Savner du en metode til at afgøre om han sender smiger der skal aflede dig eller om han er seriøs i forhold til at ville forandre sig?

 

 

 

  • Falder du let for hans søde ord?
  • Tænker du at nu har han forstået det?
  • Føler du tvivl om hvorvidt du nu skal blive eller gå fordi han sender smiger og anerkendelse i din retning?

Så læs med her: 

Søde ord er søde ord, og medmindre de i talesætter de problemer du har oplevet i forhold til hans adfærd, så er de blot søde ord der let kan komme til at aflede dig fra dit oprindelige fokus på jeres problemer og den adfærd du har det svært med.

 

 

Er man seriøs omkring at forandre noget, og kan man selv se meningen med den forandring, så tager det altså ikke hele eller halve år at ændre sig.
De fleste der finder ud af at noget ved deres adfærd er off, kommer ret hurtig i gang med at justere adfærden, og de har heller ikke den store udfordring ved at ville tale om det.

 


Her er hvad du kan gøre for at tjekke op på om han ønsker at ændre på noget i sin adfærd over for dig: 

 

  • Er han en der råber af dig – Spørg hvad han har tænkt sig at gøre med den adfærd
  • Er han en der bliver tavs og kold når han er ramt – Spørg hvad han har tænkt sig at gøre med den adfærd
  • Er han der kalder dig grimme ord, og nedgør dig – Spørg hvad han har tænkt sig at gøre med den adfærd
  • Er han en der… Sæt selv dit eget ind – Spørg hvad han har tænkt sig at gøre med den adfærd

 

Vær ikke bange for hans reaktion. 

Det er nemlig præcis den der afslører hvorvidt han har til hensigt at gøre noget ved sin adfærd.

 

Artikel: Spillet om kontrol og din frygt for at miste

Bliver han vred, irriteret og kaster han et modangreb tilbage, så har du dit svar.

Trækker han sig fra samtalen, så har du dit svar.

Oplever du midt i jeres samtale at det handler mere om dig og at er endt i en position hvor du forsvarer dig, og forklarer dig, så har du dit svar.

Du ved nu at han ikke har intention om at ændre sin adfærd, men blot aflede dig med smiger og pleaseri, så du er tilbage på krogen.

 

Vær villig til at opgive og ofre den gode stemning.

Hans reaktion vil fortælle dig hvor villig han er til at ville forandre sin adfærd overfor dig.

Hold snuden i sporet.

Hold fokus.

Husk at søde ord at best er søde ord, og at de at worst, handler om at aflede dig fra at holde fast i dig selv, dine grænser og dine værdier.

Og lykkedes han med det, så mister du dig selv.

 

Brug for min hjælp? Så klik her 

 

 

 

Har du læst min bog ” Kvinder der mister sig selv”?

 

Ikke meget er mere altopslugende og smertefyldt end hjertesorger og ulykkelig kærlighed

Det kan stå på i måneder, ja for nogen endda i flere år.

Tiden går pinefuldt langsomt når hjertet er knust, og tankerne holder dig vågen om natten.

Nogen beskriver det som det værste de har prøvet i deres liv.

 

Artikel: Derfor ignorerer du de røde flag

 

Så ja, et hjerte der er knust af ulykkelig kærlighed gør ondt. 

Når drømmen som man har investeret tid, energi og et hav af følelser i, viser sig kun at være en drøm, så har du altså lov til at sørge over den.

Det du sørger over er tabet af en mulig fremtid, med et mennesket du er knyttet til af enten kærlighed eller afhæmgighed. Eller endda begge dele.

Så hvad gør du, når det rammer dig?

Hvordan får du bugt med den smerte der fylder dit hjerte?

 

Her får du 3 råd der kan støtte dig i at håndtere dine hjertesorger

 

1 – Find først ud af om dit knuste hjerte er opstået som følge af et brud, eller om det mere handler om at være følelsesmæssigt afhængig med dertil følgende abstinenser, der minder om savn og længsel. 

Der er nemlig stor forskel på om det er en naturlig sorg over et tab du skal igennem, eller om du skal have styr på en afhængighed.

Og for at komplicere det yderligere kan begge dele godt være tilstede samtidig. Men se alligevel om ikke du kan få klarhed over om det er mere det ene eller det andet.

Skyldtes din hjertesorg et “normalt” brud, så husk på at tiden er din ven.

Giv dig selv lov til at sørge og mærke tabet. Det er naturligt. Jo mere modstand du har på smerten, des længere tid kan der gå.

Skyldtes din hjertesorg mere at du hænger fast i et ulykkeligt forhold som følge af din følelsesmæssige afhængighed?

Så få hjælp. For følelsesmæssig afhængighed kan du meget svært få bugt med på egen hånd.

 

2 – Giv dig selv en pause fra smerten, husk at leve lidt. Du må godt. 

Jeg ved det kan lyde både banalt og måske endda umuligt. Men se om ikke du kan få skabt en pause fra tankerne.

Det er dine tanker der er med til at holde liv i smerten. Tanken om en mistet fremtid, som du har forelsket dig i, eller håbet på.

Om det så blot er 10 min, hvor du sætter ind på at gøre noget du nyder, så er det 10 min sat ind på din “vær god ved dig selv” konto.

Kan du gøre det et par gange om dage, så begynder det at ligne noget. For så husker du at leve.

 

3 – Luk af for kontakten, skån dig selv

Jeg mener det. Luk af for kontakten.

Drop alt om at ville være venner. Det er en trøste tanke der har et mere raffineret formål, men som er selv-pineri.

Har i børn sammen, så hold kontakten på et minimum, og kun på børnene. Forsøg ikke at finde på anledninger hvor du misbruger børnene som anledning til kontakt.

Du røvrender kun dig selv.

Bloker gerne, hvis din trang efter at tjekke sociale medier holder dig fra at finde sindsro. Tankerne kan være umulige at kontrollere, og frygten kan brygge de mest smertefyldte historie, som skaber mere smerte i dig, og så går det hele i ring.

Kontrol at SoMe er uhensigtsmæssigt, og selvskadende, og forlænger kun pinen.

Efter et par dage uden at få nye input, vil du med stor sandsynlighed kunne se hvor meget bedre det er for dig, når du ikke leder efter tegn på at der er en ny kæreste osv.

 

BONUS RÅD
Føler du det er uoverskueligt for dig, og har det stået på i for lang tid?

Så få hjælp til at håndtere smerten og sorgen.

Få hjælp til at styrke dit selvværd og kontrollere din følelsesmæssige afhængighed.

Det må ikke kontrollere dit liv i halve og hele år. Gør du det, så hænger du fast i processen et eller andet sted.

 

Artikel: Giv mig et kvikfix nu 

Du kender det sikkert

De her tanker der dræner dig og ødelægger dit humør, gør dig usikker og i tvivl.

De kan køre på i dagevis uden at du opdager det, før du føler dig helt smadret indeni.

 

Artikel: Lad være med at vente på at han vil dig 

 

Her et tip til at opdage  dit tanke spind før, så du kan få dem stoppet

 

  • Er du en af de mange der føler det er nyttesløst at sætte grænser, fordi du ikke syntes det virker for dig?
  • Går du rundt og oplever at du ikke bliver respekteret på dine grænser?
  • Er det svært for dig at mærke dine grænser?
  • Kommer du let i tvivl om din grænser nu også er ok?

Så er d u langt fra alene.

Her i videoen får du en forklaring på hvor i din grænse proces det muligvis går galt for dig.

At sætte grænser kan deles groft op i 3 faser

  1. Du mærker din grænse
  2. Du ejer din grænse ved at i talesætte den
  3. Du handler på din grænser

 

Dine grænser er noget af det du kan arbejde med i min Selvværdsgruppe.

Klik for mere info om Selvværdsgruppen

 

Artikel: Derfor kommer du ingen vegne med din selvudvikling og dit selvværd

 

Artikel: Sådan fylder du din kærlighedsbeholder

Nicole, jeg syntes jeg knokler for at udvikle mig, men alligevel havner jeg i den samme trælse situation igen.

 

Jeg har gået hos psykolog, på onlinekurser og følger en hær af gode inspirerende personer på Facebook, men intet virker.

Jeg kommer ikke rigtig ud af stedet og føler mig fastlåst og afmægtig.

  • Jeg falder stadig i med at skændes og forsvare mig
  • Jeg falder også stadig for hans ord der lover bod og bedring, og får dårlig samvittighed ved at afvise ham
  • Jeg går stadig og holder øje med beskeder tidligt og sent, og hans diverse profiler
  • Jeg føler mig stadig lige afhængig af hans opmærksomhed og kærlighed
  • Jeg fokuserer mere på hans ønsker og behov end mine
  • Jeg prøver at forstå ham og hele situationen, men intet giver helt mening.

Og jeg har forsøgt at stoppe det, ved at gå, men gav igen efter for ham, da der var gået to uger fordi savnet og ensomheden blev for stor.

 

Hvorfor sker der ikke noget, når nu jeg føler jeg har gjort så meget?

Jeg syntes jeg prøver at følge de råd jeg har fået, men lykkedes ikke med det.

Hvad går galt, hvor fejler jeg?

 

Kender du det? 

Altså at du føler du knokler for at løse dit problem, og alligevel sker der ikke en skid?

Du har prøvet med den store beslutning om at forlade ham, og føler du bagefter lider endnu mere, end hvis du var sammen med ham, og derfor går du tilbage.

Du har prøvet at sætte en stoppe for konflikter ved at sige fra, men føler du sad tilbage med endnu værre følelser end da du pleasede ham, og derfor tør du ikke prøve igen?

Hvorfor virker alle de gode og fine tiltag og råd du har fået og prøvet af, ikke?

 

Artikel: Derfor ignorerer du de røde flag

 

Det skal jeg sige dig… 

Du har sandsynligvis rettet dit fokus på et mål der er for stort at nå i bare et stort skridt.

Du kan se målet, du ved hvad du kan gøre for at nå dertil, og prøver, men fejler.

 

Hvad går galt…?

Lad mig give dig et ret klassik eksempel.

  • Du er i et on/off forhold.
  • Du ønsker at stoppe forholdet, fordi du derved håber på at du får det bedre.
  • Du stopper det derfor
  • Du oplever efter ganske kort tid at du faktisk har det lige så dårligt, og måske endda endnu værre, for nu savner du de små øjeblikke hvor du føler dig elsket og set.
  • Du ender derfor med at overtale dig selv til at tage kontakt igen.
  • Du ved godt at det er usmart og derfor bliver du både skuffet og skamfuld over dig selv.

 

Det du troede var det mest selvkærlige at gøre for dig, endte med at blive en fiasko, der førte til endnu mindre selvværd.

Det der går galt, er at der mangler noget, samtidig med at du tager et skridt der er for stort i forhold til hvad du kan rumme og håndtere.

Det alt for store skridt vil forhindre dig i at få den nødvendige proces, der gør dig stærk nok til at holde fast i dit mål.
I værste fald vil det derfor fodre din skam, og fiasko følelse og dermed forstærke både din afhængighed og dit ringe selvværd.

Det nemmeste er at illustrere dette med et billede hvor du kan se at de små skridt er dem der fører til succes, og det store skridt bliver ved med at slå dig hjem i ludo, så du forbliver på status quo.

 

 

Så hvad er smart at gøre i stedet for? 

Jo se, du må starte et andet sted.
og i et langt mindre skridt.
Et skridt der fører dig mod det store mål.
Et skridt du kan udføre med succes, så du bygger både selvtillid og selvværd op.

For selvværd og selvkærlighed er kuren mod giftig skam og afhængighed.
Så du har brug for den proces.

Og du har også brug for tid. 
For tiden vil, i små bidder, lærer dig at være med dine følelser, så du på et senere tidspunkt kan rumme de følelser der opstår ved et brud. Dem slipper du nemlig ikke helt for. Så pointen er at du kan håndtere dem uden at føle du går i stykker og får lyst til at gå tilbage til ham, for at dulme dine følelser.
.
Du skal genoptræne din evne til at rumme og regulere følelser, men i små blide overkommelige bidder.Det vil være det mest selvkærlige du kan gøre for dig selv.
Skynd dig langsomt, for selv den længste rejse starter med det første lille skridt. Ja?

 

Blev du nysgerrig? Vil du vide mere om selvkærlighed, og små skridt? 

Vil du lære hvad du kan gøre for at starte din proces på en måde du kan rumme og håndtere?

Så anbefaler jeg dig at du læser min bog Kvinder der mister sig selv

Bogen går i dybden med afhængigheden efter andre anerkendelse og kærlighed, og den giver dig kuren i mod det.
Den viser dig tips, og giver dig øvelser til de små skridt, så du kan starte fra det rigtige sted.

284 sider med forståelse, indsigt, aha oplevelser, lettelse, håb og selvkærlighed.
Og hvis du ønsker det skriver jeg en personlig hilsen til dig i bogen. 💝

Jeg vil ønske dig en dag fuld af kærlighed til dig selv 🌺🌱
Kærligst Nicole Albæk 

PS. Ønsker du at være med på mit 16 uger selvværdsforløb?

Du kan starte med det samme
Så klik her for mere info
  • Hvorfor er selvkærlighed kuren mod at være needie
  • Hvad vil det egentlig sige at være needie?
  • Hvad er en mangel tilstand
  • Hvorfor tiltrækker lige lige
  • Loven om tiltrækning

 

Få svar her i videoen.

👉 Spring et par minutter ind i videoen, så undgår du indledningen hvor jeg tjekker om der er lyd på.

 

Artikel: Video – Sådan fylder du din kærlighedsbeholder

 

 

 

Se med i Videoen her.

Spol frem til 2: 46. Så slipper du for opstarten.

 

 

 

Artikel: Derfor ignorerer du de røde flag

 

Kender du det? 

  • Det ene ord tager det andet og vupti så står du midt i en konflikt
  • En konflikt du ikke bryder dig om
  • En konflikt du helst vil undgå
  • En konflikt hvor du ikke føler dig hørt
  • En konflikt der gør dig usikker på dig selv
  • En konflikt der starter din trang til at smide det hele og bare stoppe relationen

For mange er det at være i konflikt noget virkelig ubehageligt.

De prøver så vidt muligt at undgå dem.

Men det er ikke altid godt for selvværdet at undgå konflikter.

 

Artikel: Giv mig et kvikfix nu 

 

 

I Videoen nævner jeg min selvværdsgruppe

Det er et forløb hvor vi mødes 8 gange i 3 timer. Der er løbende nye hold der starter op.

Klik her for mere info om Selvværdsgruppen

Har du prøvet at at gå fra ham?

  • Og var du nød til at gå tilbage fordi du fortrød og ikke kunne rumme dit savn og din tvivl?
  • Tør du ikke gå fra ham igen, fordi du ved du bagefter vil sidde med tvivl og længsel, og at det vil pine dig?

 

Jeg har prøvet det, og måske har du også…

Jeg ved ihvertfald at mange der er i et forhold der er giftigt, f.eks med en narcissist eller en alkoholiker, ville ønske de bare kunne gå deres vej. Nogen har taget tilløb til og andre har prøvet det. Lige som mig selv.

Og når den første vrede ( den der udløste bruddet) falder og bliver til tvivl, usikkerhed, savn og fokus på de gode minder, ja så er det svært at holde fast i beslutningen.

Og er der en fortryde ret, så går de fleste tilbage.

Er der ingen fortryde ret, så hænger man i stedet fast i sorgen, og tvivlen på om man nu har gjort det rette, og om man kunne have gjort noget anderledes for at få forholdet til at virke.

Og der kan så sidde fast i rigtig lang tid og lide mens ens tanker piner en 😥

 

Artikel: Kærlighed eller Afhængighed? Få svaret her

 

Ville du ønske du vidste hvad du kan gøre ved det her dilemma?

Altså hvordan du bliver klar til at træffe en beslutning du ikke går hen og fortryder?

Så får du her 3 tip der hjælper dig på vej til et brud, som du rent faktisk kan gennemføre og holde fast i uden at du konstant behøver at spekulere i om du skal gå eller ej.

Tværtimod, jeg anbefaler faktisk at du lige parkerer den afgørelse og går i gang med de her 3 tip i stedet for. Så kommer afgørelsen om du skal gå, eller ej, nemlig helt af sig selv

 

 

Søger du mere viden?

Søger du flere værktøjer?

👉 Klik her for at se mere info om min bog Kvinder der mister sig selv

Jeg har været på café med min dejlige mormor.

Hun fyldte for nyligt 90 år og vi aftalte at jeg inviterede hende ud.

Min mormor er mit forbillede. Hendes liv har bestemt ikke altid været en dans på roser. Jeg ved at hun har haft sine kampe, og haft oplevelser, der kan få mange i knæ.

Da jeg var lille var min mormor et icon på tryghed. Min mormor var en skrap dame, men hun var samtidig også den, der holdt sammen på stumperne når vores familie havde brug for støtte og hjælp i mine helt tidlige år.

Som helt ung var hun husmor afløser, og det fag kom til at betyde meget for hendes karriere fremover. Hun var med til at sætte tingene i system, og skabe bedre vilkår for kvinder der var i hjemmeplejen.
Hun blev selvfølgelig fagforenings kvinde, og kæmpede kvindernes sag. Hun endte på formands posten i Huslig Arbejder Forbund, der senere blev til FOA.
Her var hun frygtet, for sin skarpe tunge, men også i høj grad respekteret, for sit engagement i at skabe bedre arbejdsvilkår.
Hun havde vilje, udholdenhed og kampgejst for mere end et liv.

Mange af mine somre har jeg brugt nede i mormors sommerhus. Her var jeg fri, og her følte jeg mig elsket.
Jeg har dejlige minder fra de nætter med tordenvejr, hvor mormor midt om natten bagte pandekager som vi drak tordenkaffe til.

Min mormor og jeg deler passionen for dyr. Hun opkaldte sin første hund efter mig. Den var del af en sag om misrøgt. En usikker skrøbelig collie blanding. der kom til at hedde Nicki, mit barndoms øgenavn, og grunden var at den var lige så spids i snuden som jeg var.

I min familie er kvinderne stærke. Vi har power, og vi kan klare os selv. Vi er vokset op med en viden om at vi skal knokle os til det vi vil have og at det ikke kommer af sig selv.
Vi har kæmpet og vi har udholdt.

Nogen gange tror jeg at vi midt i det hele, mistede en stor del af vores forbindelse til hjertet. Vi brugte vores hoved og vores stædighed til at nå i mål med det vi troede på. Og det virkede men var hårdt.

For mig, var den største udfordring her midt i 40érne, at overgive mig til min sårbarhed, til at være skrøbelig, og af til hjælpeløs.
Ikke så meget i mit arbejde, men mest i mit parforhold.
I min familie har kvinderne som regel styret slagets gang, men jeg forstod en dag, at familier og forhold ikke skal styres af et menneske, men være et samarbejde med plads og rummelighed. Kontrol og kærlighed har det svært sammen.

På et tidspunkt var det forsøg på at kontrollere alt omkring mig, bare alt for hårdt, og helt ærligt, jeg troede ikke på det længere. Det kostede mig mere end det gav.
Det var som om mit hjerte kaldte på at blive hørt.
Det var som om jeg var færdig med at ville knokle.


Jeg ønskede lethed, jeg ønskede flow 

Mit liv skulle føltes smidig og lækkert. Og jeg ville elske. Rigtig elske, med alt det der fulgte med. Med overgivelse, og med frygten for at miste eller blive afvist. Jeg ville sovses ind i boblerne af tosomhed, i up´s and down´s og jeg ville føle alle kontrasterne. Lykke, frustration, forelskelse og afvisning. Jeg vidste det måtte være det hele, for ellers ville jeg intet få.
Og sådan blev det da jeg åbnede mit hjerte igen, efter mange års kontrol og lukkethed. Efter alt for lang tid med frygt og kontrol.

 

 

Min mormor er med alderen også blevet blødere og mere rund.

Sygdom har lært hende om hjælpeløshed og skrøbelighed. Det har været en hård proces at overgive sig til livet. Hun bære det smukt, og hun bære sin alder så stolt.
Hun fortæller at hun fortsat har appetit på livet, og der er ting hun stadig ønsker at se. Hun vil fx gerne sove som en prinsesse på et slot. Hun har planer om et krydstogt op af en flod, og et ophold på et badehotel .
Hun har de senere år været ramt af alvorlig sygdom i knogle, haft cancer osv. men det er som om ukrudt ikke forgår så let.
Hun har stadig retten til at køre bil, og i de perioder hvor hun har været syg, har hun nærmest haft økuller, fordi hun ikke kunne køre ud. Hjernen,  stemmen og blikket er direkte og klart. Humor og nysgerrigheden bor stadig i min elskede mormor.
Jeg har tre kvinder der bor dybt i mit hjerte. Tre kvinder der alle har mormors blod i generne og som besidder de samme egenskaber, men som kommer til udtryk på vidt forskelligvis. Min mormor, min mor og min datter.
Jeg er stolt af de gener der flyder i mit blod.

 


Lige som min mormor, har jeg viet mit arbejdsliv til at hjælpe kvinder

Ikke med deres faglighed. Men med at få et liv, som har lethed, har flow, og hvor knokleri ikke er en del af pakken.
For vi damer er dælme gode til den her sætning. “Vi skal yde, før vi kan nyde”

Jeg vender den om, for hvis vi kun yder, og yder, så dræner vi os selv.
Vi knokler med løsninger i vores tanker, fordi vi har glemt at lade os styre af lyst og nydelse. Vi har glemt at mærke efter hvad vi har lyst til, hvad vi har brug for. Og vi har glemt at det er ok at give til sig selv.
Lyst og nydelse – To så vigtige parametre, der fortæller os sandheden om hvad der giver os glæde og vigtig næring. Når vi kan fylde os selv op med glæde, har vi så meget mere at give af, og det føltes let at bidrage til verden fra det sted.

I stedet for forsøger vi at regne den ud i vores tanker, og vi tænker og vi tænker, men mange af disse tanker er genbrugstanker. Tanker vi har tænkt igen og igen, og vi går i stå. Og ofte har det vi regner på, ikke så meget med os at gøre, nej vi forsøger at regne ud hvad andre tænker, har brug for, mener og føler.
For vi forsøger efter bedste evne at undgå at skabe konflikt, at såre nogen eller blive afviste. Vi knokler og forsøger at kontrollere.
Vi konflikter med os selv, sårer os selv, og endnu værre, afviser os selv.
Og det er der ikke meget nydelse lethed og flow i.

Jeg har levet sådan, og jeg har hørt mange fortælle at de lever sådan, og derfor valgte jeg at vie mit liv, til at ændre på dette.

Når vi bliver trætte nok af det, søger vi heldigvis hjælp. Nogen går rigtig rigtig lang tid på den måde ( jeg gjorde), og andre kommer før til konklusionen om at nu er det nok. Der må være mere livet har at byde på.

Og det har det heldigvis også. Og mit job er at vise hvordan. Tro mig, det er et job der giver nydelse. Jeg får ofte gåsehud, når min kunde får øje på at det hele faktisk kan ændres på en enkle og let måde.

Ligesom min mormor, bruger jeg min styrke til at være vedholdende og målbevidst. Mit mål er lethed, nydelse og flow. Det er kærlighed.

Mange skønne tanker til dig.

Kærligst Nicole

 

D. 4. juli 2022 gik min dejlige mormor bort.

93 år gammel. Rig på livets oplevelser på godt og ondt, og mættet så hun følte sig klar.

Hun efterlader sig et kæmpe aftryk i mange menneskers liv og et tomrum der er svært at fylde ud.