Indlæg

Er din kærlighedsbeholder gabende tom?

Så kender du til Evig længsel efter anerkendelse, ømhed, og kærlighed. 

Du kender også til følelsen af at være lidt needy, og at du må opgive noget af dig selv for at tækkes din kæreste eller andre.

Dette gør dig afhængig af dem, og det kan blive meget smertefuldt på den lange bane.

Det kan være fatalt for dig når du altid kun får fyldt din kærlighedsbeholder via andre. Det har nemlig en kedelig pris.

 

Prisen for at fylde din kærlighedsbeholder på den måde, er at du må ofre dine personlige grænser 😥

Det fatale ved det, er at dine personlige grænser, er yderst vigtige for at du kan have et godt selvværd, og føle selvkærlighed.

Så når du ofre dine grænser, vil du have utrolig svært ved nogensinde at opbygge en følelse af at hvile i dig selv, og føle du har værdi.

 

Så får du her et tip, og en forklaring på, hvordan du får vendt bøtten, hvor du på egen hånd får fyldt din kærlighedsbeholder op, og dermed kan nyde det du får af andre også.

 

 

 

Blev du nysgerrig på min bog, som jeg omtaler i videoen?

I bogen beskriver jeg i dybden den følelsesmæssige afhængighed, hvordan den er opstået, og hvorfor den er så svær at bryde med.

Men bogen stopper ikke med at beskrive problemet.

Nej…

Bogen giver dig også løsningen og hvordan du kommer i gang.

 

 

👉Klik for at bestille bogen
Pænhed og rummelighed er så fint, men hold nu op hvor står de dyder bare i vejen nogen gange…

Lad mig forklare hvorfor

Når det er svært at afvise andre, så finder vi på måder der gør det ok for os at lade vores grænser overtræde.

Det er fordi… og så kommer der en laaang forklaring på hvorfor han gør som han gør og hvorfor hun derfor gør som hun gør.

I sin tid var det mig der sad der overfor terapeuten og forklarede stolpe op og stolpe ned

Det var jo fordi han havde haft sådan en dårlig oplevelse som barn. Alle de svigt han var udsat for gjorde ham jo til den han er.

Og når Marianne ( min terapeut) så på mig på en bestemt måde, kunne jeg se at hun ikke helt købte den…

Så jeg begyndte at forklare hende mine 2 største værdier (dengang)

Rummelighed & Ubetinget kærlighed

Og wauw hvor var de flotte. Jeg var så stolt af dem…

Lige indtil Marianne spurgte mig om jeg kunne se hvordan mine værdier var ved at ødelægge mig fuldstændig?

Kan du se hvordan din måde at leve dine værdier og overbevisninger på står i vejen for at du kan føle dig lykkelig og fri?

Åhhh shit, hun havde ret. Mine værdier var der ikke noget galt med. De var fine.

Men måden jeg udlevede mine værdier var sundhedsskadelig.

For mig selv.

Jeg var overbevist om at jeg gjorde det rigtige, men det virkede ikke. Og jeg overhørte mine alarm klokker big time…

Og gjorde det samme igen og igen i håb om at det ville ændre noget.

Men når man gør det samme, får man det samme. Så forandring kræver altså noget nyt. for at skabe et nyt resultat

Der var noget vigtig jeg skulle forstå

Jeg skulle først forstå at jeg ikke skulle rumme og udholde alt

Jeg skulle også forstå at jeg først måtte elske mig selv uden betingelser før jeg kunne elske andre. (Når jeg gør det er jeg fri og uafhængig)

Det var også nødvendigt for mig at lytte til mine grænser. De skulle top prioriteres over rummelighed.

For indtil nu havde jeg ikke lyttet til mine grænser selvom de råbte og kaldte på mig i form af smerte, vrede og ulykkelighed.

Nej for jeg skulle jo finde en måde at rumme på..

Med det resultat at jeg til sidst følte jeg ikke kunne få luft. Der var ingen plads til mig…

Han fyldte alt i mit liv, og mine tanker.

Så måske skulle jeg udleve mine værdier på en ny mere sund måde og give mine overbevisninger et service eftersyn

Anthony Robbins har jo nok ret, når han siger at vi til enhver tid kan løse vores problemer, hvis vi virkelig vil

Han siger at den største afhængighed der findes, er det at have et problem.

Og når man sidder med en håndfuld løsninger og afviser hver og en af dem, er det fordi der står noget i vejen.

Jeg har mulighed for sige fra og sætte grænser når som helst

HVIS JEG VIL

Problemet er at det vil jeg ikke fordi der står en overbevisning i vejen og spærrer for mit udsyn. Jeg er overbevist om at det jeg tror på, er den eneste måde.

Derfor er de så hulens vigtig at få kigget på de oververbevisninger vi har med os. Og måden vi lever vores værdier på. 

Tjekke efter om de hæmmer dig eller løfter dig

Er der andre måder at leve sine værdier på der er sundere for dig?

Sådan kan overbevisninger se ud: 

  • Jeg er ansvarlig for andres vrede og ked-af-det-hed
  • Jeg lader tvivlen komme ham til gode
  • Det er forbudt at være selvoptaget
  • Jeg må ikke såre andre. Det gør mig til et dårligt menneske
  • Jeg må ikke afvise andre. Det gør mig til et dårligt menneske
  • Jeg må ikke være til besvær
  • Jeg skal være rummelig for at være ok
  • Jeg har brug for at få lukket det ordentlig før jeg kan gå videre
  • Livet må ikke være uretfærdig
  • Jeg må ikke gøre eller sige noget der kan såre
  • Jeg har brug for at forstå, for at kunne acceptere
  • Jeg har brug for at han anerkender mig
  • Andre bør respektere mine grænser

Det er ikke nemt at slippe sine overbevisninger. 

Vi tror jo fuld og fast på dem. Men der findes ingen ultimativ sandhed.

Der findes det der virker og det der ikke virker.

Når noget står i vejen for at du kan gøre det mest oplagte og sunde, så vær nysgerrig

Vi ved det for det meste godt lidt, når det står slemt til.

Men vi er også opdraget til at holde ud og klemme balderne samme.

Så der kan gå lang tid før vi lytter til grænserne og handler på dem. Især hvis det er imod vores overbevisning.

Når smerten bliver større end angsten for det ukendte, sker der noget

Ofte starter det med at vi begynder at høre tingene på en ny måde. Åbner op, og er villige til at kigge på at gøre tingene anderledes.

Find din indre bitch frem og giv de hæmmende overbevisninger fingeren

Ja du læser rigtig….

Alt det pæne og korrekte nytter ikke noget når man danser med et personligheds forstyrret menneske.

Narcissister er ikke empatiske og forstår ikke verden som du og jeg.

Det er den største fejl du kan begå, at tro at han tænker, føler og reflekterer som du gør.

Du kan ikke tale til deres fornuft og få dem til at tage ansvar.

For en narcissist er ansvar det samme som skyld, og det ALDRIG Hans skyld. Han kan ikke bære det…

NEJ

En narcissist har kun en ting i sine tanker

FORSYNING – hvad er der til mig

Og kvinder med pæne korrekte overbevisninger er guf for dem.

Kvinder der er overbeviste om at de skal være rummelige og forstående over for ALT, er guf for dem

Kvinder der søger retfærdighed og anerkendelse er guf for dem

Kvinder der lader tvivlen komme ham til gode er guf for ham

Kvinder der har brug for at han anerkender dem er guf

Kvinder der søger en god afslutning på relationen, er guf

Jeg tror du er med…

Og derfor må du smide din pænhed lidt tilside og bruge den der hvor den virker, og hive din selvkærlige bitch og kriger frem

Hende der står op for dig

Hende der siger fra, her til og slut makker

Hende der er villig til at være til besvær, såre og afvise, for at passe på dig.

Hende der tør gå en ny ukendt vej for at lære dig nye selvkærlige måder at se dit problem på

Det er vejen til en selvkærlig udgave af dig selv,og dermed lykke og kærlighed

Vil du se hvordan jeg hjælper kvinder ud af deres begrænsende overbevisninger?

 

Jeg hørte ordene, og jeg forstod på tonelejet at det der egoistisk, bestemt ikke var noget særlig godt at være…

 

Jeg var kun et sted mellem 11 og 13 år da jeg hørte ordene

Det var min mor der talte med en gæst vi havde, og som jeg slet ikke kan huske hvem er.
Jeg husker heller ikke sammenhængen de blev sagt i eller hvorfor det var på tale.

Men jeg husker ordene, og jeg vidste ikke dengang, hvad egoistisk betød.

Jeg husker at jeg stod ved klædeskabet i mit værelse på 1. sal, og at min mor stod nede foran ved trappen, mens hun sagde de ord, der har farvet det meste af mit liv.

Det jeg forstod, var at det var skidt, at være egoistisk….
Da jeg blev lidt ældre, fandt jeg ud af hvad det betød, når man var egoistisk…

Og min konklusion blev, at jeg måtte sørge for ikke at være egoistisk, for at få kærlighed.

Omsat i praksis betød det at mine ønsker, grænser, værdier og behov betød mindre end andres.

(Det betød omkring 8 år med daglig mobning i folkeskolen…)

For gud forbyde at jeg blev opfattet som egoist. 

For egoister er besværlige, og tænker kun på sig selv.
Egoister var upopulære og blev snakket grimt om.

Så nej tak til at være egoist her fra…!!!

Årene gik, og min evne til at mærke mig selv, svandt ind…

Som 20 årig sad jeg med en dyb følelse af at være uvigtig og uelsket.

Jeg betød ingenting…

Jeg troede at det eneste andre ønskede af mig, var at se på min krop. For det var den der gav mig al den anerkendelse og opmærksomhed, jeg fik.

Jeg var kun et tomt smukt hylster…

Ingen sagde til mig at jeg var kvik, sød og elskværdig.

Ingen gav mig et kram, og fortalte mig at jeg var ønsket.

ingen sagde “Jeg elsker dig”  til mig…

Det blev simpelthen ikke brugt i vores familie…

Det eneste menneske der sagde ordene, og ønskede at give kram af og til, var min stedfar, som jeg væmmedes ved, og var bange for.

For nok sagde han, at han elskede mig, men i næste øjeblik blev jeg ydmyget, slået eller fik at vide hvor dum jeg var.

Min mor, var den jeg ønskede, skulle se mig…. 

Og det gjorde hun også, men ikke på en måde, med et kærligheds sprog, som jeg forstod.

Hun gjorde ting for mig, og købte tøj til mig…

Men jeg higede efter at få anerkendende ord og kram…

Mor, se mig og elske mig præcis som jeg er. Fortæl mig at jeg dur, og at du er glad for mig….

Hold om mig, så jeg kan mærke du er der for mig….

Derfor ramte disse ord mig nok også rigtig hårdt.

“Nicole er så egoistisk….!!”

Det kan jo nok ikke undre dig, at min stræben efter at være mindre egoistisk, og mere elskværdig, fik mig til at opgive mine grænser og at det gjorde, at jeg fandt kærester der heller ikke kunne respektere mig.

Jeg fandt mig i ting, som jeg i tankerne sagde at jeg ikke ville finde mig i, men jeg blev alligevel i forholdet.

Jeg rummede, og jeg holdt ud, og jeg sørgede for at min kæreste blev centrum for hele mit liv. Jeg brugte det eneste virksomme redskab jeg havde.

Min krop….!!

For jeg må jo ikke være egoistisk…

Indtil den dag kom, hvor jeg følte en dyb eksistentiel angst for at flyde ud og miste kontrollen helt over mig selv.

Lige der, nåede jeg min helt personlige bund i en alder af 35 år..

Miraklet skete…

For lige der, ud af det blå, stod den helt rigtige terapeut, klar til at vise mig en mere selvkærlig vej.

Jeg husker tydeligt disse ord, der efter kun 30 min samtale, kom ud af hendes mund

Nicole du ofrer dig og du har ingen selvværd….

Og tænk, jeg benægtede det, og bort forklarede….

Ihvertfald i første omgang…. 

For hun fik sået et lille frø, så jeg kom til at se verden fra et nyt perspektiv.

Det satte en kædereaktion igang inde i mig.

Det startede en lavine, der ikke kunne stoppes igen…

Der var ingen vej tilbage for mig

Der var kun vejen fremad…

Jeg måtte aflære min selv-undertrykkende adfærd og mine selv-destruktive overbevisninger…

Jeg måtte genlære min sunde livsnødvendige egoisme.

Et step af gangen, hen mod et mål, der for mig stadig lå langt derude i horisonten.

Jeg måtte finde min selvkærlighed og tage min plads ude i lyset hvor jeg kunne blive set

(Det jeg ikke forstod var, at det første step, allerede var af kærlighed til mig selv)

And the rest is history… 

I dag? 

I dag arbejder jeg fortsat på at aflære min gamle kerne overbevisning om at jeg ikke må være egoistisk…

Men jeg er heldigvis langt forbi den værste pukkel…

Og i dag er det mig der ud af det blå, hjælper kvinder der som jeg selv, fik lært, at det er forkert, at tænke på sig selv først

I dag ved jeg, at hvis ikke vi kan sætte os selv først, og elske og ære os selv, vores grænser,  værdier, behov og følelser, ja så får vi lov til at være i parforhold med mænd, der nok skal vise os, hvor vi har ømme punkter.

Derfor ved jeg at det vigtigste forhold jeg har, er mit forhold til mig selv. 

I dag ved jeg at min egoisme er vigtig, for at jeg kan være et menneske der bliver mødt med respekt og ægte kærlighed.
Jeg ved at mine børn, led under min manglende selvkærlighed, og har givet dem ar på sjælen. Og jeg ved at jeg hver dag forsøger på at støtte dem i deres egen selvkærlige livsproces.

Min mor? 
Jeg forguder hende.
Hun er fantastisk, og altid klar ved min side…
Hun er den bedste mor, for jeg ved at hun gjorde alt det bedste hun kunne på grund en eneste ting.

Af kærlighed, ud fra det hun vidste om livet, på daværende tidspunkt

Vores kærligheds- sprog var bare ikke de samme…

Jeg tvivler på at hun selv husker den famøse samtale, der fik så stor betydning for mine valg frem i livet…

Men det betyder ingen ting i dag….

Hvorfor får du denne bid af min historie?

Jo, det gør du fordi, du skal tro på at du også kan og må trædde ud i lyset, og indtage din selvkærlige plads.

Du må godt…

? >>> Klik her hvis du er ønsker et mere selvkærlig liv med plads til hele dig 

 

Og ellers find en der kan vise dig hvordan du gør…

Bare gør det !!! Tiden går så stærk, og du får den aldrig tilbage igen….

Ær dig selv og dit liv, og lad ikke gamle kerne konklusioner forstyrre dig mere end de allerede har.

For mig, betød min kærlighed til mig selv, at jeg endelig kunne møde ham, jeg ønsker at dele resten af mit liv med….








Jeg  bliver altid så glad når jeg få feedback, fra deltagerne på mine forløb


For mig er det jo monster vigtig at det jeg sætter igang, faktisk også virker og skaber det ønskede resultat. 

Så da jeg fik Hanne´s feedback i sidste uge, spurgte jeg hende om jeg måtte dele den med dig.



Og det fik jeg lov til, så den får du lov til at læse lige om lidt.

Først vil jeg fortælle hvad det egentlig var Hanne deltog på…




Hanne var deltager på “Lær at leve selvkærligt” online forløbet


Nu er det ikke “bare ” et online forløb, men faktisk en kombination af Live dage og online trin.

Det sikrer at deltageren ikke kun sidder hjemme med sig selv, uden sparring, men i stedet for, får undervisning i de temaer der følger i online trinene.

På den måde er detageren godt klædt på til at arbejde med trinene. 


Ved siden af live dage og online trin, er der tilknyttet en Facebook gruppe, hvor deltagerne kan bruge hinanden og sparre igennem deres proces. 

Jeg giver feedback og sparring derinde, på den måde er jeg med på sidelinjen.  

Det er en kæmpe fordel at deltagerne har mødt hinanden IRL, for det gør det bare så meget lettere at åbne sig for gruppen. 




Her får du Hanne´s feedback på forløbet


Hun skriver:



Jeg har været meget glad for at deltage i dit  online forløb. 

Jeg har í den grad fået øjnene op for hvordan det kan være, at jeg reagerer som jeg gør. 

F.eks din første e-bog, hvor jeg ser mig selv som en have, og hvor jeg ikke har noget at gøre i andres have. 


Wauw, det var noget af en øjenåbner. 


Jeg har altid været meget ovre i andres haver – nok mest fordi min egen var i en elendig forfatning, og det var for omstændigt at pleje min egen.


Dine spørgsmål som du sendte rundt på sidste livedag var godt nok også en øjenåbner. 



Tænk at så enkle spørgsmål kan hjælpe mig til at finde ud af, hvorfor jeg aldrig kunne sige nej uden at have dårlig samvittighed. 

Og at se på hvilke 2 behov som har betydet mest for mig for at kunne leve i min verden, nemlig behovet for anerkendelse og tryghed…




***




Her er de 2 E-bøger som Hanne henviser til:



Skab Sunde Relationer

og 

Få styr på dine behov



Dem  kan du også få fingrene i, helt uden omkostninger for dig. 

De er en del af mit nye 7 dages video kursus, i at få mere velvære og nydelse i din hverdag. 

De kommer helt automatisk til dig efter 8 og 9 dage, når du melder dig til kurset.


Kurset finder du her, og det er kvit og frit til dig




Kærligst Nicole