Jeg savner ham

Mine tanker kværner om ham og mit håb lever.

Åhh hvor ville jeg ønske at han ville forandre sig til at være den han udgav sig for at være i starten.

Hun sidder overfor mig og fortæller….

Det er noget tid siden de gik hver til sit… men stadig hænger hun fast i håbet…..

Håbet om at han vender tilbage.

Tiden går og jævnligt dumper der en besked ind fra ham, der får hendes hjerte til at hoppe.

Hun er ikke helt glemt…

Mere håb…

Med tiden forvandler det her håb sig til pinefuld smerte hver gang han lader høre fra sig.

Når jeg spørger hvorfor hun ikke slutter med kontakten endeligt, får jeg dette svar:

Nej, jeg kan ikke få mig selv til at slette og blokere ham.

Sådan er jeg ikke… 

Okay….

og derfor står døren til hendes liv fortsat på vid gab…

Træd blot indenfor og hold mig varm og klar i tilfælde af at du pludselig ser lyset og vil have mig tilbage… Jeg venter…

Åhh ja jeg ved det. Sarkasme…

Jeg kan ikke lade være… og jeg må godt…

For jeg har selv gjort det

Holdt døren på klem for ham i årevis

Jeg var ikke villig til at lukke den i, låse og smide nøglen væk.

For HVAD NU HVIS…. 

  • Hvad nu hvis min drøm om at han forandrede sig blev virkelig?
  • Hvad nu hvis han fandt en anden at give alt det jeg fik i starten?
  • Hvad nu hvis han indså at jeg var hans eneste ene?

Åhh jeg ville ikke lukke døren…

Nej jeg turde ikke gå glip af muligheden for at et mirakel indtraf. Jeg kunne simpelthen ikke slippe håbet.

Men ak ohhh ve…

Jeg mistede flere år på HVAD NU HVIS…

  • Jeg gik glip af så meget mens jeg ventede og håbede…
  • Jeg mistede 1000 vis af øjeblikke med nærvær sammen med min børn, fordi vores samvær blev brugt på at jeg stirrede på min tlf og havde mine tanker alle andre steder.
  • Jeg mistede evnen til nærvær, og måtte bruge år på at genoptræne min evne til at være i og nyde nuet
  • Jeg mistede tilliden til mig selv, fordi jeg ikke kun holde på mine grænser og passe på mig
  • Jeg mistede mig selv fordi jeg fandt på nye måder at lyve for mig selv på så jeg ikke skulle forholde mig til realiteten

Hvad jeg dengang lige så stille opdagede var at jeg på et eller andet tidspunkt blev nød til at lukke døren til ham, hvis mit liv ikke skulle gå i stå og stå i stampe

Jeg måtte simpelthen turde erkende sandheden om ham og mig selv, for mig selv…

Sandheden om at han ALDRIG ville forandre sig…

WHAT YOU SEE IS WHAT YOU GET

Jeg måtte se sandheden i øjnene om at jeg udsatte at lukke døren, fordi jeg var bange for at mærke mine følelser, og at alt min dansen om den varme grød stjal min tid og mit liv, som kunne bruges på at være lykkelig for alt det gode der var i det og opleve ægte kærlighed.

Og jeg måtte derfor gøre hvad jeg kunne for at forandre mig selv så jeg kunne blive fri af ham.

Det der kan jeg ikke… hører jeg tit…

  • Jeg ved hvor svært det er når alt i dig skriger efter ham
  • Jeg ved hvor stærk følelsen af at høre sammen føles
  • Jeg ved hvor skræmmende det er at lukke døren til ham så du ikke kan mærke hvor du har ham
  • Jeg ved hvor smertefuld tanken om ham med en anden er
  • Jeg ved hvor skræmmende det er at slippe kontrollen når du skaber distance og ikke længere kan følge med og fornemme hvor han er i forhold til dig

JEG VED DET

Hvad jeg også ved, er at du er nød til at give slip for at få fat

Det betyder at du må ud hvor du mister fodfæste for at slippe fri at din håbløse deroute inde i den endeløse rundkørsel af ulykkelig kærlighed du holder dig selv fanget i.

Du må turde mærke dine følelser…

Bare et lille step ud af din comfortzone kan skabe stor forandring….

Og det jeg ved er at du bør have nogen at dele din frygt og usikkerhed med når du står i ukendt land.

  • Nogen du kan læne dig opad når panikken rammer dig og du får trang til at tage kontrol og hoppe ind i rundkørslen igen…
  • Nogen der kan trøste dig når sorgen og en brast drøm, rammer dig for fuld styrke midt i mellemgulvet
  • Nogen der kan heppe på dig, når du mister troen på at du er god nok som du er…
  • Nogen der forstår dig uden en masse ord… De ved med det samme hvad du taler om

Jeg ved at vi hver især slipper når vi er klar…

Derfor går det Selvkærlige arbejde ud på at blive klar ved at bygge et stærkt selvkærligt fundament… og have mennesker omkring sig der støtter den proces.

Vis mig hvor jeg kan finde selvkærlige metoder og et støttende netværk

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *