Mit liv var også fyldt med svigt fra et menneske der drak. Min hverdag bar præg af brudte aftaler, ensomhed som nybagt mor.

Jeg var altid alene, og vidste aldrig hvor han var. Det jeg med tiden var helt sikker på var at han drak når han ikke var på matriklen.

Det var så frustrerende at elske et menneske der satte en flaske vodka højere end os, sin familie, hans nyfødte søn og jeg.

Men jeg var fuldkommen magtesløs.

 

I 2007 startede jeg i Al-anon fællesskabet

 

Klik her for at se hvor du kan gå til møde i din by

 

Og hvad er så det?

Jo ser du, det er et fællesskab for pårørende til alkoholikere. AA´s modstykke. Jeg kom der firdi min (x)kæreste drak for meget. Så meget at han var endt i alkoholbehandling. Og der blev jeg som pårørende anbefalet at gå til Al-Anon møder.

 

Her sad jeg fredag efter fredag. Jeg  delte og modtog erfaring, styrke og håb.

Og for hver fredag der gik, blev jeg stærkere og stærkere, fik det bedre og bedre.

 

Hvad var det, der var så virksomt ved dette fællesskab?

For mig var det primært at der var nogen, der forstod min situation. Jeg blev set, jeg blev hørt. Og Jeg blev holdt af for den jeg var. Jeg skulle ikke skjule sandheden om mit liv mere.
Jeg modtog kærlighed via inspiration, via telefon numre, via ører der lyttede, via varme kram, via trøst når det føltes tungt at være mig.

 

Jeg var ikke alene. Jeg var en del af et større fællesskab.

I dag kommer jeg forbi Al-anon af og til. Jeg elsker følelsen af at sætte mig i stolen, mærke den varme og energi det giver mig at sidde i lokalet og dele erfaring, styrke og håb.

 

Jeg drifter tilbage til de første gange….

Min kæreste var netop røget afsted i behandling, og jeg følte mig så utrolig lille og sårbar. Jeg havde fået anbefalet at tage til et møde, og jeg var klar og motiveret til at tage afsted.

Jeg kom ind i lokalet og der sad en håndfuld kvinder.

Mødet startede og hold op det var en formel omgang.

Men jeg fik da luftet hvordan jeg havde det, og klemt Mit navn er Nicole og jeg er medafhængig ud.

Og et tak for mig til sidst.

Efter mødet blev jeg givet tlf numre og flere kram, og jeg husker hvordan jeg i mit arrogante forsvar tænkte, hold op hvor er de da sølle de damer.
He he, jeg blev klogere, jeg var vist den sølle, men jeg var villig og jeg var klar til forandring, og ikke mindst til at lytte.

Så fællesskaber rykker, fællesskaber er der noget power i og jeg kan kun anbefale alle at søge fællesskab, især hvis du står i en svær situation.

Go for it 🙏🥰

13 år senere elsker jeg stadig mine få årlige besøg tilbage i Al-Anon lokalet. For uanset hvor lang tid der går, så er og bliver jeg ved med at være en Al-Anonér.

Og jeg er lige velkommen hver gang.

Mine bedste venner kommer derfra. Vi har godt nok brugt mange timer rundt om køkkwnbordet hvor vi har talt og talt om alt det svære og alt det gode der siden er sket.

Det er venner der er sjælevenner og som altid vil være der…. Det er GULD…

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *