Deprecated: Funktionen jetpack_form_register_pattern har været forældet siden version jetpack-13.4! Brug Automattic\Jetpack\Forms\ContactForm\Util::register_pattern i stedet. in /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6078
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6078) in /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-content/plugins/onecom-vcache/vcaching.php on line 595
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6078) in /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-content/plugins/onecom-vcache/vcaching.php on line 603
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6078) in /customers/f/f/6/nicolealbaek.dk/httpd.www/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Hun fortalte, jeg lyttede, og til sidst spurgte jeg hvordan hun lige her og lige nu, kunne behandle sig selv kærligt?
Indlægget Desperat, frustreret og bange blev først udgivet på Nicole Albæk.
]]>Hun fortalte mig sin historie, der i al sin enkelhed gik ud på en dyb og inderlig længsel efter at betyde noget, at føle sig set, hørt, elsket og værdsat af sin kæreste.
Hun fortalte, jeg lyttede, og til sidst spurgte jeg hvordan hun lige her og lige nu, kunne behandle sig selv kærligt?
Hun vidste kun at hun ville have sin frygt for at blive afvist af ham til at gå væk lige her og lige nu…
Hun var hunderæd for at kvæle ham og jage ham væk med sit omklamrende behov, for at blive set af ham.
Hun vidste at hun havde et problem og derfor sad hun her hos mig
Og jeg kunne ikke hjælpe hende… ikke her og nu…
Hun ville føle sig tryg, elsket og ønsket her og nu
Og hvem kan fortænke hende i det…
Jeg har været i hendes sko, hvor jeg som hun, følte mig besat af, at et andet menneske skulle se mig, høre mig og elske mig.
Jeg kvik fixede mig selv i årevis, ved at prøve på at regne ud, hvad han ønskede for at han ville syntes jeg var uundværlig i hans liv og for at undgå afvisning og blive forladt igen og igen…
Jeg forlod mig selv, ved at tilsidesætte mine behov, og værdier…
Og derfor blev jeg mindre og mindre, og mere og mere bange og sårbar.
Alle mine tanker, og jeg mener virkelig, ALLE, gik til ham, og til at prøve på at knække koden, så jeg fik mit behov for tryghed og anerkendelse mødt hos ham…
Der var bare aldrig nok af det, til at jeg kunne føle langvarrig tryghed.
Det var som at tisse i bukserne
– Var jeg sød og kærlig nok
– Kunne han lide mit udseende og min tøj stil
– Smagte min mad godt nok
– Syntes han mit hjem var pænt og rent nok
– Sagde jeg noget han kunne blive sur og skuffet over
– Var jeg interessant og klog nok at tale med
– Viste jeg nok forståelse overfor ham
– Tilkendegav jeg nok interesse for ham
– Viste jeg for meget interesse for ham
– Ja sågar om jeg tjente nok, og kørte i en bil som han ikke var flov over….
Jeg var på konstant overarbejde med at regne ud, tolke og gennemskue alle hans ord, og handlinger..
Nej jeg var alt for optaget af, hvad han ønskede…
Til sidst fik min angst og min stress mig til at søge hjælp.
Og selvfølgelig blev jeg spurgt hvad jeg selv ønskede….
Jeg anede ikke hvad jeg ønskede og hvad jeg havde brug for…
Jeg troede jo ikke engang på at jeg måtte sige fra, sætte grænser og være besværlig…
Det gik op for mig hvor optaget jeg var af ham, og jeg forstod at jeg måtte til at blive optaget af mig selv hvis min angst skulle under kontrol.
Og hvordan dælen kommer man i gang med det, når man aldrig har lært at sætte sig selv først?
For hun havde prøvet så meget som ikke virkede.
Og den starter med en vigtig beslutning.
Og det betød 100% ansvar for mig selv, mine behov, følelser og drømme.
Og jeg måtte lære at håndtere mine følelser og turde mærke dem, være i dem, og høre deres budskab.
Jeg måtte lære mine grænser at kende, og jeg måtte finde ud af hvad jeg ønskede mig, og turde gå efter det.
Der blev stille ovre i stolen…
Ja du har nok ret, jeg trænger til at finde ud af hvem jeg selv er… men….
Men….
Hun vidste jo godt hvordan hun Quick fixede sig selv. Det behøvede jeg ikke fortælle hende.
Sagen var bare at fixet ikke dulmede så længe af gangen mere, og det stressede hende, og boostede hendes angst for at miste kontrollen og sin kunstige tryghed.
Det jeg gav hende var et valg om at blive fri, og komme til at opleve en indre ro og balance, en følelse af at være ok og nok i sig selv.
Eller
Hun kunne blive hvor hun var, fortsætte med at være afhænge af hans anerkendelse, og knokle igennem for at dulme og tilpasse sig det hun troede han ønskede…
Hun fik et valg om, at skabe et sundt forhold både til sig selv og andre i stedet for en afhængig symbiose med alt hvad den indebærer af angst, hjertesorger og desperation.
Indlægget Desperat, frustreret og bange blev først udgivet på Nicole Albæk.
]]>Indlægget Giv mig et Quickfix, NU!! blev først udgivet på Nicole Albæk.
]]>Den gode nyhed er at der faktisk kun er 4 typer af begrænsninger
Jeg har levet mit liv, baseret på 2 af dem, og wauw, de har haft stor indflydelse på både mit kærlighedsliv, men også min økonomi….
I de første 25 år, var det især min mor, jeg gav skylden for mit dårlige liv.
Misundelse og jalousi på min søster, gjorde mit liv trist og ensomt.
En flaske Gl. Dansk, og en brav brandert ændrede forbavsende nok, på den overbevisning.
Mig der aldrig, som i virkelig aldrig drak, forsøgte at dulme en kæreste sorg, i intet mindre end Gl. Dansk…
Babu babu, afsted med mig til udpumpning
Men min øvre begrænsning forsvandt ikke, for derefter var det i mine parforhold, den brød ud, og holdt mig fra at leve i glæde og lykke.
Jeg fandt mig en partner der drak. Det var opskriften på selv-sabotage, men i den sidste ende, blev det også mit wake up call.
Jeg sad en sen aften, frustreret over at blive kaldt medafhængig, af den terapeut, jeg havde hyret til at fjerne min angst, og give mig medhold i at han var idioten.
Hun var hyret til at give mig et quick fix. Hun skule få det hele til at gå væk hurtigt.
Det blev hårdt arbejde, det blev selv erkendelse og det blev ansvar.
En ro jeg føler indefra, en ro der kommer af, at jeg elsker mig selv, og tager ansvaret for den jeg er, min rejse, mine drømme og ønsker.
Og den samme ro, bruger jeg til at blive ved med at undersøge, hvad der sker, når jeg møder en ny facet af min øvre begrænsnig.
Jeg er for længst holdt op med at tro, at andre er skyld i min ulykke. Nope – ansvaret for den bor i mig, og det er derfor også mit ansvar at fixe det.
Indlægget Giv mig et Quickfix, NU!! blev først udgivet på Nicole Albæk.
]]>