Indlæg

 

Siger du sådan om din narcissistiske kæreste:

Han har jo også søde og gode sider…..

Jeg ved at der dybt derinde er en rigtig dejlig mand…

Vores tid sammen i sengen er jo fantastisk…

Hvis vi bare kunne få det som vi havde i starten…

Sådan hører jeg kvinder omtale deres narcissistiske kæreste igen og igen.

Og disse udtaleser er med til at holde hende fanget, så hun har svært ved at forlade ham, uanset hvor stor en røv han er.

For hun håber og håber på at hun på en eller anden måde kan ændre ham med sin store kærlighed til ham

Og hun længes efter at hendes narcissistiske kæreste, skal se hende, sådan som han så hende i starten.

 

 


Desværre… 

Han ændrer sig ikke…

Han forbliver den samme.

Og selvom det lyder så kynisk, så tro mig når jeg siger at han kun viser sin søde dejlige side frem, når han vil opnå noget til sig selv.


Jeg har selv hver gang det skete tænkt, at nu er han der, nu bliver alt godt…

Men det gjorde det ikke…

Det blev værre og værre…

Da jeg til sidst gik for sidste gang, måtte jeg huske mig selv på virkeligheden igen og igen, for de der små bider af “lykke” blev ved med at springe op i mine tanker, for at forhindre mig i at tage ansvar for mig selv og holde fast i min beslutning om at jeg fortjente bedre.

 

Jeg måtte derfor minde mig selv om den barske virkelighed…

Jeg måtte huske på alle de gange jeg blev svigtet til fordel for andre kvinder, som han havde samtidig med mig.

Hvor jeg blev skældt ud og fordømt som samfundsnasser, og taber fordi jeg fik en revalidering, og boligsikring.

Hvor jeg fik at vide at jeg stjal og snød os for at kunne rejse, fordi jeg havde hest, som jeg burde sælge for at bevise min kærlighed.

Og den tid hvor vores søn fik tiks og stress, fordi hans far hev og flåede i ham, for at vende ham imod mig og bevise at han var en bedre forældre

 

Jeg måtte minde mig selv om at der hang en brude kjole i skabet i 4 år, som aldrig blev brugt fordi han fortrød (heldigvis), og ikke havde nosser nok til at sige det, men i stedet kørte min gamle hund væk og satte den af langt ude på bøhlandet, hvor politiet fandt den.

Og så hans evindelige humørsvingninger, som gjorde at vi alle stod på tæer og behandlede ham som et råddent æg.

Listen af grimme oplevelser er trist og lang

Men alt det måtte jeg huske på for at stå fast i min beslutning om at gå fra min narcissistiske kæreste.

For ud af 12 år, var der ikke engang en ugentlig dag, hvor alt bare var godt…

Normalt er jeg ikke tilhænger af at holde fast i fortiden, men her var det nødvendig for at jeg ikke faldt i og lod mig nøje med få timer af noget der lignede kærlighed, men nok i virkeligheden bare var hans måde at få narcissistisk forsyning på.

Og i dag som coach og mentor, ser jeg, at det er de samme ting der forhindrer mine klienter i at give slip.

Det er den samme illusion jeg hører fortalt igen igen.

Ja men han har jo også en dejlig og god side.

Og det er jo hans inderste kerne. Og jeg føler mig så forbundet til ham…

 

 

 

 

Nej, hans inderste kerne er den side du ser det meste af tiden.  Du kan bare ikke lide at det er sådan…!!

Det andet er kun et håb, fordi du så kan blive ved med at knokle for at lokke den “inderste kerne” frem, og dermed slippe for at mærke smerten ved et brud.

Men smerten ved et brud går over. Det lover jeg dig

Det gør smerten ved at blive i det skadelige forhold ikke.

Den vokser kun, indtil du ikke kan sove om natten, går ned med stress, depression eller anden sygdom.

Den vokser indtil du har ondt i maven og ikke kan trække vejret.

 

 

Så mit bedste råd er at være ærlig for dig selv omkring din narcissistiske kæreste

Se virkeligheden som den er, og hold fast i at du fortjener bedre.

Og husk på, at du ALDRIG vil få den anerkendelse hos ham som du higer efter.

Find den inde i dig selv, og arbejd med din kærlige relation til dig selv.

Det er det fundament du skal bygge et forhold på.

Har du brug for hjælp til at lære hvordan du heler dit knuste hjerte efter et forhold til en narcissistisk kæreste?

? Scroll ned hvis du ønsker at gå direkte til videoen med Hanne 

 

Det første Hanne sagde til mig var:

Jeg har brug for din hjælp men du må ikke sige jeg skal slippe ham….

Ok sagde jeg.

Lad os starte et helt andet sted så.

Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi det andet ligge. 

Og det gjorde vi så…

Det der sker er følgende:

Hanne får undervej øje på, hvordan hun behandler sig selv, ved at vente, nøjes og springe på tilbuddet fra ham, i det øjeblik det opstår.

Og det bryder hun sig bestemt ikke om…

Det betyder nemlig også at hun kan se hvor ringe hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.

Ok, så. 

 

Hanne ser (k)ærligt på sig selv nu..

Og resultatet er at hun på få uger, bliver opmærksom på, at det her kan hun sørme gøre noget ved.

Hun kan 100% forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt.

Hun har et valg…

Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, går det op for hende at hun faktisk slipper, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begynder at gøre det der giver hende glæde.

Hun begynder faktisk at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.

Hanne siger så – ” Nicole, jeg ved ikke hvad du har gjort, men det virker. Jeg føler mig mere tro overfor mig selv, og jeg ved nu at jeg aldrig vil gå på kompromis med mig selv igen”

 

 

PS. I dag bor hun sammen med sin nye fantastiske kæreste, og nyder kærligheden

 

 



Åhh ja, disse ord faldt mig ind lige nu.

Jeg sidder lidt og taler med mig selv om skam, om moderskab, og om penge.

Og så pludselig kommer ordene ” trust in the process” ud af min mund.

Jeg kom til at smile.

Jeg sidder her faktisk helt alene, ja, og taler lidt højt med mig selv.

So what, det virker jo 😉

Nå men, stol på processen

Hmm det konflikter jo altså en lille smule med min tålmodighed…

“Ihhh altså hvor længe skal jeg da vente?”, spørger jeg mig selv igen.

Svaret der kommer er, heal dit forhold til dig selv Nicole og elsk dig selv.

Suk…

Altid den her selvkærlighed,  den er da virkelig i fokus i disse år.

Ok ok svarer jeg, jeg undersøger lige min skam…… Igen!!

Og så starter tankerne inde i mig

De kredser om år tilbage i tiden med mig som mor til 2 små børn, midt i et helvede af medafhængighed, dårlig økonomi ulykkelig kærlighed og alkoholisme.

År, hvor jeg følte mig som det mindste og mest uværdige menneske i verden, og den dårligste mor ever…

År uden nærvær, uden ret meget glæde, men derimod en masse sorg, smertefyldt kærlighed, konflikter og bekymring.

Og år med sort samvittighed over at byde mine 2 guldklumper, en mor der var fyldt med vrede og ikke evnede kærligt nærvær.

Jeg kæmpede for at overleve, følelsesmæssigt,  menneskeligt og økonomisk.

Åhhh for pokker, mens jeg så er der, tilbage i tiden, slår det mig lige pludseligt, at jeg vist har ret høje forventninger til mig selv.

For 10 år siden ramte jeg bunden af mit medafhængige glas.

Klask, der lå jeg, mega forslået på min sjæl, sorte rande under øjnene, et blødende hjerte og en følelse af ensomhed, der fyldte mig med så stor angst for at miste kontrollen.

Det sikreste sted, for mig var nogen gange bare at ligge hele dagen under dynen, i min trygge livmoder.

Der lå jeg så i en tilstand af halv søvn og fik tiden til at gå, fik tiden til at gøre det jeg ikke selv  magtede.

Trods min forslåede sjæl, var der dog en ting jeg havde i god behold.

 

Nemlig min vilje, min tro og mit håb på at jeg fortjente mere…  Min vrede vågnede…

Godt boostet af min vrede, befandt jeg mig  langt om længe på min bund og der på bunden lå min erkendelse af, at nu måtte det være nok, nu måtte jeg altså forstå, at der kun var et eneste menneske der kunne ændre min situation.

Og dette ene menneske var selvfølgelig mig selv.

Men jeg kunne ikke gøre det alene.

Jeg måtte finde nogen der kunne rumme min historie.

Nogen der ikke dømte mig, for det klarede jeg jo så fint selv, men nogen der kunne tage min ækle destruktive gummihammer fra mig, inden jeg slog mig selv ud med den.

Jeg måtte finde nogen som  i stedet kunne hjælpe mig med at begynde at tilgive mig selv for at være en elendig mor, og for at behandle mig selv så ukærligt.

Jeg fandt dem i Al-anon, som er en selvhjælps gruppe for pårørende til alkoholikere. www.al-anon.dk

Her fik jeg healet min smerte, her fik jeg et lille trin af gangen, løftet mig selv op af skammens sorte hul.

Men det var ikke nok for mig…

Når jeg gør noget, gør jeg det helt, så jeg hyrede terapeuter til mig og børnene, tog uddannelser og kurser, for jeg ville mere med min historie, end “kun” at heale mig selv….

Jeg ville være i stand til at hjælpe mine børn og andre til at heale deres smerte og skam.

Jeg havde selv i årevis ledt efter den rette hjælp, og den var uendelig svær at finde…

Tilbage til de høje forventninger jeg har

Der er gået  mere end 10 år, og jeg må ganske stolt erkende, at jeg har gjort det ret godt.

Det har bestemt ikke været let, og det har ikke været smertefrit, og jeg syntes det tog alt for lang tid…

Mange tårer og store kameler der skulle sluges.

Men damn, det har været det hele værd.

Det startede med en sammenbrud, og blev til et gennembrud.

Som Christine Eilvig siger så smukt, guldet ligger i lorten.

Der var nok af lort at grave i og masser af guld at finde.

 

Hvor står jeg så nu, siden jeg atter skal stole på processen og se på min skam?

Jeg står der, hvor jeg skal stole på at jeg fortjener det bedste, at jeg godt må åbne op, og modtage alle livets store skønne gaver.

Smutte op på næste niveau, fra overlevelse til at fejre livet.

Ingen varme uden kulde, ingen oppe uden nede, ingen ønsker uden at opfyldelsen er til stede.

Jeg må stole på den sandhed, og lukke den ind og jeg må stole på processen.

Hvad vil jeg egentlig fortælle dig,med denne lille historie?

Svaret er enkelt…

Stol på processen……. !!

Sige ja til Kærlighed og overflod af alt det sjove.

At jeg må vokser mig større endnu, og ikke være bange for om jeg nu mister jordforbindelsen, eller min ydmyghed, eller om andre tager afstand fra mig fordi jeg får succes, eller bare fortæller om den.

At jeg skal eje min storhed, og ikke være nærig med mig selv.

At andres overbevisninger ikke har noget med mig at gøre.

Så jeg graver i en lort af gamle overbevisninger, og jeg har tænkt mig at finde guldet der, igen…

 

Giv slip på din frygt for at grave i lorten

Der ligger guld og gaver og venter på dig, større og smukkere end du kan forestille dig.

Der ligger kærlighed og tryghed, mod og overflod af det du drømmer om.

Du er den du venter på, og den hjælp du har behov for er altid tilstede.

Du skal blot bede om den og holde dine øjne og ører åbne, så kommer den til dig i en eller anden form..

Måske i form af min selvkærlige Kur?

 

Kærlige Tanker

Nicole