Indlæg

Jeg er i proces. I en af de fede, og opløftende, men også i en af dem, der trækker lidt tænder før jeg sådan helt overgiver mig, til min nye indsigt. 
Jeg har været her før…. Mange gange….
For tiden, brager der nye indsigter ned til mig, om min egen øvre begrænsning, som dybest set, handler mest om at jeg holder mig selv nede, for at andre ikke skal blive kede af det og sure. 
Jeg gemmer mig..
Det er noget jeg kender godt, så godt og så længe, men som jeg har udsat at tage mig sådan helt rigtig af, altså indtil nu. 

Jeg har været på café med min dejlige mormor.

Hun fyldte for nyligt 90 år og vi aftalte at jeg inviterede hende ud.

Min mormor er mit forbillede. Hendes liv har bestemt ikke altid været en dans på roser. Jeg ved at hun har haft sine kampe, og haft oplevelser, der kan få mange i knæ.

Da jeg var lille var min mormor et icon på tryghed. Min mormor var en skrap dame, men hun var samtidig også den, der holdt sammen på stumperne når vores familie havde brug for støtte og hjælp i mine helt tidlige år.

Som helt ung var hun husmor afløser, og det fag kom til at betyde meget for hendes karriere fremover. Hun var med til at sætte tingene i system, og skabe bedre vilkår for kvinder der var i hjemmeplejen.
Hun blev selvfølgelig fagforenings kvinde, og kæmpede kvindernes sag. Hun endte på formands posten i Huslig Arbejder Forbund, der senere blev til FOA.
Her var hun frygtet, for sin skarpe tunge, men også i høj grad respekteret, for sit engagement i at skabe bedre arbejdsvilkår.
Hun havde vilje, udholdenhed og kampgejst for mere end et liv.

Mange af mine somre har jeg brugt nede i mormors sommerhus. Her var jeg fri, og her følte jeg mig elsket.
Jeg har dejlige minder fra de nætter med tordenvejr, hvor mormor midt om natten bagte pandekager som vi drak tordenkaffe til.

Min mormor og jeg deler passionen for dyr. Hun opkaldte sin første hund efter mig. Den var del af en sag om misrøgt. En usikker skrøbelig collie blanding. der kom til at hedde Nicki, mit barndoms øgenavn, og grunden var at den var lige så spids i snuden som jeg var.

I min familie er kvinderne stærke. Vi har power, og vi kan klare os selv. Vi er vokset op med en viden om at vi skal knokle os til det vi vil have og at det ikke kommer af sig selv.
Vi har kæmpet og vi har udholdt.

Nogen gange tror jeg at vi midt i det hele, mistede en stor del af vores forbindelse til hjertet. Vi brugte vores hoved og vores stædighed til at nå i mål med det vi troede på. Og det virkede men var hårdt.

For mig, var den største udfordring her midt i 40érne, at overgive mig til min sårbarhed, til at være skrøbelig, og af til hjælpeløs.
Ikke så meget i mit arbejde, men mest i mit parforhold.
I min familie har kvinderne som regel styret slagets gang, men jeg forstod en dag, at familier og forhold ikke skal styres af et menneske, men være et samarbejde med plads og rummelighed. Kontrol og kærlighed har det svært sammen.

På et tidspunkt var det forsøg på at kontrollere alt omkring mig, bare alt for hårdt, og helt ærligt, jeg troede ikke på det længere. Det kostede mig mere end det gav.
Det var som om mit hjerte kaldte på at blive hørt.
Det var som om jeg var færdig med at ville knokle.


Jeg ønskede lethed, jeg ønskede flow 

Mit liv skulle føltes smidig og lækkert. Og jeg ville elske. Rigtig elske, med alt det der fulgte med. Med overgivelse, og med frygten for at miste eller blive afvist. Jeg ville sovses ind i boblerne af tosomhed, i up´s and down´s og jeg ville føle alle kontrasterne. Lykke, frustration, forelskelse og afvisning. Jeg vidste det måtte være det hele, for ellers ville jeg intet få.
Og sådan blev det da jeg åbnede mit hjerte igen, efter mange års kontrol og lukkethed. Efter alt for lang tid med frygt og kontrol.

 

 

Min mormor er med alderen også blevet blødere og mere rund.

Sygdom har lært hende om hjælpeløshed og skrøbelighed. Det har været en hård proces at overgive sig til livet. Hun bære det smukt, og hun bære sin alder så stolt.
Hun fortæller at hun fortsat har appetit på livet, og der er ting hun stadig ønsker at se. Hun vil fx gerne sove som en prinsesse på et slot. Hun har planer om et krydstogt op af en flod, og et ophold på et badehotel .
Hun har de senere år været ramt af alvorlig sygdom i knogle, haft cancer osv. men det er som om ukrudt ikke forgår så let.
Hun har stadig retten til at køre bil, og i de perioder hvor hun har været syg, har hun nærmest haft økuller, fordi hun ikke kunne køre ud. Hjernen,  stemmen og blikket er direkte og klart. Humor og nysgerrigheden bor stadig i min elskede mormor.
Jeg har tre kvinder der bor dybt i mit hjerte. Tre kvinder der alle har mormors blod i generne og som besidder de samme egenskaber, men som kommer til udtryk på vidt forskelligvis. Min mormor, min mor og min datter.
Jeg er stolt af de gener der flyder i mit blod.

 


Lige som min mormor, har jeg viet mit arbejdsliv til at hjælpe kvinder

Ikke med deres faglighed. Men med at få et liv, som har lethed, har flow, og hvor knokleri ikke er en del af pakken.
For vi damer er dælme gode til den her sætning. “Vi skal yde, før vi kan nyde”

Jeg vender den om, for hvis vi kun yder, og yder, så dræner vi os selv.
Vi knokler med løsninger i vores tanker, fordi vi har glemt at lade os styre af lyst og nydelse. Vi har glemt at mærke efter hvad vi har lyst til, hvad vi har brug for. Og vi har glemt at det er ok at give til sig selv.
Lyst og nydelse – To så vigtige parametre, der fortæller os sandheden om hvad der giver os glæde og vigtig næring. Når vi kan fylde os selv op med glæde, har vi så meget mere at give af, og det føltes let at bidrage til verden fra det sted.

I stedet for forsøger vi at regne den ud i vores tanker, og vi tænker og vi tænker, men mange af disse tanker er genbrugstanker. Tanker vi har tænkt igen og igen, og vi går i stå. Og ofte har det vi regner på, ikke så meget med os at gøre, nej vi forsøger at regne ud hvad andre tænker, har brug for, mener og føler.
For vi forsøger efter bedste evne at undgå at skabe konflikt, at såre nogen eller blive afviste. Vi knokler og forsøger at kontrollere.
Vi konflikter med os selv, sårer os selv, og endnu værre, afviser os selv.
Og det er der ikke meget nydelse lethed og flow i.

Jeg har levet sådan, og jeg har hørt mange fortælle at de lever sådan, og derfor valgte jeg at vie mit liv, til at ændre på dette.

Når vi bliver trætte nok af det, søger vi heldigvis hjælp. Nogen går rigtig rigtig lang tid på den måde ( jeg gjorde), og andre kommer før til konklusionen om at nu er det nok. Der må være mere livet har at byde på.

Og det har det heldigvis også. Og mit job er at vise hvordan. Tro mig, det er et job der giver nydelse. Jeg får ofte gåsehud, når min kunde får øje på at det hele faktisk kan ændres på en enkle og let måde.

Ligesom min mormor, bruger jeg min styrke til at være vedholdende og målbevidst. Mit mål er lethed, nydelse og flow. Det er kærlighed.

Mange skønne tanker til dig.

Kærligst Nicole

 

D. 4. juli 2022 gik min dejlige mormor bort.

93 år gammel. Rig på livets oplevelser på godt og ondt, og mættet så hun følte sig klar.

Hun efterlader sig et kæmpe aftryk i mange menneskers liv og et tomrum der er svært at fylde ud. 

Hvis du nogensinde har prøvet at bekymre dig, så kender du måske det her?

De fleste af vores bekymringer handler om noget vi forestiller os vil ske.

Og det vil sige at vi er i gang med at digte en historie indeni. En historie der helt kan overtage vores tanker og følelser og fylde dem med frygt. Vi kan ende med søvnløse nætter, træthed og udbrændthed.

Fordi vi godt kan li følelsen af at have kontrol, så har vi ofte fokus på, at det værste kan ske. Kun for at være forberedt og opleve kontrol, så vi kan forsvare os mod den mulige smerte.

Når vi så tror på historien, går vi igang med at finde beviserne på den, og på den måde skaber vi det vi ønsker at undgå.

Problemet med lige den strategi er, at den dræner os for kræfter og glæde.

Den stresser os. Den gør os vrede. Den gør os triste.

Sådan et mønster, kan komme til at fylde så meget i vores liv, så vi mister glæden og troen på livets skønhed.

Hvad nu hvis…… jeg mister mit job, han forlader mig, bilen går i stykker, der sker mit barn noget, der ikke er penge nok, Jeg når ikke det jeg burde og skulle og og og….

 
Med sådanne evige historier inden i, er det svært at føle tilfredshed, balance, kærlighed og ro.
Det er sådan vi skaber vores egen oplevelse af verden. Verden bliver et spejlbillede af vores tanker og overbevisninger.
Og for at slå en krølle oveni, så er det sådan at det vi har fokus på, skaber vi mere af. Og for dælen da, det er jo det vi så ihærdigt forsøger at forsvare os i mod, så det giver ingen reel mening.
 
Den gode nyhed er, at der er helt enkle løsninger på det. Det lyder banalt, og det kræver rigtig meget træning i starten, og måske støtte fra veninder, kæresten, eller endda en coach/mentor som mig.
 
Det handler om at tage ansvar for sit liv 
Dit fokus, dine tanker, dine overbevisninger og følelser, er dit ansvar. 
Øv dig i at holde fokus på det du ønsker at have mere af. Og se efter beviserne for hvor du allerede har det, i dit liv
For tro mig, beviserne er der. Intet har kun én sandhed.
Når du holder dit fokus på dit ønske, dit henimod ønske, vil du skabe mere af det. Især hvis du også finder beviserne. Og det vil ændre dine tanker og følelser.
 
Hav tålmodighed, det tager tid at ændre et gammelt mønster, men giv ikke op….!!
 
Når du oplever noget trælst, så er det vigtigt at forstå, at dette er livet der tilbyder dig udvikling og vækst. Det er den kontrast, der skaber dit ønske om noget andet. Og når du kan ønske det så kan du også få det. 
Og måden du lukker det ind i dit liv på, er ved at holde fokus på dit ønske og tro på at du må få det opfyldt. Og hvis du oplever en begrænsning i din tro, så undersøg hvilken overbevisning der ligger og blokerer. Når du gør dette, tager dit ansvar, så klarer livet sit. 
Dette er loven om tiltrækning, i enkle vendinger.
 
Sidder du nu, med tanken, ja ja, det lyder sgi lidt for lyserødt, Så inviterer jeg dig med på en lille historie eller to fra mit liv.
 
Min datter ønskede sig brændende en hest. Hun var slet ikke i tvivl om at hun ville få den, men hun vidste ikke hvordan og hvornår.
Da vi så for to år siden luftede tanken højt til en af mine bekendte, gik der tre uger, og så stod hesten i vores stald.
Og den kostede os ikke en rød reje.
En 7 år gammel, fuldkommen sund og rask hest, med et skønt sjovt temperament.
Min datter lukkede den bare ind i sin oplevelse af livet. Hun drømte, fantaserede og forstilt sig det
 
 
 
 
 
 
Du får en historie mere
Vinter 2014 valgte jeg at opsige mit lejemål, fordi huset vi boede i var i for ringe tilstand.
Jeg sagde op uden at have fundet et nyt sted. Jeg vidste dog hvad jeg ville bo i.
Det skulle være stort, ligge tæt på havet, have store vinduer og højt til loftet.
Jeg kunne se det for mig. Rundt omkring mig blev familien bekymret, men jeg vidste at jeg ville få det helt rette sted at bo i.
Og en mdr før mit lejemål udløb, fik jeg ud af det blå tilbudt at bo på Østergård. 320 m2 bolig, med plads til mit firma, og heste. 1 km fra havet.
Jeg lukkede det jeg ville have ind i mit liv og skabte det som en oplevelse. Lige som jeg gjorde med min økonomi og min skønne kæreste. Og lige som for alle andre, det jeg har fokus på skaber jeg mere af, på godt og ondt.
 
 
Loven virker på godt og ondt
Må jeg invitere dig til at undersøge hvor i dit liv, du har lukket noget ind, som du ønskede dig, og hvor det bare gik let med at få det? 
Hvor du ingen tvivl følte? Jeg er sikker på du har sådanne oplevelser også. Og jeg er sikker på at du har rigtig mange eksempler på hvor du havde fokus på det du ikke ønskede og også fik mere af det.
 
 
Denne her lov om tiltrækning virker, om du vil det eller ej 🙂
Hvorfor så ikke lære at bruge den, så den virker for dig også.
 
Kærligst Nicole
 
 
 
 

I går aftes fik vi, min datter, kæreste og jeg, os et varmt krus gløgg og lune æbleskiver.

Mens vi nød den krydrede smag af gløggen fik vi os en klog køkken snak om den her med os kvinder, der er så selvstændige og kan det hele, så vores mænd bliver overflødige og må kæmpe for en plads i vores liv.

(Eller endnu værre så finder de en anden der giver dem plads)






Jeg har igennem mit voksenliv været rigtig afhængig af at kunne klare alt muligt selv


Det her med at hænge en lampe op, bore huller til en hylde, klippe hæk, bruge hammer og søm, sætte pæle og hegn op rundt om folde, er alt samme blot en bitte bid af de opgaver jeg selv har løst igennem min tid som single mor til to, og med tre heste i stalden.



Hvad sker der så når der træder en skøn og hjælpsom mand ind i mit liv? En mand jeg beundrer, elsker og forguder.


Jeg måtte få, ikke kun én, men flere pæne vink med en vognstang, om at bakke ud, og lade min mand komme til med sit bidrag, til vores fælles liv. 


Jeg måtte lære at læne mig tilbage og bare nyde, at vi nu er to om at klare alt, og at jeg ikke behøver at slæbe på 25 kg heste foder hver gang, eller skubbe rund med uhåndterlige høballer, eller bestille træ, Olie, beslagsmed osv.




I starten, var det godt nok mærkeligt… 

 

Jeg, der var vant til at klare alt selv, og have kontrol og styr på alting, måtte give slip, og træde et step baglæns.
 
 
Jeg måtte tænke meget over at holde fingerene ude af opgaverne og ikke komme med råd og vejledning til min kæreste.
 
 
Jeg måtte give slip på min kloge Åge, og helt ærligt?, jeg øver mig stadig.
 
 
Det er dælme svært at ændre en gammel selvstændig adfærd, bare lige sådan med et snuptag. 
 
Jeg syntes dog bedre og bedre om at læne mig tilbage.
 
For hånden på hjertet, det har været nogle hårde år, med megen slæberi og kontrol på tingene.
 
År hvor sårbarhed og svaghed, blev lagt på hylden, for ikke at gå ned med flaget.
 
Hold nu op hvor har jeg slæbt meget hø ind med håndkraft, og mange sække foder, og jeg har flyttet rundt på møbler, og knoklet alt for hårdt. 
 
Jeg er heldig at min krop ikke er mere slidt og skadet.
 
Jeg har gjort det fordi jeg kunne, fordi jeg ville selv, og fordi der ikke altid var andre at trække i.
 
 
 

Men nu er der en anden, jeg kan dele det alt sammen med…

 
Jeg må godt nyde at lade min handlende maskuline kraft slappe af, og istedet være mere feminin og en smule hjælpeløs.
 
Jeg kan nyde at bede om hjælp, og slippe for at bruge energi på at finde løsninger.
 
Samtidig nyder jeg at vide, at jeg rent faktisk har en selvstændig og handlende side, som jeg sætte i spil når jeg har brug for det, men at jeg ikke altid behøver det.
 
 
Jeg mærker at der med tiden kommer et mere balanceret forhold inden i mig mellem min bløde feminine side og min handlende maskuline side.
 
 
 

 

  • Den Maskuline side består af handlekraft, mentale tanker, udholdenhed, målbevidst, styrke, mod
  • Den Feminin side består af en indre stilhed, rolig, stabil, omsorgsfuld, opmærksom, kreativitet





Har vi kvinder generelt en stor tendens til at ville, skulle, kunne klare alting selv, i vores kamp om uafhængig selvstændighed?


Det er også super dejligt at kunne alting, men behøver vi altid at gøre alt det vi kan?

Kunne vi læne os lidt tilbage, slappe lidt mere af, og nyde at modtage mere hjælp, og dermed mere tid til os?

Min største udfordring i alt dette, har været min stærke overbevisning om, at jeg også vidste bedst HVORDAN alting skal og bør gøres.

Jeg ved hvordan man tænder bedst op i en brænde ovn, jeg ved også hvordan en heste boks muges bedst ud, eller hvordan træet stables bedst.

Jeg ved bare bedst om rigtig meget.




Kloge Åge her har svarene, og ved bedre



Trorede jeg ihvertfald, indtil jeg blev konfronteret med min stærke mands mening, om at det ikke forholdt sig sådan, at jeg stod inde med den ultimative sandhed om alting.


For med den tro, blev jeg klart udfordret i at give slip, og lade en anden komme til, med sin version af hvordan tingene kunne gøres rigtig.


Tiden er en glad ting, for jeg valgte helt bevidst (med endnu et vink af et par vognstænger) at vælge at lukke min mund, ører og øjne, og holde mine kloge Åge tanker for mig selv om hvordan det skulle gøres. 


Heldigvis for det, for jeg fandt ud af at der faktisk var andre virksomme måde at gøre tingene effektivt på, og det endda helt uden min indblanding, og uden mine kræfter, som jeg i stedet kunne bruge på at lave smukke lækre negle på mig selv, nyde en Latte med veninden, læse en bog, ride en tur, lave yoga osv.


Jeg har fået mere tid til mig selv, ved at give slip på at skulle alting.


Jeg får i dag mere lavet, ved at lave mindre.





Se det er jo faktisk lidt vildt….og virkelig fedt


Jeg troede næsten jeg skulle gå i stykker ved at give slip på kontrollen, men faktisk fik jeg mere end jeg før havde.

Jeg fik et parforhold der vidner om rummelighed, og plads til os der er i det



Hemmeligheden ligger ved at vores maskuline mænd faktisk dybest set har et eneste ønske og det er at kunne være noget for os kvinder, der giver dem en særlig følelse af at betyde noget for os.

Og når vi som selvstændige kvinder fratager dem muligheden, for dette, ender det galt.

Hvis vi som kvinder dyrker den maskuline energi mere end den feminine, ender det med at der er 2 med maskuline energi i forholdet, og derved forsvinder tiltrækningen, som stammer fra polariteterne.


Behøver jeg at sige at det kan ende med utroskab, eller et brud?


For vores grundlæggende behov, for at betyde noget, være unik og noget helt særligt, samt at kunne bidrage med noget til dem vi elsker, skal nok finde en vej, til at blive mødt.

 

jeg vil slutte mine tanker her, med et ønske


Jeg ønsker mig at vi kvinder blir bedre til at balancere imellem vores feminine og maskuline sider.

Vi er jo trods alt kvinder, og må gerne udtrykke dette meget mere blidt og kærligt både overfor os, og omverden. 


Jeg ved at mange kvinder har taget den maskuline energi kærkomment til sig, fordi den føles stærkere og mindre sårbar, men lov mig en ting.


Skab balance, medmindre du ønsker dig en feminin mand, eller en “bad guy”


Desværre ser jeg oftest maskuline selvstændige kvinder der ønsker en maskuline mand, ende op med det der kaldes for en bad guy, for at få en mand der er endnu mere maskuline i sit udtryk, end hun selv er.


Og så starter bøvlet, smerten, og hjertesorgerne.

 
 

Kærligst Nicole

 
PS. At leve mere i balance med sin feminine side, handler om at turde sin sårbare side. Og det handler om tillid.
 
Først og fremmest handler det om tillid til dig selv, så du ved at du kan håndtere dine følelser og grænser.
 
Det handler ikke om at underspille dig selv, og please din kæreste.
 
Det handler mere om at læne sig tilbage og give slip på at kontrollere alt, og bruge energien på noget der er meget mere nydelsesfyldt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Endnu engang oplever hun at han lyver og forsøger at rede sit egen skind

Hun oplever sig igen såret og svigtet og at hendes grænser er overskredet med flere km.

Hun mærker vreden pumpe rundt i blodet.

Hun mærker en stærk trang til en gang for alle at smække døren i til deres forhold og hun mærker at vrede ord trænger sig på.

Dem har hun lyst til at råbe ud i ansigtet på ham. Hun har lyst til at såre ham…

Men…..

 

Hun gør det ikke…!!!

Nej, i stedet for, blir hun helt bange for sig selv og sine egne vrede tanker.

Hun føler sig forkert og usikker og i stedet for at udtrykke alt det der presser på, hører hun sig selv sige, at det er ok.

Hun åbner døren og lader ham endnu engang træde ind sit liv, og hun hører sig selv tænke

“Store fjols, du ved jo at han gør det igen”

 

Og alligevel sætter hun kaffen over og gør som ingen ting…..

Vreden er pakket ned i den store box i hendes sind hvor der står forbudt på.

Det er boxen til de farlige følelser, som skal undertrykkes og ignoreres.

Disse følelser er forkerte at føle, hvis man vil være rummelig, tilgivende, og slippe for at tage ansvar.

Og hvad der er endnu værre er, at hun risikerer at blive afvist og forladt hvis hun udtrykker dem.

Og det må for alt i verden ikke ske.

Derfor…..

 

Afviser hun sig selv igen…

Hun sætter sig med kaffen og mærker hvordan brystet snører sig sammen og hun har svært ved at trække vejret.

Hun føler sig opslugt og fanget i et elendig liv og aner ikke hvordan hun skal komme videre.

I stedet for at afvise ham, afviser hun sig selv.

Igen….

Hun sagde endnu engang nej til sig selv…

Skammen breder sig i hende…

 

Alt for mange af os har engang lært at det er forkert at udtrykke vrede og sige hvad vi føler og har brug for.

Da vi var små fik vi besked på at være søde og at vrede var forkert.

Vi måtte ikke være besværlige…

Og var vi vrede måtte vi derfor mærke afvisningen.

Og sådan vokser vi op med at dele følelser op i gode og dårlige kategorier.

Eller farlig og ufarlig, afhængig af hvilken konsekvens vi har oplevet at få, når vi reagerede på vores følelser.

Eller behagelige og ubehagelige…

Vi har alle følelser i os, men dem der er forbudte, undgår vi ved at undertrykke dem, så længe vi kan.

Indtil vi er drænede for glæde og energi

Og så går det en af tre veje…

Enten eksploderer vi, eller vi bliver depressive…

Eller…

Vi får nok af at være pæne, og søde, og tager ansvar og siger fra…

 

Sund vrede er så vigtig for dine grænser

Når vi snakker om vrede, så er det en af vores vigtigste følelser til at sætte grænser med.

Og hvis du ikke må føle vrede, kan det være meget svært at mærke om du har ret til den grænse du mærker, og sætte en handling på der matcher det du mærker.

Og når du ikke får vist andre hvor du går til, så vader de ind over dig.

Andre kan ikke mærke hvor du går til, hvis du ikke viser det.

Det interessante her er, at personer der har svært ved at vise og holde fast i deres grænser, altid ubevidst tiltrækker andre der er villige trænings partnere til netop at få det lært.

De er et match til en krænkende adfærd…

Ja, jo før du står ved dig selv, og tager ejerskab af din sunde vrede, jo før forsvinder disse trænings partnere ud af dit liv.

Det er sådan at jo flere gange du afviser dig selv, des mere afhængige bliver du af at andre skal anerkender dig.

Der er dog den krølle ved det, og det er, at du ubevidste tiltrækker mennesker der aktiverer dine indre følelse af afvisning og derfor vil du opleve denne ubehagelige følelse igen og igen.

Du vil få en følelse af at blive mindre og mindre.

 

Men kun indtil den dag, du har strukket elastikken så lang at den springer, og du går ned med stress eller en depression…

Kun indtil den dag hvor du virkelig tager dig af den støj du hører inden i dig.

Kun indtil du vil lytte til dine følelser og grænser og slipper afhængigheden til andre.

Det starter med et sammenbrud, der kan føre til et gennembrud og en handling…

Et tydeligt nej til omverden og et tydeligt ja til dig selv

Indtil den dag kommer, må du overrumples og fortæres.

Du må drænes for energi og gøre dig selv mindre.

 

Opløftende ord ikke sandt?

Sidder du nu og læser disse ord, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at du også kender til at sige nej til dig selv i et større eller mindre omfang.
Jeg tror også at du ved lige præcis hvor du er træt af støj inden i, og jeg er ret sikker på at du har en idé om hvad du kunne gøre som alternativ.

Hvad du måske ikke ved, er hvordan din nye reaktion bliver modtaget, og dette kontroltab, dette skridt ud af din comfortzone,  kan forhindre dig i at handle på en måde som er rigtig for dig.

 

 

 

Måske tager jeg fejl…

Jeg tror dog at vi alle har stået i lignende situationer og at disse situationer er vores mulighed for at sige JA til os selv.

Når vi står lige der, får vi nemlig mulighed for at vælge friheden til at være os selv.

 

PS. Syntes du det er svært at slippe andres behov, og sætte dig selv først?

Klik her hvis du ønsker hjælp til en løsning

En gang var jeg en der elskede mig selv for lidt

Det kom til udtryk ved at jeg mistede troen på mig selv, når en anden var uenig.

Eller jeg gik over mine grænser for hvad jeg ville finde mig i fra andre.

Eller jeg nøjedes med så lidt på alle måder.

Jeg satte nærmest en dyd i at være nøjsom. Og det gjorde mig så ulykkelig.

Jeg længtes efter at blive elsket

Men hold op, i virkeligheden længtes jeg efter alt det skønne livet kunne give mig.
Jeg turde bare ikke tro på at jeg fortjente det.

Jeg troede bare ikke det var til mig.

Jeg troede det var til de andre og jeg fandt på en masse undskyldninger der skulle forhindre mig i at føle mig lille og sårbar når længslen efter mere fik overrumplet mig.

Jeg kunne undskylde og udholde en andens urimelige adfærd ved at prøve at forstå, for så at undskylde deres adfærd med det jeg troede, jeg forstod.

Jeg ville gemme mig, så ingen kunne se sandheden om mig

Jeg var så god til det i så lang tid, at jeg til sidst var nærmest tørlagt for livsglæde og energi.

Jeg holdt bare ud, ventede på en slags redning, og udsatte mig selv for alt for meget bull shit i mit parforhold, i den periode.

Som mor, måtte jeg erkende at jeg ikke altid slog til, og at min overskud til mine børn, ikke var der.

Min evne til nærvær overfor mine børn var lig nul…

Min lunte var kort, og indimellem ønskede jeg bare at ligge under dynen og gemme mig langt væk.

Skyldfølelsen voksede og gjorde ondt.

Jeg ventede på at nogen skulle rede mig og faktisk kom hjælpen også ude fra, men den hjælp jeg modtog handlede, om at jeg skulle kravle ud fra min trygge dyne, og komme igang med at redde mig selv.

Vi venter på noget vi allerede har

Når jeg nu, mange år senere, sidder med en kvinde, oplever jeg at det er det samme problem der gælder hele vejen rundt, bare i forskellig indpakning.

Vi kvinder er alt for dårlige til at elske os selv, og tror at vores redning ligger hos andre, hvis bare de andre vil forstå og ændre deres adfærd.

Eller hvis bare vi finder en der vil elske os nok.

Men sådan er det ikke. Vi tør jo slet ikke tro på at nogen kan elske os som den vi er…

Vi er den vi venter på

Vi er den der må turde træde ud af vores selvkritiske position, for at tage ansvar for vores ønsker om at blive respekteret, og for at vores grænser bliver håndhævet, som minimum af os selv.

 

Det blev en vild rejse

Jeg gjorde det, og gudskelov for det.

Det har været en helt vildt fantastisk rejse at finde ind til min essens, at finde ind til min hjerte, og stole på at jeg er god nok som det unikke menneske jeg er.

Jeg elsker at være vidne til når det sker for en anden kvinde

Når hun endelig mærker troen på at hun ikke skal nøjes med for lidt, at hun er værdig til alt det smukke hun drømmer om, og at hun er fantastisk som den hun er.

Når hun gør det, rammer det punkt, så vil alt hvad hun rører ved, fremover komme fra det sted i hende.

Jeg kalder det at hun kommer fra hjertet, for hun gør det af kærlighed til sig selv.

Af kærlighed til sig selv og det liv hun har fået til opgave at få det bedste ud af.

Hvis du nu tænker på hvordan du selv kommer dertil, så kan jeg fortælle helt kort at jeg ikke gjorde det uden hjælp.

Da jeg først var klar til virkelig at se indad søgte jeg efter hjælp og jeg fik den omgående.

Jeg tog på kursus, blev coachet og har læst et hav af bøger om selvkærlighed.

Det er bare så nødvendigt at du får et varmt kærlighedsforhold til dig selv, hvis du vil opleve lykken indefra.

Det behøver ikke være svært

Jeg ønsker for dig at er klar til at tage det ansvar der er dit.

Nemlig dit kærlige forhold til dig selv.

Der skal nogen gange så lidt til at forandre det hele.

Kun din tro på at det er for svært holder dig tilbage.

Følg linket og se hvor nemt du kan give dig selv dit allerførste skub, hen i mod et kærligt forhold til dig selv, som du vil være stolt af, og som dine børn kan lære af, igennem dig.



Klik her for at se hvordan du kan blive hjulpet videre



 

 

Har du først spist af kundskabens træ, er der ingen vej tilbage.

Sårbarhed og frygten for smerte, får de fleste hjerter til at søge i ly og beskyttelse.

 

Men hvad nu, når du er ankommet til et sted i dit liv, hvor du længes efter at være i det åbne hjerte hele tiden, i alt hvad du gør og tror på?

Hvor du ikke længere kan lade være?

Hvad nu, når hjertet hele tiden og konstant kalder på dig? Hvad nu, når vrede og afvisning ikke længere er den rette vej for dig?

Når det føltes mere smertefuldt, at være lukket og vred, i stedet for åben og sårbar?

Hvad nu når det smerter dig at være hård og lukket? Hvad nu når al nydelse ligger i det åbne?

 

Hvad sker der, når hjertet nægter at lukke ned, fordi det har taget fører trøjen på i dit liv?

Hvad sker der når du er ankommet til det sted i dig selv?

Hvad sker der når livet ryster dig?

 

Der sker det, at du mærker, føler og nyder…

Nyder alt der kan nydes, føler alt der kan føles, og det på den mest intense måde.

På godt og ondt.

 

 

Og du blir måske et øjeblik bange…


Bange for dig selv, livet og din egen følelse af magtesløshed samtidig med at du føler dig så stærk som aldrig før. Stærk i din sårbarhed.

Du blir bange, fordi der ingen kontrol er, ingen tryghed findes ud over at du ved, at der, i dit hjerte, der bor noget så stærkt, smukt og enestående.

Der bor kærligheden, tilliden, håbet, modet og en kraft der ikke kan sættes ord på.



Det åbne hjerte er din sjæl, din del af det guddommelige.

I sin storhed.

Uden våben, kun kærlighed til alt hvad der sker.

 

Jeg møder jer, ja dig og alle andre, alle steder.

Jeg hører jer fortælle om kreativitet der kommer fra hjertet.

Passion der udleves via hjertet, kærlighed der gives fra hjertet.

Jeg hører at det ikke kan lade sig gøre at skabe disse ting med et lukket hjerte?

Jeg hører at nydelsen ved at skabe fra hjertet er tifold større.

Jeg hører at det at give fra hjertet, er at give til sig selv.

Jeg hører at kærligheden til andre er stærkere og noget ganske særligt.

Jeg hører at det smerter at være lukket, med en mur omkring sig. Angst for livet, for smerten og kontroltabet.

 

Men for pokker da, det åbne hjerte er det smukkeste sted livet kan nydes, føles, opleves fra.

Livets virkelige visdom kommer fra det åbne hjerte.

Folk der møder dig, ved det. De kan se det på dig. De ser din skønhed, de ser hvad der stråler ud af dig.

Blidhed side om side med kraft og styrke.

Det maskuline og det feminine der favner hinanden.

At overgive sig til hjertets kraft er powerfuldt.

At give slip på vrede, afvisning og gamle trauma, og bare stå i hjertet og sige ja, føltes stærkt og på samme tid uendeligt skræmmende.

Hold nu godt fast, for når først det er åbent, er der ingen vej tilbage.

Du vil aldrig mere kunne nøjes med mindre, igen.

Når du først har været der i hjertet, vil det at gå tilbage til kun at være i det lukkede, hvor frygten og forsvaret hersker, aldrig længere føltes godt og helt trygt.

Det vil føltes tomt, det vil skabe længsel efter at genopleve det åbne hjerte igen.

Har du først spist af kundskabens træ, er der ingen vej tilbage.

 

Har du nogensinde gjort dig et par overvejelser over hvornår du er en succes?

 

  • Er det når du klarer dig godt på jobbet?
  • Har en fed bankkonto?
  • Bor i det store hus ved havet?
  • Har den rigtige kæreste?
  • Går i det rigtige tøj?
  • Er dygtigt til noget?
  • Har præsteret noget fantastisk?

 

Tænk lige lidt over hvornår du syntes du er en succes?

Når jeg sådan tænker på hvad jeg igennem tiden har lært mine børn om succes, kan jeg blive helt rød i kinderne.

OMG

Jeg har været med til at fylde alt det ovenstående ind i deres små, uskyldige hoveder, og det er da virkelig engang bullshit….

Ihvertfald set med mine øjne…

For alt det der har da ikke så særlig meget med succes at gøre, har det?

Jo, for nogen har det jo, især hvis man længes efter anerkendelse ude fra.

Men hånden på hjertet, det er lidt som at tisse i bukserne, ik?

Der skal virkelig knokles igennem for at holde varmen….

 

Kunne succes defineres på en ny måde?

Kunne succes også være, når vi er empatiske, i stand til at vise og udtrykke kærlighed, er gavmilde, evner at tilgive, evner at give slip på noget, der ikke længere virker eller stoppe en konflikt der kun tjener det formål at få ret

Kunne succes være at vise omsorg, at kunne sætte grænser og være ærlige i alt hvad vi gør?

Eller hvad med at give slip på kampen, for at være ok for alle andre?

Kunne det mod, der krævedes af dig når du virkelig bare er dig selv, være den største succes?

Tænk engang, dette er jo succes, der kommer indefra, og som vi alle på en måde bære med os, i os, og som ikke kommer udefra, ikke skaber stress, af at jagte det, men derimod giver os en dejlig varm følelse af ro og glæde og samhørighed med andre

Hånden på hjertet….

En stor fed bil, eller den nye channel kjole, er da en glad ting, men at blive set og mødt af en anden, fordi man har vist en bestemt kvalitet i en situation, der krævede noget ekstra,

Damn, det føltes da 1000 gange bedre.

 

 

Der skal så lidt til at ændre din selvfølelse…
Hvis du vidste hvor enkelt det kan være at ændre dit liv, vil du så gøre det?

Er du parart og villig til at gøre alt?

Vil du slippe dine gamle forestillinger om hvad succes er?

Hvornår du er god nok og hvad du bør og skal?

Er du parat til at give slip på noget der ikke længere virker, for at få fat i det der virkelig virker og tjener dig?

Vil du begynde at tale til og om dig selv (og andre) med respekt og kærlighed og droppe al negativ selvsnak og selvkritik?

Vil du begynde at overveje hvilken slags succes du virkelig ønsker at være?

For ja, det kræver kun en eneste beslutning og en god portion villighed og mod, at gøre op med sine gamle overbevisninger.

Alternativt så fortsætter du bare med at knokle for at præstere og leve op til, hvad du tror omverden ønsker af dig og oplever som succes.

Det er nemlig også et valg 🙂

Pick one

Kærligst Nicole