Det her er et must, hvis dit forhold skal blive lykkeligt…

Det er ikke bare noget jeg siger, det er noget jeg personligt har erfaret mig, igennem mit eget liv.

Mine forhold før i tiden bar præg af min egen usikkerhed, og frygt for at blive forladt. 

På et tidspunkt for snart 10 år siden, revnede ballonen dog endelig, og jeg fik forstået, at det eneste der kunne redde mig ud af at gentage mine uheldige pardanse, var, hvis jeg selv lærte nogle nye danse trin.

Jeg lærte de selvkærlige dansetrin

Det kostede mig penge, tårer, og mange timer i stolen hos min terapeut Thorkild.

Han lærte mig, på sin solide og faderlige måde, at jeg skulle adskille mig selv fra min partner, og finde mine egne ben at stå på, i forholdet. 

Jeg lærte at blive enestående, på mine to ben. 

Jeg skulle lære at blive hjemme i min egen have, vande den, gøde den, og pleje den med kærlighed. 


Læs om at blive i egen have her

Jeg lærte at jeg blev nød til at være villig til at miste min partner, for ikke at miste mig selv. 

For dette tab ville koste mig mere, end min drøm om at være i et forhold. Det ville koste mig min lykke, min integritet og selvrespekt.



Jeg kom hos ham, fordi jeg troede på den  tåbelige idé, at et parforhold, handlede om, at ofre sig selv, for at bevise min kærlighed


Jeg troede at jeg sammen med min partner, skulle skabe noget der var større end os hver især.

Jeg havde aldrig tænkt tanken at mit bidrag til forholdet var mig selv. 

I stedet forsøgte jeg at opnå sahørighed, ved at gøre mig selv mindre. 

Det gjorde jeg ved at prøve på, at være en anden end den jeg var. Jeg underspillede mig selv.



Læs om at underspille sig selv her

Jeg tiltrak selvsagt en partner, der var et match til dette syn på parforholdet. 

Tilbage i stolen hos Thorkild, lærte jeg at 1+1= 2 og ikke 1 

“Jeg lærte at forstå at mit vigtigste forhold, ikke var mit parforhold, men mit forhold til mig selv”

I stedet for at bruge al min energi på at forstå den anden og regne ud hvad den anden havde brug for, lærte jeg at forstå mig selv og hvad jeg havde brug for. 


Langsomt, blev min relation til mig selv bedre. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod at min relation til min partner, også blev bedre. 


Det gjorde den ikke. Det gik i stykker. For jeg var den eneste af os der lærte de nye danse trin. 

Og derfor var vi ikke længere et match til hinanden. Heldigvis…

– for ellers havde jeg aldrig mødt Lars, som jeg er sammen med i dag….

Det tog mig lang tid at acceptere, at han ikke ville lære de nye danse trin, og i en rum tid, ventede jeg 


Men også dette blev knoklende og ukærligt for mig. Og da jeg var klar, gav jeg slip.

Og da jeg gave slip, blev jeg fri

Ikke kun fri som i single, men som i en ny forbedret udgave af Nicole, der havde lært en ny selvkærlig dans. 



En selvkærlig dans, fyldt med selvrespekt, integritet, og power

Jeg blev rolig indeni. 

Lektien med at lære, hvortil min indflydelse rakte, hvad der var mit og hvad der var andres, landede på en blød bund af accept. 

En accept der havde rod i en ny overbevisning. 




Jeg gav slip på overbevisningen om at være nød til at kontrollere andre for at føle mig tryg. 

Det var ikke hverken nødvendig eller muligt.

Jeg lærte at stoppe med at fodre trangen til kontrol og frygten for dit og dat, fordi det ikke gavnede mig, min glæde, eller nogen  andre. 


Jeg forstod at ønsket og behovet for kontrol, er en illusion, der fortærer og ødelægge kærligheden.


Kærlighed kan kun trivedes i sårbarhed, tillid og troen på at vi alle gør vores bedste i det givne øjeblik, med det ressourcer vi har i selv samme øjeblik. 




Jeg valgte, og vælger fortsat, at have fokus på tillid og kærlighed

Kærlighed gør mig i stand til at stå fast i mig, elske, og forblive rolig indeni. 

Jeg er sårbar, jeg risikerer at blive skuffet, afvist og forladt, men mit hjerte holder ikke ud at være lukket og bange mere. 

Og jeg har forstået at hvis min energi kommer fra en mangel tilstand, så vil jeg umuligt kunne være et match, til andet end lige det.

Mangeltilstande handler altid om modstand på det der er, og frygt. 

Lige tiltrækker lige. 

Derfor vil der altid være chance for et brud, når du begynder at danse nye trin, lige som jeg gjorde. 

Medmindre det magiske sker, at din partner også ønsker at leve selvkærligt. 

Jeg tror fortsat på, at et parforhold handler om at vi til sammen kan blive en større helhed, en summen af den enkelte. 

Men kun, hvis vi begge holder fast i at anerkende, at vi er gode nok som den vi er. 


Vi er vores bidrag. 1+1=2

Hvad var det så helt konkret ham Thorkild lærte mig?

Jo, jeg lærte at der findes to typer parforhold.


En type forhold, er det, hvor man indgår i en ulykkelig symbiose. Dvs smelter sammen i en afhængig dans. 


Det lyder smukt, men det er det i virkeligheden ikke. 

Det er magt, kontrol, manipulation og krav.

Det er et afhængigt forhold, hvor der kæmpes om kontrol, og magt, for at føle sig tryg og undgå at være sårbar. 

Energien kommer fra frygt, og modstand. 

Her skrider grænserne. 

Her tror vi på, at den andens adfærd, er årsagen til vores ulykkelige følelser. 

Forholdet er baseret på utryghed og angst, og baggrunden er en mangel tilstand. 

Grundfølelsen er at der mangler noget, der er aldrig nok. 

Virkeligheden er, at vi ikke ønsker at tage ansvar for os selv, vores tanker, overbevisninger, følelser, behov og grænser. 

Dybest set er vi bare bange for at vi blive forladt. (Mangel tilstanden)

Når vi forsøger at kontrollere andre, mister vi dog kontrollen over os selv. 

Vi skaber det, vi frygter allermest. 

For ingen ønsker jo at blive kontrolleret, bebrejdet eller føle sig forkert. Det skaber afstand og forsvar

Fordi vores måde at indfri vore behov og længsler, kommer fra en mangel tanke og modstand på at blive i vores egen have og tage 100 % ansvar for det vi mærker inden i os selv. 

Og det vi har fokus på vokser. 



1+1=1

Man kan forestille sig at det symbiotiske forhold til sammen har 3 ben, og der kæmpes om det 3. ben. 


Dvs at én må stå på et ben, eller læne sig ind mod den anden for ikke at vælte. 

= Kontrol og afhængighed. 



Kontrol for at få den anden til at indfri vore behov for tryghed, og kærlighed. 

Derved opstår afhængigheden, der er gensidig. 

Det sunde forhold, hvor 1+1=2

I sådan et forhold, er der plads og accept af hinandens grænser, drømme og behov. Forholdet er baseret på tillid og kærlighed. Uenighed løses med respekt og empati. 



Her er vi enestående 

Vi tager 100% ansvar for det der sker i os, fordi vi ved, at det der støjer i os, er noget der bor i os, og skal heales, i os, og ikke ved at kontrollere en anden for at dulme det der støjer.



100% til os hver, hverken mere eller mindre
Jeg er mig, der deler mit liv med en anden. Og det sker på basis af tillid og kærlighed. 

Her står hver især på 2 ben. Når to hver især er enestående, vil der ske noget magisk. 

Fordi det vi har fokus på vokser, vil kærligheden, glæden, tillid og taknemmelighed, også vokse. 

Vi er i en tilstand af flow og overskud. 
Helheden vil blive større end summen af den enkelte. 




Det er da ret magisk, og smukt, ik? 

Kærligst Nicole