Gør kærlighed ondt??

Gør det ondt at elske en anden??
Gør det ondt at elske sig selv??
Gør det ondt at blive elsket af en anden??

Jeg støder jævnligt på den tanke at kærlighed gør ondt…

Men hvad er kærlighed egentlig for en størrelse, siden den har så meget magt til at skabe smerte?

Og gør kærlighed egentlig ondt???

For at svare på det sidste først…..NEJ kærlighed gør ikke ondt.

Ægte ubetinget ren kærlighed gør ikke ondt. Den sætter fri, den skaber nydelse, den giver hjertet vinger, får maven til at boble, får os til at stråle og hvile i os selv.
Dybt i vores essens så ved vi det godt. Vi ved det er sådan, for vi elsker at føle den, vi elsker at opleve den. Vi higer efter den, hver og en af os, har en stor længsel efter ren ubetinget kærlighed. Både at elske og blive elsket, for lige nøjagtig den vi er, uden at skulle ændre os for at være elskværdige. Uden at skulle forsvare hvem og hvorfor vi er som vi er.
Blot blive elsket, blive set, blive rørt og favnet.
Og det kan kærligheden. Kærligheden kræver intet, dømmer ikke, og forventer ikke.

Det er når vi oplever at miste kærlighed, der gør ondt.
Når vi tror kærligheden forlader os. Når vi holder vores kærlighed tilbage, fordi en anden ikke lever op til vores betingelser og krav. Når vi stkker af fra den pga vores gamle oplevelser. Når vores tror på betinget kærlighed, sniger sig ind, og gør os blinde for den ubetingede kærlighed.
Når vi oplever at vores behov ikke bliver mødt, og opfyldt som vi ønsker de skal opfyldes. Når frygten for at blive forladte, og afviste, skaber distance og forsvar. Vores mangel på ubetinget kærlighed til os selv.
Det er hvad vi oplever som smertefulde.

Men kærligheden…. NEJ …. den gør ikke ondt.

Kærlighed er kærlighed, og den rummer i al sin styrke og pragt alle vores længsler.

Det er ikke kærligheden der gør ondt. Det er vores overbevisninger omkring den og de hændelser vi oplever og tolker på, der gør. Det er vores frygt der gør ondt, vores frygt og vores forsvar.