Hun føler sig fanget i et elendigt liv!!!
Endnu engang oplever hun at han lyver og forsøger at rede sit egen skind
Hun oplever sig igen såret og svigtet og at hendes grænser er overskredet med flere km.
Hun mærker vreden pumpe rundt i blodet.
Hun mærker en stærk trang til en gang for alle at smække døren i til deres forhold og hun mærker at vrede ord trænger sig på.
Dem har hun lyst til at råbe ud i ansigtet på ham. Hun har lyst til at såre ham…
Hun gør det ikke…!!!
Hun føler sig forkert og usikker og i stedet for at udtrykke alt det der presser på, hører hun sig selv sige, at det er ok.
“Store fjols, du ved jo at han gør det igen”
Og alligevel sætter hun kaffen over og gør som ingen ting…..
Det er boxen til de farlige følelser, som skal undertrykkes og ignoreres.
Disse følelser er forkerte at føle, hvis man vil være rummelig, tilgivende, og slippe for at tage ansvar.
Og hvad der er endnu værre er, at hun risikerer at blive afvist og forladt hvis hun udtrykker dem.
Og det må for alt i verden ikke ske.
Derfor…..
Afviser hun sig selv igen…
Hun sætter sig med kaffen og mærker hvordan brystet snører sig sammen og hun har svært ved at trække vejret.
Hun føler sig opslugt og fanget i et elendig liv og aner ikke hvordan hun skal komme videre.
I stedet for at afvise ham, afviser hun sig selv.
Igen….
Hun sagde endnu engang nej til sig selv…
Skammen breder sig i hende…
Alt for mange af os har engang lært at det er forkert at udtrykke vrede og sige hvad vi føler og har brug for.
Da vi var små fik vi besked på at være søde og at vrede var forkert.
Vi måtte ikke være besværlige…
Og var vi vrede måtte vi derfor mærke afvisningen.
Og sådan vokser vi op med at dele følelser op i gode og dårlige kategorier.
Eller farlig og ufarlig, afhængig af hvilken konsekvens vi har oplevet at få, når vi reagerede på vores følelser.
Eller behagelige og ubehagelige…
Vi har alle følelser i os, men dem der er forbudte, undgår vi ved at undertrykke dem, så længe vi kan.
Indtil vi er drænede for glæde og energi
Og så går det en af tre veje…
Enten eksploderer vi, eller vi bliver depressive…
Eller…
Vi får nok af at være pæne, og søde, og tager ansvar og siger fra…
Sund vrede er så vigtig for dine grænser
Når vi snakker om vrede, så er det en af vores vigtigste følelser til at sætte grænser med.
Og hvis du ikke må føle vrede, kan det være meget svært at mærke om du har ret til den grænse du mærker, og sætte en handling på der matcher det du mærker.
Og når du ikke får vist andre hvor du går til, så vader de ind over dig.
Andre kan ikke mærke hvor du går til, hvis du ikke viser det.
Det interessante her er, at personer der har svært ved at vise og holde fast i deres grænser, altid ubevidst tiltrækker andre der er villige trænings partnere til netop at få det lært.
De er et match til en krænkende adfærd…
Ja, jo før du står ved dig selv, og tager ejerskab af din sunde vrede, jo før forsvinder disse trænings partnere ud af dit liv.
Det er sådan at jo flere gange du afviser dig selv, des mere afhængige bliver du af at andre skal anerkender dig.
Der er dog den krølle ved det, og det er, at du ubevidste tiltrækker mennesker der aktiverer dine indre følelse af afvisning og derfor vil du opleve denne ubehagelige følelse igen og igen.
Du vil få en følelse af at blive mindre og mindre.
Men kun indtil den dag, du har strukket elastikken så lang at den springer, og du går ned med stress eller en depression…
Kun indtil den dag hvor du virkelig tager dig af den støj du hører inden i dig.
Kun indtil du vil lytte til dine følelser og grænser og slipper afhængigheden til andre.
Det starter med et sammenbrud, der kan føre til et gennembrud og en handling…
Et tydeligt nej til omverden og et tydeligt ja til dig selv
Indtil den dag kommer, må du overrumples og fortæres.
Du må drænes for energi og gøre dig selv mindre.
Opløftende ord ikke sandt?
Sidder du nu og læser disse ord, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at du også kender til at sige nej til dig selv i et større eller mindre omfang.
Jeg tror også at du ved lige præcis hvor du er træt af støj inden i, og jeg er ret sikker på at du har en idé om hvad du kunne gøre som alternativ.
Hvad du måske ikke ved, er hvordan din nye reaktion bliver modtaget, og dette kontroltab, dette skridt ud af din comfortzone, kan forhindre dig i at handle på en måde som er rigtig for dig.
Måske tager jeg fejl…
Jeg tror dog at vi alle har stået i lignende situationer og at disse situationer er vores mulighed for at sige JA til os selv.
Når vi står lige der, får vi nemlig mulighed for at vælge friheden til at være os selv.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!