Jeg har sjældent følt mig så godt taget i hånden og ført igennem genkendelighed og forklaringer og aha-oplevelser
Jeg har netop læst Nicoles bog “Kvinder der mister sig selv”.
For hver side mødes man, præcis hvor man er. Intet er irrelevant. Og dette, at Nicole af egen erfaring ved, hvad hun taler om – og ISÆR af egen erfaring ved, hvordan man kommer fri og ind i sjælefreden gør, at man vises vej.
Brugsanvisningen til dysfunktionelle forhold er alt for kompliceret at forstå. Jeg selv valgte hele tiden at tro, at det hvide var det rigtige, og det sorte noget misforstået, forklarligt eller tilgiveligt, man var nødt til at tage med for at få det dejlige. Men en dag stoppede jeg og forlod ‘hele pakken’. Også det gode.
Når Nicole taler om abstinenser og om gule zoner (hvor det gør ondt, men netop her udvikles man), giver situationen netop nu rigtig god mening. At indse er grundlaget for udvikling. Og det gør man ved at læse bogen. Man indser.
I et tempo man kan være med til.
Så: Klar anbefaling af bogen her fra mig. Jeg har for vane at sætte æselører ved de vigtige steder i en bog. Nicoles bog er helt tyk af æselører.