Tag Archive for: Kærlighed

Gør det ondt at elske en anden??
Gør det ondt at elske sig selv??
Gør det ondt at blive elsket af en anden??

Jeg støder jævnligt på den tanke at kærlighed gør ondt…

Men hvad er kærlighed egentlig for en størrelse, siden den har så meget magt til at skabe smerte? 

Og gør kærlighed egentlig ondt???

For at svare på det sidste først…..NEJ kærlighed gør ikke ondt. 


Ægte ubetinget ren kærlighed gør ikke ondt. Den sætter fri, den skaber nydelse, den giver hjertet vinger, får maven til at boble, får os til at stråle og hvile i os selv. 

Dybt i vores essens så ved vi det godt. Vi ved det er sådan, for vi elsker at føle den, vi elsker at opleve den. Vi higer efter den, hver og en af os, har en stor længsel efter ren ubetinget kærlighed. Både at elske og blive elsket, for lige nøjagtig den vi er, uden at skulle ændre os for at være elskværdige. Uden at skulle forsvare hvem og hvorfor vi er som vi er.
Blot blive elsket, blive set, blive rørt og favnet.
Og det kan kærligheden. Kærligheden kræver intet, dømmer ikke, og forventer ikke.

Det er når vi oplever at miste kærlighed, der gør ondt. 
Når vi tror kærligheden forlader os. Når vi holder vores kærlighed tilbage, fordi en anden ikke lever op til vores betingelser og krav. Når vi stkker af fra den pga vores gamle oplevelser. Når vores tror på betinget kærlighed, sniger sig ind, og gør os blinde for den ubetingede kærlighed.
Når vi oplever at vores behov ikke bliver mødt, og opfyldt som vi ønsker de skal opfyldes. Når frygten for at blive forladte, og afviste, skaber distance og forsvar. Vores mangel på ubetinget kærlighed til os selv.
Det er hvad vi oplever som smertefulde.


Men kærligheden…. NEJ …. den gør ikke ondt.

Kærlighed er kærlighed, og den rummer i al sin styrke og pragt alle vores længsler.

Det er ikke kærligheden der gør ondt. Det er vores overbevisninger omkring den og de hændelser vi oplever og tolker på, der gør. Det er vores frygt der gør ondt, vores frygt og vores forsvar.


Punktum…..

Så enkelt er det….

Så kort kan det skrives…

kærligst Nicole

 

 

For nogle år siden måtte jeg kigge dybt ind i min penge historie. Jeg måtte undersøge mine issues om penge, min oplevelser af altid at mangler og være bagefter, og om at gå fra overlevelse til at leve.

Det vil jeg fortælle lidt mere om, men først vil jeg lige gøre et forsøg på at koble penge og følelsen af at have værdi sammen.

For hvad har penge med følelsen af at du føler dig værdifuld at gøre?

Den korte version er at penge i sig selv jo ingen værdi har overhovedet

Penge er stedfortræder for det, som vi tillægger værdi. Vi bruger penge som et system hvor vi giver og modtager værdi i form af ting og ydelser..
Rigtig mange mennesker har store issus som f.eks skam og frustration omkring penge, eller mangel på penge.

I min egen proces med at sige JA til mig selv og leve mere selvkærligt, blev jeg også nød til at undersøge min stress og frygt om penge.

Denne undersøgelse ændrede ganske betragteligt mit syn på penge, som jeg i den grad ikke regnede for andet end at være til besvær og et nødvendigt onde.

Min erfaring var at jeg altid brugte mere end jeg havde, og bagefter måtte
være ganske kreativ for at få det hele til at slå til.
På en eller anden måde fandt pengene dog altid vej til mig før eller senere, det slog aldrig fejl.
Så meget tillid havde jeg dog til loven om tiltrækning. Heldigvis…
Men i mig sad altid usikkerheden og tvivl. Jeg følte mig presset og stresset over at være i situationen, og jeg ventede og ventede, altid på hvornår de her penge så landede hos mig og hvordan.

Jeg blev træt af at leve sådan….

Jeg måtte erkende at der ikke var megen selv-kærlighed i, at udsætte mig selv for at vente, og føle stress og tvivl. En ting var mig selv, men mine børn fik alt for ofte et nej, når de ønskede sig noget, og jeg kreilede mig igennem hverdagen på bedste manér, for at undgå skyldfølelse og virke “normal” i andres øjne.
Bagte selv for at spare, vendte hver øre to gange for at få mest muligt for pengene. Det var hårdt og slidsomt. Det var skamfuldt at spørge min mor om hjælp igen og igen.

Det jeg også fandt ud af er, at kærligheden til mig selv faktisk kunne måles i mit penge flow….
OMG Skrev jeg virkelig det?
Ja, jeg skriver det lige igen. Kærlighed til mig selv kan måles i mit penge flow. Det kan måles i om der er balance på min bankkonto og hvor meget der ligger i min pung.

Jeg fik et chok

Jeg var egentlig ret overbevist om at jeg efterhånden følte temmelig stor kærlighed for mig selv.
Og det gjorde jeg da heldigvis også. Jeg fandt ud af, at turen nu blot var kommet til en ny side af mit liv.

Min økonomi var på tur….

Så jeg begyndte at læse, og tilmeldte mig kurser, hørte lydfiler, og snakkede med veninden om det hele.
Alt for at knække koden til at gå fra økonomisk overlevelse til økonomisk frihed.
Det holdt hårdt at måtte være tålmodig, vente på at mine erkendelser faldt på plads, kigge på mine overbevisninger og indre forhindringer.

Til syvende og sidst lærte jeg at kærlighed til mig selv, også kan måles i penge flow

Bare det at skrive ordene får mig stadig til at kunne huske den gamle modstand om penge i mig.
Den modstand der får universet til at sige, Nå, Nicole, du kan ikke lide penge? Så skal du da heller ikke belemres med dem. (Universet er jo et venlig og kærligt sted, det siger altid ja til mine ønsker 😉

Kærlighed til mig selv var også at værdsætte mig selv, at give mig selv værdi, også i form af penge og økonomi. Det var at tage 100% ansvar for min økonomiske situation, der var skabt af mit mindset der kun havde fokus på mangel.

Jeg havde nu 3 muligheder
1. Jeg kunne skære ned på mit forbrug, ved at fjerne det som tager min værdifølelse (eks. gæld)
2. Jeg kunne hæve min indtægt, ved at hæve min værdi følelse og ændre mit fokus fra mangel, til overskud.
3. Jeg kunne gøre begge dele på en gang.

Jeg har valgt nr 3

Så jeg spørger lige en gang til.
Er det nødvendig at give dig selv værdi?
Ja!! men ikke en værdi kroner og ører. Men en værdi der handler om, hvordan du vil behandle dig selv.
Det er sådan ganske enkelt fordi livet er dit spejl, og livet giver dig kun den værdi tilbage, som du selv sender ud.
Når du ikke kan se din egen værdi, får du heller ingen værdi retur. Verden er dit spejl af dit indre, af dit mindset og af dit fokus.

Hvis du ønsker at opleve overflod, er det derfor vigtigt at du tillægger dig selv værdi og skifter fokus.
Sæt pris på dig selv, for penge kommer til den der sætter pris på sig selv.

Lad os undersøge, hvordan man sætter pris på sig selv, og giver sig selv værdi

Jeg siger det igen og igen.

Sig JA til dig selv.

At elske dig selv, er at give dig selv værdi.
Jeg vil dog gøre et forsøg på at beskrive hvordan det kommer til udtryk i dit daglige liv. For det er jo ikke blot nok at sidde og meditere og tænke på at elske sig selv.
Det skal komme til udtryk i den ydre verden igennem dine handlinger.

Her får du en række eksempler:

  • Jeg ønsker at min familie skal tage mine grænser alvorligt. Start med at undersøge om du tager dine grænser alvorligt. Holder du på dem, eller giver du altid efter når presset bliver for meget?
  • Jeg ønsker at modtage anerkendelse af min chef, for det fagligt grundige arbejde jeg udfører. Begynd med at give dig selv anerkendelse og kredit for din omhyggelighed.
  • Jeg ønsker at min kæreste skal være loyal overfor mig. Start med at være loyal overfor dig selv og dine sandheder. Mærk efter i maven, hvad der sandt for dig. Din sandhed er din sandhed.
  • Jeg ønsker at min veninde er ærlig over for mig. Start med at være ærlig over for dig selv og andre. Sig ja når du mener ja og nej når du mener nej. Speak your truth but soothe your words with peace.

Do you get it? Siger du JA til dig selv?

Det starter alt sammen hos dig. Du skal være og leve dine indre værdier. Igennem dine handlinger kommerdine værdier til udtryk i det ydre.

Du skal også starte med at give dig selv først. For først når du har vand i dit glas, kan du give af det til andre. En der sørger for at få fyldt vand i sit eget glas, kan meget nemmere give af det til andre, end ham med det tomme glas. Ja?

Og når du modtager noget fra en anden, betaling for en værdi eller en ydelse du har givet, en gave, et kompliment osv, så sig tak, og tag det helt ind i hjertet. Dette er det ydre, der spejler din indre følelse af værdi. Universet der bekræfter din følelse af værdi. Luk op for at modtage, og giv dig selv lov til også at modtage igennem andre.

 

Ønsker du at læse en super fed bog om det her tema, så kan jeg inderligt anbefale dig at læse Kate Northrup´s bog der hedder Penge – En kærligheds historie.
Hun skriver levende og klart om hvordan vores relation til penge, afspejler vores relation til os selv. Og hun kommer med mange rigtig gode øvelser til mere selv-kærlighed.

 

Jeg håber du blev lidt inspireret til at undersøge en side af dig selv, som mange har modstand på at se på, og snakke om. Og som vi tit slet ikke kobler sammen med vores selvværd men mere med held.
Hvis du har en drøm om at blive knivskarp til at sige både JA til dig selv og til at opleve mere økonomisk frihed, så anbefaler jeg dig ud over at læse bogen,  at deltage på mit næste Lær at leve selvkærligt forløb. Her får du alle redskaberne til hvordan du kan skabe overskud både i hjertet og på kontoen.

Go for it, du har alt at vinde 🙂

kærligst Nicole

Ved du hvad der giver dig næring?

Og ved  du hvad der tager den?

Kender du det at du sidder i en samtale, som du bare ville ønske var overstået lige her og nu?
Du føler dig drænet, og flad og syntes du skal koncentrere dig alt for meget om at lytte til noget, som du ikke finder interessant, for at kunne give det rette svar, på det rette tidspunkt……
Pga min nysgerrighed, har jeg forsøgt at rette min opmærksomhed i dette indlæg, på hvordan og hvem vi er vi er sammen med.
Jeg stødte for nogle år siden via et kursus, på de 4 kommunikationslag.
Når jeg i dag hiver dem frem og beskriver dem her i bloggen, er der en ganske særlig grund til det. Grunden beskriver jeg for dig senere. Først giver jeg lige et kort overblik over de 4 lag.

 

De 4 lag

De fleste har hørt om og også brugt small talk.

Small talk høre til det lag hvor vi giver mindst af os selv. Det er snak om vejret, høflige klicheer om ligegyldige overfladiske ting. Noget vi kan anvende, mens vi står i køen i Føtex eller ved bussen, eller møder nye mennesker til en fest.
Dette lag kaldes Klichee laget. Laget er gavnligt ved det første møde, for overhovedet at komme igang med en dialog.

Det næste lag kaldes for Rollelaget

På dette niveau af kommunikationen, tales der uden nogen videre følelser. Vi taler Om noget.
Eksempelvis en underviser, en træner, pædagog, mor og far, der forklarer et eller andet osv.
Der tales om emner som er informative og blot skaber viden om et eller andet.
En del af vores dag går i dette lag.

Nu kommer vi til Fortrolighedslagtet

Her taler vi meget følelsesmæssigt engagerede om andre. Ikke om os selv. Her trivedes sladder og rygter vældig godt, for det handler som regel om dem der ikke er tilstede 😉
Nogle af os elsker sladder og andre hader det. Nogle af os rummer begge disse sandheder. Det trigger vores indre dramaqueen. Det er i dette lag vi kan booste vores selvfølelse, vi kan føle os bedre end osv…
Nu skal det jo ikke lyde som et frygteligt knap så tiltrækkende lag. Det er ikke sandt. For dette lag rummer muligheden for at få luftet sine frustrationer ud, at få vendt og drejet sine tanker og meninger med tredie part osv.

Det sidste lag kaldes for Følelseslaget

Her handler det om om du og jeg.
Vi deler og udveksler tanker og følelser og er i et rum af nærvær og tillid. Vi deler ikke kunne de nemme følelser men også de svære. Vi er autentiske og ægte, vi lader den anden mærke hvem vi er.
Desværre er det for mange af os svært at være i dette lag. Vi har måske kun kanske få omkring os, som vi tør at være så åbne og sårbare med. I dette lag hviler sjælen. Her mødes vi som den vi er, på godt og ondt.

Overvej i hvilket lag du får energi og hvilket lag der tager din energi.

Overvej nu engang i hvilket lag du befinder dig bedst. Og husk, at ingen af lagene er bedre end andre. De har alle 4 deres berettigelse. Men vi befinder os bedre i nogle lag end i andre.

Jeg er selv ikke en der føler stor trang til en masse small talk.
Jeg finder det anstrengende og det tapper mig for min energi.
Jeg gør det selvfølgelig af og til, men ikke i lang tid. Så begynder jeg at kede mig i dialogen. Jeg er alt for nysgerrig, og  har ofte en trang til at finde ud af mere om det menneske jeg er sammen med. Og vupti, så stiller jeg et mere personligt spørgsmål, og laget ændrer sig, og måske gør det ikke, for muligvis stopper dialogen der. Afhængig af hvem jeg står overfor.
Jeg bevæger mig dagen lang mest ud og ind at de sidste 3 lag.

 

Nu til den særlige grund, som jeg lovede dig i starten af indlægget.

Jeg startede med at stille dig et spørgsmål.
Jeg spurgte dig, hvad der tager din energi, og hvad der giver dig den?

Hvis du vil løfte dit energi niveau, er det jo ganske vigtigt at blive mere bevidst om de to spørgsmål. Men samtidig, er det også interessant, at undersøge, hvad der får os til at blive en situation, der tager vores energi.

Det giver jo ikke helt mening, vel?

Kunne det være, at vi er opdraget til at være flinke drenge og piger. At skulle kunne holde noget ud, der ikke tjener os, for at vi lever op til det, der forventes af os?
Kunne det være, at vi ikke rigtig har modet til, at afbryde en dialog, og sige fra når det er det vi egentlige har lyst til?
Kunne det være, at vi på vores arbejde syntes vi skal lægge øre til meget mere, end vi egentlig har lyst til, fordi vi mener det er en del af jobbet?
Kunne det være at vi blot mangler mere respekt for os selv, og vores energi og livsglæde.

En respekt der tjener os, på en måde, så vi lige så respektfulde, kunne sige fra, vende dialogen, eller helt undgå den?

 

Speak your truth, but soothe your words with peace, Neale Donald Walsch

Er det en idé overvejende at omgås andre, der forstår at løfte dig ? I jeres fælles nærvær?
At løfte dialogen til det lag, hvor du befinder dig bedst?
At undersøge om du har et harmonisk flow i dine 4 lag, eller om du generelt har modstand mod et af dem?

]

Er der realistisk, kun at kunne omgås mennesker der løfter dig?

I overvejende grad, JA, det er det

Møder vi andre med lav energi, kan vi jo løfte dem i stedet 😉
Og så bliver vi løftet af den udveksling der sker.
.
Der er et citat, som ofte er brugt, men jeg tilføjer en krølle til det.
“Vi skal møde mennesket, hvor mennesket er.
Og nogen gange må vi efterlade dem der.”

Nogle mennesker ønsker ikke at blive løftet, at få deres energi ændret i en mere positiv retning.
Dem må vi lade være der hvor de er.
Uden dom om rigtig og forkert. Blot i erkendelsen af at alle gør deres bedste ud fra deres stå sted.

Jeg ved jo godt at der findes et hav af andre muligheder der tager og giver os energi. Her havde jeg blot et øjeblik fokus på lidt omkring vores måde, at være i dialog på via de 4 lag i kommunikationen, og hvem og hvordan vi ønsker at være i dialog.

Jeg vil forlade dig her, måske med nye tanker og en smule øget bevidsthed på, hvilket lag du trivedes bedst i, og om du bevidst og aktivt, er med til at støtte dit energi niveau og din livsglæde.

Nicole

 


Fra mine 1:1 samtaler ved jeg at når vi koger det hele ned til en koncentreret masse, så drejer det sig i virkeligheden om ganske få temaer der går igen i alverdens afskygninger.


Når alt kommer til alt, drejer alt sig om 2 ting – Kærlighed eller Frygt


De to elementer stråler ud i alle vores oplevelser. 

Når jeg sådan kan påstå dette, så blir jeg jo også nød til at give eksempler, så du, kære læser, får en smule indblik i mine tanker. 

Dette vil jeg give dig mere uddybende via de følgende indlæg, men en lille smagsprøve får du nu alligevel her.

Jeg påstår at Kærlighed, er misforstået
 
Kærlighed, eller retter sagt frygten for at miste den, skaber alle andre følelser, der er ubehagelige. 

Kærligheden skaber også alle de dejlige og skønne ting vi oplever.

Dybest set er det min erfaring at vi generelt mangler meget mere ubetinget kærlighed til os selv. 

Og ja, jeg ved jo godt at mange tror, eller har lært, at dette er lige med at være egoistisk eller egocentreret. 

Og det er da ved gud sørgeligt at de to ting blandes så inderligt sammen. 

For de har intet tilfælles. 

Vi higer og søger efter nogen der kan og vil elske os nøjagtig som vi er, og det til trods for at vi ikke selv syntes vi er værdige til at elske os selv. 

Altså ikke før at en anden vil det. 

Og hvis vi så blir afviste, eller nogen forsøger at ændre på os, så konkluderer vi, at der er noget galt med os, og så er vi da bestemt ikke elsk værdige, og her starter vi så med at skjule de sider, som vi tror andre vil afvise os på. 
 
Vi underspiller, pleaser og gemmer os.

Vi gør det så godt, at vi bliver ubevidste om de sider, vi vil ikke kendes ved dem mere, glemme dem. 

Men nej, så let er det ikke. 

Vi kan og må ikke falde for fristelsen til at tro at vi kan blive hele mennesker, når vi kun vil elske det halve af os. 

Det går ikke, det er umuligt. 

Så betinger vi vores kærlighed til os selv, og det betyder at vi betinger den for vores medmennesker også. 

Og så opstår problemerne i parforholdet, i familierne osv.


Alle andre er vores spejl

Det vi elsker hos dem, er det vi kan elske i os selv, det vi hader hos dem, er det vi hader i os selv. 

Det er virkelig bare så enkelt. 

Og hvad der er endnu mere enkelt, er at når vi healer disse “dårlige” sider i os selv, så forsvinder de hos andre også. 

When you change the way you look at things, The things you look at change.

Du er så velkommen til at smide en kommentar. 


Lad os tale om kærligheden….. og om frygten for at elske hele os…

 

Nicole