I går aftes fik vi, min datter, kæreste og jeg, os et varmt krus gløgg og lune æbleskiver.

Mens vi nød den krydrede smag af gløggen fik vi os en klog køkken snak om den her med os kvinder, der er så selvstændige og kan det hele, så vores mænd bliver overflødige og må kæmpe for en plads i vores liv.

(Eller endnu værre så finder de en anden der giver dem plads)

Jeg har igennem mit voksenliv været rigtig afhængig af at kunne klare alt muligt selv

Det her med at hænge en lampe op, bore huller til en hylde, klippe hæk, bruge hammer og søm, sætte pæle og hegn op rundt om folde, er alt samme blot en bitte bid af de opgaver jeg selv har løst igennem min tid som single mor til to, og med tre heste i stalden.

Hvad sker der så når der træder en skøn og hjælpsom mand ind i mit liv? En mand jeg beundrer, elsker og forguder.

Jeg måtte få, ikke kun én, men flere pæne vink med en vognstang, om at bakke ud, og lade min mand komme til med sit bidrag, til vores fælles liv. 


Jeg måtte lære at læne mig tilbage og bare nyde, at vi nu er to om at klare alt, og at jeg ikke behøver at slæbe på 25 kg heste foder hver gang, eller skubbe rund med uhåndterlige høballer, eller bestille træ, Olie, beslagsmed osv.

I starten, var det godt nok mærkeligt… 

Men nu er der en anden, jeg kan dele det alt sammen med…

• Den Maskuline side består af handlekraft, mentale tanker, udholdenhed, målbevidst, styrke, mod

• Den Feminin side består af en indre stilhed, rolig, stabil, omsorgsfuld, opmærksom, kreativitet

Har vi kvinder generelt en stor tendens til at ville, skulle, kunne klare alting selv, i vores kamp om uafhængig selvstændighed?

Det er også super dejligt at kunne alting, men behøver vi altid at gøre alt det vi kan?

Kunne vi læne os lidt tilbage, slappe lidt mere af, og nyde at modtage mere hjælp, og dermed mere tid til os?

Min største udfordring i alt dette, har været min stærke overbevisning om, at jeg også vidste bedst HVORDAN alting skal og bør gøres.

Jeg ved hvordan man tænder bedst op i en brænde ovn, jeg ved også hvordan en heste boks muges bedst ud, eller hvordan træet stables bedst.

Jeg ved bare bedst om rigtig meget.

Kloge Åge her har svarene, og ved bedre

Trorede jeg ihvertfald, indtil jeg blev konfronteret med min stærke mands mening, om at det ikke forholdt sig sådan, at jeg stod inde med den ultimative sandhed om alting.


For med den tro, blev jeg klart udfordret i at give slip, og lade en anden komme til, med sin version af hvordan tingene kunne gøres rigtig.

Tiden er en glad ting, for jeg valgte helt bevidst (med endnu et vink af et par vognstænger) at vælge at lukke min mund, ører og øjne, og holde mine kloge Åge tanker for mig selv om hvordan det skulle gøres. 


Heldigvis for det, for jeg fandt ud af at der faktisk var andre virksomme måde at gøre tingene effektivt på, og det endda helt uden min indblanding, og uden mine kræfter, som jeg i stedet kunne bruge på at lave smukke lækre negle på mig selv, nyde en Latte med veninden, læse en bog, ride en tur, lave yoga osv.


Jeg har fået mere tid til mig selv, ved at give slip på at skulle alting.


Jeg får i dag mere lavet, ved at lave mindre.

Se det er jo faktisk lidt vildt….og virkelig fedt

Jeg troede næsten jeg skulle gå i stykker ved at give slip på kontrollen, men faktisk fik jeg mere end jeg før havde.

Jeg fik et parforhold der vidner om rummelighed, og plads til os der er i det

Hemmeligheden ligger ved at vores maskuline mænd faktisk dybest set har et eneste ønske og det er at kunne være noget for os kvinder, der giver dem en særlig følelse af at betyde noget for os.

Og når vi som selvstændige kvinder fratager dem muligheden, for dette, ender det galt.

Hvis vi som kvinder dyrker den maskuline energi mere end den feminine, ender det med at der er 2 med maskuline energi i forholdet, og derved forsvinder tiltrækningen, som stammer fra polariteterne.

Behøver jeg at sige at det kan ende med utroskab, eller et brud?

For vores grundlæggende behov, for at betyde noget, være unik og noget helt særligt, samt at kunne bidrage med noget til dem vi elsker, skal nok finde en vej, til at blive mødt.

jeg vil slutte mine tanker her, med et ønske

Jeg ønsker mig at vi kvinder blir bedre til at balancere imellem vores feminine og maskuline sider.

Vi er jo trods alt kvinder, og må gerne udtrykke dette meget mere blidt og kærligt både overfor os, og omverden. 


Jeg ved at mange kvinder har taget den maskuline energi kærkomment til sig, fordi den føles stærkere og mindre sårbar, men lov mig en ting.


Skab balance, medmindre du ønsker dig en feminin mand, eller en “bad guy”


Desværre ser jeg oftest maskuline selvstændige kvinder der ønsker en maskuline mand, ende op med det der kaldes for en bad guy, for at få en mand der er endnu mere maskuline i sit udtryk, end hun selv er.

Og så starter bøvlet, smerten, og hjertesorgerne.