Tag Archive for: Selvkærlighed

“Pas nu på dig selv…”

Den sætning har jeg både selv sagt og også hørt rigtig tit.

Men helt ærlig, det hjalp virkelig ikke det store.


Det var uden mindste tvivl, velment både når jeg sagde det, og når jeg selv fik ordene med på vejen.

Men jeg vidste faktisk ikke hvad de helt betød.



GØR DU?


For når alt kommer til alt, er du faktisk den eneste der kan sørge for at du har det godt, der hvor du er i dit liv.

Og hvis du ikke ved hvordan du gør, så er du lidt ude at sk*de….


Den gode nyhed er at det kan du gøre en hel masse ved, uden hverken at gå i parterapi, eller involvere andre…

Du har fuld kontrol her !!



 

 




Se videoen og find ud af hvorfor  jeg mener det er så vigtig at du er dygtig til at passe på dig selv, og hvad der skal til for at du bliver endnu bedre.
(Det handler om hvordan du slipper for ubehag, og erstatter frustration og ubehag, med kærlighed, glæde og nydelse)


Jeg har derfor idag sat i solen mig med en kop kaffe og lavet denne video til dig, hvor du får mit syn på, hvordan du virkelig bliver bedre til at passe på dig selv.


Kærligst Nicole Albæk


.

KLIK her hvis du ønsker at blive en kvinde der stærkt i dig selv med klare  grænser

 

 

Sådan lød hendes stemme der i stolen overfor mig….


Og mit hjerte blødte for hende….

Hun fortalte mig sin historie, der i al sin enkelhed gik ud på en dyb og inderlig længsel efter at betyde noget, at føle sig set, hørt, elsket og værdsat af sin kæreste.

Hun fortalte, jeg lyttede, og til sidst spurgte jeg hvordan hun lige her og lige nu, kunne behandle sig selv kærligt?

Hun vidste det ikke. Hun havde ingen anelse.

Hun vidste kun at hun ville have sin frygt for at blive afvist af ham til at gå væk lige her og lige nu…

Hun var hunderæd for at kvæle ham og jage ham væk med sit omklamrende behov, for at blive set af ham.

Hun vidste at hun havde et problem og derfor sad hun her hos mig

Og jeg kunne ikke hjælpe hende… ikke her og nu…

For det hun ønskede her og nu var et Kvikfix

Hun ville føle sig tryg, elsket og ønsket her og nu

Og hvem kan fortænke hende i det…

Jeg forstod…

Jeg har været i hendes sko, hvor jeg som hun, følte mig besat af, at et andet menneske skulle se mig, høre mig og elske mig.

Jeg kvik fixede mig selv i årevis, ved at prøve på at regne ud, hvad han ønskede for at han ville syntes jeg var uundværlig i hans liv og for at undgå afvisning og blive forladt igen og igen…

Jeg var alt andet end mig selv…


Jeg forlod mig selv, ved at tilsidesætte mine behov, og værdier…

Og derfor blev jeg mindre og mindre, og mere og mere bange og sårbar.


Jeg var så bange for at blive afvist og forladt

Alle mine tanker, og jeg mener virkelig, ALLE, gik til ham, og til at prøve på at knække koden, så jeg fik mit behov for tryghed og anerkendelse mødt hos ham…

Der var bare aldrig nok af det, til at jeg kunne føle langvarrig tryghed.

Det var som at tisse i bukserne

Det var tanker som:

– Var jeg sød og kærlig nok
– Kunne han lide mit udseende og min tøj stil
– Smagte min mad godt nok
– Syntes han mit hjem var pænt og rent nok
– Sagde jeg noget han kunne blive sur og skuffet over
– Var jeg interessant og klog nok at tale med
– Viste jeg nok forståelse overfor ham
– Tilkendegav jeg nok interesse for ham
– Viste jeg for meget interesse for ham
– Ja sågar om jeg tjente nok, og kørte i en bil som han ikke var flov over….

Jeg var på konstant overarbejde med at regne ud, tolke og gennemskue alle hans ord, og handlinger..

Ikke et sekund strejfede det mig, hvad jeg selv ville have i forholdet…

Nej jeg var alt for optaget af, hvad han ønskede…

Til sidst fik min angst og min stress mig til at søge hjælp.

Og selvfølgelig blev jeg spurgt hvad jeg selv ønskede….

Jeg vidste det ikke…

Jeg anede ikke hvad jeg ønskede og hvad jeg havde brug for…

Jeg troede jo ikke engang på at jeg måtte sige fra, sætte grænser og være besværlig…

Men jeg vidste alt om hvad han ønskede og havde brug for….

Det gik op for mig hvor optaget jeg var af ham, og jeg forstod at jeg måtte til at blive optaget af mig selv hvis min angst skulle under kontrol.

Jeg måtte lære at blive selvoptaget… Jeg måtte lære at elske mig selv

Og hvordan dælen kommer man i gang med det, når man aldrig har lært at sætte sig selv først?

 

Og lige præcis det spurgte hun mig også om

For hun havde prøvet så meget som ikke virkede.

Først og fremmest er det en proces




Og 


aldrig 


nogensinde


et


Kvikfix !!





En proces hvor der tages et skridt af gangen

Og den starter med en vigtig beslutning.




Ja, jeg vil påstå at det er DEN vigtigste beslutning du kan træffe





For mig betød den beslutning at jeg for en hver pris ønskede at blive en mere selvkærlig udgave af mig selv, og at jeg ville gøre det der skulle til.

Og det betød 100% ansvar for mig selv, mine behov, følelser og drømme.


Og jeg måtte lære at håndtere mine følelser og turde mærke dem, være i dem, og høre deres budskab.

Jeg måtte lære mine grænser at kende, og jeg måtte finde ud af hvad jeg ønskede mig, og turde gå efter det.


Og lige nøjagtig dette fortalte jeg hende



Der blev stille ovre i stolen…

Ja du har nok ret, jeg trænger til at finde ud af hvem jeg selv er… men….


Sagen er den, at vi afsluttede samtalen, uden at hun fik det hun kom for, for det kunne jeg ganske enkelt ikke give hende….

Men….

Jeg kunne kun give hende en langsigtet løsning, der ville tage lidt tid, og kræve at hun tog ansvar for sin kærlighed til sig selv.

Hun vidste jo godt hvordan hun Quick fixede sig selv. Det behøvede jeg ikke fortælle hende.

Sagen var bare at fixet ikke dulmede så længe af gangen mere, og det stressede hende, og boostede hendes angst for at miste kontrollen og sin kunstige tryghed.

Hun var på overarbejde…

Det jeg gav hende var et valg om at blive fri, og komme til at opleve en indre ro og balance, en følelse af at være ok og nok i sig selv.

Eller

Hun kunne blive hvor hun var,  fortsætte med at være afhænge af hans anerkendelse, og knokle igennem for at dulme og tilpasse sig det hun troede han ønskede…

Hun fik et valg om, at skabe et sundt forhold både til sig selv og andre i stedet for en afhængig symbiose med alt hvad den indebærer af angst, hjertesorger og desperation.

Hun fik en mulighed for aldrig at stå i den samme desperate situation igen…

Klik her hvis du ønsker at få den samme mulighed

 

 

 

 

 

 


I dag afliver vi 5 myter om selvkærlighed

Når jeg vælger at have fokus på selvkærligheden igen og igen, er det fordi jeg ved at kilden til vores lykke ligger lige der.

Desværre bor der dybt i de mange af os, stadig nogle sejlivede myter, om det
at elske sig selv

Jeg hører og ser hver eneste dag, hvordan mangel på selvkærlighed forhindrer min kunde i at leve i et sundt parforhold eller singleliv, med fred i sig selv, sine grænser og behov.

 

I en verden hvor det i alt for mange år, var “in” at ofre sig, ser vi nu resultatet af det.

  • Kvinder der nøjes med så lidt kærlighed og som bare venter og længes
  • Kvinder der lever med en partner uden at tro på at hun må holde fast i sine grænser og behov
  • Kvinder der tvivler på om de er gode nok, og tro andre har mere ret til at komme først
  • Kvinder der tror de skylder noget når de behandles søde og derfor ofrer sig selv

5 af disse myter, vil jeg sammen med dig, aflive lige her og nu.

Det vil jeg i tilfælde af, at du måske ubevidst tror på nogen af dem.

De forhindrer dig nemlig i at få det lykkelige liv du håber på

Myte 1

At være selvkærlig, er lig med at være egoistisk og ligeglad med andre.

Sandheden er at selvkærlige personer, har meget mere overskud, til at give
til andre, fordi de ved hvordan de fylder sig selv op med god næring.

Myte 2

At være selvkærlig, handler kun om, at tænke på sine egne behov

Sandheden er at selvkærlige personer, tænker først deres egne behov (fylder
sig selv), og derpå viser andre, hvordan de opfylder deres behov. Det er
nøjagtig som, når flypersonalet anbefaler, at du først sætter iltmasken på dig
selv, før du hjælper andre.

Myte 3

At være selvkærlig, betyder at man risikerer at blive afvist når man sætter
grænser, siger hvad man tænker og passer på sig selv.

Sandheden er, at selvkærlige personer, har besluttet, at deres grænser er
nødvendige og ok, for at de kan få et liv med nydelse og indre ro. Derfor har
de besluttet, at der ikke er plads til personer i deres liv, der skaber støj og
drama. 
Det betyder også, at selvkærlige sætter deres forhold til sig selv, højt,
fordi, de ved at de bliver ulykkelige, hvis de for ro og ordens skyld,
underspiller sig selv. 
De ved at det er vigtigt at vise verden hvem de er, for at
verden har mulighed for at vælge til og fra, lige som de selv gør.

Myte 4

At være selvkærlig, betyder at man ikke har brug for andre, og kan klare det
hele selv

Sandheden er at selvkærlige personer også har brug for andre. 
De beder om hjælp, når de sidder fast, fordi, de ved at det vil dræne dem, at blive i
modstanden. 
De bruger modstanden, dvs. deres udfordringer, som en slags kontrast, til at beslutte hvad de ønsker at få i stedet for, og de beder om  hjælp, hvis de hænger fast.

 

Myte 5

Selvkærlige personer er gode til alt, og træder på andre for at få succes

Sandheden er at selvkærlige personer, bruger og udvikler deres medfødte
talenter. De forsøger ikke at blive en appelsin, når de er født som et æble.
Det lader de appelsinerne om. Selvkærlige personer ved at de ikke får det liv
de drømmer om, ved at træde på andre. 
I stedet for støtter de andre på deres rejse.

 

 

Måske sidder du tilbage, med et stort Aha inden i.

Måske vidste du godt det her i forvejen, og det vil være virkelig dejlig.

For så er du nået langt i forhold til, at vide at lykken ligger i at være selvkærlig.

Så er det bare med at komme igang, med at omsætte det til handling.

Det i sig selv, er ikke noget man bare gør over nat, nej, det tager lidt tid, og kræver
måske også noget hjælp udefra, fordi det ofte ikke er så nemt at se sig selv,
og sine blinde vinkler.

Jeg vil derfor virkelig gerne høre fra dig, hvis du sidder med en kommentar,
en erfaring, eller et spørgsmål til hvordan du bedst griber det an.

Er du træt af vente på forandring og er du klar til at tage hånd om dit liv?

Er du i tvivl om hvordan du får startet?

Så tak et kig på mit minukursus: 21 tip der styrker dit selvværd

Det er tirsdag, og jeg sidder klar ved min pc.

 

Det er en 1:1 samtale på skype der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.

Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.

 

 



Hurtig får hun fortalt mig, hvad det drejer sig om…

Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.

Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.

Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.

Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.

 

Artikel: Føler du dig kvalt af sorgen over din tabte drøm



Han sender kritik, surhed og kaskader af forskellige slags bebrejdelser ud over hende

  • Hun elsker ham ikke nok
  • Hun bruger for meget tid med sine børn og familie, i stedet for med ham
  • Hun burde give ham mere opmærksomhed og anerkendelse
  • Hun skal bruge al sin tid på ham
  • Hun er for egoistisk og tænker kun på sig selv og sit
  • osv.

 

Hun bliver så såret og ramt af hans ord, og hun føler at han er dybt uretfærdig og urimelig i sine krav.

Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.

Men han lytter ikke.

Hører slet ikke hvad hun siger.

Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.

Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.

Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.

 

 

Skænderier, konflikter og psykisk vold, er med til at ødelægge kærlighed og selvværd



Hun forstår ikke hvad der sker med hende…

Hun føler efterhånden at alle hendes tanker handler om ham

Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.

Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.

Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…

 

For…

Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.

Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.

 

Artikel: VIDEO – Derfor virker det ikke når du sætter grænser

 

Og lige netop her kommer hele essensen af dette uheldige mønster og parnerskab

 

Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.

Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.

Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.

Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.

Og derfor går de helt galt af hinanden.

Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.

Til andre tider behandler han hende som om hun er hans livs udkårne

Han tror at hendes job er at gøre ham tryg, og få ham til at betyde noget ganske særligt. Det er kærlighed i hans verden.

Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.

Og når man har sådan et mindset, så vil man så har man svært ved at åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.

Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests og krav, som hun sjældent består og kan leve op til.

Dette i sig selv er modsætnings fyldt…

Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.



Hun vil gøre alt for dem hun elsker

Oveni, så får hun en følelse at være ekstrem unik og speciel, når han er i godt humør, og sætter hende på en piedestal.

Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.

 

Det er en umulig mission hun er på…

Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.

 

Og på den måde får han kontrol over hende…

Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.

 

Artikel: Spillet om kontrol via din frygt for at miste

 

Kvinden i den anden ende, var klar over at det her ikke var godt for hende, og hun ønskede min hjælp til at holde fast i sig selv, og slutte forholdet.

Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.

Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.

For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.


Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.

Men…

Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.

Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.

Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.

Hun er sammen med ham for at give, og han for at få


Så på den måde er der et match, men ikke et der ender lykkeligt og er holdbart.

For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.

Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.

 

 

 

Faktisk har jeg mange af den slags samtaler, som handlede om præcis det her med at miste sig selv, tilpasse sig, og forsøge på at regne ud, hvad dælen han vil have for at blive glad og være tilfreds i mere en blot små korte øjeblikke.

Der er ikke noget galt med at ville gøre den anden glad, men hvis det bliver til et krav, så er det giftigt.

En anden af samtalerne, var med en kvinde der i hele 20 år var gift med sin mand, og efterhånden, var hun reduceret til en kvinde der led af angst, tvivl og stress.

Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.

Og det ønskede hun ikke.

 

Mønstre er stærke, og hvad der er endnu mere stærkt, er at lige tiltrække lige

Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.

Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…

Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.

Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.

Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.

Så søde læser…

Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.

Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…

HAR DU LÆST MIN BOG?

Min bog lærer dig meget mere om de behov der styrer dig og din partner, men også om følelsesmæssig afhængighed.

 


Jeg har fået et spørgsmål.


Er den selvkærlige trend, årsagen til at så mange lever alene?

For at svare på det starter jeg med et spørgsmål….


Hvad er selvkærlighed for dig?

For alt afhængig af hvad du svarer til det, så vil du enten have modstand på det, eller ønske det.

Hvis selvkærlighed er det samme som at være selvoptaget, på den selvfede, egocentrerede måde, så har du sten sikkert modstand på det med at være selvkærlig.

Og med god grund… 

For hvem ønsker at være i kassen af selvfede, egocentrerede narcisstiske individer?

Tænker du derimod på  selvkærlighed som at være selvoptaget på en måde, hvor du undersøger dig selv og tager ansvar og ejerskab af  dine mønstre, dine følelser og tanker, og behov?


Så vil du nok lande i den kasse hvor selvkærlighed handler om modenhed, og ansvarlighed.

Og hvem ønsker at blive set som moden og ansvarlig?


De fleste vil jeg tro…

Så det hele afhænger af hvordan du ser verden.

Det afhænger af din overbevisning.

Og i dette tilfælde hvad du tillægger selvkærlighed, for en værdi.

Den overbevisning om selvkærlighed, som jeg har i dag, har jeg ikke fået med hjemme fra.

Den har heldigvis ændret sig en del undervejs.

For hjemme hos os, var selvkærlighed lige med at være egoistisk, som var et NO GO….

Gæt hvad jeg brugte 35 år på…



Nemlig..

At knokle min søde mås i laser, for at hjælpe andre, læse og dække deres behov, rumme shit som ingen skal rumme, fordi, jeg troede at selvkærlighed var lige med at være egoist.

Og egoist? Det er ihvertfald ikke mig…

Den kasse ønsker jeg ikke at lande i….

Der skulle rigtig meget smerte til at stoppe min rutsje tur..


Jeg var i den grad blevet “andre” optaget….. 

  • Andres tanker om mig
  • Andres Følelser for mig
  • Andres behov før mine
  • Andres ideer
  • Andres ønsker

Jeg måtte først lære at blive selvoptaget igen…

-Huske på hvordan det var at være først i køen i mit liv…

Vi er født sådan….




Vi er født som små nuttede ekstremt selvoptagne babyer…

Babyer der gør helvede hedt for os, når deres behov ikke mødes her og nu…
(Vi elsker dem som vanvittige alligevel)

Babyer er umodne, og ude af stand til at klare sig selv, så babyer er afhængige af at andre dækker deres behov.

Babyer tvivler ikke på om de nu må have deres følelser og behov.

De har dem, og de står uhæmmet ved dem…

Men efterhånden som vi vokser op, er det meningen at vi lærer at tage vare på dem selv, så vi kan gå ud i verden og klare os selv.

For det er i vores natur, at blive selvstændige voksne, der mærker vores behov, og følelser og bruger dem som gps til at skabe lykke.

Dog lærer de fleste af os, at vi skal tage vare på alle andres behov, og at vores ikke betyder noget.

– for at vi på den måde er betydningsfulde, kan få kærlighed, og føle os trygge.

Vi lære at bytte os til kærlighed, samhørighed og tryghed.
Vi lærer at vi ikke er betydningsfulde for den vi er, men for det vi gør.
Vi lærer at undertrykke og overhøre det vi selv behøver og føler.


Så længe det virker, virker det..



Men hvis det med tiden gør ondt, kun at være optaget af andres behov, følelser og ønsker, så er det måske tid til at skabe mere balance imellem at være optaget af andre, og blive optaget af sig selv.



Og det er selvkærligt for mig…

Og har intet med egoisme at gøre

For når kærligheden til dig selv bor i dig, kan du give ud fra et behov om ægte kærlighed og samhørighed, fordi du ikke kan lade være…

Fordi du er tryg inde fra og ud fordi:

Du ved du er god nok.

Du er tryg fordi du kan regne med dig selv….


Så stopper bytte handlen, hvor du skal have ansvar for andres ønsker, følelser og behov, og de for dine…


Og du bliver betydningsfuld og får anerkendelse, fordi du stråler, og mennesker tiltrækkes af andre der stråler.

Og der bliver plads til strålende parforhold,der fyldes med ægte rummelig kærlighed og ikke bytte bytte købmand som:

“Gør mig tryg, ellers tager jeg min kærlighed fra dig”
“Anerkend og hør mig, ellers gør jeg dig bange for at miste mig.”
“Opfyld mine behov, og dæmp mine følelser, som bevis på at du elsker mig”

Det er rigtigt…


Den dag du stopper op, og der sker dette lille bitte skifte inden i dig.

Det sted, der beslutter at nu er det slut kun at være optaget af andre.

Den dag, betyder at dit ægteskab, dit parforhold eller en hvilken som helst relation du har, har sin afslutning forude, i den form relationen har haft indtil nu.

Årsagen er, at du ikke er et match til den type energi længere.

Og hvis din mand eller kæreste ikke vælger at udvikle sig med dig, så kan der rigtig nok opstå et brud.
Det vil være en naturlig følge af at du tage et step opad.

Det er nødvendig for at skabe plads til det nye, og vil sortere dem fra der ikke matcher dit nye selvkærlige jeg.

Det vil sortere dem fra der ønsker at kontrollere dig og som derfor mister deres magt over dig.


Er selvkærlighed en uheldig trend?


Nej, ikke hvis du spørger mig…

Det er nødvendig, hvis du ønsker at opleve lykken indefra og ud…. 

Det er en rejse hjem til os selv igen….




Kærligst Nicole


PS. Syntes du det er svært at slippe andres behov, og sætte dig selv først? 
Så vil jeg endnu engang minde dig om, at du til enhver tid kan kontakte mig på flere måder.
  • Blive medlem af KvindeKlubben, hvor du måned efter måned får viden og på daglig basis kan få min og andres sparring og erfaring. 
  • Du kan bestille en række 1:1 sessioner, hvor du får min ekspertise til at blive en mere selvkærlig udgave af dig selv



For at give dig et billede af sunde personlige Glas Klare Grænser har jeg lyst til at føre dig med ud på en lille rejse….

Forstil dig at du har en have.

Denne have er dit liv. Den indeholde alt det, der er dig, dine sandheder, dine følelser og tanker, og dine ønsker og længsler.

Rundt om din have, ligger der andre haver. Din have er adskilt af de andre haver, med en hæk. Den hæk viser hvor dine grænser går til.

Der er en god grund til at du har en hæk rundt om din have, der adskiller din have fra andres.

Grunden er, at du på den måde, får vist dit ansvars område. Alt inden for din hæk, er dit ansvars område, og alt det uden for din hæk, er andres ansvars område

Når vi træder ind i et parforhold, har vi ofte en tendens til at slå vore haver sammen, og gøre den til en stor have.

 

 

Hånden på hjertet, selvom vi danner par med en anden, har vi stadig kun ansvar for vores have, og den anden for sin have. Vi kan indgå kompromisser, vi kan lave aftaler osv.

1+1=2, og ikke 1

Måske virker de, men min erfaring er, at hvis vi ikke har styr på vores egen have, så lader vi os invadere, eller går på have vandring, hos vores partner.

Det bliver rodet, og vi ved til sidst ikke hvis der er hvis.

Enten ved vi hvordan de bør passe deres have, eller også tror vi, at de ved hvordan vi bør passe vores.

Det ender som regel med frustrationer, fortielser og afstand

 

Vi har hver især vores helt egne grænser, værdier, behov, ønsker og drømme.

Nogle af dem matcher og ligner andres, men dybest set, er vi alle bare forskellige.

Når der er ubalance i vore grænsesætning, kan det skyldes to typer overbevisninger.

 

1. Vi lader andre bestemme hvordan vi bør leve, tror og tænke.

Vi siger ikke hvad vi tænker og mener, af frygt for afvisning.

Vi står ikke ved os selv, og tager ikke ansvar.
2. Vi tror vi ved hvad andre bør tro, og tænke.
Vi slipper for at se på os selv, og undersøge vores egne overbevisninger, regler og tanker.

Begge disse overbevisninger kan bo i os side om side, på samme tid.

De har begge den konsekvens, at vi ikke tager ansvar for vores egen have.

Vi lader andre styre vores liv, og forsøger at styre andres liv.

Det er et ubevidst forsøg på at føle tryghed, og kontrol.

Og det er den største illusion, vi mennesker lever med.

For det eneste sted vi virkelig kan opleve tryghed, og kontrol, er i vores beslutning om at tage ansvar for vores egen have.

 

Husk på at i din have bor dine følelser, dine tanker, dine værdier, dine ønsker og længsler, og dine overbevisninger.

Og hvis du ikke vil tage ansvaret for dem, så vil du opleve at du enten bliver invaderet og eller at du invaderer andre.

Begge veje fører til kontroltab.

 

 

Et godt spørgsmål du kan stille dig selv, hver gang du bliver i tvivl, om nogen roder i din have, eller om du roder i andres have, er:

 

Er det jeg har gang i, inden for min indflydelse? Og hvorfor er det vigtig for mig at have indflydelse. Hvad vil det give mig?

 

Hvis du svarer helt ærlig, vil du opdage at det jeg beskriver for dig, er sandt.

Du har indflydelse i din have, og kun i din have.

Da jeg først opdagede denne sandhed, og tog den helt til mig, følte jeg mig faktisk lettet.

Jeg kan til enhver tid, hen over hækken, dele mit syn, på en sag.

Og når det er gjort, er det helt uden for min indflydelse, hvordan den anden, opfatter og omsætter, det jeg deler.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har både været udsat for manipulation, og selv manipuleret, røven ud af bukserne for at få det my way.

For at få kontrol, uden at tage ansvar.

Jeg troede virkelig at jeg vidste bedst, og forsøgte med list at snyde den anden til at gøre det jeg troede på.

Resultatet blev at jeg faktisk mistede kontrollen over mig selv, og det var absolut ikke kønt at se på.

Jeg blev ensom, forladt og afvist.

 

Ingen, som i virkelig ingen, har et ønske om at blive kontrolleret, og bebrejdet, for noget, de ingen indflydelse har på.

Derfor blev jeg afvist, og fik ikke det jeg knoklede så hårdt for at få.

Mit udgangs punkt, kom fra frygten, for at miste, og da lige tiltrækker lige, tiltrak jeg andre der matchede dette, og kunne fodre netop disse følelser i mig.

Jeg besluttede at se indad, ved at undersøge og heale min frygt for at blive for ladt.

Jeg fandt noget jeg havde kontrol over og indflydelse på. Mit forhold til mig selv, mine følelser og behov.

Og det krævede at jeg ville tage 100% ansvar for det der er mit, og bor i mig.

 

Når jeg ser mig omkring, hos mine kunder, mine relationer, og familien, ser jeg nøjagtig det samme alle steder

Vi tror at andre er ansvarlige for at give os det vi behøver og de er årsagen til det vi føler.

Og med den tro, er det jo helt naturlig at stille dem til ansvar, og få dem til at leve op til deres forpligtelse.

På samme tid, ønsker vi bare ikke at være ansvarlige for hverken deres behov eller følelser

Det er som om, at der bor to sandheder i os, side om side.

Hvordan er det så muligt?

Tænk over det, og mærk efter.

Er du klar til sunde relationer?

Er du klar til 100% ansvar, for din lykke?


Så se her, hvordan du kan få det

 

Kærligst Nicole




Åhh ja, disse ord faldt mig ind lige nu.

Jeg sidder lidt og taler med mig selv om skam, om moderskab, og om penge.

Og så pludselig kommer ordene ” trust in the process” ud af min mund.

Jeg kom til at smile.

Jeg sidder her faktisk helt alene, ja, og taler lidt højt med mig selv.

So what, det virker jo 😉

Nå men, stol på processen

Hmm det konflikter jo altså en lille smule med min tålmodighed…

“Ihhh altså hvor længe skal jeg da vente?”, spørger jeg mig selv igen.

Svaret der kommer er, heal dit forhold til dig selv Nicole og elsk dig selv.

Suk…

Altid den her selvkærlighed,  den er da virkelig i fokus i disse år.

Ok ok svarer jeg, jeg undersøger lige min skam…… Igen!!

Og så starter tankerne inde i mig

De kredser om år tilbage i tiden med mig som mor til 2 små børn, midt i et helvede af medafhængighed, dårlig økonomi ulykkelig kærlighed og alkoholisme.

År, hvor jeg følte mig som det mindste og mest uværdige menneske i verden, og den dårligste mor ever…

År uden nærvær, uden ret meget glæde, men derimod en masse sorg, smertefyldt kærlighed, konflikter og bekymring.

Og år med sort samvittighed over at byde mine 2 guldklumper, en mor der var fyldt med vrede og ikke evnede kærligt nærvær.

Jeg kæmpede for at overleve, følelsesmæssigt,  menneskeligt og økonomisk.

Åhhh for pokker, mens jeg så er der, tilbage i tiden, slår det mig lige pludseligt, at jeg vist har ret høje forventninger til mig selv.

For 10 år siden ramte jeg bunden af mit medafhængige glas.

Klask, der lå jeg, mega forslået på min sjæl, sorte rande under øjnene, et blødende hjerte og en følelse af ensomhed, der fyldte mig med så stor angst for at miste kontrollen.

Det sikreste sted, for mig var nogen gange bare at ligge hele dagen under dynen, i min trygge livmoder.

Der lå jeg så i en tilstand af halv søvn og fik tiden til at gå, fik tiden til at gøre det jeg ikke selv  magtede.

Trods min forslåede sjæl, var der dog en ting jeg havde i god behold.

 

Nemlig min vilje, min tro og mit håb på at jeg fortjente mere…  Min vrede vågnede…

Godt boostet af min vrede, befandt jeg mig  langt om længe på min bund og der på bunden lå min erkendelse af, at nu måtte det være nok, nu måtte jeg altså forstå, at der kun var et eneste menneske der kunne ændre min situation.

Og dette ene menneske var selvfølgelig mig selv.

Men jeg kunne ikke gøre det alene.

Jeg måtte finde nogen der kunne rumme min historie.

Nogen der ikke dømte mig, for det klarede jeg jo så fint selv, men nogen der kunne tage min ækle destruktive gummihammer fra mig, inden jeg slog mig selv ud med den.

Jeg måtte finde nogen som  i stedet kunne hjælpe mig med at begynde at tilgive mig selv for at være en elendig mor, og for at behandle mig selv så ukærligt.

Jeg fandt dem i Al-anon, som er en selvhjælps gruppe for pårørende til alkoholikere. www.al-anon.dk

Her fik jeg healet min smerte, her fik jeg et lille trin af gangen, løftet mig selv op af skammens sorte hul.

Men det var ikke nok for mig…

Når jeg gør noget, gør jeg det helt, så jeg hyrede terapeuter til mig og børnene, tog uddannelser og kurser, for jeg ville mere med min historie, end “kun” at heale mig selv….

Jeg ville være i stand til at hjælpe mine børn og andre til at heale deres smerte og skam.

Jeg havde selv i årevis ledt efter den rette hjælp, og den var uendelig svær at finde…

Tilbage til de høje forventninger jeg har

Der er gået  mere end 10 år, og jeg må ganske stolt erkende, at jeg har gjort det ret godt.

Det har bestemt ikke været let, og det har ikke været smertefrit, og jeg syntes det tog alt for lang tid…

Mange tårer og store kameler der skulle sluges.

Men damn, det har været det hele værd.

Det startede med en sammenbrud, og blev til et gennembrud.

Som Christine Eilvig siger så smukt, guldet ligger i lorten.

Der var nok af lort at grave i og masser af guld at finde.

 

Hvor står jeg så nu, siden jeg atter skal stole på processen og se på min skam?

Jeg står der, hvor jeg skal stole på at jeg fortjener det bedste, at jeg godt må åbne op, og modtage alle livets store skønne gaver.

Smutte op på næste niveau, fra overlevelse til at fejre livet.

Ingen varme uden kulde, ingen oppe uden nede, ingen ønsker uden at opfyldelsen er til stede.

Jeg må stole på den sandhed, og lukke den ind og jeg må stole på processen.

Hvad vil jeg egentlig fortælle dig,med denne lille historie?

Svaret er enkelt…

Stol på processen……. !!

Sige ja til Kærlighed og overflod af alt det sjove.

At jeg må vokser mig større endnu, og ikke være bange for om jeg nu mister jordforbindelsen, eller min ydmyghed, eller om andre tager afstand fra mig fordi jeg får succes, eller bare fortæller om den.

At jeg skal eje min storhed, og ikke være nærig med mig selv.

At andres overbevisninger ikke har noget med mig at gøre.

Så jeg graver i en lort af gamle overbevisninger, og jeg har tænkt mig at finde guldet der, igen…

 

Giv slip på din frygt for at grave i lorten

Der ligger guld og gaver og venter på dig, større og smukkere end du kan forestille dig.

Der ligger kærlighed og tryghed, mod og overflod af det du drømmer om.

Du er den du venter på, og den hjælp du har behov for er altid tilstede.

Du skal blot bede om den og holde dine øjne og ører åbne, så kommer den til dig i en eller anden form..

Måske i form af min selvkærlige Kur?

 

Kærlige Tanker

Nicole