Indlæg

Helle var dybt ulykkelig og knoklede for kærligheden

I dag ved hun hvor nemt det kan være at elske…

I torsdags fik jeg en besked i min indbakke…


Den var fra…

Lad os kalde hende Helle, fordi jeg værner meget om min tavshedspligt, og at man har ret til anonymitet.  




Helle gik for godt og vel et års tid siden på et 1:1 forløb her hos mig

Noget af det vi var omkring, var det her med at knokle for at få kærlighed. 

Helle havde en tendens til at knokle fordi hun skulle gøre sig fortjent til at modtage.

Det betød at hun søgte at få kærlighed, hvor det var allermest besværligt, og derfor endte det også med at blive smertefuldt.

Det havde stået på i efterhånden noget tid, og nu gjorde det altså bare for ondt at knokle og vente på at få den sk*de kærlighed til at  lande i hendes liv.

Det var som om bjerget bare voksede sig højere, uanset hvor højt hun klatrede op ad det.

Og hun var typen der bare ikke kunne give op og slippe….

( Hun var på vej ud af et on/off forhold med en gift mand)

uha hvor jeg kender det fra mig selv også.
Uanset hvad skulle man ikke sige om mig at jeg var en der gav op, og det kostede mig dyrt….

 

 

Så jeg satte spørgsmålstegn ved denne knoklende metode velvidende at den slet ikke ville give det ønskede resultat…

Hvorfor ikke bare gå uden om det bjerg, fremfor for alt i  verden, at betvinge det?

Jeg kom også med den påstand at kærlighed skal være let, og ikke føles knoklende…

Gå nu bare uden om bjerget, og se hvad der sker…. Hvem ved hvad du finder på den modsatte sidde….

Og…

Beslut dig for at du ikke skal gøre noget for at fortjene kærligheden….

Og det tog hun til sig…

Og så i torsdag fik jeg denne dejlige besked fra Helle i min FB indbakke…

 

 

Her får du lov til at læse med:

Kære Nicole

Jeg sidder her et år efter min sidste samtale hos dig om at overgive sig og give slip
– tage den nemme vej

Dengang tog jeg en beslutning om at nu skulle jeg være mig selv – slut med at Quick fixe – jeg skulle ikke fixes og fyldes op af andre
Nu var det min tur til at fylde mig selv op.

På en bytur, efter min samtale hos dig, fik jeg øjenkontakt med den skønneste mand og vi flirtede for alle penge….

Da aftenen var omme – var det tak for i aften.

Dagen efter lå der en besked “tak for sidst”

 

 

Jeg var nød til at nive mig selv i armen. Kunne det virkelig være SÅ let?
– alt det jeg havde brugt så mange kræfter på kom nærmeste bare helt af sig selv….

Derefter tog den ene SMS den anden – der blev udvekslet kys og ja i dag er han flyttet ind.

Jeg har tit læst din artikel om hende der skulle skrive en ønskeseddel om hvad hendes drømmemand skulle indeholde af kvaliteter

 

 

Efter at jeg har mødt Ken, kan jeg sige tjek til alt på min ønskeseddel 

I mine snakke med dig snakkede vi tit om at kærlighed var nemt og ikke noget man skulle kæmpe for eller være hårdt arbejde og hvor har du da bare evig ret i at kærligheden er nem.

Jeg nyder mine gode snakke med Ken, hvor det føles som om det er det mest naturlige i denne verden

Jeg nyder at putte mig ind til ham og bare mærke hans arme om mig.

Så der skal lyde en kæmpe tak til dig for at du lyttede – gode snakke – med spørgsmål til kæmpe refleksion der har sat uvurdelige tanker i gang.

En kæmpe tak for dig 

– og du skal vide jeg synes du er fantastisk til dit arbejde

Alle der kommer til dig er mere end heldige i at løbe ind  i en som dig på deres vej til et mere selvkærligt og grænsesættende liv.

Kærligt Helle

 
 
 
 

 



 

Ja, jeg er altså mega begejstret… 

Og har stor respekt for at Helle gik ud af sin knoklende comfortzone, og overgav sig til at prøve noget nyt.

Det er virkelig godt gået….

 

Og det er bestemt ikke en lille ting….

Men…

Hvad med dig?

Knokler du også for at finde kærligheden?

Og hvordan går det med det?

Får du skabt det forhold du drømmer om?

Når du i mål, eller ender du med følelsen af at stå med hele ansvaret, og at din indsats i sidste ende ikke skaber det forhold du ønsker dig?

Vil du ikke hellere opleve den samme nemhed med kærlighed, som Helle?

Klik her for at få den formel som Helle fik så stor glæde af

 
 
 
 
 
Kærligst 
 
 
 
 
PS. “Helle” har selvfølgelig givet samtykke til at jeg må dele med dig, for som hun skriver:
Jeg er super glad for at hun har lyst til at dele sin historie og sit håb med dig og alle dem der læser med her.
For det kan være en tung omgang at gå igang med sin personlige selvkærlige rejser, der som regel er motiveret af en god portion hejertesorger og ulykkelig kærlighed.
Derfor er det også vigtig for mig, at du hører om de resultater du får ud af din indsats.

>>> Klik her hvis du ønsker at opleve samme nemhed med kærlighed som Helle 

Et tip til der der søger efter en kæreste, og som alt for tit har prøvet at ende med den forkerte…

Dette er hvad de 2 spørgsmål betyder:

Først må du beslutte hvad dit liv skal indeholde og hvordan det skal leves for at du kan stå ved enden og tænke ” Det her gjorde jeg sgu godt”

Spørg dig selv:

    • Hvordan skal dit parforhold være for at du trivedes og føler dig glad i det?
    • Hvordan vil du behandles af andre mennesker?
    • Hvilke værdier er de vigtigste for dig?
    • Hvad vil du lave?
    • Hvor vil du bo?
  • OSV…

Og først når den beslutning er truffet og du begynder at leve dette, kan det næste spørgsmål stilles.

 

Hvem har samme værdier og samme mål, som mig?

Lad os følges ad og gå vejen sammen…

Jeg forlader dig med disse ord. Tænk godt og grundig over dem. De kan ændre dit liv og dine relationer

 

Kærligst

Klik her hvis du er en kvinde der syntes kærlighed er noget bøvl 

Ganske mange af mine 1:1 samtaler har handlet om at slippe ud af en smertefuld følelsesmæssig symbiose med en anden og i stedet for, stå på sine egne 2 ben.

Jeg kalder det at være enestående.

Jeg syntes tanken, om at være enestående, er vidunderlig og smuk og også skræmmende på en gang.

Jeg hørte selv ordet andvendt på denne her måde, da jeg i sin tid gik i terapi hos Thorkild… 

En ældre bedstefaderlig herre, der nænsom forsøgte at få mig til at  skifte fokus fra min daværende kæreste som jeg helt ind i marven, følte mig forbundet til, og til at se hvor enestående jeg var, også selvom jeg gav slip på min x.

Jeg havde jo ofte hørt om andre, der blev omtalt med anerkendelse, når de har udført en enestående indsats, og derfor betød det at være enestående for mig, at man er unik og speciel, og at man er noget helt særligt.

Hos Thorkild lærte jeg at ordet betød at jeg stod ene og sikkert på mine ben, og at det var lige med at være fri og uafhængig…

Jeg elskede denne vinkel på ordet, og tog det til mig med det samme.

Omvendt skræmte ordet også en smule, for betød det så, at jeg var helt alene?

For jeg følte mig jo så forbundet, og tanken om at slippe skræmte næsten livet af mig.

Jeg vidste bare at jeg ikke kunne slippe…

Thorkild gav mig en del af svaret:  

Både ja og nej…

Det er et grundvilkår at du er alene. Men du er her alene sammen med nogen.

Så langt så godt...  

Jeg kom jo hos Thorkild fordi jeg sad fast i en følelsemæssig symbiose, og ikke vidste hvordan jeg skulle slippe ud af den, og blive fri.
Men jeg søgte hjælp alle steder, for selvom jeg ikke kunne slippe, ønskede jeg stadig at føle mig fri…

Og via en anden af mine store helte, Neale Donald Walsch, lærte jeg dette:

Du er alene sammen med nogen, og det det er dem du har omkring dig, du skal vælge med omhu.

Det er dem du har omkring dig der skal være med til at løfte dig, så du altid mærker at du er enestående.
De skal løfte dig især på de dage hvor du ikke selv kan mærke følelsen af at du er enestående inde fra dig selv.

Og det kan kun andre der også er enestående…

Og du kan finde de personer, ved at stille disse 2 helt enkle spørgsmål:

  1. Hvor vil jeg hen med mit liv?
  2. Hvem vil følges med mig?

Stil dem i præcis den rækkefølge…

Det kan være fatalt at vende de 2 spørgsmål om, og stille dem i omvendt rækkefølge

Ikke desto mindre er det hvad jeg selv har gjort dengang og hvad jeg ser andre gøre, med de samme skræmmende og smertefulde konsekvenser, som jeg selv oplevede.

Nemlig en følelse af at være mere forbundet til et andet menneske, end til mig selv.

En følelse af at have forladt sig selv, og have lagt hele sit håb og sin drøm ind i et følelsesmæssigt symbiotisk forhold, hvor ingen af parterne var i stand til at stå alene, og begge kæmpede for at holde hovedet over vandet, ved at stå oven på den anden.

I et forhold uden ægte nærhed og med en falsk følelse af at høre sammen, og med frygt for at blive forladt igen og igen, og hvor de fleste vågne tanke gik med at regne ud hvordan det kunne lykkedes for os.

Følelsen af at høre sammen, fik mig til at gå tilbage, og prøve igen og igen, ved at gøre det samme som jeg altid gjorde.

Og hver gang med fuldstændig det samme resultat….

SMERTE – SORG – AFMAGT – VREDE – ANGST – UTRYGHED…..

Men kun indtil den dag, hvor jeg vendte de to spørgsmål om, i den rette rækkefølge…

Så disse 2 spørgsmål var en kærkommen øjenåbner for mig…




Dette er hvad de betyder:

Først må du beslutte hvad dit liv skal indeholde og hvordan det skal leves for at du kan stå ved enden og tænke ” Det her gjorde jeg sgu godt”

Spørg dig selv:

    • Hvordan skal dit parforhold være for at du trivedes og føler dig glad i det?
    • Hvordan vil du behandles af andre mennesker?
    • Hvilke værdier er de vigtigste for dig?
    • Hvad vil du lave?
    • Hvor vil du bo?
  • OSV…

Og først når den beslutning er truffet og du begynder at leve dette, kan det næste spørgsmål stilles.

Hvem har samme værdier og samme mål, som mig?

Lad os følges ad og være enestående sammen…

Jeg forlader dig med disse ord. Tænk godt og grundig over dem. De kan ændre dit liv…

Kærligst

 Har du mod på at bryde med dine hjertesorger en gang for alle?

 

 

Det her er et NO GO alt for mange begår…

-med store konsekvenser for dit kærlighedsliv

Tænk lige på en situation i dit forhold til din kæreste…

Hvis du er single, så tænk på en situation du stod i, med din sidste kæreste og som du ikke ønsker skal gentage sig.

Du skal især tænke på en situation, hvor du følte der var en konflikt, eller en situation som endte med at du blev ked af det, vred og frustreret.

Måske ikke et skænderi i mellem jer, men mere en konflikt inden i dig selv.

Tænk på engang hvor:
  1. Du havde lyst til at sige nej til noget, men endte med at sige ja.
  2. Du vidste godt at du burde have sagt nej, men du var mere bange for om det så ville ende med et skænderi, kulde, eller at du selv blev afvist.
Situationen kan se sådan ud…
  • Du trænger til at slappe af med din favorit serie oven på en mega travl arbejds uge, men din kæreste har lyst til at i går i haven, for at ordne det sidste inden vinteren sætter ind.
  • Du oplever for tit at din kæreste gør eller siger noget, som du ikke bryder dig om, men tier stille med det.
  • Du har lyst til at tage på cafe med veninden, men din kæreste syntes da lige du skal tage med ud i en lille jolle på havet, selvom du faktisk hader at sidde i den der lille båd.( mit eget eksempel)
  • Du har lyst til at bede din kæreste om at rydde op efter sig, men tier stille, fordi han ellers bliver sur
  • Du har lyst til at ligge og snakke i sengen, og ligge i ske, men din kæreste har lyst til sex.
    (Psst, siger du altid ja til sex når du ikke har lyst, så vil du med garanti, med tiden, miste lysten til ham totalt. Bare det at han lægger op, får dig til at krølle tæer og finde på undskyldninger for at slippe)
  • Du har lyst til …… (fyld dit eget eksempel ind)

Hvad sker der så, når du møder den her indre konflikt?
  1. Går du i forklar og forsvar mode, for at forsøge på at få din kæreste til at forstå det du ønsker og få hans accept?
  2. Siger du ja, eller tier stille, for at opretholde den gode stemning, fordi du hader at være årsag til en konflikt, eller at blive opfattet som besværlig, eller fordi det ender med at du sidder tilbage med en sur, skuffet og vranten kæreste?
Det der sker, når du sidder med en indre konflikt, er at du går i gang med at forhandle hvilke konsekvenser der her og nu, vil koste dig mindst…

Og hold nu fast…

For det vi her taler om, er dine personlige grænser..

Og personlige grænser er ikke til forhandling…

Det svarer lidt til at vi står nede i mellem grænsen fra Danmark ind i Tyskland og at Tyskland siger, at i dag går grænsen her til, og i morgen går den der til, og måske lidt senere i dag så flytter vi den lige 30 km længere ind i Danmark.

Nej vel?

Sådan fungere det ikke.

Det ville skabe mega konflikter…

Så lad os lige slå helt fast…

Grænser kan ikke forhandles!

Og slet ikke dine personlige grænser

Jo jo Nicole, det siger du så let…

Man bliver jo nød til at indgå nogle kompromiser i et forhold og jeg orker simpelthen ikke altid, at stå i de der konflikter……
Øh jo… Det gør du…

For fluffy usynlige flytbare grænser er årsag til evig konflikt..

Måske ikke med din kæreste, din kollega, eller dine børn..

Nope..

Konflikten starter inde i dine tanker, hvor du vejer for og i mod

Det starte en støjende proces med at regne ud, hvordan du får mindst mulig konsekvens…

Måske tænker du:
  • Bliver han ked af det
  • Bliver hun sur
  • Opstår der et skænderi
  • Er jeg egoist
  • Bliver jeg opfattet som besværlig
  • Må man det
  • Orker jeg dage med kulde
  • Bliver jeg straffet

Og alt alt for mange af os, er flasket op med et stort fedt NO GO…
  • Det er no go at være besværlig
  • Det er no go at såre andre
  • Det er no go at skuffe andre
  • Det er no go at tænke på sig selv først
  • Det er super no go at være optaget af sig selv
Nej nej…
  • Så hellere såre sig selv
  • Skuffe sig selv
  • Tænke først på andre
  • Please og være nem at omgås

og gøre sig selv mindre…

og mindre..

og mindre…..

  • indtil alle samtaler med veninden handler om, hvor store problemer du har med at få din kæreste til at lytte, og respektere dig
  • indtil du pludselig befinder dig i en flirt med en anden, for at få en bekræftelse på at du stadig betyder noget, er lækker og føle dig god nok
  • indtil du føler en slags smerte i kroppen, hovedpine, mavepine, udbrændtehed
  • Indtil du kigger på ham med lede i blikket
  • Indtil du kigger på dig selv med lede i blikket
  • indtil du føler dig depressiv
  • indtil du bliver forladt til fordel for en anden
  • indtil der ostår flere og flere konflikter, selvom du har forsøgt alt for at undgå dem..
  • indtil du endelig søger svar og hjælp til at forstå hvad der er gået galt
Svaret er, at du har forhandlet med noget der ikke står til forhandling, for at undgå den største frygt vi mennesker har

At blive afvist og forladt…

For det er lige med at du er forkert…

Men i stedet for at blive afvist og forladt af andre, fordi du har pleaset og tilpasset dig, har du fået skabt  noget der er endnu værre…

Du har forladt og afvist dig selv ved at sætte dine personlige grænser til forhandling…

Du har gjort dig selv, dine ønsker og behov forkerte

Og det gør ondt helt ind i sjælen.

Det handler om grænser, der ikke kan forhandles, men som bliver det.

Det handler om grænser der bliver overtrådte..

hverken af din kæreste, dine børn, eller andre…

men…

af dig selv…

AV AV AV… Shit, jeg husker det som var det i går…

Men heldigvis…

kan der gøres noget ved det, her og nu..

Det kan der justeres på allerede i dag…

Så du kan:
  • Behandle dig selv med kærlighed
  • Indgå kompromisser der ikke æder dit selvværd
  • Få både din og andres respekt
  • Sige NEJ til adfærd og mennesker, der dræner dig
  • Stå ved dine drømme og behov
  • Sætte dine grænser uden at din frygt styrer dig
  • Møde dine egne behov og dermed slippe for at føle dig needy og afhængig
  • Føle at du er vigtig og at du betyder noget, også dine behov
  • Nyde og fejre dit liv, uden at føle skyld
  • Være en mere autentisk og glad kæreste
Dermed slipper du for indre forhandling, og får en mega kæmpe skøn og varm ro i krop og tanker…
Er det svært at ændre sine mønstre uden hjælp?

Ja, det kan være svært art få øje hvor man saboterer sig selv, og hvilken ny vej man skal gå

.

Vis mig vej til viden der hjælper mig med at blive en stærk udgave af mig selv

 

Du er i et parforhold….?
Et du vil føle dig lykkelig i?
Et hvor du ønsker at gøre ham lykkeligt?
Du er kærlig og omsorgsfuld, og gør hvad du kan for at det hele skal blive godt for jer?
Du er hjælpsom, kærlig og god til at læse hans behov?
Ja?
Så, hvorfor lykkes det ikke for dig at føle dig helt lykkelig og tilfreds?
Hvorfor føler du dig overhørt?
Hvordan er du endt med vrede, bekymring og frustration over dit parforhold?






Skat, jeg elsker dig,  siger han varmt og kærligt til mig…



Ahhh siger en lille bitte stemme inden i mig. 


Kan det nu passe? 


Er jeg værdig til det, gider nogen virkelig elske mig?




Det skete kun et split sekund efter at han havde udtalt ordene. Så hurtigt landede den her gamle rest af tvivl i mig.


Kan det nu passe lille Nicole, at nogen kan elske dig? Sådan rigtig elsker dig?



Rester af et lavt selvværd, bor stadig i mig….




Heldigvis….
 
 


Heldigvis, bor der så meget andet i mig også, så jeg fanger den lyn hurtig, den der lille stemme, før den får begyndt at råbe op, og råbe højere. 



Før den digtet en grim historie om hvor lidt jeg er værd, og før den går igang med at finde beviser på at det er sandt.



Jeg får den fanget før jeg begynder at tro på det den siger. 



Jeg får den fanget, beroliget, og smilet af den og jeg får sagt stop til den. 



Jeg får husket den der lille stemme på, hvem jeg også er, ud over min gamle slidte og aftjente historie om en lille pige der aldrig følte sig god nok til at blive elsket.




Stop nu søde ven….
 
 

Jeg er lige igang med at nyde mit liv, nyde at jeg har en helt igennem fantastisk kæreste, der rent faktisk virkelig elsker mig.



Ja han gør nemlig….




Og jeg elsker at han gør det, for største delen af mig, ved at jeg er værdig til at modtage hans kærlighed. 



Største delen af mig, elsker mig, og det er det jeg vil nyde og have mit fokus på.



Øjeblikket er forbi….. 
 
 

Jeg har fanget min tvivl, og tager imod hans ord med bobler af lykke i hjertet.


Kærligheden er så magisk at sige ja til. 



Lige så magisk som at kunne tøjle sin gamle frygt for at blive forladt og afvist.



Det er smukt og magisk når vi først siger ja til at behandle os selv kærligt og nænsomt i tankerne, for før kan vi jo ikke sige rigtig ja til det vi modtager af andre.


Fordi den lille stemme med tvivl springer frem…


Fordi vi tror på den lille stemme…


Fordi vi går i gang med at søge beviser og teste om den lille stemme har ret… 



Sådan saboterer vi os selv igen og igen med vores tanker


Men det behøver ikke være sådan. 


Vi behøver ikke tro på den lille stemme. 

Vi kan stoppe op og rette tvivlen imod tvivlen i stedet for. 

Og beslutte os for at vi er elskværdige og fortjener at modtage kærlighed af os selv og andre.





Kærlige tanker til dig 


Nicole 

PS. Kender du også til den her stemme af tvivl og af frygt?
Har du svær ved at tøjle den, og få den stoppet?
Ødelægger  den din glæde og din dag?
Så vil jeg endnu engang minde dig om, at du til enhver tid kan kontakte mig på flere måder, for at få hjælp til at tøjle og stoppe den.

Du behøver ikke længere at lade den styre dit liv og digte grimme historier.