, , ,

Tryg Tilknytning: Kan ChatGPT stå i vejen for at udvikle tryg tilknytning?

Kan ChatGPT stå i vejen for Tryg Tilknytning?

↪ Lær hvorfor AI-svar kan blokere for den trygge tilknytning.

Det er blevet lettere end nogensinde før at få svar ved at åbne ChatGPT

Med værktøjer som ChatGPT kan man få forklaringer, spejling og indsigt på få sekunder, uanset tidspunkt på døgnet.

Du kan få det: 

  • midt om natten når du ligger søvnløs på grund af tvivl, og usikkerhed
  • i øjeblikket hvor uroen efter en besked, du bliver ramt af, overvælder dig
  • i tvivlen efter en samtale der efterlader dig forvirret
  • til at forstå hvad der er galt med din partner når han lukker ned og bliver kold
  • til at læse om hvor manipulerende en narcissist kan være
  • til at forklare dig hvad tilknytning er
  • til at beskrive hvad forældrefremmedgørelse er
  • ja mulighederne er uendelige….!

Der er altid adgang til en BOT, der kan skabe overblik og give dig en oplevelse af ro.

Det kan være en stor støtte når man er sårbar🙏🏼

Det hjælper at få sat ord på det, der føles kaotisk og svært, og kan i sig selv virke beroligende.

At få en forklaring på, hvorfor tankerne kører, hvorfor uroen opstår, og hvorfor behovet for kontakt bliver så intenst, kan give en midlertidig lettelse. Det kan mindske følelsen af at være alene, og det kan give dig en oplevelse af at blive mødt med forståelse.

ChatGPT kan give viden, forklaringer og empati, når dit her & nu behov opstår.

→ Men netop det kan også blive en fælde.

For når din uro dulmes hurtigt, kan det skabe en ny afhængig vane, efter at søge svar, hver gang noget føles svært.

Endnu en bekræftelse af følelsesmæssig afhængighed, som handler om hurtig lindring.

Det kan komme til at ligne udvikling, men i virkeligheden vedligeholder det mønsteret.

For hver gang du søger et hurtigt svar for at få ro, træner du det samme afhængige mønster, hvor din tryghed findes udenfor dig selv. Hvor noget eller nogen skal fjerne din uro.

→ ChatGPT kan berolige din uro her og nu, mens terapeutisk arbejde kan hjælpe dig med at ændre det.

Forskellen ligger i det lange seje træk.

At bryde et ængsteligt afhængigt tilknytningsmønster kræver ikke kun hurtige svar, men nye erfaringer.

Erfaringer, hvor man lærer hvad man skal gøre anderledes, og hvordan man gør det. Erfaringer i at tage tilpas små skridt ud af komfortzonen,  selv når det er ubehageligt, fordi det træner ens evne i at håndtere svære følelser.

Hvor man opdager, at man ikke behøver reagere på alle impulser. Hvor tryghed gradvist flytter sig fra noget ydre til noget indre fordi man begynder at kunne regne med sig selv, og sine grænser.

Hvor man folder de afhængige overbevisninger ud, der har skabt situationen. 

Det er en proces, der ikke kan omgås ved at læse om den.

Når der gentagne gange vælges en hurtig lindring, går man glip af netop de øjeblikke, hvor forandringen kunne begynde. De øjeblikke, hvor uroen er til stede, og hvor der er mulighed for at gøre noget andet end det, man plejer.

  • Man går glip af at opdage, at følelsen kan eksistere uden at styre handlingen.
  • Man går glip af at opbygge tillid til sig selv.
  • Man mister muligheden for at forstå sig selv i dybden
  • Man går også glip af finde de skjulte styrende overbevisninger der har formet hele ens mønster
  • ChatGPT kan give svar og omsorg, terapi kan skabe en ramme, hvor mønsteret bliver synligt og kan ændres.
  • ChatGPT kan være tilgængelig døgnet rundt, terapi sætter en proces i gang der skal have tid og udvikle sig.
  • ChatGPT kan forholde sig til den info den får, terapeuten kan mærke det der ikke bliver sagt, og derfor spørge ind til netop dette.

afhængig af ChatGPT

 

Et ængsteligt tilknytningsmønster lever og vedligeholdes i relationer, i reaktioner og i frygten for konsekvenserne af at stå op for sig selv.

Det er i relationen, det aktiveres, og det er her, det skal mødes på en ny måde, men i skridt der er tilpas store så man ikke overvældes.

Derfor er viden og forklaringer ikke nok i sig selv.

De er en her og nu hjælp der kan være guld værd.

ChatGPT kan være et værdifuldt sted at starte, men…!

Men hvis du ubevidst bruger det som en måde at dulme din uro på igen og igen, uden reelt at gøre noget anderledes fordi det lindrer dine følelser her og nu, så kan det ende med at stå i vejen for at du kan få det bedre. Så er det et kvikfix, der bremser din proces.

ChatGPT kan ende med at stå i vejen for den forandring, som over tid skaber fundamentet for et sundt, trygt og stabilt parforhold.

Så brug det med omtanke, og brug det klogt.

Så er det et genialt redskab, som jeg også selv er utrolig glad for at bruge.

Men brug det ikke til at holde dig hen med viden og forklaringer.

Det har en pris, som du vil mærke i dine relationer, hvor viden om noget ikke er nok.

↪ Der skal handling til at skabe forvandling, og det skal være den rigtige slags handling, der støtter op om dit selvværd.

JA? 🩷

Klik her hvis du vil i gang med forandring du kan mærke 🩷