En af mine store værdier er loyalitet

Det er også den værdi, der har skabt rigtig mange svære dilemma i mit liv.

For hvad handler loyalitet egentlig om?

Har du nogensinde stået i en situation, hvor der blev forventet at du var 100% loyal, uanset hvad?

Også selvom du ville skade dig selv, og gå imod dine andre værdier af f.eks tillid, ærlighed, kærlighed og frihed?

Jeg ved jo ikke med dig, men i min opvækst lærte jeg, at andres behov, og ønsker kom før mine egne, og allerede der, skabtes der grobund, for misforståelser og dilemma omkring loyaliteten.

For hvis jeg først og fremmest skulle være loyal over for dem der elskede mig, så måtte jeg nogen gange være illoyal overfor mine grænser, og mine egne behov.

Og undervejs i denne tilpassede udgave af at blive elsket for at være god og rigtig, mistede jeg faktisk mig selv, og troen på min egen værdi, som det menneske jeg var.

 

Skulle det ske at jeg gik imod det forventede, fik jeg etiketten “egoistisk” og det var for mig det værste fy ord.

Egoister var  dårlige mennesker

Jeg mistede balancen mellem sund dømmekraft, og evnen til af og til at tilsidesætte egne behov til gavn for fællesskabet.

Jeg blev en der altid, tidsilesatte mig selv, for at undgå etiketten som egoist.

Og jeg endte med at tiltrække lige dem, der kunne bruge min manglende lyst til at være egoist.

Hen af vejen gjorde det dog efterhånden så ondt at være mig, og efterhånden skreg alt i mig på, at det måtte være andet og mere.

Hvorfor udstyre mig med følelser og behov, når de alligevel skulle overhøres?

Udover dette, så oplevede jeg at mine grænser skred mere og mere, og jeg blev bare en dørmåtte, der fik ansvaret for andre behov og følelser.

Det var et overarbejde, jeg på et tidspunkt ikke længere orkede at tage ansvaret for.

Og så sagde jeg stop….

Virkelig stop…

Og så fik jeg hjælp…

Hjælp til at lære at lytte til mine grænser, handle på mine behov, og ære alle mine værdier.

Åhhh jo, det tog tid…

For det til lærte skal erstattes af noget nyt, og det tager tid, og timers bevidsthed, at huske sig selv på, at man godt må være loyal overfor sine behov, uden at være egoist.

Mistede jeg relationer undervejs?

Ja jeg ville lyve hvis jeg benægtede dette.

Det gjorde jeg…

Valget stod mellem dem…

Der ønskede at slippe for at tage ansvar for deres behov og følelser…

og

Mig, der for første gang i mit liv, ville tage ansvar for mine behov og følelser, og på den måde få kontrol over mit liv, min energi og min lykke…

Jeg lærte at se loyalitet fra en ny vinkel

 

 

Jeg har stadig loyalitet som en vigtig værdi….

Jeg er loyal, men hvis jeg krænker mig selv, ved at være det over for andre, så er jeg først og fremmest loyal overfor mine egne værdier af ærlighed, tillid, grænser og kærlighed.

For når alt kommer til alt, så skal jeg hver dag kunne se mig selv i spejlet, og tænke at jeg bruger mit liv på at være så lykkelig som mulig hver dag.

Og det forsøger jeg at gøre ved at ære den GPS som vor herre har udstyret mig med da jeg blev født.

Måske ved du lige præcis hvad det er jeg taler om her, og måske står du midt i en lignende situation.

Til dig vil jeg bare sige, at det skal du få gjort noget ved, hvis du ønsker at opleve et lykkeligt og kærligt liv.

Der er ingen vej uden om…

Du kan godt….

Kærligst Nicole

PS. Det kan godt være lidt svært at se hvor man misser sine grænser, uddelegere ansvar og ellers tilpasser sig.

Du mærker måske bare at dine følelser farer afsted med dig, og du føler dig fastlåst i frustration

Ofte så hjælper det blot at fortælle sin historie til en anden, som så kan se mere klart hvor der skal justeres og skrues, for at du kan komme videre med at genoprette balancen.

Klik her for at se hvordan jeg kan hjælpe dig en til en 
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *