Indlæg

 

Men det var nødvendigt

 
Av av…
Det gør ondt!
Virkelig bare ondt!!
Når den dag kommer, hvor sandheden lander…

Hey Nicole…

Hvad snakker du om?

Ja se, for 10 år siden landede sandeheden i mig.
Bang….
Sandheden om hvordan jeg år efter år havde ødelagt livet for mig selv.
Det ville bare ikke lykkedes mig at finde kærligheden, og leve harmonisk

Og det gjorde ondt, for jeg forsøgte ALT
VIRKELIG ALT 
Men ALT gav bagslag…

 

Nja, ok, jeg forsøgte nok ikke alt, men det var virkelig det jeg selv troede på.

Jeg gjorde ihvertfald mit bedste. Det ER der ingen tvivl om.
Men mit bedste var bare ikke nok til at indfri mine drømme…

Jeg manglede ligesom at opgradere mig selv til en mere selvkærlig udgave, for at kunne få den kærlighed jeg higede efter…
Sandheden var, at ALT det jeg gjorde, var at forsøge på ændre et andet menneske så han matchede mine drømme.
Et menneske som jeg ovenikøbet gav 110% ansvar for min lykke.
Jeg gav et andet menneske ansvaret for min lykke, ovenikøbet et menneske som jeg ikke mente var den rette, så jeg måtte først fixe og rette op på denne person.

Halleluja er der ikke noget selvmodsigende i det?
Og jeg testede…
Igen og igen blev denne person udsat for mine test´s og fejlede…. og bekræftede mig i at han var et mismatch for mig… men alligevel blev jeg ved med at forsøge på at ændre ham…

Tro mig jeg knoklede og sled i det….
Og til sidst lå jeg der, knust og slidt op. Med et hjerte der var en stor knude af ensomhed og frygt for at ingen kunne elske mig, heller ikke mig selv…

En dag gik det så op for mig…
Ja ok, jeg fik lidt hjælp af en terapeut, der ikke var bleg for at kalde en spade for en spade…

Here it comes… the ugly truth
Nicole, du ofrer dig ved igen og igen at undskylde hans adfærd, og du har intet selvværd, og du tager ikke ansvar for dig selv….

Omg, alt i mig strittede af modstand imod det hun sagde…

Den sandhed orkede jeg bare slet ikke at høre på…

Det lød så svagt, og sådan følte jeg mig jo slet ikke…

(Nok fordi jeg var vred meget af tiden, og der er dælme god power i vrede, skal jeg hilse og sige)

Ja, hun var da bare en idiot…

Men det gnavede i mig, og med hjælp fra tiden,( ca 1 mdr) kunne jeg så småt få øje på, at hun jo nok havde ret.

Sandheden landede med et kæmpe brag, en sen søvnløs aften foran min pc, hvor jeg på en website læste om mit liv…
14 dage under dynen kostede det mig…. min arbejdsgiver var slet ikke begejstret…

Men så var jeg altså også klar til at gøre noget nyt…
Jeg fik fat i “idioten” og så gik vi igang med at lære mig noget om selvværd, grænser og ansvar…

Det var en hård tid, men også en nødvendig tid….

Med 100% ansvar for mig selv, sunde grænser, og et kærligt forhold til mig selv, fik jeg efterhånden skabt mig det  liv jeg havde længtes så meget efter at opleve.

Og ikke længere kun i små bider, nej HELE tiden, som i hver eneste dag…

Det tog lidt tid, men jeg kunne ligesom ikke falde meget dybere følelsesmæssigt, så det at rejse mig op på mine egne to ben, blev på mange måde den fedeste rejse i mit liv.

Idioten, blev min redning… 
Jeg havde dælme modstand på, men måtte erkende at mine egne forsøg på at skabe et lykkeligt liv, jo var mislykkedes.

Jeg havde alt at vinde og overgav mig helt til sandheden og til troen, på at jeg kunne gøre mit bedste, endnu bedre…

Som du kan se, har jeg været der hvor kærligheden bare mangler på alle planer

Og der hvor længslen efter samhørighed bare er så stor, hvor jeg var parat til at gøre alt, både ofre mig og til sidst også ændre mig selv.

Min gamle strategi virkede ikke fordi der manglede et par væsentlige detaljer… 

– Min kærlighed til mig selv

– Mine sunde stærke grænser

– Min tro på at jeg var mere værd end end korte øjeblikke af kærlighed

Jeg gjorde det….

Jeg tog turen over muren…

Og det kan du også…

Tro mig, når jeg siger, det bliver fedt for dig, at stå der på muren og skue ud på den anden side.

Når du begynder at kunne se dig selv med øjne der funkler af kærlighed og stolthed over at være den kvinde du er, med din historie, som du har overvundet.

Når du mærker at andre tager dig alvorlig på en ny og respektfuld måde.

Når du lytter til dig selv og alligevel mærker at du er ønsket og værdifuldt.

Når du mærker roen inde i dig

Det er din tid nu…

Nu har du også chancen for at få præcis den selvkærlige opskrift, der ændrede hele mit liv, og som hver dag lader mig opleve kærlighed og samhørighed, med mig selv, min familie og min virkelig dejlige kæreste.

En opskrift, som på mange måder er så enkel og som virker i medgang og modgang

For ja, ingen gå fri af modgang, men det er da noget federe at vide, hvordan man håndterer modgang, så man vokser af den…

Enig?


>>>> Du skal klikke her, hvis du ønsker at få opskriften der ændrede mit og mange andres liv 

Det er tirsdag, og jeg sidder klar ved min pc.

Det er en 1:1 samtale på skype. der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.

Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.

 



Hurtig får hun fortalt mig, hvad det drejer sig om…

Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.

Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.

Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.

Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.



Han sender kritik, surhed og kaskader af forskellige slags bebrejdelser ud over hende

  • Hun elsker ham ikke nok
  • Hun bruger for meget tid med sine børn og familie, i stedet for med ham
  • Hun burde give ham mere opmærksomhed og anerkendelse
  • Hun skal bruge al sin tid på ham
  • Hun er for egoistisk og tænker kun på sig selv og sit
  • osv.

Hun bliver så såret og ramt af hans ord, og hun føler at han er dybt uretfærdig og urimelig i sine krav.

Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.

Men han lytter ikke.

Hører slet ikke hvad hun siger.

Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.

Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.

Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.

 

 

Skænderier, konflikter og psykisk vold, er med til at ødelægge kærlighed og selvværd



Hun forstår ikke hvad der sker med hende…

Hun føler efterhånden at alle hendes tanker handler om ham

Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.

Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.

Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…

For…

Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.

Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.

 

 

 

Og lige netop her kommer hele essensen af dette uheldige mønster og parnerskab

 

Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.

Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.

Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.

Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.

Og derfor går de helt galt af hinanden.

Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.

Til andre tider behandler han hende som om hun er hans livs udkårne

Han tror at hendes job er at gøre ham tryg, og få ham til at betyde noget ganske særligt. Det er kærlighed i hans verden.

Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.

Og når man har sådan et mindset, så vil man aldrig turde åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.

Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests, som hun sjældent består.

Dette i sig selv er modsætnings fyldt…

Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.



Hun vil gøre alt for dem hun elsker

Oveni, så får hun en følelse at være ekstrem unik og speciel, når han er i godt humør, og sætter hende på en piedestal.

Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.

 

Det er en umulig mission hun er på…

Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.

 

Og på den måde får han kontrol over hende…

Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.

 

 

Kvinden i den anden ende, var klar over at det her ikke var godt for hende, og hun ønskede min hjælp til at holde fast i sig selv, og slutte forholdet.

Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.

Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.

For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.


Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.

Men…

Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.

Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.

Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.

Hun er sammen med ham for at give, og han for at få


Så på den måde er der et match, men ikke et der ender lykkeligt og er holdbart.

For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.

Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.

 

 

 

Faktisk har jeg mange af den slags samtaler, som handlede om præcis det her med at elske for meget, tilpasse sig, og forsøge på at regne ud, hvad dælen han vil have for at blive glad og være tilfreds i mere en blot små korte øjeblikke

En anden af samtalerne, var med en kvinde der i hele 20 år var gift med sin mand, og efterhånden, var hun reduceret til en kvinde der led af angst, tvivl og stress.

Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.

Og det ønskede hun ikke.

 

Mønstre er stærke, og hvad der er endnu mere stærkt, er at lige tiltrække lige

Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.

Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…

Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.

Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.

Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.

Så søde læser…

Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.

Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…

 

Vis mig hvordan jeg kan lære at bryde med mit uheldige kærligheds mønster, så jeg kan opleve ægte kærlighed

Hold 7 på Den Selvkærlige kur starter 1. marts

 

Til kvinder der elsker for meget

I know, det lyder måske lidt kedelig, men det er altså vigtigt, at du ved noget om, hvordan du saboterer dig selv…

 
 
Ihvertfald, hvis du har drømme, du gerne vil opleve, eller hænger fast i noget møg svært.
 

Den gode nyhed er at der faktisk kun er 4 typer af begrænsninger



Jeg har levet mit liv, baseret på 2 af dem, og wauw, de  har haft stor indflydelse på både mit kærlighedsliv, men også min økonomi….

 

Det jeg troede i mange år at jeg var et offer for uheld og dårlige kort på hånden, og at andre bar ansvaret for det.

I de første 25 år, var det især min mor, jeg gav skylden for mit dårlige liv.

Misundelse og jalousi på min søster, gjorde mit liv trist og ensomt.

 

Min mor elskede min søster mere end mig

En flaske Gl. Dansk, og en brav brandert ændrede forbavsende nok, på den overbevisning.

Det var grimt og ynkeligt

Det er en hel historie for sig selv

Det jeg kort kan sige om det er, at det var ynkeligt, og grimt. 
Det lugtede af bræk, og indebær en tur med en ambulance og slanger i halsen.


Mig der aldrig, som i virkelig aldrig drak, forsøgte at dulme en kæreste sorg, i intet mindre end Gl. Dansk…

 

Jeg dyrkede smerten

Mens jeg ynkede mig selv, lyttede jeg til George Michael´s Jesus to a Child, der var sat på repeat, så den kørte igen og igen. ( så blev jeg ikke forstyrret i at dyrke min smerte, for at genstarte nummeret)
Yark siger jeg bare, kønt var det ikke.
Jeg var 25 år og følte mig som palle alene i verden. Uelsket og virkelig ensom.
Min mor og min søster fandt mig bevidstløs liggende i mit eget bræk, og troede jeg havde spist panodiler.

Babu babu, afsted med mig til udpumpning

 

Den dag, gik det op for mig, at jeg tog fejl, og at de elskede mig

Men min øvre begrænsning forsvandt ikke, for derefter var det i mine parforhold, den brød ud, og holdt mig fra at leve i glæde og lykke.

Jeg fandt mig en partner der drak. Det var opskriften på selv-sabotage, men i den sidste ende, blev det også mit wake up call.

Giv mig et Quick Fix, NU!!

Jeg sad en sen aften, frustreret over at blive kaldt medafhængig, af den terapeut, jeg havde hyret til at fjerne min angst, og give mig medhold i at han var idioten.

Hun var hyret til at give mig et quick fix. Hun skule få det hele til at gå væk hurtigt.

 

Det blev aldrig til et Quick fix – Heldigvis !!!

Det blev hårdt arbejde, det blev selv erkendelse og det blev ansvar.

Det blev en rejse ud af min øvre begrænsning. Et arbejde med at slibe en rå diamant, en facet af gangen.

De første 35 år af mit liv, var fyldt med drama.

Siden er der kommet ro ind i mit liv.

En ro jeg føler indefra, en ro der kommer af, at jeg elsker mig selv, og tager ansvaret for den jeg er, min rejse, mine drømme og ønsker.

Og den samme ro, bruger jeg til at blive ved med at undersøge, hvad der sker, når jeg møder en ny facet af min øvre begrænsnig.

Det er den eneste måde, jeg kan heale den på.

Jeg er forlængst holdt op med at tro, at andre  er skyld i min ulykke. Nope – ansvaret for den bor i mig, og det er derfor også mit ansvar at fixe det.

Kærligst Nicole 🙂