Sådan får du sunde grænser der bliver respekteret…

For at give dig et billede af sunde personlige Glas Klare Grænser har jeg lyst til at føre dig med ud på en lille rejse….

Forstil dig at du har en have.

Denne have er dit liv. Den indeholde alt det, der er dig, dine sandheder, dine følelser og tanker, og dine ønsker og længsler.

Rundt om din have, ligger der andre haver. Din have er adskilt af de andre haver, med en hæk. Den hæk viser hvor dine grænser går til.

Der er en god grund til at du har en hæk rundt om din have, der adskiller din have fra andres.

Grunden er, at du på den måde, får vist dit ansvars område. Alt inden for din hæk, er dit ansvars område, og alt det uden for din hæk, er andres ansvars område

Når vi træder ind i et parforhold, har vi ofte en tendens til at slå vore haver sammen, og gøre den til en stor have.

 

 

Hånden på hjertet, selvom vi danner par med en anden, har vi stadig kun ansvar for vores have, og den anden for sin have. Vi kan indgå kompromisser, vi kan lave aftaler osv.

1+1=2, og ikke 1

Måske virker de, men min erfaring er, at hvis vi ikke har styr på vores egen have, så lader vi os invadere, eller går på have vandring, hos vores partner.

Det bliver rodet, og vi ved til sidst ikke hvis der er hvis.

Enten ved vi hvordan de bør passe deres have, eller også tror vi, at de ved hvordan vi bør passe vores.

Det ender som regel med frustrationer, fortielser og afstand

 

Vi har hver især vores helt egne grænser, værdier, behov, ønsker og drømme.

Nogle af dem matcher og ligner andres, men dybest set, er vi alle bare forskellige.

Når der er ubalance i vore grænsesætning, kan det skyldes to typer overbevisninger.

 

1. Vi lader andre bestemme hvordan vi bør leve, tror og tænke.

Vi siger ikke hvad vi tænker og mener, af frygt for afvisning.

Vi står ikke ved os selv, og tager ikke ansvar.
2. Vi tror vi ved hvad andre bør tro, og tænke.
Vi slipper for at se på os selv, og undersøge vores egne overbevisninger, regler og tanker.

Begge disse overbevisninger kan bo i os side om side, på samme tid.

De har begge den konsekvens, at vi ikke tager ansvar for vores egen have.

Vi lader andre styre vores liv, og forsøger at styre andres liv.

Det er et ubevidst forsøg på at føle tryghed, og kontrol.

Og det er den største illusion, vi mennesker lever med.

For det eneste sted vi virkelig kan opleve tryghed, og kontrol, er i vores beslutning om at tage ansvar for vores egen have.

 

Husk på at i din have bor dine følelser, dine tanker, dine værdier, dine ønsker og længsler, og dine overbevisninger.

Og hvis du ikke vil tage ansvaret for dem, så vil du opleve at du enten bliver invaderet og eller at du invaderer andre.

Begge veje fører til kontroltab.

 

 

Et godt spørgsmål du kan stille dig selv, hver gang du bliver i tvivl, om nogen roder i din have, eller om du roder i andres have, er:

 

Er det jeg har gang i, inden for min indflydelse? Og hvorfor er det vigtig for mig at have indflydelse. Hvad vil det give mig?

 

Hvis du svarer helt ærlig, vil du opdage at det jeg beskriver for dig, er sandt.

Du har indflydelse i din have, og kun i din have.

Da jeg først opdagede denne sandhed, og tog den helt til mig, følte jeg mig faktisk lettet.

Jeg kan til enhver tid, hen over hækken, dele mit syn, på en sag.

Og når det er gjort, er det helt uden for min indflydelse, hvordan den anden, opfatter og omsætter, det jeg deler.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har både været udsat for manipulation, og selv manipuleret, røven ud af bukserne for at få det my way.

For at få kontrol, uden at tage ansvar.

Jeg troede virkelig at jeg vidste bedst, og forsøgte med list at snyde den anden til at gøre det jeg troede på.

Resultatet blev at jeg faktisk mistede kontrollen over mig selv, og det var absolut ikke kønt at se på.

Jeg blev ensom, forladt og afvist.

 

Ingen, som i virkelig ingen, har et ønske om at blive kontrolleret, og bebrejdet, for noget, de ingen indflydelse har på.

Derfor blev jeg afvist, og fik ikke det jeg knoklede så hårdt for at få.

Mit udgangs punkt, kom fra frygten, for at miste, og da lige tiltrækker lige, tiltrak jeg andre der matchede dette, og kunne fodre netop disse følelser i mig.

Jeg besluttede at se indad, ved at undersøge og heale min frygt for at blive for ladt.

Jeg fandt noget jeg havde kontrol over og indflydelse på. Mit forhold til mig selv, mine følelser og behov.

Og det krævede at jeg ville tage 100% ansvar for det der er mit, og bor i mig.

 

Når jeg ser mig omkring, hos mine kunder, mine relationer, og familien, ser jeg nøjagtig det samme alle steder

Vi tror at andre er ansvarlige for at give os det vi behøver og de er årsagen til det vi føler.

Og med den tro, er det jo helt naturlig at stille dem til ansvar, og få dem til at leve op til deres forpligtelse.

På samme tid, ønsker vi bare ikke at være ansvarlige for hverken deres behov eller følelser

Det er som om, at der bor to sandheder i os, side om side.

Hvordan er det så muligt?

Tænk over det, og mærk efter.

Er du klar til sunde relationer?

Er du klar til 100% ansvar, for din lykke?


Så se her, hvordan du kan få det

 

Kærligst Nicole


/af
,

Min mormor er mit forbillede

Jeg har været på café med min dejlige mormor.

Hun fyldte for nyligt 90 år og vi aftalte at jeg inviterede hende ud.

Min mormor er mit forbillede. Hendes liv har bestemt ikke altid været en dans på roser. Jeg ved at hun har haft sine kampe, og haft oplevelser, der kan få mange i knæ.

Da jeg var lille var min mormor et icon på tryghed. Min mormor var en skrap dame, men hun var samtidig også den, der holdt sammen på stumperne når vores familie havde brug for støtte og hjælp i mine helt tidlige år.

Som helt ung var hun husmor afløser, og det fag kom til at betyde meget for hendes karriere fremover. Hun var med til at sætte tingene i system, og skabe bedre vilkår for kvinder der var i hjemmeplejen.
Hun blev selvfølgelig fagforenings kvinde, og kæmpede kvindernes sag. Hun endte på formands posten i Huslig Arbejder Forbund, der senere blev til FOA.
Her var hun frygtet, for sin skarpe tunge, men også i høj grad respekteret, for sit engagement i at skabe bedre arbejdsvilkår.
Hun havde vilje, udholdenhed og kampgejst for mere end et liv.

Mange af mine somre har jeg brugt nede i mormors sommerhus. Her var jeg fri, og her følte jeg mig elsket.
Jeg har dejlige minder fra de nætter med tordenvejr, hvor mormor midt om natten bagte pandekager som vi drak tordenkaffe til.

Min mormor og jeg deler passionen for dyr. Hun opkaldte sin første hund efter mig. Den var del af en sag om misrøgt. En usikker skrøbelig collie blanding. der kom til at hedde Nicki, mit barndoms øgenavn, og grunden var at den var lige så spids i snuden som jeg var.

I min familie er kvinderne stærke. Vi har power, og vi kan klare os selv. Vi er vokset op med en viden om at vi skal knokle os til det vi vil have og at det ikke kommer af sig selv.
Vi har kæmpet og vi har udholdt.

Nogen gange tror jeg at vi midt i det hele, mistede en stor del af vores forbindelse til hjertet. Vi brugte vores hoved og vores stædighed til at nå i mål med det vi troede på. Og det virkede men var hårdt.

For mig, var den største udfordring her midt i 40érne, at overgive mig til min sårbarhed, til at være skrøbelig, og af til hjælpeløs.
Ikke så meget i mit arbejde, men mest i mit parforhold.
I min familie har kvinderne som regel styret slagets gang, men jeg forstod en dag, at familier og forhold ikke skal styres af et menneske, men være et samarbejde med plads og rummelighed. Kontrol og kærlighed har det svært sammen.

På et tidspunkt var det forsøg på at kontrollere alt omkring mig, bare alt for hårdt, og helt ærligt, jeg troede ikke på det længere. Det kostede mig mere end det gav.
Det var som om mit hjerte kaldte på at blive hørt.
Det var som om jeg var færdig med at ville knokle.


Jeg ønskede lethed, jeg ønskede flow 

Mit liv skulle føltes smidig og lækkert. Og jeg ville elske. Rigtig elske, med alt det der fulgte med. Med overgivelse, og med frygten for at miste eller blive afvist. Jeg ville sovses ind i boblerne af tosomhed, i up´s and down´s og jeg ville føle alle kontrasterne. Lykke, frustration, forelskelse og afvisning. Jeg vidste det måtte være det hele, for ellers ville jeg intet få.
Og sådan blev det da jeg åbnede mit hjerte igen, efter mange års kontrol og lukkethed. Efter alt for lang tid med frygt og kontrol.

 

 

Min mormor er med alderen også blevet blødere og mere rund.

Sygdom har lært hende om hjælpeløshed og skrøbelighed. Det har været en hård proces at overgive sig til livet. Hun bære det smukt, og hun bære sin alder så stolt.
Hun fortæller at hun fortsat har appetit på livet, og der er ting hun stadig ønsker at se. Hun vil fx gerne sove som en prinsesse på et slot. Hun har planer om et krydstogt op af en flod, og et ophold på et badehotel .
Hun har de senere år været ramt af alvorlig sygdom i knogle, haft cancer osv. men det er som om ukrudt ikke forgår så let.
Hun har stadig retten til at køre bil, og i de perioder hvor hun har været syg, har hun nærmest haft økuller, fordi hun ikke kunne køre ud. Hjernen,  stemmen og blikket er direkte og klart. Humor og nysgerrigheden bor stadig i min elskede mormor.
Jeg har tre kvinder der bor dybt i mit hjerte. Tre kvinder der alle har mormors blod i generne og som besidder de samme egenskaber, men som kommer til udtryk på vidt forskelligvis. Min mormor, min mor og min datter.
Jeg er stolt af de gener der flyder i mit blod.

 


Lige som min mormor, har jeg viet mit arbejdsliv til at hjælpe kvinder

Ikke med deres faglighed. Men med at få et liv, som har lethed, har flow, og hvor knokleri ikke er en del af pakken.
For vi damer er dælme gode til den her sætning. “Vi skal yde, før vi kan nyde”

Jeg vender den om, for hvis vi kun yder, og yder, så dræner vi os selv.
Vi knokler med løsninger i vores tanker, fordi vi har glemt at lade os styre af lyst og nydelse. Vi har glemt at mærke efter hvad vi har lyst til, hvad vi har brug for. Og vi har glemt at det er ok at give til sig selv.
Lyst og nydelse – To så vigtige parametre, der fortæller os sandheden om hvad der giver os glæde og vigtig næring. Når vi kan fylde os selv op med glæde, har vi så meget mere at give af, og det føltes let at bidrage til verden fra det sted.

I stedet for forsøger vi at regne den ud i vores tanker, og vi tænker og vi tænker, men mange af disse tanker er genbrugstanker. Tanker vi har tænkt igen og igen, og vi går i stå. Og ofte har det vi regner på, ikke så meget med os at gøre, nej vi forsøger at regne ud hvad andre tænker, har brug for, mener og føler.
For vi forsøger efter bedste evne at undgå at skabe konflikt, at såre nogen eller blive afviste. Vi knokler og forsøger at kontrollere.
Vi konflikter med os selv, sårer os selv, og endnu værre, afviser os selv.
Og det er der ikke meget nydelse lethed og flow i.

Jeg har levet sådan, og jeg har hørt mange fortælle at de lever sådan, og derfor valgte jeg at vie mit liv, til at ændre på dette.

Når vi bliver trætte nok af det, søger vi heldigvis hjælp. Nogen går rigtig rigtig lang tid på den måde ( jeg gjorde), og andre kommer før til konklusionen om at nu er det nok. Der må være mere livet har at byde på.

Og det har det heldigvis også. Og mit job er at vise hvordan. Tro mig, det er et job der giver nydelse. Jeg får ofte gåsehud, når min kunde får øje på at det hele faktisk kan ændres på en enkle og let måde.

Ligesom min mormor, bruger jeg min styrke til at være vedholdende og målbevidst. Mit mål er lethed, nydelse og flow. Det er kærlighed.

Mange skønne tanker til dig.

Kærligst Nicole

 

D. 4. juli 2022 gik min dejlige mormor bort.

93 år gammel. Rig på livets oplevelser på godt og ondt, og mættet så hun følte sig klar.

Hun efterlader sig et kæmpe aftryk i mange menneskers liv og et tomrum der er svært at fylde ud. 

/af

Den der lille stemme…






Skat, jeg elsker dig,  siger han varmt og kærligt til mig…



Ahhh siger en lille bitte stemme inden i mig. 

Kan det nu passe? 

Er jeg værdig til det, gider nogen virkelig elske mig?



Det skete kun et split sekund efter at han havde udtalt ordene. Så hurtigt landede den her gamle rest af tvivl i mig.

Kan det nu passe lille Nicole, at nogen kan elske dig? Sådan rigtig elsker dig?


Rester af et lavt selvværd, bor stadig i mig….



Heldigvis….
 
 


Heldigvis, bor der så meget andet i mig også, så jeg fanger den lyn hurtig, den der lille stemme, før den får begyndt at råbe op, og råbe højere. 


Før den digtet en grim historie om hvor lidt jeg er værd, og før den går igang med at finde beviser på at det er sandt.


Jeg får den fanget før jeg begynder at tro på det den siger. 


Jeg får den fanget, beroliget, og smilet af den og jeg får sagt stop til den. 


Jeg får husket den der lille stemme på, hvem jeg også er, ud over min gamle slidte og aftjente historie om en lille pige der aldrig følte sig god nok til at blive elsket.



Stop nu søde ven….
 
 

Jeg er lige igang med at nyde mit liv, nyde at jeg har en helt igennem fantastisk kæreste, der rent faktisk virkelig elsker mig.



Ja han gør nemlig….



Og jeg elsker at han gør det, for største delen af mig, ved at jeg er værdig til at modtage hans kærlighed. 


Største delen af mig, elsker mig, og det er det jeg vil nyde og have mit fokus på.


Øjeblikket er forbi….. 
 
 

Jeg har fanget min tvivl, og tager imod hans ord med bobler af lykke i hjertet.


Kærligheden er så magisk at sige ja til. 


Lige så magisk som at kunne tøjle sin gamle frygt for at blive forladt og afvist.


Det er smukt og magisk når vi først siger ja til at behandle os selv kærligt og nænsomt i tankerne, for før kan vi jo ikke sige rigtig ja til det vi modtager af andre.

Fordi den lille stemme med tvivl springer frem…

Fordi vi tror på den lille stemme…

Fordi vi går i gang med at søge beviser og teste om den lille stemme har ret… 


Sådan saboterer vi os selv igen og igen med vores tanker

Men det behøver ikke være sådan. 

Vi behøver ikke tro på den lille stemme. 
Vi kan stoppe op og rette tvivlen imod tvivlen i stedet for. 

Og beslutte os for at vi er elskværdige og fortjener at modtage kærlighed af os selv og andre.




Kærlige tanker til dig 

Nicole 

PS. Kender du også til den her stemme af tvivl og af frygt?
Har du svær ved at tøjle den, og få den stoppet?
Ødelægger  den din glæde og din dag?
Så vil jeg endnu engang minde dig om, at du til enhver tid kan kontakte mig på flere måder, for at få hjælp til at tøjle og stoppe den.

Du behøver ikke længere at lade den styre dit liv og digte grimme historier.

 

 

/af

Jeg ved det ikke….

Jeg ved det ikke!!!

En sætning der virkelig opleves stærkt her hos mig for tiden.
Tænk ikke at vide…. det er noget uvant for mig, og det huer mig ikke at jeg ikke kan finde svar…

 

 

Så hvad gør jeg lige med det her, jeg ved det ikke?

Det går op for mig, at det at vide, er lige med at have kontrol. For når jeg ved, så kan jeg sætte handlinger, tanker, ord, ja, endog følelser på der matcher det jeg tror jeg ved.

 

 

Men når jeg ikke ved, hvad gør jeg så?
Hvordan oplever jeg så trygheden i ikke at vide?
Trygheden i et ingenmandsland ?  Et tomrum, mellem det jeg vidste og det jeg kommer til at vide, engang.

Jeg kan gå i action, skabe kontrol, ved at sætte handlinger på, som skaber en eller anden form for viden om noget jeg kender.

Eller…..

 

 

Jeg kan gøre ingen ting
Finde modet til ikke at vide, til ikke at få kontrol, blot flyde med, lytte til mit hjertes hvisken, og anerkende den massive brølen fra min frygt over kontroltabet.
Lade svarene finde mig, når tiden er til det.

Når jeg ikke ved, så ved jeg dog dette, og det er, at der er så meget mere jeg kan lære, hvis jeg er nysgerrig nok til det. Og modig nok til at rumme sandheden, at jeg ikke ved.

 

 

 

/af

Holder du Hr. Jante i hånden?

Har du hørt om negativ selvsnak?

Også kaldet for devaluerende tale, selv kritik osv
Det foregår oftest inde i dit hoved og af og til også højt når du omtaler dig selv over for andre….

Vi har alle en indre dialog der kører igennem vores hoved på daglig basis.

Langt hen af vejen er de tanker vi tænker blot genbrugstanker, altså tanker vi har tænkt mange, mange gange før og for det meste er det også tanker vi har tyvstjålet fra andre (mor, far, lærer osv)

Når det kommer til selvværd og kærlighed til sig selv, så er en af de helt store fjender vores egne negative tanker om os selv.

Vi kritiserer os selv og, giver os selv knap så pæne etiketter og navne.

Vi nedgør vores krop, og vi gør os selv mindre.

Vi tænker tanker om om os selv, og overvejer om vi dur og, har alt for meget fokus på vores forestilling om hvad andre mon tænker om os.

STOP MED DET….

Hvorfor?

Fordi det aldrig nogensinde har gavnet dit selvværd at blive ved med at genfortælle dig selv, hvor dårlig du er til dit og dat, hvilken fiasko du er, fordi du fejlede, da du forsøgte noget nyt, at dit udseende ikke svarer til det i bladene, om du nu er en god nok mor, laver god nok mad, er god nok i sengen og og og…

Det hæver ikke dit selvværd, det gør det mindre, og du bliver hæmmet i at leve et skønt befriende liv, som det unikke menneske du er.

Det værste er at du sikkert har alle beviserne for at dine tanker og historier om dig selv er sande.
Med garanti kan du fortælle, hvorfor du er en fiasko!!

Jeg har en fantastisk nyhed til dig….

Det samme gør sig heldigvis gældende når du begynder at finde beviserne på hvor skøn du er, hvilken stor succes du er, hvor smuk du er, hvilke skønne levende og ægte kvaliteter du besidder, hvordan de kommer til udtryk i din hver dag osv.

Ja, men….. Nicole, det er ikke bare lige så let det der…….

Både ja og nej. Det er let hvis du giver det lov til at være let.
Hvis du giver slip på Hr. Jante et øjeblik, og virkelig giver dig selv lov til at tale pænt om dig selv, giver dig selv lov til at se på dig selv med kærlige øjne, være mild og rummelig overfor dig selv.
Så jo, der, når du gør dette, så er det faktisk ganske let.

Men holder du fortsat krampagtigt  Hr. Jante i hånden, så vil det føltes ganske ubehageligt at give dig selv kærlighed og finde beviser på din egen værdi. Det vil føltes kunstigt og du vil måske endda miste lysten til at prøve.

Så først, aller først, må du træffe et valg…

Vil du elske dig selv, eller vil du fortsat holde fast i at du ikke er værdig til din egen kærlighed? (og dermed andres)

Jeg syntes lige jeg kort vil ridse op, hvilke fordele der er, ved at tale pænt til og om dig selv

  • Du vil føle dig værdig til det bedste i livet
  • Du vil kunne elske andre med langt større frihed og rummelighed
  • Du vil være ægte og autentisk i dit samvær med andre
  • Du kommer til at tiltrække andre der også elsker sig selv
  • Du vil have meget nemmere ved at sige nej til noget du ikke ønsker at være en del af
  • Du opleve langt mere livsglæde og tillid til at alt er godt
  • Livet bliver et gladere sted at opholde sig i.
  • Du vil opleve mindre angst for kontroltab
  • Du vil få langt mere ro i dit liv, når du ikke higer efter andres anerkendelse
Så, sig mig, er det ikke på tide at slippe Hr. Jantes hånd, og blive ene-stående?
Tænk, ikke at bekymre sig om hvad hverken du selv eller andre tænker om dig, af negative tanker, blot at nyde at være den du er? Vide at du er ok, elsk-værdig og enestående.
Tænk lidt over det, ja?

Klik her hvis du har brug for mere hjælp til at blive en mere selvkærlig udgave af dig selv? ? 
/af

Har du været sur i dag?

Vi kender jo nok alle til at blive sur og fornærmet.

Følelsen der lige rammer os når nogen gør eller siger noget som rammer et ubehag i os.

Men hvad  skal det til for, det her med at blive sur?

Hvorfor er nogen sure i 2 min, mens andre er det i flere dage eller uger

Og hvilken hensigt har det at være sur, hvad vil vi opnå med det?

For mit eget vedkommende kunne jeg surmule i dage over noget der var blevet sag eller gjort, og mit ubevidste motiv var dybest set at skræmme andre fra at gentage deres handling igen.

Jeg behandlede dem med kulde, afvisning og skarpe sårende ord, så de ikke et sekund var i tvivl om at de her var trådt ved siden af.

Jeg blev tavs og kold.

Jeg ønskede at de nærmest bad mig om at blive god igen, for det var jo lig med at de indrømmede deres fejl og mangel.

Når jeg så syntes at det blev for anstrengende at opretholde min surhed overgav jeg mig langsomt igen til livsglæde og mit ellers gode humør.

Indtil næste gang nogen trådte ved siden af…….!!

Jeg undlod en gang at tale til min daværende kæreste i 14 fulde dage, for at han aldrig mere skulle være i tvivl om hvad der ventede ham, hvis han gentog at såre mig.

I dag kan jeg ikke engang huske hvad det handlede om dengang

Hvad jeg dog husker var hvor hårdt og ubehageligt det var at være så sur og kold

Jeg var så optaget af at kontrollere den del af hans adfærd der kunne minde mig om hvor lille jeg kunne føle mig indeni.

For var der noget der gjorde ondt indeni i mig så var det når jeg igennem mine følelser ubevidst blev mindet om en tid hvor jeg følte at jeg ingen kontrol havde og hvor voksne og børn kunne bestemme, afvise, drille og straffe mig for det de syntes var forkert hos mig.

Noget jeg især reagerede på var kritik, og når jeg blev gjort til grin.

Jeg stejlede indeni når jeg blev kritiseret og grinet af, og hørte kun at jeg var lille, dum, grim og ikke duede.

Det var ubehageligt og utrygt at føle mig sådan, så jeg gjorde det, som de fleste gør, jeg byggede et forsvar op, der i store træk handlede om at forhindre andre i at aktivere de følelser i mig der føltes ubehagelige.

Jeg forsøgte at kontrollere andres adfærd på 2 måder

Enten ved at skræmme dem, eller ved at please dem

Det virkede et stykke hen af vejen, men jeg måtte alligevel opgive undervejs.

Mine sår var for store og jeg kom ærlig talt på overarbejde med at kontrollere andre.

Så meget at det tog min livsglæde.

Jeg var sur og trist stort set dagligt og hvem gider leve sådan?

Jeg gjorde ikke…

 

 

Jeg ville føle mere glæde, jeg ville opleve den dybe følelse af at være tilfreds med mig selv som den jeg er.

Jeg blev klar over at det kunne være en ret go ide at få set og undersøgt de sårede følelser jeg bar rundt på, og måske endda få dem helet så de ikke var så sårbare overfor andres dom, adfærd og kritik længere.

Jeg blev klar over at jeg måske havde en større chance for at opleve kontrol og tryghed, når jeg helede mine sår fremfor at kontrollere andre med min surhed.

En surhed der tog min livsglæde og forhindrede mig i at nyde mit liv.

 

 

Blir jeg sur i dag?

Åh ja det gør jeg, men ikke længere i 14 dage.

Tiden heler sår, men kun de sår vi hiver frem i lyset og står ved.

– Vi heler kun sår når vi stopper med at give andre ansvaret for vores ubehag og smerte.

– Vi heler sår når vi i stedet ser på såret og ikke vedkommende som bevidst eller ubevidst kradser i såret med et ord eller en adfærd.

– Vi heler sår når vi holder op med at give andre skylden for vores følelser og blir mere fokuseret på at forstå os selv og vores reaktion på det andre gør.

 

 

Hvordan ved du at et sår er helet, eller på vej til at hele?

Min erfaring er at din mod reaktion på det andre gør, viser hvor du er.

Du kan mærke såret, men samtidig har du fjernet dit fokus fra den anden, og bliver mere optaget af hvordan du ønsker at håndtere dette.

Du har fået et valg

 

Vi kan anerkende vores smerte, og vi kan vælge at slippe den igen.

Den største forandring ligge i at acceptere at det er dit sår, og ikke et den anden har skabt og derfor ikke er skyld i.

Det at placere skyld blir ligegyldigt, da ansvaret får såret ejes af den der bærer det.

Den fulde kontrol for smerten fås ved at hele såret. på den måde slipper man for smerten, og for at blive sur på andre.

For andre gør nu engang det de gør.

Ofte ubevidste og uden intention om at såre, selvom det alligevel sker i ny og næ.

Man kommer langt med at bære over, give slip og komme videre med at nyde livet fremfor at sabotere sig selv med indelukket surhed over noget der ikke kan ændres og kontrolleres.

 

/af

Gør kærlighed ondt??

Gør det ondt at elske en anden??
Gør det ondt at elske sig selv??
Gør det ondt at blive elsket af en anden??

Jeg støder jævnligt på den tanke at kærlighed gør ondt…

Men hvad er kærlighed egentlig for en størrelse, siden den har så meget magt til at skabe smerte? 

Og gør kærlighed egentlig ondt???

For at svare på det sidste først…..NEJ kærlighed gør ikke ondt. 

Ægte ubetinget ren kærlighed gør ikke ondt. Den sætter fri, den skaber nydelse, den giver hjertet vinger, får maven til at boble, får os til at stråle og hvile i os selv. 
Dybt i vores essens så ved vi det godt. Vi ved det er sådan, for vi elsker at føle den, vi elsker at opleve den. Vi higer efter den, hver og en af os, har en stor længsel efter ren ubetinget kærlighed. Både at elske og blive elsket, for lige nøjagtig den vi er, uden at skulle ændre os for at være elskværdige. Uden at skulle forsvare hvem og hvorfor vi er som vi er.
Blot blive elsket, blive set, blive rørt og favnet.
Og det kan kærligheden. Kærligheden kræver intet, dømmer ikke, og forventer ikke.

Det er når vi oplever at miste kærlighed, der gør ondt. 
Når vi tror kærligheden forlader os. Når vi holder vores kærlighed tilbage, fordi en anden ikke lever op til vores betingelser og krav. Når vi stkker af fra den pga vores gamle oplevelser. Når vores tror på betinget kærlighed, sniger sig ind, og gør os blinde for den ubetingede kærlighed.
Når vi oplever at vores behov ikke bliver mødt, og opfyldt som vi ønsker de skal opfyldes. Når frygten for at blive forladte, og afviste, skaber distance og forsvar. Vores mangel på ubetinget kærlighed til os selv.
Det er hvad vi oplever som smertefulde.


Men kærligheden…. NEJ …. den gør ikke ondt.

Kærlighed er kærlighed, og den rummer i al sin styrke og pragt alle vores længsler.

Det er ikke kærligheden der gør ondt. Det er vores overbevisninger omkring den og de hændelser vi oplever og tolker på, der gør. Det er vores frygt der gør ondt, vores frygt og vores forsvar.


Punktum…..

Så enkelt er det….

Så kort kan det skrives…

kærligst Nicole

 

 

/af

Er forsvar lige med krig??

For nylig blev jeg inspireret til at huske en historie fra sidste sommer, hvor jeg sammen med mine to unger var på camping ferie i Kroatien.
Min søn på 11 år, en af de viljestærke af slagsen, var overbevist om at han skulle styre slagets gang, og selvfølgelig var vi ikke helt enige omkring dette.
Det endte med en masse snak og diskussion, og jeg blev egentlig så træt af at skulle bruge vores ferie tid på at være uenige om alt mulig.
Noget tid før ferien havde jeg været på kursus og kurset handlet dybest set om at lære at håndtere sine tanker, og fordre de tanker der tjener en.

I den forbindelse kom den gamle indianer historie om de to ulve, på banen.

Kort fortalt, fortæller en gammel indianer høvding en historie om, at inde i os alle bor der to ulve, en sort og en hvid. Disse to ulve kæmper mod hinanden.
Den sorte ulv bære karakter træk som egoisme, begær, vrede, misundelse og selvmedlidenhed osv, og den hvide bære karaktertræk som glæde, rummelighed, ydmyghed osv.
Den gamle høvding bliver spurgt om, hvilken ulv der vinder, hvortil han svarer, at det gør den ulv vi fodrer mest.

På kurset fik vi alle sammen et lille armbånd knyttet af et sort og et hvidt læder bånd, som symbol på disse to ulves kamp inde i os.

Jeg besluttede at dele denne historie med min søn
Samtidig fik vi en snak om det her med at ville vinde i dialogen. Jeg sagde til min søn, at når du vinder og jeg taber, så har vi begge tabt.
Ej, det var han jo ikke enig med mig i, for han havde jo vundet krigen.
Ja, sagde jeg, men vi tabte begge freden. Vi har begge været vrede og frustrerede, og ingen af os nød at være i konflikten, plus at den adskiller os så vi ikke kan nyde vores tid sammen.
Det fik et eftertænksom udtryk frem på min søns ansigt. Han sad et øjeblik, hvorpå han svarede, at det kunne han godt forstå.

Resten af vores ferie gik med at vi indbyrdes havde forståelse for at vi begge holdt meget af at være sammen, og at vi meget bedre kunne nyde det når vi ikke blev optagede af at vinde krigen om at være rigtig eller forkert.

Åhh jo, vi røg da i nogle gange, men så huskede vi hinanden på hvilken ulv vi ville fodre, og så gik det meget lettere med at mødes over en løsning.
Ingen af os havde jo til hensigt at fodre den sorte ulv i os og miste freden.

Nå jeg nu kommer til at tænke på denne oplevelse igen, er det fordi jeg ofte møder dette med at vi vil vinde over hinanden i diskussioner, for at vi kan føle os mest rigtige, og at vi tit gør det, at vi som forsvar mod et angreb, bliver vrede, føler os forurettede og derfor angriber tilbage. Begge parter taber freden. Krigen er startet.

Byron Katie har et statement der siger at forsvar, er den første krigshandling

Ahh, vil de fleste nok tænke, det må da være den der angriber, der laver den første krigshandling.
Men tænk nu engang over det. Hvis du bliver angrebet, uden at du går i forsvar. Er der så reelt en krig ? Og er der en meget mere fredelig måde at håndtere et angreb på, end ved at angribe tilbage?
Jeg påstår at det er der.
Leg med tanken om at den andens angreb intet har med dig at gøre. Det rammer blot en gammel smerte knap i dig, der bliver aktiveret via din hukommelse, fra noget du før har oplevet. Lyn hurtig går du i forsvar, og angreb er for nogen jo det bedste forsvar, og så kører det i ring.
Hvad nu hvis, du kunne nå, lige at stoppe op, og håndtere et angreb anderledes. Hvad nu hvis du i stedet kom fra hjertet.

Hvad nu hvis du fik spurgt ind til den andens smerte?
Hvad nu hvis du fik sagt fra ved at risikere din sårbarhed, ved at blotte dit hjerte, og i stedet for at vise vrede, viste din smerte.
Hvad nu hvis du i stedet kiggede på din smerte knap, der blev aktiveret? Kunne du i stedet for at forsvare den, undersøge den og heale den.
Ville du mon nemmere nå den andens hjerte? og dermed sammen bevare freden?
Hvilken ulv vil du fodre?
For vi kan forsøge at vinde krigen, men vi mister freden i forsøget, og hvad er det så egentlig værd at vinde krigen, når den adskiller os fra dem vi holder af?

Der vil altid være nogen, som vi her og nu ikke kan nå med vores hjerter, som er fanget i at fodre deres sorte ulv. Men skal de afgøre hvilken ulv i dig, du skal fodre?
Nej vel?
Bliver du udfordret ud til kanten af dine grænser, så kan du stadig fodre din hvide ulv, ved at trække dig fra en drænende dialog. For ja, vi kan ikke ændre på hvilken ulv den anden skal fodre. Vi kan blot gøre et forsøg på at tale til den andens hvide ulv, og lykkedes det ikke, kan det være bedst at forlade scenen, så det kun er den ene der mister freden.

Tænk lidt over det. Når vi vinder krigen, taber vi freden…
Mærk efter, hvor vigtigt er det for dig at blive rigtig ved at gøre den anden forkert?

Kærligst Nicole

 

/af

Hvordan hænger penge og selvværd sammen?

For nogle år siden måtte jeg kigge dybt ind i min penge historie. Jeg måtte undersøge mine issues om penge, min oplevelser af altid at mangler og være bagefter, og om at gå fra overlevelse til at leve.

Det vil jeg fortælle lidt mere om, men først vil jeg lige gøre et forsøg på at koble penge og følelsen af at have værdi sammen.

For hvad har penge med følelsen af at du føler dig værdifuld at gøre?

Den korte version er at penge i sig selv jo ingen værdi har overhovedet

Penge er stedfortræder for det, som vi tillægger værdi. Vi bruger penge som et system hvor vi giver og modtager værdi i form af ting og ydelser..
Rigtig mange mennesker har store issus som f.eks skam og frustration omkring penge, eller mangel på penge.

I min egen proces med at sige JA til mig selv og leve mere selvkærligt, blev jeg også nød til at undersøge min stress og frygt om penge.

Denne undersøgelse ændrede ganske betragteligt mit syn på penge, som jeg i den grad ikke regnede for andet end at være til besvær og et nødvendigt onde.

Min erfaring var at jeg altid brugte mere end jeg havde, og bagefter måtte
være ganske kreativ for at få det hele til at slå til.
På en eller anden måde fandt pengene dog altid vej til mig før eller senere, det slog aldrig fejl.
Så meget tillid havde jeg dog til loven om tiltrækning. Heldigvis…
Men i mig sad altid usikkerheden og tvivl. Jeg følte mig presset og stresset over at være i situationen, og jeg ventede og ventede, altid på hvornår de her penge så landede hos mig og hvordan.

Jeg blev træt af at leve sådan….

Jeg måtte erkende at der ikke var megen selv-kærlighed i, at udsætte mig selv for at vente, og føle stress og tvivl. En ting var mig selv, men mine børn fik alt for ofte et nej, når de ønskede sig noget, og jeg kreilede mig igennem hverdagen på bedste manér, for at undgå skyldfølelse og virke “normal” i andres øjne.
Bagte selv for at spare, vendte hver øre to gange for at få mest muligt for pengene. Det var hårdt og slidsomt. Det var skamfuldt at spørge min mor om hjælp igen og igen.

Det jeg også fandt ud af er, at kærligheden til mig selv faktisk kunne måles i mit penge flow….
OMG Skrev jeg virkelig det?
Ja, jeg skriver det lige igen. Kærlighed til mig selv kan måles i mit penge flow. Det kan måles i om der er balance på min bankkonto og hvor meget der ligger i min pung.

Jeg fik et chok

Jeg var egentlig ret overbevist om at jeg efterhånden følte temmelig stor kærlighed for mig selv.
Og det gjorde jeg da heldigvis også. Jeg fandt ud af, at turen nu blot var kommet til en ny side af mit liv.

Min økonomi var på tur….

Så jeg begyndte at læse, og tilmeldte mig kurser, hørte lydfiler, og snakkede med veninden om det hele.
Alt for at knække koden til at gå fra økonomisk overlevelse til økonomisk frihed.
Det holdt hårdt at måtte være tålmodig, vente på at mine erkendelser faldt på plads, kigge på mine overbevisninger og indre forhindringer.

Til syvende og sidst lærte jeg at kærlighed til mig selv, også kan måles i penge flow

Bare det at skrive ordene får mig stadig til at kunne huske den gamle modstand om penge i mig.
Den modstand der får universet til at sige, Nå, Nicole, du kan ikke lide penge? Så skal du da heller ikke belemres med dem. (Universet er jo et venlig og kærligt sted, det siger altid ja til mine ønsker 😉

Kærlighed til mig selv var også at værdsætte mig selv, at give mig selv værdi, også i form af penge og økonomi. Det var at tage 100% ansvar for min økonomiske situation, der var skabt af mit mindset der kun havde fokus på mangel.

Jeg havde nu 3 muligheder
1. Jeg kunne skære ned på mit forbrug, ved at fjerne det som tager min værdifølelse (eks. gæld)
2. Jeg kunne hæve min indtægt, ved at hæve min værdi følelse og ændre mit fokus fra mangel, til overskud.
3. Jeg kunne gøre begge dele på en gang.

Jeg har valgt nr 3

Så jeg spørger lige en gang til.
Er det nødvendig at give dig selv værdi?
Ja!! men ikke en værdi kroner og ører. Men en værdi der handler om, hvordan du vil behandle dig selv.
Det er sådan ganske enkelt fordi livet er dit spejl, og livet giver dig kun den værdi tilbage, som du selv sender ud.
Når du ikke kan se din egen værdi, får du heller ingen værdi retur. Verden er dit spejl af dit indre, af dit mindset og af dit fokus.

Hvis du ønsker at opleve overflod, er det derfor vigtigt at du tillægger dig selv værdi og skifter fokus.
Sæt pris på dig selv, for penge kommer til den der sætter pris på sig selv.

Lad os undersøge, hvordan man sætter pris på sig selv, og giver sig selv værdi

Jeg siger det igen og igen.

Sig JA til dig selv.

At elske dig selv, er at give dig selv værdi.
Jeg vil dog gøre et forsøg på at beskrive hvordan det kommer til udtryk i dit daglige liv. For det er jo ikke blot nok at sidde og meditere og tænke på at elske sig selv.
Det skal komme til udtryk i den ydre verden igennem dine handlinger.

Her får du en række eksempler:

  • Jeg ønsker at min familie skal tage mine grænser alvorligt. Start med at undersøge om du tager dine grænser alvorligt. Holder du på dem, eller giver du altid efter når presset bliver for meget?
  • Jeg ønsker at modtage anerkendelse af min chef, for det fagligt grundige arbejde jeg udfører. Begynd med at give dig selv anerkendelse og kredit for din omhyggelighed.
  • Jeg ønsker at min kæreste skal være loyal overfor mig. Start med at være loyal overfor dig selv og dine sandheder. Mærk efter i maven, hvad der sandt for dig. Din sandhed er din sandhed.
  • Jeg ønsker at min veninde er ærlig over for mig. Start med at være ærlig over for dig selv og andre. Sig ja når du mener ja og nej når du mener nej. Speak your truth but soothe your words with peace.

Do you get it? Siger du JA til dig selv?

Det starter alt sammen hos dig. Du skal være og leve dine indre værdier. Igennem dine handlinger kommerdine værdier til udtryk i det ydre.

Du skal også starte med at give dig selv først. For først når du har vand i dit glas, kan du give af det til andre. En der sørger for at få fyldt vand i sit eget glas, kan meget nemmere give af det til andre, end ham med det tomme glas. Ja?

Og når du modtager noget fra en anden, betaling for en værdi eller en ydelse du har givet, en gave, et kompliment osv, så sig tak, og tag det helt ind i hjertet. Dette er det ydre, der spejler din indre følelse af værdi. Universet der bekræfter din følelse af værdi. Luk op for at modtage, og giv dig selv lov til også at modtage igennem andre.

 

Ønsker du at læse en super fed bog om det her tema, så kan jeg inderligt anbefale dig at læse Kate Northrup´s bog der hedder Penge – En kærligheds historie.
Hun skriver levende og klart om hvordan vores relation til penge, afspejler vores relation til os selv. Og hun kommer med mange rigtig gode øvelser til mere selv-kærlighed.

 

Jeg håber du blev lidt inspireret til at undersøge en side af dig selv, som mange har modstand på at se på, og snakke om. Og som vi tit slet ikke kobler sammen med vores selvværd men mere med held.
Hvis du har en drøm om at blive knivskarp til at sige både JA til dig selv og til at opleve mere økonomisk frihed, så anbefaler jeg dig ud over at læse bogen,  at deltage på mit næste Lær at leve selvkærligt forløb. Her får du alle redskaberne til hvordan du kan skabe overskud både i hjertet og på kontoen.

Go for it, du har alt at vinde 🙂

kærligst Nicole

/af

Hvad dræner dig? ~ Hvad nærer dig?

Ved du hvad der giver dig næring?

Og ved  du hvad der tager den?

Kender du det at du sidder i en samtale, som du bare ville ønske var overstået lige her og nu?
Du føler dig drænet, og flad og syntes du skal koncentrere dig alt for meget om at lytte til noget, som du ikke finder interessant, for at kunne give det rette svar, på det rette tidspunkt……
Pga min nysgerrighed, har jeg forsøgt at rette min opmærksomhed i dette indlæg, på hvordan og hvem vi er vi er sammen med.
Jeg stødte for nogle år siden via et kursus, på de 4 kommunikationslag.
Når jeg i dag hiver dem frem og beskriver dem her i bloggen, er der en ganske særlig grund til det. Grunden beskriver jeg for dig senere. Først giver jeg lige et kort overblik over de 4 lag.

 

De 4 lag

De fleste har hørt om og også brugt small talk.

Small talk høre til det lag hvor vi giver mindst af os selv. Det er snak om vejret, høflige klicheer om ligegyldige overfladiske ting. Noget vi kan anvende, mens vi står i køen i Føtex eller ved bussen, eller møder nye mennesker til en fest.
Dette lag kaldes Klichee laget. Laget er gavnligt ved det første møde, for overhovedet at komme igang med en dialog.

Det næste lag kaldes for Rollelaget

På dette niveau af kommunikationen, tales der uden nogen videre følelser. Vi taler Om noget.
Eksempelvis en underviser, en træner, pædagog, mor og far, der forklarer et eller andet osv.
Der tales om emner som er informative og blot skaber viden om et eller andet.
En del af vores dag går i dette lag.

Nu kommer vi til Fortrolighedslagtet

Her taler vi meget følelsesmæssigt engagerede om andre. Ikke om os selv. Her trivedes sladder og rygter vældig godt, for det handler som regel om dem der ikke er tilstede 😉
Nogle af os elsker sladder og andre hader det. Nogle af os rummer begge disse sandheder. Det trigger vores indre dramaqueen. Det er i dette lag vi kan booste vores selvfølelse, vi kan føle os bedre end osv…
Nu skal det jo ikke lyde som et frygteligt knap så tiltrækkende lag. Det er ikke sandt. For dette lag rummer muligheden for at få luftet sine frustrationer ud, at få vendt og drejet sine tanker og meninger med tredie part osv.

Det sidste lag kaldes for Følelseslaget

Her handler det om om du og jeg.
Vi deler og udveksler tanker og følelser og er i et rum af nærvær og tillid. Vi deler ikke kunne de nemme følelser men også de svære. Vi er autentiske og ægte, vi lader den anden mærke hvem vi er.
Desværre er det for mange af os svært at være i dette lag. Vi har måske kun kanske få omkring os, som vi tør at være så åbne og sårbare med. I dette lag hviler sjælen. Her mødes vi som den vi er, på godt og ondt.

Overvej i hvilket lag du får energi og hvilket lag der tager din energi.

Overvej nu engang i hvilket lag du befinder dig bedst. Og husk, at ingen af lagene er bedre end andre. De har alle 4 deres berettigelse. Men vi befinder os bedre i nogle lag end i andre.

Jeg er selv ikke en der føler stor trang til en masse small talk.
Jeg finder det anstrengende og det tapper mig for min energi.
Jeg gør det selvfølgelig af og til, men ikke i lang tid. Så begynder jeg at kede mig i dialogen. Jeg er alt for nysgerrig, og  har ofte en trang til at finde ud af mere om det menneske jeg er sammen med. Og vupti, så stiller jeg et mere personligt spørgsmål, og laget ændrer sig, og måske gør det ikke, for muligvis stopper dialogen der. Afhængig af hvem jeg står overfor.
Jeg bevæger mig dagen lang mest ud og ind at de sidste 3 lag.

 

Nu til den særlige grund, som jeg lovede dig i starten af indlægget.

Jeg startede med at stille dig et spørgsmål.
Jeg spurgte dig, hvad der tager din energi, og hvad der giver dig den?

Hvis du vil løfte dit energi niveau, er det jo ganske vigtigt at blive mere bevidst om de to spørgsmål. Men samtidig, er det også interessant, at undersøge, hvad der får os til at blive en situation, der tager vores energi.

Det giver jo ikke helt mening, vel?

Kunne det være, at vi er opdraget til at være flinke drenge og piger. At skulle kunne holde noget ud, der ikke tjener os, for at vi lever op til det, der forventes af os?
Kunne det være, at vi ikke rigtig har modet til, at afbryde en dialog, og sige fra når det er det vi egentlige har lyst til?
Kunne det være, at vi på vores arbejde syntes vi skal lægge øre til meget mere, end vi egentlig har lyst til, fordi vi mener det er en del af jobbet?
Kunne det være at vi blot mangler mere respekt for os selv, og vores energi og livsglæde.

En respekt der tjener os, på en måde, så vi lige så respektfulde, kunne sige fra, vende dialogen, eller helt undgå den?

 

Speak your truth, but soothe your words with peace, Neale Donald Walsch

Er det en idé overvejende at omgås andre, der forstår at løfte dig ? I jeres fælles nærvær?
At løfte dialogen til det lag, hvor du befinder dig bedst?
At undersøge om du har et harmonisk flow i dine 4 lag, eller om du generelt har modstand mod et af dem?

]

Er der realistisk, kun at kunne omgås mennesker der løfter dig?

I overvejende grad, JA, det er det

Møder vi andre med lav energi, kan vi jo løfte dem i stedet 😉
Og så bliver vi løftet af den udveksling der sker.
.
Der er et citat, som ofte er brugt, men jeg tilføjer en krølle til det.
“Vi skal møde mennesket, hvor mennesket er.
Og nogen gange må vi efterlade dem der.”

Nogle mennesker ønsker ikke at blive løftet, at få deres energi ændret i en mere positiv retning.
Dem må vi lade være der hvor de er.
Uden dom om rigtig og forkert. Blot i erkendelsen af at alle gør deres bedste ud fra deres stå sted.

Jeg ved jo godt at der findes et hav af andre muligheder der tager og giver os energi. Her havde jeg blot et øjeblik fokus på lidt omkring vores måde, at være i dialog på via de 4 lag i kommunikationen, og hvem og hvordan vi ønsker at være i dialog.

Jeg vil forlade dig her, måske med nye tanker og en smule øget bevidsthed på, hvilket lag du trivedes bedst i, og om du bevidst og aktivt, er med til at støtte dit energi niveau og din livsglæde.

Nicole

 

/af