Traumebonding vs. Følelsesmæssig afhængighed
Traumebonding og følelsesmæssig afhængighed er to begreber inden for psykologi, der refererer til forskellige dynamikker i relationer, især i forbindelse med toksiske eller skadelige parforhold.
Begrebet traumebonding er et jeg for tiden møder dagligt. Det er næsten blevet synonymt med at være en kvinde der har mistet sig selv, og som ikke kan slippe den giftige relation.
Ofte bliver begrebet traumebonding brugt fejlagtigt, som en forklaring på at man er i et forhold til en partner man har svært ved at svært ved at slippe eller komme sig over.
Jeg oplever derfor også at begrebet har mistet sin oprindelige betydning og nu bruges til at beskrive følelsesmæssig afhængighed.
Selvom de kan have visse ligheder, er der også afgørende forskelle mellem dem.
Lad os derfor lige kigge på de forskelle der er…
Traumebonding:
Traumebonding refererer til en intens forbindelse eller et bånd, der dannes mellem to personer som et resultat af at have delt intense og ofte traumatiske oplevelser sammen.
Traumebonding opstår typisk i situationer, hvor to personer er udsat for fare, vold, eller andre svære oplevelser sammen.
Båndet, der dannes under disse omstændigheder, kan være utroligt stærkt og føre til en følelse af samhørighed og afhængighed af hinanden.
Traumebonding kan være problematisk, da det kan holde mennesker fanget i usunde eller farlige forhold på grund af den stærke følelse af samhørighed, der er opstået som et resultat af fælles traumatiske oplevelser.
Begrebet “Traumebonding” blev først introduceret og udforsket af psykologen Patrick J. Carnes i hans arbejde med at forstå dynamikken i relationer præget af afhængighed og traumer.
Carnes er kendt for sit arbejde inden for området seksuel afhængighed og misbrug, og det var inden for denne kontekst, at begrebet traumebonding blev udviklet.
Traumebonding blev introduceret som en måde at beskrive det dybe, ofte næsten uforklarlige bånd, der kan udvikle sig mellem mennesker, der har delt intense traumatiske oplevelser.
Dette bånd kan være både fysisk og følelsesmæssig og kan føre til, at personer forbliver i usunde eller farlige voldelige relationer på grund af det stærke bånd, der er dannet som følge af det delte traume.
Artikel: Hvorfor sex på de første dates kan være en super dårlig ide
Det er vigtigt at bemærke, at begrebet traumebonding ikke nødvendigvis er en bredt accepteret eller anerkendt teori inden for psykologi.
Mens nogle forskere og terapeuter finder begrebet nyttigt til at beskrive visse dynamikker i forhold, der involverer traumer, er der også dem, der mener, at det ikke er en tilstrækkelig nuanceret model og kan have begrænsninger i forståelsen af komplekse relationelle dynamikker.
At opleve traumatiske begivenheder sammen kan føre til dannelse af stærke bånd af flere årsager:
- Fælles oplevelse af overlevelse: Når mennesker deltager i traumatiske begivenheder sammen, kan følelsen af at have overlevet noget ekstremt og farligt skabe en unik form for samhørighed. Denne fælles oplevelse af at have stået over for fare og kommet ud på den anden side kan skabe et stærkt bånd mellem dem.
- Deling af intens følelsesmæssig byrde: Traumatiske begivenheder som f.eks at miste et barn, udløser ofte intense følelser som frygt, sorg og hjælpeløshed. Når personer deler disse følelser med hinanden, kan det skabe en følelse af gensidig forståelse og støtte. De føler, at de er de eneste, der virkelig forstår hinandens smerte og reaktioner.
- Gensidig afhængighed: I traumatiske situationer kan mennesker blive afhængige af hinanden for overlevelse eller hjælp. Dette kan skabe et bånd af gensidig afhængighed, hvor de føler, at de har brug for hinanden for at håndtere eftervirkningerne af traumet eller for at beskytte sig mod yderligere fare.
- Identifikation og samhørighed: Oplevelsen af traumer kan skabe en følelse af identifikation, hvor de involverede personer ser hinanden som fælles lidelsesfæller i en svær situation. Dette kan føre til en følelse af samhørighed og et ønske om at støtte hinanden gennem de svære tider.
De typer af oplevelser, der kan føre til Traumebonding, kan variere, men de involverer normalt ekstreme og traumatiske begivenheder.
Nogle eksempler på sådanne begivenheder kan omfatte:
- Naturkatastrofer: Overlevelse af naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser eller orkaner.
- Krig eller konflikt: Soldater, der kæmper sammen på slagmarken, kan udvikle stærke bånd på grund af den delte fare og stress.
- Terrorangreb: Mennesker, der oplever terrorangreb sammen, kan udvikle Traumebonding på grund af den fælles frygt og chok.
- Kidnapning eller gidseltagning: Ofre for sådanne situationer kan udvikle bånd på grund af den fælles oplevelse af frygt og trusler.
- Misbrug eller vold i nære relationer: Ofre for voldelige partnere eller familiemedlemmer kan også udvikle traumebonding som en overlevelsesmekanisme.
Traumebonding i den voldelige relation:
Psykisk og fysisk vold kan potentielt udløse traumebonding i nogle tilfælde.
Traumebonding opstår som reaktion på deling af intense traumatiske oplevelser, og vold, især når den forekommer gentagne gange og i en tæt nær relation, kan det føre til dannelse af stærke bånd mellem offer og krænker.
Sådan kan psykisk og fysisk vold bidrage til Traumebonding:
- Følelse af fælles overlevelse: Når personer oplever vold sammen, kan den delte oplevelse af fare og trussel skabe en følelse af fælles overlevelse. Dette kan føre til en dyb forbindelse, hvor ofret føler sig tæt knyttet til krænkeren som en, offeret delte den svære oplevelse, også selvom det er krænkeren.
- Blandede følelser og forvirring: Ofre for voldelige forhold kan opleve en række følelser, herunder frygt, vrede, kærlighed og forvirring. Denne blanding af følelser kan bidrage til traumebonding, da ofret forsøger at forstå og rationalisere overgrebene og samtidig søger trøst og sikkerhed fra krænkeren selv.
- Kontrol og afhængighed: I mange tilfælde af voldelige relationer forsøger krænkeren at opnå kontrol over ofret ved at manipulere og dominere. Ofret kan udvikle en form for følelsesmæssig afhængighed af krænkeren som en måde at undgå yderligere vold eller som et forsøg på at behage krænkeren for at undgå flere konflikter og voldsepisoder.
- Perioder med “gode” stunder: Voldelige relationer kan have perioder med “gode” stunder, hvor krænkeren viser omsorg, bekræftelse og kærlighed. Disse positive øjeblikke kan forstærke traumebondingen, da ofret længes efter disse glimt af positivitet og håber på en ændring i forholdet.
- Lavt selvværd og afhængighed: Ofre for vold kan udvikle lavt selvværd og føle sig afhængige af krænkeren på grund af den indgroede tro på, at de ikke fortjener bedre eller ikke kan klare sig selv. Dette kan føre til en følelse af afhængighed af krænkerens støtte og validering.
Det er vigtigt at forstå, a Traumebonding udvikler sig som et resultat af den voldelige relation eller den fælles traumatiske oplevelse.
Artikel: Er han narcissist eller undvigende tilknyttet?
Følelsesmæssig afhængighed:
Følelsesmæssig afhængighed kommer til udtryk når en person føler sig ude af stand til at fungere følelsesmæssigt uden den anden persons tilstedeværelse eller accept.
Denne type afhængighed kan udvikle sig i relationer, hvor en person bliver afhængig af den andens følelsesmæssige støtte, bekræftelse eller opmærksomhed for at opretholde sin egen følelse af værdi eller følelsesmæssige balance.
Følelsesmæssig afhængighed kan føre til en ubalance i magt og kontrol i relationen, hvor den ene part har en overordnet kontrol over den andens følelsesliv.
Definition på Følelsesmæssig afhængighed: Der skal ske noget bestemt, for at jeg kan opleve eller undgå en bestemt følelse. F.eks Du skal sige du har brug for mig så jeg kan føle mig betydningsfuld.
Følelsesmæssig afhængighed opstår som en følge af umødte behov i barndommen.
Børns tidlige oplevelser og relationer har nemlig en dybtgående indvirkning på deres følelsesmæssige udvikling og evne til at danne sunde relationer senere i livet.
Her er nogle måder, hvorpå umødte behov i barndommen kan bidrage til udviklingen af følelsesmæssig afhængighed:
- Mangel på følelsesmæssig tilgængelighed: Hvis et barn ikke har haft adgang til følelsesmæssig støtte, kærlighed og omsorg fra sine primære omsorgspersoner, kan det udvikle en sårbarhed over for følelsesmæssig afhængighed senere i livet. Barnet kan søge efter denne manglende støtte i andre relationer og udvikle en stærk trang til at få sine følelsesmæssige behov opfyldt af andre.
- Utryg tilknytning: Et barn der har udviklet et utryg tilknytningsmønster i barndommen, kan have svært ved at udvikle sunde relationer senere i livet. For eksempel kan et barn med en utryg undvigende tilknytning føle ubehag ved intimitet og følelsesmæssig nærhed og derfor udvikle en tendens til at undgå dybe følelsesmæssige bånd.
- Manglende følelsesmæssig regulering: Hvis et barn ikke har lært at regulere sine følelser på en sund måde, kan det udvikle en tendens til at søge ekstern følelsesmæssig støtte for at håndtere følelsesmæssige udfordringer. Dette kan føre til afhængighed af en anden persons følelsesmæssige opbakning som en måde at håndtere sine egne følelser. Det er ikke som udgangspunkt forkert at bruge andre som følelsesmæssig støtte men hvis man er ude af stand til selv at regulere og håndtere svære følelser bliver man følelsesmæssigt afhængig af at andre altid er tilgængelige for én.
- Mangel på grænser og autonomi: Børn, der ikke har lært at etablere sunde grænser og udvikle en følelse af autonomi (integritet, stå i egen ret osv.) kan som voksne være nød til at søge efter andres accept og validering for at føle sig trygge og værdifulde.
- Emotionel forladthed: Hvis et barn gentagne gange har oplevet følelsesmæssig forladthed, hvor dets behov for opmærksomhed, støtte og trøst ikke blev opfyldt, kan det udvikle en intens længsel efter at få sine følelsesmæssige behov opfyldt senere i livet.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle børn, der har umødte behov i barndommen, vil udvikle følelsesmæssig afhængighed.
Menneskers reaktioner på tidligere oplevelser er nemlig komplekse og kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder personlighed, modnings niveau, og senere livserfaringer.
Dog vil jeg sige at de fleste nok i en eller anden grad kommer ud af deres barndom med en grad af følelsesmæssig afhængighed. Måske alene pga. deres overbevisninger om at man får sine behov mødt alene igennem andre eller det romantiske forhold. Da er afhængigheden meget basseret på en afhængig overbevisning, mere end en manglende eve til at håndtere og regulere følelser og behov.
Følelsesmæssig afhængighed beskriver en tilstand, hvor en person udvikler en stærk og udbrydelig trang til at få følelsesmæssig validering eller opmærksomhed fra en anden person, for at kunne føle sig god nok og værdifuld.
Afhængigheden har et formål og det er at regulere en følelse. Enten ved at undgå den eller skabe nogle andre.
Derfor kan den afhængige person føle sig usikker eller tom uden andres følelsesmæssige bidrag i form af anerkendelse og validering.
Dette kan resultere i en skæv dynamik i relationen, hvor den afhængige person ofte søger at tilfredsstille den andens behov i et forsøg på at få den anden til at levere ord eller adfærd der bekræfter følelsen af have værdi og være ønsket.
Denne skævhed har potentialet til at kunne udnyttes af den der sidder med magten i forholdet. Her kan det voldelige forhold opstå, og dette kan udløse en tramebonding.
Artikel: Hvorfor sex på de første dates kan være en super dårlig ide
Der er en vis sammenhæng mellem følelsesmæssig afhængighed og tiltrækning af narcissistiske partnere.
Mennesker, der er følelsesmæssigt afhængige kan have en større tendens til at tiltrækkes af narcissister eller giftige partnere. Dette skyldes nogle af disse dynamikker:
- Søgen efter bekræftelse: Personer med følelsesmæssig afhængighed eller lavt selvværd kan længes efter ekstern bekræftelse og validering af deres værd. Narcissister kan i begyndelsen af relationen give masser af positiv opmærksomhed og komplimenter, hvilket kan tiltrække folk med dette behov.
- Manipulativ adfærd: Narcissister er dygtige til at manipulere og kontrollere deres partnere. Personer med følelsesmæssig afhængighed kan finde det svært at stå op imod denne manipulation og kan blive fanget i relationen på grund af frygt for at miste den følelsesmæssige støtte, som narcissisten synes at tilbyde.
- Søgen efter støtte og trøst: Følelsesmæssigt afhængige kvinder kan have en dyb længsel efter følelsesmæssig støtte og trøst. Narcissister kan udnytte dette behov ved at tilbyde midlertidig støtte og derefter trække den tilbage, hvilket skaber en cyklus af afhængighed.
- Manglende evne til at identificere røde flag: Personer der er følelsesmæssig afhængige kan have svært ved at genkende eller hvad der er endnu værre, vælger at ignorere de røde flag, fra en giftig partner, herunder en med narcissistiske træk. Det sker fordi de fokuserer mere på deres eget ønske om at blive elsket og accepteret end på de potentielle advarsels tegn.
Forskel mellem de to begreber:
Den afgørende forskel mellem Traumebonding og følelsesmæssig afhængighed er kilden til båndet eller afhængigheden.
Traumebonding opstår som et resultat af at have delt traumatiske oplevelser, mens følelsesmæssig afhængighed udvikler sig i barndommen på grund af at barnets behov for følelsesmæssig støtte og bekræftelse fra en voksen, ikke bliver mødt på en måde der udvikler barnets evne til at regulere, rumme og håndtere følelser på en sund måde.
Når barnet ikke mødes i sine behov, og lærer at håndtere og regulerer sine følelser, udvikler det både en følelsesmæssig afhængighed til andre, men også en utryg tilknytning.
Barnet, og senere den voksne bliver afhængig af at andre , med deres ord, adfærd og handlinger skal regulere følelserne. For at få det til at ske udvikler barnet en række strategier som f.eks at tilpasse sig, please, trække sig osv. Disse strategier har til hensigt at påvirke den anden til at ændre adfærd så barnet/ den voksne kan føle sig tryg og få sine følelser reguleret og uforløste behov mødt.
Senere kan det følelsesmæssigt afhængige menneske ende i giftige relationer, og der komme til at opleve Traumebonding som et resultat af sin tiltrækning af det kendte og giftige miljø, og det igen er med til at vedlige holde afhængigheden. En ond cirkel er skabt.
Det voksne barn savner at kunne sætte grænser, og er dermed potentielt udsat for en narcissists frie udfoldelse efter at få egne behov mødt, og kan i denne afhængige relation blive traumatiseret.
Traumebonding kan eksistere i forskellige typer relationer, inklusive ikke-romantiske, hvorimod følelsesmæssig afhængighed oftere kommer til udtryk i romantiske forhold.
At skelne mellem om du er er traumebondet eller følelsesmæssig afhængig kan være udfordrende, da begge tilstande kan have overlappende træk.
Her er nogle nøglepunkter, der kan hjælpe dig med at differentiere mellem de to:
Traumebonding:
- Fælles traumatiske oplevelser: Traumebonding involverer ofte at have delt intense traumatiske oplevelser med en person, der kan være en overgriber eller en skadelig partner.
- Ambivalens: Der er en dyb ambivalens i relationen, hvor personen føler sig tiltrukket af og knyttet til overgriberen samtidig med at føle vrede, smerte eller forvirring over overgrebene.
- Stærk tilknytning til krænkeren: Der er en usund stærk følelsesmæssig tilknytning til overgriberen, ofte på trods af den skade og smerte, de påfører.
- Intense følelser: Personens følelser over for overgriberen kan variere mellem intense kærlige følelser og intense negative følelser som vrede og frustration.
Følelsesmæssig afhængighed:
- Generel afhængighed: Følelsesmæssig afhængighed indebærer en generel afhængighed af en anden persons opmærksomhed, validering og støtte, uanset om der er traumatiske oplevelser involveret.
- Usikkerhed og lavt selvværd: Personens selvværd kan være lavt, og de føler sig usikre uden den anden persons bekræftelse eller tilstedeværelse.
- Konstant trang efter kontakt: Personens trang efter kontakt og interaktion med den anden person kan være vedvarende og kan udløse angst eller utilpashed.
- Afvisningsfølsomhed: Personen kan reagere stærkt på afvisning eller kritik fra den anden person og kan have svært ved at regulere deres følelser i sådanne situationer.
Det er vigtigt at huske, at begge tilstande kan være komplekse, og det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp for at forstå og håndtere dem på en sund måde.
Ansvar vs. Offer
Når jeg har fokus på at adskille disse to begreber så har det noget med offerrollen at gøre.
For et traumatiseret menneske opstår der en følelse af at være et kronisk offer for noget der er uden for ens kontrol. Og det er man også.
Hvor den afhængige person er ansvarlig for sig selv, er en traumatiseret person uden ansvar fordi man er et offer.
Jeg ser et problem med det, når man på grund af sin følelsesmæssige afhængighed træffer valg der potentielt kan føre til at man blive traumatiseret.
Jeg ser et problem i at bruge begrebet traumebonding som synonym for at være afhængig, fordi den eneste måde man kan få det godt på, er ved at tage ansvaret for sit eget liv, frem for at vente på at andre ændrer sig.
Uanset om man er afhængig eller traumebondet så har man altid selv ansvaret for at få det godt igen.
Det er desværre sådan livets vilkår er. Det betyder ikke man skal gøre det alene. Tværtimod er det godt at få hjælp.
Mit ønske som coach og behandler er at skabe forandring og hjælpe til livsglæde og mere kærlighed.
Det kan jeg kun med en klient der er villig til at tage ansvar for sit eget liv.
Det betyder ikke at man skal tage ansvaret for andres valg, handlinger og adfærd, men for sine egne.
Kun sine egne.
Man er kun ansvarlig for det der er inden for ens egen kontrol, men det er man til gengæld også altid ansvarlig for. Kunsten er at lære at skelne hvor til ens ansvarsområde går.
PUNKTUM…!
