Indlæg

I know, det lyder måske lidt kedelig, men det er altså vigtigt, at du ved noget om, hvordan du saboterer dig selv…

 
 
Ihvertfald, hvis du har drømme, du gerne vil opleve, eller hænger fast i noget møg svært.
 

Den gode nyhed er at der faktisk kun er 4 typer af begrænsninger



Jeg har levet mit liv, baseret på 2 af dem, og wauw, de  har haft stor indflydelse på både mit kærlighedsliv, men også min økonomi….

 

Det jeg troede i mange år at jeg var et offer for uheld og dårlige kort på hånden, og at andre bar ansvaret for det.

I de første 25 år, var det især min mor, jeg gav skylden for mit dårlige liv.

Misundelse og jalousi på min søster, gjorde mit liv trist og ensomt.

 

Min mor elskede min søster mere end mig

En flaske Gl. Dansk, og en brav brandert ændrede forbavsende nok, på den overbevisning.

Det var grimt og ynkeligt

Det er en hel historie for sig selv

Det jeg kort kan sige om det er, at det var ynkeligt, og grimt. 
Det lugtede af bræk, og indebær en tur med en ambulance og slanger i halsen.


Mig der aldrig, som i virkelig aldrig drak, forsøgte at dulme en kæreste sorg, i intet mindre end Gl. Dansk…

 

Jeg dyrkede smerten

Mens jeg ynkede mig selv, lyttede jeg til George Michael´s Jesus to a Child, der var sat på repeat, så den kørte igen og igen. ( så blev jeg ikke forstyrret i at dyrke min smerte, for at genstarte nummeret)
Yark siger jeg bare, kønt var det ikke.
Jeg var 25 år og følte mig som palle alene i verden. Uelsket og virkelig ensom.
Min mor og min søster fandt mig bevidstløs liggende i mit eget bræk, og troede jeg havde spist panodiler.

Babu babu, afsted med mig til udpumpning

 

Den dag, gik det op for mig, at jeg tog fejl, og at de elskede mig

Men min øvre begrænsning forsvandt ikke, for derefter var det i mine parforhold, den brød ud, og holdt mig fra at leve i glæde og lykke.

Jeg fandt mig en partner der drak. Det var opskriften på selv-sabotage, men i den sidste ende, blev det også mit wake up call.

Giv mig et Quick Fix, NU!!

Jeg sad en sen aften, frustreret over at blive kaldt medafhængig, af den terapeut, jeg havde hyret til at fjerne min angst, og give mig medhold i at han var idioten.

Hun var hyret til at give mig et quick fix. Hun skule få det hele til at gå væk hurtigt.

 

Det blev aldrig til et Quick fix – Heldigvis !!!

Det blev hårdt arbejde, det blev selv erkendelse og det blev ansvar.

Det blev en rejse ud af min øvre begrænsning. Et arbejde med at slibe en rå diamant, en facet af gangen.

De første 35 år af mit liv, var fyldt med drama.

Siden er der kommet ro ind i mit liv.

En ro jeg føler indefra, en ro der kommer af, at jeg elsker mig selv, og tager ansvaret for den jeg er, min rejse, mine drømme og ønsker.

Og den samme ro, bruger jeg til at blive ved med at undersøge, hvad der sker, når jeg møder en ny facet af min øvre begrænsnig.

Det er den eneste måde, jeg kan heale den på.

Jeg er forlængst holdt op med at tro, at andre  er skyld i min ulykke. Nope – ansvaret for den bor i mig, og det er derfor også mit ansvar at fixe det.

Kærligst Nicole 🙂

For 5 år siden boede jeg i et lille bitte hyggeligt hus, ud til en befærdet landevej.
Huset var i den forstand ret sødt, og dejligt, lige bortset fra at det faktisk, var et sminket lig. Det var ny istandsat, da jeg flyttede ind. Det viste sig dog hurtig efter den første vinter, at taget var utæt, og vægene fugtige, og der var en del andre mangler på boligen. 

Jeg sagde min leje op. Uden at have noget nyt at bo i…

Det gjorde jeg, fordi jeg vidste at det helt rette ville komme til mig….

Så jeg sendte raketter ud, til venner og bekendte, med mit ønske om nyt hjem.

Jeg satte mig ned, og brugte min forestillings evne, til at beskrive for universet, hvilken type bolig jeg gerne ville bo i, hvor det skulle ligge, størrelsen på den, store vinduer, lyse rum, i naturen, plads til hestene, tæt på havet. 

Tiden gik….

Der skete ikke noget, men indeni følte jeg stadig ro.

Rundt omkring mig blev folk urolige, for lige om lidt var opsigelses perioden gået, og hvor skulle vi så bo…

Jeg havde stadig tillid til at den rette bolig kom til mig 

En morgen sad jeg og lavede en to do liste. 

jeg delte et stykke papir i to, med en lodret linje.

1. På den ene side af linjen skrev jeg Nicole´s to do liste for i dag

2. På den anden side skrev jeg universet´s to do liste.

På min side skrev jeg gøremål, som jeg vidste jeg 100% ville gennemføre den dag. Min garanti for succes…

– Der stod, drikke kaffe, læse i min bog, tage på job kl 14:30.

På universet´s to do liste stod der et punkt, finde bolig

Jeg kørte på job, og imens jeg kørte, ringede min tlf. Det var et fra et firma der lejer boliger ud. 

Hun ringede for at høre om jeg kunne have interesse i det lille hus, jeg havde set på for 2 mdr før, hvis de indrettede flere værelser på loftet. 

Mit svar var nej tak, fordi det ikke matchede min drømme bolig. Det var kun på 86 m2, små hyggelige bonde vinduer, og lav til loftet.Jeg vidste at lyset betød meget for min velvære. 
Super charmerende, men ikke et match til mine ønsker.


Jeg spurgte om hun ikke havde noget større, hvortil hun svarede at hun havde godt nok en bolig længere nede af vejen, men den var ret stor. 
Hele 320m2 bolig, 4 længet med stråtag, jord til hestene, og 5 min gå afstand til havet. 

Velkommen til Østergård



Haps, jeg kom, jeg så, og flyttede ind på skønne Østergård, sammen med min datter, min kæreste og alle vores dejlige dyr. 

Her er plads til alt det jeg/vi har drømt om. Her er lyst og højt til loftet. Indrettet på smuk vis, og vi elsker at være her…

Mine kunder får den smukkeste køre tur herud igennem Barsmark. Det er ren morten Koch idyl. 

Østergård med havet bagude


Jeg sendte mit ønske ud, og stolede blindt på at universet havde styr på sit job.
Dette beviser så meget for mig, at det her ikke bare er hokus pokus, det er reelt, og virkeligt. 

Min datter gjorde det samme da hun hun tiltrak sin hest. Kvit og frit, gratis, sund og rask, skøn hoppe. 
Hun vidste i sit hjerte at hun skulle have en hest, og var klar til at købe hvis hun fik nok i pengegave til sin konfirmation. 
3 mdr før konfirmationen, stod hesten i stalden. 




Det går ikke altid så hurtig, men jeg har erfaret mig, at jo bedre jeg er til at holde fokus på mit ønske, jo bedre går det med at få opfyldt det jeg drømmer om. 

Og en måde for mig, at skabe fokus på, er f.eks ved hjælp af små korte meditationer, hvor jeg bare lige lukker øjnene og bruger min fantasi, til at forstille mig hvordan det jeg drømmer om ser ud. Hvor det er, og hvordan det føles. Jeg dyrker de følelser af glæde, begejstring og taknemmelighed der dukker op i mig, imens. 

For følelser og tanker er stærk skaberkraft, og det uanset hvad du har fokus på. Også det shit du vil undgå og være fri for… Så skaber du det, du har modstand på. 

Jeg sender bolden op i luften. 
Så giver jeg slip, og lader universet passe sit job. Mit job er at holde fokus, skabe de rette tanker og følelser, og give slip på at kontrollere hvor bolden lander. Så enkelt og simpelt er det.

Når det går trægt, med at manifestere, så har det ofte noget at gøre med, at vi sender modsat rettede ønsker af sted, og at årsagen ligger i vores ubevidste øvre begrænsning. 
Hvad øvre begrænsninger handler om, kan du læse om her

-Nicole