For 5 år siden boede jeg i et lille bitte hyggeligt hus, ud til en befærdet landevej.
Huset var i den forstand ret sødt, og dejligt, lige bortset fra at det faktisk, var et sminket lig. Det var ny istandsat, da jeg flyttede ind. Det viste sig dog hurtig efter den første vinter, at taget var utæt, og vægene fugtige, og der var en del andre mangler på boligen. 

Jeg sagde min leje op. Uden at have noget nyt at bo i…

Det gjorde jeg, fordi jeg vidste at det helt rette ville komme til mig….

Så jeg sendte raketter ud, til venner og bekendte, med mit ønske om nyt hjem.

Jeg satte mig ned, og brugte min forestillings evne, til at beskrive for universet, hvilken type bolig jeg gerne ville bo i, hvor det skulle ligge, størrelsen på den, store vinduer, lyse rum, i naturen, plads til hestene, tæt på havet. 

Tiden gik….

Der skete ikke noget, men indeni følte jeg stadig ro.

Rundt omkring mig blev folk urolige, for lige om lidt var opsigelses perioden gået, og hvor skulle vi så bo…

Jeg havde stadig tillid til at den rette bolig kom til mig 

En morgen sad jeg og lavede en to do liste. 

jeg delte et stykke papir i to, med en lodret linje.

1. På den ene side af linjen skrev jeg Nicole´s to do liste for i dag

2. På den anden side skrev jeg universet´s to do liste.

På min side skrev jeg gøremål, som jeg vidste jeg 100% ville gennemføre den dag. Min garanti for succes…

– Der stod, drikke kaffe, læse i min bog, tage på job kl 14:30.

På universet´s to do liste stod der et punkt, finde bolig

Jeg kørte på job, og imens jeg kørte, ringede min tlf. Det var et fra et firma der lejer boliger ud. 

Hun ringede for at høre om jeg kunne have interesse i det lille hus, jeg havde set på for 2 mdr før, hvis de indrettede flere værelser på loftet. 

Mit svar var nej tak, fordi det ikke matchede min drømme bolig. Det var kun på 86 m2, små hyggelige bonde vinduer, og lav til loftet.Jeg vidste at lyset betød meget for min velvære. 
Super charmerende, men ikke et match til mine ønsker.


Jeg spurgte om hun ikke havde noget større, hvortil hun svarede at hun havde godt nok en bolig længere nede af vejen, men den var ret stor. 
Hele 320m2 bolig, 4 længet med stråtag, jord til hestene, og 5 min gå afstand til havet. 

Velkommen til Østergård



Haps, jeg kom, jeg så, og flyttede ind på skønne Østergård, sammen med min datter, min kæreste og alle vores dejlige dyr. 

Her er plads til alt det jeg/vi har drømt om. Her er lyst og højt til loftet. Indrettet på smuk vis, og vi elsker at være her…

Mine kunder får den smukkeste køre tur herud igennem Barsmark. Det er ren morten Koch idyl. 

Østergård med havet bagude


Jeg sendte mit ønske ud, og stolede blindt på at universet havde styr på sit job.
Dette beviser så meget for mig, at det her ikke bare er hokus pokus, det er reelt, og virkeligt. 

Min datter gjorde det samme da hun hun tiltrak sin hest. Kvit og frit, gratis, sund og rask, skøn hoppe. 
Hun vidste i sit hjerte at hun skulle have en hest, og var klar til at købe hvis hun fik nok i pengegave til sin konfirmation. 
3 mdr før konfirmationen, stod hesten i stalden. 




Det går ikke altid så hurtig, men jeg har erfaret mig, at jo bedre jeg er til at holde fokus på mit ønske, jo bedre går det med at få opfyldt det jeg drømmer om. 

Og en måde for mig, at skabe fokus på, er f.eks ved hjælp af små korte meditationer, hvor jeg bare lige lukker øjnene og bruger min fantasi, til at forstille mig hvordan det jeg drømmer om ser ud. Hvor det er, og hvordan det føles. Jeg dyrker de følelser af glæde, begejstring og taknemmelighed der dukker op i mig, imens. 

For følelser og tanker er stærk skaberkraft, og det uanset hvad du har fokus på. Også det shit du vil undgå og være fri for… Så skaber du det, du har modstand på. 

Jeg sender bolden op i luften. 
Så giver jeg slip, og lader universet passe sit job. Mit job er at holde fokus, skabe de rette tanker og følelser, og give slip på at kontrollere hvor bolden lander. Så enkelt og simpelt er det.

Når det går trægt, med at manifestere, så har det ofte noget at gøre med, at vi sender modsat rettede ønsker af sted, og at årsagen ligger i vores ubevidste øvre begrænsning. 
Hvad øvre begrænsninger handler om, kan du læse om her

-Nicole 
 









Jeg har så meget på hjertet og en stor drøm, om at give alt det gode og lækre jeg ved om at få et godt liv, og om at leve selvkærligt og føle en indre succes.


Men jeg har i perioder følt mig bremset og holdt tilbage



Jeg har set mine fantastiske coach kollegaer, der hver med deres tilgang, laver det ene lækre webinar, eller video, efter det andet, og har stor succes med det.


Jeg har kontaktet hjælp i forbindelse med at markedsføre mine kurser og produkter, og alle gav det samme råd til mig. 



Lav webinarer, send videoér osv. 



Og jeg kan se hvor de vil hen med deres visdom


For det handler alt sammen om, at du, som min kommende kunde skal få en fornemmelse af, hvem jeg er, før du køber noget hos mig. 

Det handler om at du får tillid til at jeg kan hjælpe dig med dit problem

Det hedder Know – Like – Trust faktor

Jeg kan se mening i det, og jeg forstår deres råd….



Jeg forstår at mit produkt, min hjælp, handler rigtig meget om at du som kunde, føler at du kender mig, og stoler på at jeg kan hjælpe dig med dit problem.


Men….



Når jeg sætter mig foran kammeraet, går jeg i stå

Ikke fordi jeg er genert, eller bange. 

Jeg går i stå fordi et af mine helt store talenter er, at være i dialog med dig.

I dialogen mærker jeg hvad det er du har brug for, for at du kommer videre. 

Jeg er en følende tænker, der undervejs i vores dialog, henter svar og løsninger fra min intuition.

Når jeg gør dette, bruger jeg stort set ingen energi, og jeg føler mig næret og kan blive helt høj, når vi sammen rammer ind lige der, hvor du har mest brug for at skabe forandring. 

Jeg føler mig helt tilstede og ægte.

Og dette er et stort bevis på, at jeg er i mit Es, og er selvkærlig mod mig selv.



Der foran kammeraet, går mine tanker i stå

Jeg mærker ikke hvad jeg skal sige. 

Jeg kan have en plan for hvad jeg vil sige til dig, men jeg går i stå, fordi jeg ikke har dig til at sende mig de informationer, der gør at min intuition vågner og bliver aktiv. 

Det blir knoklende, kunstigt og uægte for mig.

Det har taget mig lidt tid, at acceptere dette, og forstå helt hvad der var på spil. 

Først fik jeg rodet rundt i, om det var min forfængelighed, så min perfektionisme. 

Derpå forsøgte jeg at presse mig selv til at gøre det trods det, at jeg følte modstand. 

Jeg har endda kritiseret  mig selv, men nu er sandheden helt og holdent landet hos mig. 



Sandheden er….


Sandheden er at jeg ikke har talent for at tale til et publikum, jeg ikke kan mærke eller se. 

Mit talent, ligger i at være nærværende og intuitiv, når du sidder overfor mig, enten 1:1 eller i en gruppe. 

Der går jeg i flow, og henter med min intuition, de oplysninger, indsigter og informationer, som jeg har brug for, til at guide dig til dit næste skridt mod en løsning af dit problem.



Jeg vil ære mine talenter

Det vil jeg gøre ved at gøre det jeg er god til, og stoppe med at presse mig selv ud i noget, som tydeligvis ikke ligger inden for min naturlige kompetance. 

Det er ukærligt og dræner mig for energi. 

Det får mig til at føle, at jeg sidder fast. 
Og så stopper mit flow. 

Og når det sker, skaber jeg intet af værdi for mine drømme, og ønsker.
  
Mit talent er også at skrive, for når mine hænder rammer tastaturet, sker der noget magisk. 

Ordene kommer af sig selv, tanker bliver til sætninger, og det føltes let at skrive, især, når jeg er i mit Es, og bare lader mig føre, lige som nu, hvor jeg skriver dette indlæg. 


Jeg er faktisk den stille type, der har brug for at starte min dag i ro og fred. Jeg tanker energi i mit eget selskab, og sætter stor pris på skønhed, naturen og stilhed. 



Jeg er introvert… Ikke genert, ikke usikker, eller forsigtig

Nej, jeg er bare typen der tanker energi i mit eget selskab, hvor en ekstrovert type, tanker energi i andres selskab. 

Hver morgen står jeg først op, når resten af familien har forladt huset. 

Det er ren nydelse og næring for mig at starte dagen med et besøg i stalden hos hestene, og derefter morgen mad og kaffe, mens jeg starter mit arbejde foran min pc. 

Jeg har forsøgt at følge trop med den meget ekstroverte markedsføring, som webinarer osv er.  


Jeg har forsøgt at presse æblesaft ud af en appelsin, med et frustrerende resultat.







Jeg har besluttet at du, nok skal finde mig, når jeg bare er helt mig selv. 

På den måde tiltrækker jeg dig, hvis du er et match til min stille, og intuitive tilgang til livet.

Jeg tiltrækker dig, hvis du som jeg har et ønske om at være i dit Es, og have et selvkærligt forhold til dig selv og verden. 



Du kommer også til mig, hvis du som jeg har forsøgt at passe ind i en rolle, der bare ikke er dig

Fx.

– På dit job

– I dit parforhold
– I dit netværk




Eller hvis du kan mærke det du har gang i føles knoklende og besværligt. 

Det er nemlig et tegn på, at du er ved at sabotere dig selv. 






Dit næste skridt skal altid føles nærende og lige til at gå til. 


Hvis det ikke er det, så er det enten et skridt, der slet ikke nærer dig, eller også forsøger du at springe flere skridt over,og så er det ikke dit næste mest selvkærlige skridt.



Lige nu mærker jeg at min erkendelse, fylder mig med ro, og at det føltes som det mest selvkærlige, jeg har gjort for mig selv i lang tid. 




Dette er mit næste selvkærlige skridt….


Jeg bliver i min egen have, indenfor mine grænser…. og jeg vander, gøder og nærer den med kærlighed, indtil jeg får den næste instruks om, hvad jeg skal herfra. 

(Se forrige indlæg



Jeg ved fra mig selv, at det nogen gange kan være svært, at se sig selv i et klart lys. 


Et tydelig tegn på at du forsøger at klemme æblesaft ud af en appelsin, er, hvis du for det første mærker modvilje og modstand, mod det du gør.



fx.

– du siger ja, men mener nej
– du finder dig i noget du har lyst til at sige fra overfor
– du forsøger at gøre noget du ikke har talent for 
– du knokler uden at komme nogen steder





Jeg har forstået, at mit liv ikke handler om knoklerier. 

Jo, selvfølgelig må du knokle. Det bestemmer enhver jo selv. 

For mig er det bare ikke et sted, hvor lykke, indre ro, og glæde trivedes. 



Knokleri må ikke forveksles, med at arbejde igennem i en periode. 

Jeg arbejder selv igennem med et projekt eller et problem af og til, og bliver træt. 

Forskellen ligger i, at nyde det du gør og ære dine talenter, og ikke føle dig presset til noget du har modstand på.

De gange jeg har forsøgt at sætte mig foran kameraet, har været fordi jeg troede, det var noget jeg skulle, hvis jeg ville have succes. 

Og det føltes knoklende, og mit flow forsvandt fuldstændigt. 

Det blev knoklende, og slet ikke godt og i den standard jeg kan yde, når jeg er i flow. 



***


Update…. 24/11/2016

Jeg skrev dette indlæg i april mdr. ½ år senere kom det helt naturligt til mig, at sætte mig foran kameraet og lave videoer til dig.

Da jeg gav slip, på at forvente mig noget bestemt af mig selv, var der plads til at lade mit flow få adgang til min kreativitet.

 

Jeg måtte give slip, for at få fat

Der ligger en enorm kraft i at slippe modstand og acceptere

 



Kærlige tanker herfra

Nicole 

Jeg er i proces. I en af de fede, og opløftende, men også i en af dem, der trækker lidt tænder før jeg sådan helt overgiver mig, til min nye indsigt. 
Jeg har været her før…. Mange gange….
For tiden, brager der nye indsigter ned til mig, om min egen øvre begrænsning, som dybest set, handler mest om at jeg holder mig selv nede, for at andre ikke skal blive kede af det og sure. 
Jeg gemmer mig..
Det er noget jeg kender godt, så godt og så længe, men som jeg har udsat at tage mig sådan helt rigtig af, altså indtil nu. 

Jeg har været på café med min dejlige mormor.

Hun fyldte for nyligt 90 år og vi aftalte at jeg inviterede hende ud.

Min mormor er mit forbillede. Hendes liv har bestemt ikke altid været en dans på roser. Jeg ved at hun har haft sine kampe, og haft oplevelser, der kan få mange i knæ.

Da jeg var lille var min mormor et icon på tryghed. Min mormor var en skrap dame, men hun var samtidig også den, der holdt sammen på stumperne når vores familie havde brug for støtte og hjælp i mine helt tidlige år.

Som helt ung var hun husmor afløser, og det fag kom til at betyde meget for hendes karriere fremover. Hun var med til at sætte tingene i system, og skabe bedre vilkår for kvinder der var i hjemmeplejen.
Hun blev selvfølgelig fagforenings kvinde, og kæmpede kvindernes sag. Hun endte på formands posten i Huslig Arbejder Forbund, der senere blev til FOA.
Her var hun frygtet, for sin skarpe tunge, men også i høj grad respekteret, for sit engagement i at skabe bedre arbejdsvilkår.
Hun havde vilje, udholdenhed og kampgejst for mere end et liv.

Mange af mine somre har jeg brugt nede i mormors sommerhus. Her var jeg fri, og her følte jeg mig elsket.
Jeg har dejlige minder fra de nætter med tordenvejr, hvor mormor midt om natten bagte pandekager som vi drak tordenkaffe til.

Min mormor og jeg deler passionen for dyr. Hun opkaldte sin første hund efter mig. Den var del af en sag om misrøgt. En usikker skrøbelig collie blanding. der kom til at hedde Nicki, mit barndoms øgenavn, og grunden var at den var lige så spids i snuden som jeg var.

I min familie er kvinderne stærke. Vi har power, og vi kan klare os selv. Vi er vokset op med en viden om at vi skal knokle os til det vi vil have og at det ikke kommer af sig selv.
Vi har kæmpet og vi har udholdt.

Nogen gange tror jeg at vi midt i det hele, mistede en stor del af vores forbindelse til hjertet. Vi brugte vores hoved og vores stædighed til at nå i mål med det vi troede på. Og det virkede men var hårdt.

For mig, var den største udfordring her midt i 40érne, at overgive mig til min sårbarhed, til at være skrøbelig, og af til hjælpeløs.
Ikke så meget i mit arbejde, men mest i mit parforhold.
I min familie har kvinderne som regel styret slagets gang, men jeg forstod en dag, at familier og forhold ikke skal styres af et menneske, men være et samarbejde med plads og rummelighed. Kontrol og kærlighed har det svært sammen.

På et tidspunkt var det forsøg på at kontrollere alt omkring mig, bare alt for hårdt, og helt ærligt, jeg troede ikke på det længere. Det kostede mig mere end det gav.
Det var som om mit hjerte kaldte på at blive hørt.
Det var som om jeg var færdig med at ville knokle.


Jeg ønskede lethed, jeg ønskede flow 

Mit liv skulle føltes smidig og lækkert. Og jeg ville elske. Rigtig elske, med alt det der fulgte med. Med overgivelse, og med frygten for at miste eller blive afvist. Jeg ville sovses ind i boblerne af tosomhed, i up´s and down´s og jeg ville føle alle kontrasterne. Lykke, frustration, forelskelse og afvisning. Jeg vidste det måtte være det hele, for ellers ville jeg intet få.
Og sådan blev det da jeg åbnede mit hjerte igen, efter mange års kontrol og lukkethed. Efter alt for lang tid med frygt og kontrol.

 

 

Min mormor er med alderen også blevet blødere og mere rund.

Sygdom har lært hende om hjælpeløshed og skrøbelighed. Det har været en hård proces at overgive sig til livet. Hun bære det smukt, og hun bære sin alder så stolt.
Hun fortæller at hun fortsat har appetit på livet, og der er ting hun stadig ønsker at se. Hun vil fx gerne sove som en prinsesse på et slot. Hun har planer om et krydstogt op af en flod, og et ophold på et badehotel .
Hun har de senere år været ramt af alvorlig sygdom i knogle, haft cancer osv. men det er som om ukrudt ikke forgår så let.
Hun har stadig retten til at køre bil, og i de perioder hvor hun har været syg, har hun nærmest haft økuller, fordi hun ikke kunne køre ud. Hjernen,  stemmen og blikket er direkte og klart. Humor og nysgerrigheden bor stadig i min elskede mormor.
Jeg har tre kvinder der bor dybt i mit hjerte. Tre kvinder der alle har mormors blod i generne og som besidder de samme egenskaber, men som kommer til udtryk på vidt forskelligvis. Min mormor, min mor og min datter.
Jeg er stolt af de gener der flyder i mit blod.

 


Lige som min mormor, har jeg viet mit arbejdsliv til at hjælpe kvinder

Ikke med deres faglighed. Men med at få et liv, som har lethed, har flow, og hvor knokleri ikke er en del af pakken.
For vi damer er dælme gode til den her sætning. “Vi skal yde, før vi kan nyde”

Jeg vender den om, for hvis vi kun yder, og yder, så dræner vi os selv.
Vi knokler med løsninger i vores tanker, fordi vi har glemt at lade os styre af lyst og nydelse. Vi har glemt at mærke efter hvad vi har lyst til, hvad vi har brug for. Og vi har glemt at det er ok at give til sig selv.
Lyst og nydelse – To så vigtige parametre, der fortæller os sandheden om hvad der giver os glæde og vigtig næring. Når vi kan fylde os selv op med glæde, har vi så meget mere at give af, og det føltes let at bidrage til verden fra det sted.

I stedet for forsøger vi at regne den ud i vores tanker, og vi tænker og vi tænker, men mange af disse tanker er genbrugstanker. Tanker vi har tænkt igen og igen, og vi går i stå. Og ofte har det vi regner på, ikke så meget med os at gøre, nej vi forsøger at regne ud hvad andre tænker, har brug for, mener og føler.
For vi forsøger efter bedste evne at undgå at skabe konflikt, at såre nogen eller blive afviste. Vi knokler og forsøger at kontrollere.
Vi konflikter med os selv, sårer os selv, og endnu værre, afviser os selv.
Og det er der ikke meget nydelse lethed og flow i.

Jeg har levet sådan, og jeg har hørt mange fortælle at de lever sådan, og derfor valgte jeg at vie mit liv, til at ændre på dette.

Når vi bliver trætte nok af det, søger vi heldigvis hjælp. Nogen går rigtig rigtig lang tid på den måde ( jeg gjorde), og andre kommer før til konklusionen om at nu er det nok. Der må være mere livet har at byde på.

Og det har det heldigvis også. Og mit job er at vise hvordan. Tro mig, det er et job der giver nydelse. Jeg får ofte gåsehud, når min kunde får øje på at det hele faktisk kan ændres på en enkle og let måde.

Ligesom min mormor, bruger jeg min styrke til at være vedholdende og målbevidst. Mit mål er lethed, nydelse og flow. Det er kærlighed.

Mange skønne tanker til dig.

Kærligst Nicole

 

D. 4. juli 2022 gik min dejlige mormor bort.

93 år gammel. Rig på livets oplevelser på godt og ondt, og mættet så hun følte sig klar.

Hun efterlader sig et kæmpe aftryk i mange menneskers liv og et tomrum der er svært at fylde ud. 

Hvis du nogensinde har prøvet at bekymre dig, så kender du måske det her?

De fleste af vores bekymringer handler om noget vi forestiller os vil ske.

Og det vil sige at vi er i gang med at digte en historie indeni. En historie der helt kan overtage vores tanker og følelser og fylde dem med frygt. Vi kan ende med søvnløse nætter, træthed og udbrændthed.

Fordi vi godt kan li følelsen af at have kontrol, så har vi ofte fokus på, at det værste kan ske. Kun for at være forberedt og opleve kontrol, så vi kan forsvare os mod den mulige smerte.

Når vi så tror på historien, går vi igang med at finde beviserne på den, og på den måde skaber vi det vi ønsker at undgå.

Problemet med lige den strategi er, at den dræner os for kræfter og glæde.

Den stresser os. Den gør os vrede. Den gør os triste.

Sådan et mønster, kan komme til at fylde så meget i vores liv, så vi mister glæden og troen på livets skønhed.

Hvad nu hvis…… jeg mister mit job, han forlader mig, bilen går i stykker, der sker mit barn noget, der ikke er penge nok, Jeg når ikke det jeg burde og skulle og og og….

 
Med sådanne evige historier inden i, er det svært at føle tilfredshed, balance, kærlighed og ro.
Det er sådan vi skaber vores egen oplevelse af verden. Verden bliver et spejlbillede af vores tanker og overbevisninger.
Og for at slå en krølle oveni, så er det sådan at det vi har fokus på, skaber vi mere af. Og for dælen da, det er jo det vi så ihærdigt forsøger at forsvare os i mod, så det giver ingen reel mening.
 
Den gode nyhed er, at der er helt enkle løsninger på det. Det lyder banalt, og det kræver rigtig meget træning i starten, og måske støtte fra veninder, kæresten, eller endda en coach/mentor som mig.
 
Det handler om at tage ansvar for sit liv 
Dit fokus, dine tanker, dine overbevisninger og følelser, er dit ansvar. 
Øv dig i at holde fokus på det du ønsker at have mere af. Og se efter beviserne for hvor du allerede har det, i dit liv
For tro mig, beviserne er der. Intet har kun én sandhed.
Når du holder dit fokus på dit ønske, dit henimod ønske, vil du skabe mere af det. Især hvis du også finder beviserne. Og det vil ændre dine tanker og følelser.
 
Hav tålmodighed, det tager tid at ændre et gammelt mønster, men giv ikke op….!!
 
Når du oplever noget trælst, så er det vigtigt at forstå, at dette er livet der tilbyder dig udvikling og vækst. Det er den kontrast, der skaber dit ønske om noget andet. Og når du kan ønske det så kan du også få det. 
Og måden du lukker det ind i dit liv på, er ved at holde fokus på dit ønske og tro på at du må få det opfyldt. Og hvis du oplever en begrænsning i din tro, så undersøg hvilken overbevisning der ligger og blokerer. Når du gør dette, tager dit ansvar, så klarer livet sit. 
Dette er loven om tiltrækning, i enkle vendinger.
 
Sidder du nu, med tanken, ja ja, det lyder sgi lidt for lyserødt, Så inviterer jeg dig med på en lille historie eller to fra mit liv.
 
Min datter ønskede sig brændende en hest. Hun var slet ikke i tvivl om at hun ville få den, men hun vidste ikke hvordan og hvornår.
Da vi så for to år siden luftede tanken højt til en af mine bekendte, gik der tre uger, og så stod hesten i vores stald.
Og den kostede os ikke en rød reje.
En 7 år gammel, fuldkommen sund og rask hest, med et skønt sjovt temperament.
Min datter lukkede den bare ind i sin oplevelse af livet. Hun drømte, fantaserede og forstilt sig det
 
 
 
 
 
 
Du får en historie mere
Vinter 2014 valgte jeg at opsige mit lejemål, fordi huset vi boede i var i for ringe tilstand.
Jeg sagde op uden at have fundet et nyt sted. Jeg vidste dog hvad jeg ville bo i.
Det skulle være stort, ligge tæt på havet, have store vinduer og højt til loftet.
Jeg kunne se det for mig. Rundt omkring mig blev familien bekymret, men jeg vidste at jeg ville få det helt rette sted at bo i.
Og en mdr før mit lejemål udløb, fik jeg ud af det blå tilbudt at bo på Østergård. 320 m2 bolig, med plads til mit firma, og heste. 1 km fra havet.
Jeg lukkede det jeg ville have ind i mit liv og skabte det som en oplevelse. Lige som jeg gjorde med min økonomi og min skønne kæreste. Og lige som for alle andre, det jeg har fokus på skaber jeg mere af, på godt og ondt.
 
 
Loven virker på godt og ondt
Må jeg invitere dig til at undersøge hvor i dit liv, du har lukket noget ind, som du ønskede dig, og hvor det bare gik let med at få det? 
Hvor du ingen tvivl følte? Jeg er sikker på du har sådanne oplevelser også. Og jeg er sikker på at du har rigtig mange eksempler på hvor du havde fokus på det du ikke ønskede og også fik mere af det.
 
 
Denne her lov om tiltrækning virker, om du vil det eller ej 🙂
Hvorfor så ikke lære at bruge den, så den virker for dig også.
 
Kærligst Nicole
 
 
 

I de her dage går jeg og funderer over, hvad der egentlig gør mit liv så skønt som det er.

Noget af det aller vigtigste for mig, det der virkelig gør mig glad, er at jeg har et job, hvor jeg selv kan planlægge og strukturere min dag.
Der er tid til den rolige start jeg behøver om morgenen, og jeg kan samtidig arbejde med det jeg brænder så meget for.
Mit hjerte banker for at give mine indsigter og erfaringer videre til andre. Det er så mega skønt at se hvordan lyset tændes i en anden, blot ved at give det videre som jeg selv har fået.

 

Jeg blev klar over at jeg saboterede mig selv med mit fokus på det negative.

Min proces har været lang, den har været fyldt med modstand imod den virkelighed jeg levede i.
Faktisk løste det sig først da jeg opgav modstanden og anerkendte virkeligheden uden at dømme den til rigtig eller forkert. Samtidig med at jeg blev alvorligt bevidst om hvad jeg gik og tænkte på.
Jeg blev smerteligt bevidst om, at det jeg havde fokus på, skabte jeg mere af.
Da sandheden gik op for mig gik jeg målrettet i gang med at skifte fokus og tænke mere på det jeg ønskede mere af, i stedet for det jeg ikke ønskede.

Jeg gik i gang med at lære mere om hvad loven om tiltrækning var og hvordan den virkede

i min søgen efter svar på livets store spørgsmål, stødte jeg bl.a på Louise Hay. Jeg forstod at der var især én universel lov jeg måtte få styr på, hvis jeg ville leve et lykkeligt og rigt liv.
Igen handlede det om energi, og om hvordan jeg gik fra at leve med tanker som var destruktive og negative, til et intensivt fokus skift til nye nærende tanker.

De troede jeg var blevet skør

I min søgen efter at vide hvordan jeg blev herre over mit kaotiske liv, kom jeg også forbi et kursus, det havde denne titel. GET THE MILLIONÆR MINDSET.

Mine omgivelse rystede på hovedet af mig og troede jeg havde mistet jordforbindelsen fuldstændig.
Jeg meldte mig til med det samme , for min økonomi hang i laser og jeg knoklede for at få det til at hænge sammen.

Resultatet overgik mine forventninger totalt.

Loven om tiltrækning virker på godt og ondt.
Dette kan du læse mere om her

I dag har jeg skabt mig et enkelt liv hvor jeg lever af at guide andre fra at se hverdagen igennem modstandens briller, til i stedet for, at skifte fokus til det de virkelig ønsker sig mere af.

Og det er dælme fedt…

Det så jeg ikke komme, dengang, jeg havde det svært i mit liv. Jeg havde ikke en jordisk chance for at regne dette regne stykke ud. Heldigvis drev min nysgerrighed efter at forstå mig til at finde svar.

Nydelse, kærlighed og indre balance

Min hverdag i dag har fokus på nydelse, kærlighed og balance. Min tid med dagligt drama, og støjende følelser, der rev mit hjerte itu i ugevis, er long gone.
Kærligheden fylder meget i mit liv, og jeg elsker at elske min kæreste, min familie, og mig selv.
Mit parforhold er min kirke. Jeg finder trøst og tryghed idet, og jeg bliver puffet, rystet og skubbet til nye indsigter via de kontraster livet har at byde på.
I kontrasten (støj, modstand, drama, kriser) opstår ønsket om noget andet, og når vi får sat fokus på hvad vores ønsker består af, kan vi skabe det.
Hvis jeg beholder fokus på kontrasten, altså det jeg vil væk fra, skaber jeg mere af det samme. Ingen bliver lykkelig af at tænke negative drænende tanker.
Efterhånden har jeg lært bedre og bedre at finde ro i kontroltabet og kontrasterne. Alt er som det skal være.

Hvad er meningen med at fortælle alt det her om mig selv?

Jeg har efterhånden tilegnet mig en ret solid erfaringen i at flytte mig selv fra drama følelser til ro og harmoni. Og det uanset og det er ifm job, parforhold eller økonomi.

Når det kommer til at kende den tunge modstand, og de kontraster, der kan få en til helt at gå i stå og gemme sig under dynen, ved jeg hvad der skal til for at blive i tilliden og tro på at den barske virkelighed alligevel må bære noget godt med sig.
Når det kommer til at slippe kontrollen og flyde med, har jeg erfaret hvor vigtig det er, at kunne slippe og overgive sig, fordi hjælpen altid venter lige om hjørnet, Måske i form af en bog, et kusrsus, en sang, en veninde osv.

Jeg har kigget dybt ind i afmagt og afhængighed, og fundet vejen ud i friheden igen. Jeg ved hvad jeg taler om, og jeg ved at min vej ikke er alles vej, for jeg fik selv tilbudt et hav af veje andre havde gået, men i den sidste ende måtte jeg finde min egen vej. Og det er her jeg er super skarp. Det er her jeg bare ved hvor vigtig det er at lade andre finde deres vej, og jeg kan kun give min støtte til at de holder fast i lige netop det.

Min kommende Selvværdsgruppe, vil lære dig hvordan du lukker mere lykke og tilfredshed ind i din hverdag.

Forløbet vil vise dig hvordan du undgår hamsterhjul af modstand, stress, frygt, tristhed og depression.

Med dine nye indsigter vil du være  stand til at leve et liv, som du selv designer.
Et liv du kan fylde med glæde, tryghed, balance, indre ro, og ikke mindst kærlighed til dig selv.
Et liv hvor du tager ansvar for dine drømme og opfylder dem, fordi du nu ved hvordan.

Det er super lækkert og nærende, at være i et netværk af kvinder, der både kan inspirere og støtte op omkring dine nye beslutninger og de valg du træffer for dit liv
Det er så smukt at give og modtage i perfekt balance.

Med denne bid af min rejse, håber jeg på at kunne bidrage til at du får lyst til at gå efter dine drømme og længsler. At du vil give dig selv værdi nok, til at lære mere om, hvordan du kan få det du længes efter af harmoni, lykke og kærlighed.

Kærligst Nicole

 

 

 

I går aftes fik vi, min datter, kæreste og jeg, os et varmt krus gløgg og lune æbleskiver.

Mens vi nød den krydrede smag af gløggen fik vi os en klog køkken snak om den her med os kvinder, der er så selvstændige og kan det hele, så vores mænd bliver overflødige og må kæmpe for en plads i vores liv.

(Eller endnu værre så finder de en anden der giver dem plads)






Jeg har igennem mit voksenliv været rigtig afhængig af at kunne klare alt muligt selv


Det her med at hænge en lampe op, bore huller til en hylde, klippe hæk, bruge hammer og søm, sætte pæle og hegn op rundt om folde, er alt samme blot en bitte bid af de opgaver jeg selv har løst igennem min tid som single mor til to, og med tre heste i stalden.



Hvad sker der så når der træder en skøn og hjælpsom mand ind i mit liv? En mand jeg beundrer, elsker og forguder.


Jeg måtte få, ikke kun én, men flere pæne vink med en vognstang, om at bakke ud, og lade min mand komme til med sit bidrag, til vores fælles liv. 


Jeg måtte lære at læne mig tilbage og bare nyde, at vi nu er to om at klare alt, og at jeg ikke behøver at slæbe på 25 kg heste foder hver gang, eller skubbe rund med uhåndterlige høballer, eller bestille træ, Olie, beslagsmed osv.




I starten, var det godt nok mærkeligt… 

 

Jeg, der var vant til at klare alt selv, og have kontrol og styr på alting, måtte give slip, og træde et step baglæns.
 
 
Jeg måtte tænke meget over at holde fingerene ude af opgaverne og ikke komme med råd og vejledning til min kæreste.
 
 
Jeg måtte give slip på min kloge Åge, og helt ærligt?, jeg øver mig stadig.
 
 
Det er dælme svært at ændre en gammel selvstændig adfærd, bare lige sådan med et snuptag. 
 
Jeg syntes dog bedre og bedre om at læne mig tilbage.
 
For hånden på hjertet, det har været nogle hårde år, med megen slæberi og kontrol på tingene.
 
År hvor sårbarhed og svaghed, blev lagt på hylden, for ikke at gå ned med flaget.
 
Hold nu op hvor har jeg slæbt meget hø ind med håndkraft, og mange sække foder, og jeg har flyttet rundt på møbler, og knoklet alt for hårdt. 
 
Jeg er heldig at min krop ikke er mere slidt og skadet.
 
Jeg har gjort det fordi jeg kunne, fordi jeg ville selv, og fordi der ikke altid var andre at trække i.
 
 
 

Men nu er der en anden, jeg kan dele det alt sammen med…

 
Jeg må godt nyde at lade min handlende maskuline kraft slappe af, og istedet være mere feminin og en smule hjælpeløs.
 
Jeg kan nyde at bede om hjælp, og slippe for at bruge energi på at finde løsninger.
 
Samtidig nyder jeg at vide, at jeg rent faktisk har en selvstændig og handlende side, som jeg sætte i spil når jeg har brug for det, men at jeg ikke altid behøver det.
 
 
Jeg mærker at der med tiden kommer et mere balanceret forhold inden i mig mellem min bløde feminine side og min handlende maskuline side.
 
 
 

 

  • Den Maskuline side består af handlekraft, mentale tanker, udholdenhed, målbevidst, styrke, mod
  • Den Feminin side består af en indre stilhed, rolig, stabil, omsorgsfuld, opmærksom, kreativitet





Har vi kvinder generelt en stor tendens til at ville, skulle, kunne klare alting selv, i vores kamp om uafhængig selvstændighed?


Det er også super dejligt at kunne alting, men behøver vi altid at gøre alt det vi kan?

Kunne vi læne os lidt tilbage, slappe lidt mere af, og nyde at modtage mere hjælp, og dermed mere tid til os?

Min største udfordring i alt dette, har været min stærke overbevisning om, at jeg også vidste bedst HVORDAN alting skal og bør gøres.

Jeg ved hvordan man tænder bedst op i en brænde ovn, jeg ved også hvordan en heste boks muges bedst ud, eller hvordan træet stables bedst.

Jeg ved bare bedst om rigtig meget.




Kloge Åge her har svarene, og ved bedre



Trorede jeg ihvertfald, indtil jeg blev konfronteret med min stærke mands mening, om at det ikke forholdt sig sådan, at jeg stod inde med den ultimative sandhed om alting.


For med den tro, blev jeg klart udfordret i at give slip, og lade en anden komme til, med sin version af hvordan tingene kunne gøres rigtig.


Tiden er en glad ting, for jeg valgte helt bevidst (med endnu et vink af et par vognstænger) at vælge at lukke min mund, ører og øjne, og holde mine kloge Åge tanker for mig selv om hvordan det skulle gøres. 


Heldigvis for det, for jeg fandt ud af at der faktisk var andre virksomme måde at gøre tingene effektivt på, og det endda helt uden min indblanding, og uden mine kræfter, som jeg i stedet kunne bruge på at lave smukke lækre negle på mig selv, nyde en Latte med veninden, læse en bog, ride en tur, lave yoga osv.


Jeg har fået mere tid til mig selv, ved at give slip på at skulle alting.


Jeg får i dag mere lavet, ved at lave mindre.





Se det er jo faktisk lidt vildt….og virkelig fedt


Jeg troede næsten jeg skulle gå i stykker ved at give slip på kontrollen, men faktisk fik jeg mere end jeg før havde.

Jeg fik et parforhold der vidner om rummelighed, og plads til os der er i det



Hemmeligheden ligger ved at vores maskuline mænd faktisk dybest set har et eneste ønske og det er at kunne være noget for os kvinder, der giver dem en særlig følelse af at betyde noget for os.

Og når vi som selvstændige kvinder fratager dem muligheden, for dette, ender det galt.

Hvis vi som kvinder dyrker den maskuline energi mere end den feminine, ender det med at der er 2 med maskuline energi i forholdet, og derved forsvinder tiltrækningen, som stammer fra polariteterne.


Behøver jeg at sige at det kan ende med utroskab, eller et brud?


For vores grundlæggende behov, for at betyde noget, være unik og noget helt særligt, samt at kunne bidrage med noget til dem vi elsker, skal nok finde en vej, til at blive mødt.

 

jeg vil slutte mine tanker her, med et ønske


Jeg ønsker mig at vi kvinder blir bedre til at balancere imellem vores feminine og maskuline sider.

Vi er jo trods alt kvinder, og må gerne udtrykke dette meget mere blidt og kærligt både overfor os, og omverden. 


Jeg ved at mange kvinder har taget den maskuline energi kærkomment til sig, fordi den føles stærkere og mindre sårbar, men lov mig en ting.


Skab balance, medmindre du ønsker dig en feminin mand, eller en “bad guy”


Desværre ser jeg oftest maskuline selvstændige kvinder der ønsker en maskuline mand, ende op med det der kaldes for en bad guy, for at få en mand der er endnu mere maskuline i sit udtryk, end hun selv er.


Og så starter bøvlet, smerten, og hjertesorgerne.

 
 

Kærligst Nicole

 
PS. At leve mere i balance med sin feminine side, handler om at turde sin sårbare side. Og det handler om tillid.
 
Først og fremmest handler det om tillid til dig selv, så du ved at du kan håndtere dine følelser og grænser.
 
Det handler ikke om at underspille dig selv, og please din kæreste.
 
Det handler mere om at læne sig tilbage og give slip på at kontrollere alt, og bruge energien på noget der er meget mere nydelsesfyldt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 






Skat, jeg elsker dig,  siger han varmt og kærligt til mig…



Ahhh siger en lille bitte stemme inden i mig. 


Kan det nu passe? 


Er jeg værdig til det, gider nogen virkelig elske mig?




Det skete kun et split sekund efter at han havde udtalt ordene. Så hurtigt landede den her gamle rest af tvivl i mig.


Kan det nu passe lille Nicole, at nogen kan elske dig? Sådan rigtig elsker dig?



Rester af et lavt selvværd, bor stadig i mig….




Heldigvis….
 
 


Heldigvis, bor der så meget andet i mig også, så jeg fanger den lyn hurtig, den der lille stemme, før den får begyndt at råbe op, og råbe højere. 



Før den digtet en grim historie om hvor lidt jeg er værd, og før den går igang med at finde beviser på at det er sandt.



Jeg får den fanget før jeg begynder at tro på det den siger. 



Jeg får den fanget, beroliget, og smilet af den og jeg får sagt stop til den. 



Jeg får husket den der lille stemme på, hvem jeg også er, ud over min gamle slidte og aftjente historie om en lille pige der aldrig følte sig god nok til at blive elsket.




Stop nu søde ven….
 
 

Jeg er lige igang med at nyde mit liv, nyde at jeg har en helt igennem fantastisk kæreste, der rent faktisk virkelig elsker mig.



Ja han gør nemlig….




Og jeg elsker at han gør det, for største delen af mig, ved at jeg er værdig til at modtage hans kærlighed. 



Største delen af mig, elsker mig, og det er det jeg vil nyde og have mit fokus på.



Øjeblikket er forbi….. 
 
 

Jeg har fanget min tvivl, og tager imod hans ord med bobler af lykke i hjertet.


Kærligheden er så magisk at sige ja til. 



Lige så magisk som at kunne tøjle sin gamle frygt for at blive forladt og afvist.



Det er smukt og magisk når vi først siger ja til at behandle os selv kærligt og nænsomt i tankerne, for før kan vi jo ikke sige rigtig ja til det vi modtager af andre.


Fordi den lille stemme med tvivl springer frem…


Fordi vi tror på den lille stemme…


Fordi vi går i gang med at søge beviser og teste om den lille stemme har ret… 



Sådan saboterer vi os selv igen og igen med vores tanker


Men det behøver ikke være sådan. 


Vi behøver ikke tro på den lille stemme. 

Vi kan stoppe op og rette tvivlen imod tvivlen i stedet for. 

Og beslutte os for at vi er elskværdige og fortjener at modtage kærlighed af os selv og andre.





Kærlige tanker til dig 


Nicole 

PS. Kender du også til den her stemme af tvivl og af frygt?
Har du svær ved at tøjle den, og få den stoppet?
Ødelægger  den din glæde og din dag?
Så vil jeg endnu engang minde dig om, at du til enhver tid kan kontakte mig på flere måder, for at få hjælp til at tøjle og stoppe den.

Du behøver ikke længere at lade den styre dit liv og digte grimme historier.

 

 

Jeg ved det ikke!!!

En sætning der virkelig opleves stærkt her hos mig for tiden.
Tænk ikke at vide…. det er noget uvant for mig, og det huer mig ikke at jeg ikke kan finde svar…

 

 

Så hvad gør jeg lige med det her, jeg ved det ikke?

Det går op for mig, at det at vide, er lige med at have kontrol. For når jeg ved, så kan jeg sætte handlinger, tanker, ord, ja, endog følelser på der matcher det jeg tror jeg ved.

 

 

Men når jeg ikke ved, hvad gør jeg så?
Hvordan oplever jeg så trygheden i ikke at vide?
Trygheden i et ingenmandsland ?  Et tomrum, mellem det jeg vidste og det jeg kommer til at vide, engang.

Jeg kan gå i action, skabe kontrol, ved at sætte handlinger på, som skaber en eller anden form for viden om noget jeg kender.

Eller…..

 

 

Jeg kan gøre ingen ting
Finde modet til ikke at vide, til ikke at få kontrol, blot flyde med, lytte til mit hjertes hvisken, og anerkende den massive brølen fra min frygt over kontroltabet.
Lade svarene finde mig, når tiden er til det.

Når jeg ikke ved, så ved jeg dog dette, og det er, at der er så meget mere jeg kan lære, hvis jeg er nysgerrig nok til det. Og modig nok til at rumme sandheden, at jeg ikke ved.

 

 

 

 

Har du først spist af kundskabens træ, er der ingen vej tilbage.

Sårbarhed og frygten for smerte, får de fleste hjerter til at søge i ly og beskyttelse.

 

Men hvad nu, når du er ankommet til et sted i dit liv, hvor du længes efter at være i det åbne hjerte hele tiden, i alt hvad du gør og tror på?

Hvor du ikke længere kan lade være?

Hvad nu, når hjertet hele tiden og konstant kalder på dig? Hvad nu, når vrede og afvisning ikke længere er den rette vej for dig?

Når det føltes mere smertefuldt, at være lukket og vred, i stedet for åben og sårbar?

Hvad nu når det smerter dig at være hård og lukket? Hvad nu når al nydelse ligger i det åbne?

 

Hvad sker der, når hjertet nægter at lukke ned, fordi det har taget fører trøjen på i dit liv?

Hvad sker der når du er ankommet til det sted i dig selv?

Hvad sker der når livet ryster dig?

 

Der sker det, at du mærker, føler og nyder…

Nyder alt der kan nydes, føler alt der kan føles, og det på den mest intense måde.

På godt og ondt.

 

 

Og du blir måske et øjeblik bange…


Bange for dig selv, livet og din egen følelse af magtesløshed samtidig med at du føler dig så stærk som aldrig før. Stærk i din sårbarhed.

Du blir bange, fordi der ingen kontrol er, ingen tryghed findes ud over at du ved, at der, i dit hjerte, der bor noget så stærkt, smukt og enestående.

Der bor kærligheden, tilliden, håbet, modet og en kraft der ikke kan sættes ord på.



Det åbne hjerte er din sjæl, din del af det guddommelige.

I sin storhed.

Uden våben, kun kærlighed til alt hvad der sker.

 

Jeg møder jer, ja dig og alle andre, alle steder.

Jeg hører jer fortælle om kreativitet der kommer fra hjertet.

Passion der udleves via hjertet, kærlighed der gives fra hjertet.

Jeg hører at det ikke kan lade sig gøre at skabe disse ting med et lukket hjerte?

Jeg hører at nydelsen ved at skabe fra hjertet er tifold større.

Jeg hører at det at give fra hjertet, er at give til sig selv.

Jeg hører at kærligheden til andre er stærkere og noget ganske særligt.

Jeg hører at det smerter at være lukket, med en mur omkring sig. Angst for livet, for smerten og kontroltabet.

 

Men for pokker da, det åbne hjerte er det smukkeste sted livet kan nydes, føles, opleves fra.

Livets virkelige visdom kommer fra det åbne hjerte.

Folk der møder dig, ved det. De kan se det på dig. De ser din skønhed, de ser hvad der stråler ud af dig.

Blidhed side om side med kraft og styrke.

Det maskuline og det feminine der favner hinanden.

At overgive sig til hjertets kraft er powerfuldt.

At give slip på vrede, afvisning og gamle trauma, og bare stå i hjertet og sige ja, føltes stærkt og på samme tid uendeligt skræmmende.

Hold nu godt fast, for når først det er åbent, er der ingen vej tilbage.

Du vil aldrig mere kunne nøjes med mindre, igen.

Når du først har været der i hjertet, vil det at gå tilbage til kun at være i det lukkede, hvor frygten og forsvaret hersker, aldrig længere føltes godt og helt trygt.

Det vil føltes tomt, det vil skabe længsel efter at genopleve det åbne hjerte igen.

Har du først spist af kundskabens træ, er der ingen vej tilbage.