Indlæg

I dag fik jeg en besked fra Marlene:

 

Den lyder sådan her…

 

Hej Nicole!
Jeg synes ellers jeg er kommet vildt langt og arbejder hele tiden på at være mere selvkærlig ??❤️.

Alligevel møder jeg stadig mænd, der er usunde, forstået på den måde, at de enten er til S/M sex eller på anden måde dyrker noget ekstremt, hvilket jeg slet ikke er til, og så kommer vi jo ikke rigtig videre

Det er jo lidt frustrerende i længden, da jeg selvfølgelig gerne vil tosomheden, bare ikke for enhver pris.

 

Jeg kan se, at jeg ikke længere helt er et match til mænd med ekstrem adfærd, for det skurrer i min mave

Ham med S/M seksualiteten ville igår have billeder af mig i bikini, hvilket jeg sagde nej til, da vi ikke er kærester.

Jeg ønsker ikke at have mine billeder liggende på diverse mænds telefon

Det blev han så sur over -fordi jeg satte den grænse – og mente så ikke at vi passede sammen.

Det synes jeg hellere ikke, skrev jeg bare

Jeg kan mærke, at jeg ikke længere har lyst til at blive domineret af en mand, og gå med på alle hans præferencer.

Men noget af det, jeg stadig kan blive i tvivl om, er om mine grænser, er ok?

Tror måske også andre har det sådan efter at have været sammen med usunde eller narcissistiske mænd, hvor ens grænser er blevet udvisket.

Hvad tænker du?

 

Først… tak til Marlene fordi jeg må bruge hendes spørgsmål, her på bloggen…

 

For hold nu op hvor jeg selv kender følelsen af at min grænse er forkert.

  • Må man sige nej til sex?
  • Må man sig nej til at sende billeder af sig selv?
  • Må man sige fra overfor adfærd der er ubehagelig?
  • Må man såre andre?

 

JA DET MÅ MAN IHVERTFALD

 

Men jeg forstår godt hvor tvivlen stammer fra…

I mit tilfælde var det at sige fra, helt forbudt

Jeg var toptrænet i at udholde kritik og dominerende adfærd.

Som barn blev mine grænser trådt ned, gjort til grin, og hånet.

Jeg kunne ikke engang få lov til at græde når jeg var bange eller ked af det uden at få denne besked:

“Stop med at græde, ellers skal jeg give dig noget at græde for”

Så selv min grund til at græde var forkert. Derfor græd jeg altid kun når jeg var helt alene

 

Når alle ens grænser igennem nogen af ens vigtigste barne år, har været påpeget som forkerte, så skal der desværre ikke meget til før man tvivler på dem, selvom man er blevet voksen.

Selvom man måske mærker dem så fint, så opstår tvivlen, så snart nogen sætter spørgsmålstegn ved ens grænse eller det man mærker.

Med tiden, bliver vi endda selv-regulerende, og selvom der måske ikke engang står et andet menneske og påpeger vores grænser, så starter den indre stemme med at så tvivl…

 

Så når Marlene så fint mærker sin grænse, og er nået så langt i sit selvkærlige arbejde, at hun også handler på den, så popper den lille tvivlende stemme op i hende, hvor hun spørger sig selv, om det nu er ok at sige fra overfor at sende en ukendt, men interesseret fyr, et billede af sig selv.

(Nogen af os er så ramte i at skylde andre noget når de viser interesse for os, så vi helt glemmer at mærke efter om det er et menneske der er godt for os)

 

Hvad er det så den der stemme vil hende?

 

For at besvare dette skal vi tilbage til noget helt basalt…

Som menneske – især som menneske barn – er det vigtigt og nødvendigt at være en del af et fællesskab. Vi kan ikke klare os helt alene, uden andre.

Når vi som små lærer at vi er nød til at tilpasse os for at blive mødt med omsorg, kærlighed, og berøring, så lærer vi at kærlighed er betinget af vi er rigtige.

Vores forældre og omsorgs personer afgør ud fra deres overbevisninger om de syntes den vi er, og det vi gør er rigtige. Deres dybeste ønske er jo at vi passer ind i fællesskabet, og de giver blot det videre de selv har fået med sig eller måske mangel på samme.

Når vi er små, lærer vi på det ubevidste plan, at mærke hvad der er GO og hvad der NO GO. Det betyder at vi finder ud af hvordan vi skal agere for enten at undgå negativ opmærksomhed, eller modtage anerkendelse og kærlighed. Vi lærer at blive en tilpasset udgave af os selv.

For mange sker der så det at vi kopierer vores barndom ind i vores kæreste relation, og så genoplever vi det hele igen.

På et tidspunkt, når smerten ved dette liv er for stor, ønsker vi at ændre på det og er parate til at se indad og bryde mønstre.

 

Se her hvordan du kommer godt i gang med at bryde dit mønster

 

Og det er hvad Marlene har været så fint i gang med, og det hun nu har opdaget er at hun stadig tvivler på sin ret til at have en grænse

Stemmen i hende vil hende det faktisk godt. Den ønsker blot at hun passer ind i fællesskabet.

Nu står Marlene så med den bevidsthed om at hun mærker, at det han tilbyder hende og det hun skal gøre for at passe ind i fællesskabet med ham, ikke matcher hendes grænser, og det er et fint sted at stå og hun handler så fint på det også.

Hendes tvivl popper op, og så er det hun med fordel kan sige tak til tvivlen, for at ville passe på hende, men at hun netop har fået styr på det.

Tvivlen handler kun om en ting – Sørg for at overleve – Overlevelse er at være i et fællesskab….

Og for at tage den et spadestik dybere, så hun slipper for den der grænseløse type mænd, kunne det være godt hvis hun vil formulere sit henimod ønsker også.

 

Hvilken type fællesskab vil hun tilhøre?

For når vi kun kigger på det vi IKKE vil have vil det være alt hvad vi får

Så hvad mon Marlene ønsker sig ud over tosomhed, fra en kæreste relation?

Hvordan skal fællesskabet føles og være?

Det spørgsmål er lidt tid og tanker værd

 

 

? Scroll ned hvis du ønsker at gå direkte til videoen med Hanne 

 

Det første Hanne sagde til mig var:

Jeg har brug for din hjælp men du må ikke sige jeg skal slippe ham….

Ok sagde jeg.

Lad os starte et helt andet sted så.

Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi det andet ligge. 

Og det gjorde vi så…

Det der sker er følgende:

Hanne får undervej øje på, hvordan hun behandler sig selv, ved at vente, nøjes og springe på tilbuddet fra ham, i det øjeblik det opstår.

Og det bryder hun sig bestemt ikke om…

Det betyder nemlig også at hun kan se hvor ringe hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.

Ok, så. 

 

Hanne ser (k)ærligt på sig selv nu..

Og resultatet er at hun på få uger, bliver opmærksom på, at det her kan hun sørme gøre noget ved.

Hun kan 100% forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt.

Hun har et valg…

Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, går det op for hende at hun faktisk slipper, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begynder at gøre det der giver hende glæde.

Hun begynder faktisk at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.

Hanne siger så – ” Nicole, jeg ved ikke hvad du har gjort, men det virker. Jeg føler mig mere tro overfor mig selv, og jeg ved nu at jeg aldrig vil gå på kompromis med mig selv igen”

 

 

PS. I dag bor hun sammen med sin nye fantastiske kæreste, og nyder kærligheden

 

 

Det her er et NO GO alt for mange begår…

-med store konsekvenser for dit kærlighedsliv

Tænk lige på en situation i dit forhold til din kæreste…

Hvis du er single, så tænk på en situation du stod i, med din sidste kæreste og som du ikke ønsker skal gentage sig.

Du skal især tænke på en situation, hvor du følte der var en konflikt, eller en situation som endte med at du blev ked af det, vred og frustreret.

Måske ikke et skænderi i mellem jer, men mere en konflikt inden i dig selv.

Tænk på engang hvor:
  1. Du havde lyst til at sige nej til noget, men endte med at sige ja.
  2. Du vidste godt at du burde have sagt nej, men du var mere bange for om det så ville ende med et skænderi, kulde, eller at du selv blev afvist.
Situationen kan se sådan ud…
  • Du trænger til at slappe af med din favorit serie oven på en mega travl arbejds uge, men din kæreste har lyst til at i går i haven, for at ordne det sidste inden vinteren sætter ind.
  • Du oplever for tit at din kæreste gør eller siger noget, som du ikke bryder dig om, men tier stille med det.
  • Du har lyst til at tage på cafe med veninden, men din kæreste syntes da lige du skal tage med ud i en lille jolle på havet, selvom du faktisk hader at sidde i den der lille båd.( mit eget eksempel)
  • Du har lyst til at bede din kæreste om at rydde op efter sig, men tier stille, fordi han ellers bliver sur
  • Du har lyst til at ligge og snakke i sengen, og ligge i ske, men din kæreste har lyst til sex.
    (Psst, siger du altid ja til sex når du ikke har lyst, så vil du med garanti, med tiden, miste lysten til ham totalt. Bare det at han lægger op, får dig til at krølle tæer og finde på undskyldninger for at slippe)
  • Du har lyst til …… (fyld dit eget eksempel ind)

Hvad sker der så, når du møder den her indre konflikt?
  1. Går du i forklar og forsvar mode, for at forsøge på at få din kæreste til at forstå det du ønsker og få hans accept?
  2. Siger du ja, eller tier stille, for at opretholde den gode stemning, fordi du hader at være årsag til en konflikt, eller at blive opfattet som besværlig, eller fordi det ender med at du sidder tilbage med en sur, skuffet og vranten kæreste?
Det der sker, når du sidder med en indre konflikt, er at du går i gang med at forhandle hvilke konsekvenser der her og nu, vil koste dig mindst…

Og hold nu fast…

For det vi her taler om, er dine personlige grænser..

Og personlige grænser er ikke til forhandling…

Det svarer lidt til at vi står nede i mellem grænsen fra Danmark ind i Tyskland og at Tyskland siger, at i dag går grænsen her til, og i morgen går den der til, og måske lidt senere i dag så flytter vi den lige 30 km længere ind i Danmark.

Nej vel?

Sådan fungere det ikke.

Det ville skabe mega konflikter…

Så lad os lige slå helt fast…

Grænser kan ikke forhandles!

Og slet ikke dine personlige grænser

Jo jo Nicole, det siger du så let…

Man bliver jo nød til at indgå nogle kompromiser i et forhold og jeg orker simpelthen ikke altid, at stå i de der konflikter……
Øh jo… Det gør du…

For fluffy usynlige flytbare grænser er årsag til evig konflikt..

Måske ikke med din kæreste, din kollega, eller dine børn..

Nope..

Konflikten starter inde i dine tanker, hvor du vejer for og i mod

Det starte en støjende proces med at regne ud, hvordan du får mindst mulig konsekvens…

Måske tænker du:
  • Bliver han ked af det
  • Bliver hun sur
  • Opstår der et skænderi
  • Er jeg egoist
  • Bliver jeg opfattet som besværlig
  • Må man det
  • Orker jeg dage med kulde
  • Bliver jeg straffet

Og alt alt for mange af os, er flasket op med et stort fedt NO GO…
  • Det er no go at være besværlig
  • Det er no go at såre andre
  • Det er no go at skuffe andre
  • Det er no go at tænke på sig selv først
  • Det er super no go at være optaget af sig selv
Nej nej…
  • Så hellere såre sig selv
  • Skuffe sig selv
  • Tænke først på andre
  • Please og være nem at omgås

og gøre sig selv mindre…

og mindre..

og mindre…..

  • indtil alle samtaler med veninden handler om, hvor store problemer du har med at få din kæreste til at lytte, og respektere dig
  • indtil du pludselig befinder dig i en flirt med en anden, for at få en bekræftelse på at du stadig betyder noget, er lækker og føle dig god nok
  • indtil du føler en slags smerte i kroppen, hovedpine, mavepine, udbrændtehed
  • Indtil du kigger på ham med lede i blikket
  • Indtil du kigger på dig selv med lede i blikket
  • indtil du føler dig depressiv
  • indtil du bliver forladt til fordel for en anden
  • indtil der ostår flere og flere konflikter, selvom du har forsøgt alt for at undgå dem..
  • indtil du endelig søger svar og hjælp til at forstå hvad der er gået galt
Svaret er, at du har forhandlet med noget der ikke står til forhandling, for at undgå den største frygt vi mennesker har

At blive afvist og forladt…

For det er lige med at du er forkert…

Men i stedet for at blive afvist og forladt af andre, fordi du har pleaset og tilpasset dig, har du fået skabt  noget der er endnu værre…

Du har forladt og afvist dig selv ved at sætte dine personlige grænser til forhandling…

Du har gjort dig selv, dine ønsker og behov forkerte

Og det gør ondt helt ind i sjælen.

Det handler om grænser, der ikke kan forhandles, men som bliver det.

Det handler om grænser der bliver overtrådte..

hverken af din kæreste, dine børn, eller andre…

men…

af dig selv…

AV AV AV… Shit, jeg husker det som var det i går…

Men heldigvis…

kan der gøres noget ved det, her og nu..

Det kan der justeres på allerede i dag…

Så du kan:
  • Behandle dig selv med kærlighed
  • Indgå kompromisser der ikke æder dit selvværd
  • Få både din og andres respekt
  • Sige NEJ til adfærd og mennesker, der dræner dig
  • Stå ved dine drømme og behov
  • Sætte dine grænser uden at din frygt styrer dig
  • Møde dine egne behov og dermed slippe for at føle dig needy og afhængig
  • Føle at du er vigtig og at du betyder noget, også dine behov
  • Nyde og fejre dit liv, uden at føle skyld
  • Være en mere autentisk og glad kæreste
Dermed slipper du for indre forhandling, og får en mega kæmpe skøn og varm ro i krop og tanker…
Er det svært at ændre sine mønstre uden hjælp?

Ja, det kan være svært art få øje hvor man saboterer sig selv, og hvilken ny vej man skal gå

.

Vis mig vej til viden der hjælper mig med at blive en stærk udgave af mig selv

 


Hmmm, Det statement vender vi lige tilbage til senere

Først…

Dingeling…
Tlf ringer….
I den anden ende spørger en stemme mig, om jeg kan hjælpe..
Hun er i tvivl og usikker…
Hun føler ikke at hun kan mærke sig selv længere, og det hun har lyst til….
Hun mærker ingen glæde og har nul overskud.

Nicole, jeg er i tvivl om jeg må sige nej…

Ja, sådanne samtaler har jeg mange af…

Jeg taler med skønne varme kærlige kvinder, der vil dem de elsker, det aller bedste.
Og de er så bange for at træde ved siden af, sige det forkerte, og komme til at såre…

Det er kvinder der er i tvivl…

Kvinder der er i tvivl om de MÅ have deres personlige grænse
Jeg taler med de sødeste kvinder, som tror at det er deres pligt at sørge for at alle andre har det godt, også selvom det koster dem, at de selv har det godt.

Se bare her hvordan det kan se ud…

– Takker ja til opgaver der dræner for energi.
– Holder samvær med personer ud, der får hende til at føle sig lille og forkert. Eks svigermor.
– Rummer adfærd der sårer hende, selvom hun har lyst til at sige fra.
– Finder sig i tavshed, surhed, bebrejdelser og kritik.
– Siger ja til sex, selvom lysten ikke er der.
– Nøjes med små krummer af kærlig samvær.

Nøjsomhed, rummelighed, hensyn, udholdenhed osv

Kvaliteter der er stærke, og smukke
Ja, ihvertfald når de er i balance…
For når de er i ubalance bliver de til mere eller mindre selv udslettelse
Noget af det første jeg lærte om at leve selvkærligt var, at disse kvaliteter kun havde værdi, og var ægte, når jeg kunne udvise dem overfor mig selv.
Også selvom det betød, at jeg måtte såre andre af og til når jeg sagde nej.

Det så sådan her ud:

– Takker nej til opgaver der dræner for energi. Jeg må godt
– Undgår samvær med personer, der prøver på at få mig til at føle mig lille og forkert. Jeg må godt
– Sige fra overfor adfærd der har til formål at såre mig. Jeg må godt.
– Sige fra overfor surhed, bebrejdelser og kritik. Jeg må godt
– Siger nej tak til sex, når lysten ikke er der. Jeg må godt
– Gå efter kærlighed 24/7. Jeg må godt og jeg fortjener det.
( Det viste sig at det jeg troede ville føre vrede, og afvisning med sig, faktisk endte med at blive både til anerkendelse og respekt. De skulle ganske vist lige vænne sig til mit nye jeg, men så kom resultaterne også )

Jeg må godt, og DU må godt sige NEJ til andre og JA til dig selv

Nå du føler dig forpligtet til at sørge for at andre ikke sidder tilbage med følelser der er ubehagelige, har du forpligtet dig ud over alle grænser.
Og for at kunne det, er det ret praktisk at mestre den evne der hedder, at undertrykke alt det man mærker inden i sig selv…
Heldigvis er det ikke muligt ret længe af gangen….
Det popper altid op til overfladen.

Og det ligner :

– tvivl
– frustration
– uretfærdighed
– vrede
– tankemylder
– rastløshed

Men det er faktisk godt…

For tvivl, frustration, uretfærdighed, tankemylder, vrede osv. fortæller dig at der er flere sider af en sandhed, og at der måske er andre mere nærende muligheder du kan vælge imellem

Det er dine hjælpere, der prøver på at råbe dig op..

De fortæller at du overhører noget…
Nemlig din personlige grænse…

Så tilbage til stemmen i telefonen…

Jeg fik fortalt hende at det her handler om hendes grænser.
Når vi ikke ærer vores grænser og lytter til vores følelser, ender det ofte med at vi bliver frustrerede og afmægtige, og kan til sidst ikke mærke os selv og det vi har brug for.
Og alt det kommer af, at nogen med stor sandsynlighed har fortalt os da vi var små, at vi ikke må have det som vi har det, fordi vi skal være søde pæne og korrekte piger, der tager hensyn, til andres følelser og behov, før vi lytter til os selv.

Den strategi virker altså ikke…

Ikke hvis du vil være en glad og tilfreds kvinde, der lever i balance med dig selv og om omverden.
Ikke hvis du vil kunne mærke hvad du har lyst til, og hvad du har brug for
Ikke hvis du vil opleve respekt, anerkendelse, kærlighed og samhørighed

 

Den er totalt yt…

Jeg startede dette indlæg med at skrive at det er din pligt at tage hensyn….

Til dig selv, først og fremmest.
Andre følger efter…
Tro mig, du har så meget mere at give af, når du selv er fyldt godt op med kærlighed

Se videoen og få et fif til hvad du selv kan gøre, for at få det liv sammen med andre du længes efter…

 

 

Nicole Albæk