Ræk ud, ingen kan selv

Det blev en dag med store følelser

En dag vi har planlagt længe, og set frem til.

Det var dagen for min søns konfirmation

Dagen skulle fejres her hos os på Østergård.

Og jeg må sige, at alt klappede og faldt i hak på smukkeste vis.

Selv vejret…

Jeg havde med gru holdt øje med vejrudsigten hele ugen, og alle dagene ændrede konstant på regn og sol, på nær lørdag, der stædig holdt fast i sin regnvejrs prognose.

Men, sådan blev det jo ikke

Solen strålede, og det betød at vi også kunne færdes ude, og nyde forårets her på Østergård.

Nu er det jo sådan, set fra min erfaring, at højtider har det med at ruske vores følelser, og gøre enten glæden over at være sammen eller smerten over brud, savn og svigt, større. 

Og sådan blev det også for mig…

Først blev jeg glædeligt overrasket over at min søn huskede noget vigtigt fra hans barndom.

Han havde valgt en bøn, som de ord præsten skulle konfirmere ham med.

En bøn, der siges højt i fællesskab efter et AA og Al-anon møde. (Selvhjælps grupper for alkoholikere og pårørende)

Gud, giv mig sindsro, til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom, til at se forskellen. 

En sten faldt fra mit hjerte, for jeg vidste at der trods alt, lå et stabilt fundament i hans teenager hjerte.

Men det stoppede ikke her med de store følelser, tværtimod…

Og ganske rigtig, der stod jeg næsten ved vejs ende, i min tale til min søn, og mærkede tårer der pressede sig på.

Det startede da jeg i min tale bad min søn om at huske på en eneste ting, når livet byder på en af de hårde danse.

Ræk ud, bed om hjælp, tag imod

For ingen kan alene, og ingen skal alene..

Og min rørthed fortsatte, da jeg takkede mine forældre for deres uendelige kærlighed og støtte op igennem mine svære år som samlevende med en alkoholiker, og senere som enlig mor med et knust hjerte og en slunken pengekasse.

Dagene op til konfirmationen, kiggede jeg på billeder af min søn, fra da han var spæd og til nu, 15 år senere.

Og det gik op for mig, at jeg havde ydet en betragtelig indsats, med at give mine børn gode stunder og oplevelser, og visdom i at håndtere livet.

Hvis det boede den mindste følelse af fiasko mor i mig, så gav jeg slip på den rest, lige der…

Et tip til dig hvis du er i tvivl om din indsats som mor. Kig på billederne. De fortæller også en historie. Mine billeder fortalte at jeg havde fortalt mig selv en løgne historie om mig, som mor der ikke slog til.

Men jeg havde ikke kunnet uden hjælp fra hverken familie og venner

Blandt gæsterne sad to af mine venner, Susanne og Stefan, som i de sidste 10 år har favnet mig og børnene og åbnet deres hjem for os.

Mange nætter er gået ved køkkenbordet, med dybe svære samtaler, omkring tanker og følelser.

Mange sommer aftener omkring deres grill, med sjov og humor, der dag for dag, hjalp mig igennem den sværeste periode af mit liv.

Så de fik et stort tak for deres andel i at give mine børn stunder med fisketure, grillture, spil og sjov. Og for at støtte mig, når jeg vaklede.

Min stemme knækkede og jeg gik i stå, fordi min stemme svigtede og var tyk af følelser.

Der var helt stille, men rundt omkring, så jeg mine kære blive rørt sammen med mig.

Jeg måtte gøre to forsøg, før jeg kunne fortsætte.

Den sidste jeg takkede var min kæreste Lars 

Vi har levet sammen i 3 år (skrevet i 2017) , og sammen med ham, har jeg oplevet en ny og ukendt verden af overflod, kærlighed og muligheder.
Det er stort og nogen gange stadig uvirkeligt for mig, at have ham i mit liv.
Han har vist mig hvad kærlighed også kan være, og støtter mig 100% i mit arbejde som coach og mentor.

Da vi havde skålet for min søn, blev jeg mødt af familie og venner, der alle kom hen til mig, for at give et kram. 

Alle har de, været med mig på min rejse til at blive den stærke kvinde jeg er i dag.

Stærk i min indre kerne, stærk i min sårbarhed, og stærk, fordi jeg har mennesker omkring mig, der altid er klar til at give deres hjælp, når der er behov.

Og dette, blev på mange måder en ekstra stærk oplevelse at give videre til min søn, og til min datter, der begge stod og blev virkelig påvirket af at se deres mor blive rørt, dog heldigvis uden at være ked af det.

Blot uendelig taknemmelig

Det blev uden at være planlagt, til en stærk oplevelse der på bedste måde pointererede mine ord til min søn.

Du kan ikke selv og du skal ikke selv.

Og af samme grund, deler jeg oplevelsen med dig

Ræk ud når dit liv er svært, lær noget nyt, tilført nye tanker, så dit mindset får en chance for at udvikle sig til en stærk udgave og en stor styrke for dig og dit hjerte.

Sørg for at du har dem omkring der støtter dig og elsker dig som den du er, og sørg for at dem der dræner dig, finder andre græsgange.

Og giv det videre, når du er klar. Til dine børn, dine venner og din familie

Det er stort…

Det er er kærlighed

Klik her hvis du savner et netværk der forstår dig