Mor… Vi er stolte af dig
Det var fredag i går og min store pige på 17 kom hjem fra sin uge i Haderslev.
Hun fulgtes hjem med lille bror på 14 år.
Jeg var fordybet i at se en video på youtube, da de trådte ind af døren.
De satte sig begge hos mig, og min datter starter med at fortælle…
Mor, vi er fuc**ing stolte af dig.
Du har formåett at flytte os fra et ulykkelig og penge fattigt liv, til et liv, hvor vi bor på et fantastisk sted, og hvor vi har det godt, og altid kan få hjælp når vi har brug for det.
Du lærer os at se på andre med et åbent sind…
Wauw…
Mine to teenagere viser i denne tid utrolig stor interesse og nysgerrighed for mit arbejde, min livs filosofi, coaching og selvudvikling.
Jeg bad dem se en film på Netflix
Jeg bad dem se – I am not your Guru, Tony Robbins –
-Jeg bad dem se, hvordan man ved at ændre sin opfattelse om at noget bliver gjort imod mig ,til det bliver gjort for mig, kan ændre hele livet på et split sekund.
-Jeg bad dem opleve styrken i at være sårbar.
-Jeg bad dem se hvordan man kunne gå fra at være fastlåst og selvmords truet til få minutter senere at føle sig fri, og have et svar og en løsning.
De har set det virke i mit liv, hvilket er den bedste måde at lære fra sig på.
De har set hvordan netop et skift i min fastlåste opfattelse af livet, har hjulpet mig, og flyttet os fra følelsesmæssig og også økonomisk armod, til et liv hvor jeg hviler i mig selv, også når det rusker og stormer.
De ser at svaret på vrede, konflikt og uenighed ikke er mere vrede, konflikt og uenighed, men blot et stille spørgsmål ” Hvad kan jeg gøre for at genskabe harmoni?”
De ser at det virker, og jeg må sige når to så forskellige børn, som jeg har, er enige om, at min livsfilosofi, er en de gerne vil både leve og lære, ja så blir jeg sgu både rørt, men også stolt af mig selv.
Så giver det mening for mig. Det hele….
For så har jeg forstået at bryde et mønster, ved at heale min smerte og mit usunde mønster, så mine børn ikke behøver at bringe det med sig videre.
Det vi healer i os selv, slipper de for at bøvle med.
Du kan få min hjælp ved at klikke her
Kærligst Nicole
Click here to add your own text