Tag Archive for: dating

Er du blevet skilt fordi han var dig utro?

Mange oplever, at hele deres identitet og liv falder fra hinanden i kølvandet på en skilsmisse.
Det er en tid fyldt med svære følelser og tanker, som kan være overvældende og svære at rumme.

Chokket:

Måske har du oplevet chokket, der kommer, når du opdager, at den mand du stolede på, og har bygget en tilværelse med, viste sig at være et menneske, der svigtede dig og jeres fælles værdier og samliv?
At han var i stand til at gøre ting imod jeres relation, som du aldrig havde forestillet dig kunne ske?

Tæppet bliver trukket vækket under dig og fra det ene øjeblik til det andet står du i en ny virkelighed der konflikter med dit gamle syn på ham. Du er chokeret, og har fået din tillid til dig selv ødelagt, fort hvorfor så du det ikke komme?

Drømmen:

Og hvad med din drøm om dig og ham, og det liv i har bygget som familie?
Er din drøm krakeleret i et frit fald og med en hastighed, du slet ikke kunne nå at forstå og rumme?
Familiesammenholdet er blevet splittet.
Og pludselig står drømmen tilbage som en smertefuld påmindelse om noget, der ikke blev til og at du nu er en del af en statisik over de mange der ikke klarer den. Som om det, I havde, ikke betød noget.

Fiaskoen:

Det føles som du har tabt og fejlet.
Som om du har mistet alt fordi du ikke var godt nok.

Som om skilsmissen er et bevis på, at du er en fiasko.

Ensomheden:

Dagene kan føles lange.
Fyldt med ensomhed og tristhed.
En følelse af at alt det, du havde bygget dit liv op omkring, er blevet revet væk fra dig.

Vennerne er splittede. Familien er splittet. Økonomien er splittet. Børnene er splittet.

Især tiden hvor du ikke har travlt med job og gøremål rammer hårdt. Da sniger ensomheden sig ind, og

Du vil ikke være en belastning men samtidig har du behov for at tale med nogen. Helst nogen der forstår.

Tanken om at skulle starte forfra:

At starte forfra kan føles så overvældende, at det næsten virker lettere at gemme sig under dynen.
Det føles fristende at trække sig tilbage og håbe på, at det hele går over af sig selv.

Du overlever dagene, men uden kræfter til at få gang i en ny tilværelse som skilt
Uden helt at vide, hvor du skal begynde.

↪ Klik her for at se en Video om sorgprocessen som du skal igennem

 

Skilsmisse, hjertesorg

 

Så hvad nu?

Spørgsmålene stiller sig i kø, og vil have svar. Svar du ikke rigtig føler du har overskud til, og svar der ikke findes i din verden.

Hvad gør du så nu hvor du er blevet skilt.

  • Hvem er du?
  • Hvad betyder du?
  • Hvad vil du?
  • Hvad har du brug for?
  • Hvor starter du med at komme dig og blive hel igen?

Du står et sted, hvor du langsomt skal til at genskabe dig selv, samtidig med at du skal igennem en sorg over dit tab.

Du har et næsten tomt lærred der er dit at sætte farver på.

SÅ hvad gør du?

Dos and donts i forbindelse med skilsmisse

Her får du mine Do´s & Dont´s

 

Do´s med fokus på selvværd 

1. Giv dig selv lov til at være i sorgprocessen
Dit selvværd bliver ikke genopbygget ved, at du skynder dig videre. Det vokser, når du giver plads til det, der gør ondt, uden at dømme dig selv for, hvordan du har det.

2. Begynd at leve selvom du stadig har et håb og en drøm
Mange tror at de skal have slukket drømmen før de kan komme videre. Men det behøver du ikke.

Du kan sagtens fylde dit liv med dig selv uden at din drøm er helt død og begravet.

Faktisk så hjælper det at du bevæger dig ud i livet, dig med at se hvor meget godt du stadig har til gode. Så hvem ved, måske dør drømmen om jer først når du begynder at leve

3. Begynd at adskille, hvad der skete, fra hvem du er
En skilsmisse siger noget om en relation, ikke om din værdi som menneske.

Øv dig i at minde dig selv om, at et svigt ikke definerer dit værd som menneske. Det skete ikke fordi du er forkerte eller fordi der er noget galt med dig. Det fortæller ikke sandheden om dig.

4. Vælg og opsøg relationer, der styrker din livsglæde
Søg de mennesker og fællesskaber, hvor du ikke skal forklare, forsvare eller tage dig sammen. Du har brug for samvær med andre hvor du kan være dig selv, også når du ikke har overskud og er i sorg. Du har brug for at kunne fokusere på andet end kun din sorg. Så hvis du ikke har en hobby eller interesse du er passioneret omkring så er det nu du skal i gang med at udforske, og møde nye mennesker. Tænk ud af boksen.

🧡 Som min favorit forfatter Neale Donald Walsch har sagt: Life begins at the end of your comfortzone. 

Dont´s med fokus på dating, isolation og selvsnak 

1. Gå ikke ind i dating for at dulme din sorg og ensomhed
Dating kan hurtigt komme til at handle om bekræftelse, hvor du forsøger at glemme at du blev svigtet. Det kan også blive en måde du kommer til at ville bevise at du ikke er forkert, og at der stadig er interesse for dig. Det kalde et rebound og ja det kan virke. Men det kan også gøre det modsatte. Jeg har hørt flere kvinder der fortæller at de brød sammen i gråd første gang de var intime, fordi det slet ikke var deres date de havde lyst til. Og der blev sorgen ekstra tydelig.

Så vent med at lede efter en ny romantisk relation, til du ikke længere har brug for, at en anden skal få dig til at føle dig værdifuld eller dulme sorgen. Ja?

2. Isolér dig ikke fuldstændigt fra verden
Det er sundt at trække sig tilbage i perioder, men pas på ikke at forsvinde helt. Små, trygge sociale kontakter kan være nok. Du behøver ikke være social på fuld tid for stadig at høre til.

3. Tal ikke hårdere til dig selv, end du ville til et andet menneske
Læg mærke til din indre dialog. Hvis du konstant fortæller dig selv, at du selv var skyld i hans adfærd fordi du skulle have gjort dit dut og dat, så forstår jeg godt du er trist. Den slags bebrejdelse bliver man ikke ligefrem glad af, vel? Heller ikke selvbebrejdelsen.
Det samme gælder tanger om at du burde være videre, og tage dig sammen, så er det også værd at stoppe op. Din måde at tale til dig selv på er enten med til at hele eller til at fastholde smerten.

Så tal nænsom til dig. Kunsten er at du hverken er selvbebrejdende eller kravler i et offer hul hvor du venter på at blive reddet af nogen.

4. Lad være med at vente på bedre tider
Fald ikke fælden med at vente. Lev dit liv. Nu. Også selv du er i sorg. Du behøver ikke at vente.
Jeg har klienter der sideløbende med deres sorg, arbejder på at styrke deres selvværd og skabe et liv de gerne vil leve.

Det værste du kan gøre er at vente. Vente positionen har det med at fastholde status Quo.
Nej tag ansvar og ejerskab for dit liv, samtidig med at du sørger over det du har mistet.


Læs den triste historie

Kvinde falder for en mand….

Han er gift men hun kan ikke lade være.

Hun ved godt at det er forkert af hende og hun kæmper med sine egne værdier.  Hun er bare draget af ham. Han får de vildeste intense følelser frem i hende.

Det gør det nemmere for hende når han fortæller om sin stride kone og deler sine frustrationer med hende.

Så kan hun lige som godt forsvare lidt at  være sammen med en anden kvindes mand.

Artikel: Når døren til ham står på klem

 

Sammen med ham føler hun sig så set og betydningsfuld

Hun føler at han har brug for hende fordi de snakker så godt om ham og hans problemer derhjemme.

Han lytter til hende… 

Godt nok syntes hun det er lidt træls at snakken mest går på ham og hans sure kone, men det at hun føler at der er brug for hende, opvejer dette.

Hun ville ønske at han kun var hendes.

Som tiden går mærker hun trang til at se ham ham hver dag, gå i seng sammen om aftenen, gøre ting sammen som par osv.

Han siger da også at han vil skilles, men der sker ingen ting

1 år går
2 år går
3 år går

 

Hun venter og og venter og venter. Og alt imens sætter hun sit liv på pause, fordi hun håber at han snart vil holde ord og gøre det han siger. 

 

Hun er ved at være træt af at høre på hans brok over konen og hans tomme løfter

Hun ville ønske hun kunne slippe ham.

Hun har prøvet nogle gange, men tomheden i hende fik hende til at tage kontakt igen.

Hun ved godt at hans ord og løfter bare er tomme ord og løfter, men hun kan ikke slippe ham…

I de korte perioder de har brudt med hinanden har hun følt sig så tom og bange. Alle hendes tanker har kværnet om ham.

Hun forsøger igen og igen at regne ud hvordan hun får ham til at holde sine løfter.

Tanken om ham og konen piner hende mere og mere. Hun kan slet ikke være i det…

Artikel: Giv mig et kvikfix NU

 

Hun elsker ham, og føler hun bliver kvalt når de ikke ses

Og når de ses bliver hun frustreret over at han kun vil give så lidt af sig selv.

Så lidt nærvær. Så lidt interesse for hende og hvad hun har brug for, føler og ønsker.

Han ser det nærmest ikke.

Han lufter blot sine egne frustrationer og ellers har de sex.

Sætter hun spørgsmålstegn ved ham eller stiller krav, bliver hun afvist med kulde eller et modangreb med bebrejdelser og kritik

Så det er hun stoppet med af frygt for at miste ham

Hun ville bare ønske at hun kunne slippe ham 

Hun hader sin kærlighed til ham. Er så træt af den.

Bare den ville forsvinde og gå væk…

Føler sig så fanget og elendig til mode…

Hun har ingen at tale med for hun lever et hemmeligt liv, i et hemmeligt forhold

Kun få kender sandheden og de er slidt op af hendes frustrationer.

Tanken om andres dom skræmmer hende.

 

Artikel: Det hun sagde gjorde ondt

Jeg beskriver en tænkt historie, ud fra de mange mange samtaler jeg har haft med kvinder, der sad fast i et on/off forhold, var i en affære, eller et smertefuldt parforhold og som ikke kun slippe det.

Det hun tror er kærlighed, og som hun tror holder hende fanget er IKKE kærlighed.

Det er følelsesmæssig afhængighed. 

Føj det er et grimt ord…. følelsesmæssig afhængighed

Når hun kun føler sig levende, set og betydningsfuld i hans nærvær, tyder det på at hun er afhængig følelsesmæssigt af ham

Når hun 100 gange i timen tjekker sin tlf  i håb om at finde den sms hvor han skriver at nu kan de ses og hun tilsidesætter andre mulige planer og invitationer med veninderne, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Når tiden uden  ham føles tom og trist med eneste tanke om at bare de snart ses, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Når tiden går uden at hun får sagt fra overfor de brudte løfter, tyder det på at hun er følelsesmæssig afhængig af ham.

Og damn det gør ondt at være der hvor tankerne dagen lang kværner om at finde en løsning uden at finde vejen ud af rundkørslen, fordi det oplagte valg føles for skræmmende…

Ja følelsesmæssig afhængighed er en bitch

Der findes også kun en vej ud af den rundkørsel.

Den er skræmmende i starten. Men der er ingen vej uden om, og det bliver heldigvis meget sjovere

Vejen hedder Selvkærlighed

For når man er i stand til at forveksle følelsesmæssig afhængighed med kærlighed er det fordi, man ikke ved hvad kærlighed er.

Den kan kun opleves via den kærlighed der stråler inde fra og ud.

Du er nød til at elske dig selv og skabe en sund og nærende relation til dig selv først.

Du er nød til at kende dine ønsker, grænser og behov og stå ved dem så du ikke lader dig nøje med smuler af en mands tid til dig på hans præmis

Der skal være et fundament af din egen kærlighed til dig selv, for at du ikke bliver needie efter at få din tomme kærlighedsbeholder fyldt op af en anden. 

Jeg fik bugt med min “afhængige bitch”

Det tager tid, og er ikke gjort på få dage.

Nej det kræver din tid, din opmærksomhed og din vedholdenhed…

 

Bor du i skyggen?

  • ER du en af de mange der går med en hemmelighed?
  • Har du en affære med en gift mand?
  • Savner du et sted hvor du kan dele din frustration med andre der ved hvordan det er at være dig uden at fordømme dig?

 

JA?

Vil du se hvordan du kan komme i gang med din selvkærlige proces?

Marlene sendte mig en besked i min indbakke, med dette spørgsmål:


Når jeg spørger mænd, hvad de gerne vil med et forhold / kæreste, så er de ikke særlig bevidste om det og svarer ofte:

  • sex
  • kemi 
  • mad


Øhhhh tænker jeg – det er bare for simpelt til mig ?

Jeg vil jo gerne nå fælles drømme, skabe noget sammen, nære samhøringheden og få nogle fede samtaler om alt mellem himmel og jord.

Stiller jeg for store krav til en mand, eller skal jeg bare have en, der er noget mere dybde i ??


Jeg ved jo at jeg rummer meget mere og gider ikke kun ligge på ryggen eller spise ?

Min ønsker rækker jo langt ud over det – skal jeg så sænke mine krav / forventninger til en mand?




Ok Marlene….

Hold fast, for her kommer det ultra kort svar

Nej, du skal ikke sænke dine krav og forventninger…

Du skal stå ved dem, og sortere dem fra der ikke matcher dine ønsker for et forhold.


Jeg gentager lige 2 spørgsmål som jeg nærmest prædkier igen og igen…


Se videoen for at høre mig forklare de 2 spørgsmål, som du altid, som i virkelig altid, skal stille dig selv, når du går på date.





Så Marlene, hold fast i din retning, og stol på at han dukker op.

Måske skal du kysse et par frøer, så du får lov til at bekræfte din retning flere gange for dig selv, ved at sortere dem fra der kun går efter sex, kemi og mad.

Men på et eller andet tidspunkt står han der.

Ham der vil de dybe snakke, samhørigheden og dig.

Kærligst Nicole


>>> Klik her hvis du ønsker at få en bunke værktøjer til at finde din nye kæreste, med