mere eller mindre end hende
  • osv.

🌡️ Lynhurtig bliver det koldt, og hun rækker ud efter ham igen.

Det samme gentager sig, og hun trækker sig en gang til.

Da hun har gjort dette 2 gange, siger han nej tak til flere ture, og nu ryger hun langt under 20 grader og har det ad helvede til med selvbebrejdelser og fortrydelse. Det eneste der fylder er tanker om hvordan hun kan få varmen tilbage.

Det er så ulykkeligt 💔

En lav termostat = lavt selvværd

Selvværd handler om, hvad du inderst inde tror, du fortjener.
Det er det indre referencepunkt, der styrer, hvor meget kærlighed, glæde og ro du tillader dig selv at opleve.

Når dit selvværd er lavt, er din termostat også indstillet lavt.

Så snart du bliver mødt med mere varme, end du tror, du fortjener så lukker termostaten fordi det føles for utrygt at være så elsket, set eller rummet.

Men… når du begynder at styrke dit selvværd, så ændrer hele dit indre udgangspunkt sig.

Du begynder at tro på:

“Jeg er værd at blive elsket.”
“Jeg må godt have det godt.”
“Jeg behøver ikke gøre mig mindre.”

Og så hæver din termostat sig automatisk.

Du stopper med at lukke, når det bliver varmt og begynder i stedet at tage imod fordi det matcher med din indre selvværdsfølelse.

 

Så hvordan hæver du din indre termostat?

Det er præcis det, jeg hjælper dig i gang med i mit sprit nye forløb 5 trin der styrker dit selvværd i praksis.

Du lærer at forstå hvordan du skridt for skridt styrker dit selvværd igennem handlinger. 

 

Trin for trin lærer du at:
🌷 skabe indre tryghed, så du ikke længere lukker for det gode der kommer din vej
🌷 tage imod – ros, kærlighed, nærvær – uden at skubbe det væk
🌷 hvilke skridt der styrker dit selvværd og gør dig uafhængig
🌷styrke dine grænser og leve efter dine værdier

Forløbet handler om at styrke dit selvværd så du kan tage imod det gode livet har at byde dig, uden trang til at sabotere det

Du lærer at det vigtigste forhold du har er forholdet til dig selv, og din tro på dit eget værd.

→ Uden den tro, vil du blive ved med at ryge ned under 20 grader.