Kan man egentlig gå i stå?

Vil livet ikke altid føre en fremad på en eller anden måde?

I mit univers?

Jo. Livet kan ikke stoppes og forandring er et vilkår for os der lever. Fra fødsel til grav.

Men hvorfor så tale om at gå i stå?

Jo, for det er faktisk muligt at parkere sig selv et passivt sted i livet, hvor man efter bedste evne følger med i det der sker og og derfra prøver at få det bedste ud af det, fremfor aktivt at styrer hen imod det man ønsker og drømmer om.

 

Der er sådan helt enkelt sagt, 2 faktorer der motiverer til at vi ønsker at forandre noget.

Enten flytter vi os væk fra en smerte og et ubehag, eller også går vi hen imod nydelse.

De fleste af os ændrer ikke på noget før vi føler ubehag af en art og det får os til at søge væk fra ubehaget. Det er sjældent vi ønsker at ændre på noget som vi oplever går godt og er tilfredse med.

Derfor kommer de fleste af mine klienter også til mig for at skabe en forandring væk fra et ubehag, hen imod en større oplevelse af glæde og nydelse.

Nogle af mine klienter har ventet i årevis med at fjerne sig fra smerten i håbet om at det gik over af sig selv, for til sidst at blive bevidste om at livet går videre og at det går så uendelig meget bedre med at forandre noget, når vi selv aktivt vælger at tage aktion hen imod det vi ønsker.

Mange prøver at gøre det samme igen og igen, i et håb om at det giver et nyt resultat.
Men et nyt resultat kræver en ny handling, og når den indtræffer forandrer livet sig.

 

 

 

Lone kom hos mig fordi hun i årevis havde affundet sig med hendes mands drikkeri og den adfærd der følger med hans misbrug

Forløbet strakte sig over et år

Lone havde et ønske om at blive endelig adskilt fra ham uden helt at vide hvad det ville indebære for hende.

De var skilt i juridisk forstand, men han var stadig en stor energi sluger i deres hverdag på den måde at han kom og gik i deres hjem som han ønskede, og truede med drama foran deres fælles børn, når hun forsøgte at forhindre dette.

Han kom alkohol påvirket hos dem, og hun kunne svært holde på sine grænser, da det medførte handlinger som for hende var meget grænse overskridende.

Lone følte sig forpligtet til at hun skulle svare når han ringede eller skrev og på den måde kunne han påvirke hendes følelser og humør.

Det sled på Lone og hun var gode grunde led og ked af sin situation.

Først kiggede vi på hvad Lone ønskede at få ud af de her samtaler. Vi undersøgte også om hun var virkelig var parat til at slippe ham, og derpå undersøgte vi de tanker hun havde omkring sin overbevisning om at hun følte sig forpligtet til at svare ham og være til rådighed til enhver tid.

Lone troede ikke særlig meget på at nogen andre mænd kunne syntes hun var interessant og derfor havde hun en ubevidst tro på at x manden, var det hun kunne gøre sig fortjent til.

Det gjorde at hun i starten også følte en mindre modstand på at slippe ham helt, trods hans adfærd og det faktum at hun ikke elskede ham mere.

Lone gik igang med at undersøge sit selvværd og  fandt her, at hun satte andres værd højere end sit eget. I det løbende år lærte Lone at det var ok at sige nej uden skyldfølelse, at hun var mest forpligtet til at være tro imod sig selv og sine ønsker.

Hun undersøgte også hvilken rollemodel hun ønskede at være over for sine børn, og hun lærte at sætte handlinger på der matchede hendes nye tro på sig selv. I takt med at hun opbyggede sin tro på at have ret til at sige fra og sætte grænser, steg hendes selvrespekt og hendes mod til at sætte de grænser som skulle vise ham hvortil hun gik.

Da Lones forløb hos mig sluttede, var hun stadig igang med processen, men hun følte sig væsentligt bedre klædt på til at håndtere det der opstod og træffe sunde valg for sig selv der ikke var baseret på lavt selvværd og frygt for ensomhed og konflikter.

Hendes selvværd var steget markant og hun var oveni købet begyndt at se en ny mand.

 

Lone syntes hun var gået i stå

Hun havde mistet troen på at der var noget godt til hende, og hun lod sig bare falde ned i sit mismod indtil hendes smerte blev større end angsten for at tage sagen i egen hånd, og bære ansvaret for at hun selv måtte skabe sin lykke og det liv som hun ønskede at leve.

Lone valgte at tage styringen i sit liv og med det valg ændrede hun sig fra at være en der var gået i stå, til en der aktivt spillede med og tog ansvar for sit liv. Hun kom til at opleve langt større selvrespekt og selvværd, fordi hun tog sig selv og sit liv alvorlig nok, til at gøre det hun måtte gøre, for at blive glad og tilfreds igen.

Det var den beslutning der startede hendes forandring

 

Klik her for at få den hjælp der hjalp Lone videre

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *