Indlæg

 

Men det var nødvendigt

 
Av av…
Det gør ondt!
Virkelig bare ondt!!
Når den dag kommer, hvor sandheden lander…

Hey Nicole…

Hvad snakker du om?

Ja se, for 10 år siden landede sandeheden i mig.
Bang….
Sandheden om hvordan jeg år efter år havde ødelagt livet for mig selv.
Det ville bare ikke lykkedes mig at finde kærligheden, og leve harmonisk

Og det gjorde ondt, for jeg forsøgte ALT
VIRKELIG ALT 
Men ALT gav bagslag…

 

Nja, ok, jeg forsøgte nok ikke alt, men det var virkelig det jeg selv troede på.

Jeg gjorde ihvertfald mit bedste. Det ER der ingen tvivl om.
Men mit bedste var bare ikke nok til at indfri mine drømme…

Jeg manglede ligesom at opgradere mig selv til en mere selvkærlig udgave, for at kunne få den kærlighed jeg higede efter…
Sandheden var, at ALT det jeg gjorde, var at forsøge på ændre et andet menneske så han matchede mine drømme.
Et menneske som jeg ovenikøbet gav 110% ansvar for min lykke.
Jeg gav et andet menneske ansvaret for min lykke, ovenikøbet et menneske som jeg ikke mente var den rette, så jeg måtte først fixe og rette op på denne person.

Halleluja er der ikke noget selvmodsigende i det?
Og jeg testede…
Igen og igen blev denne person udsat for mine test´s og fejlede…. og bekræftede mig i at han var et mismatch for mig… men alligevel blev jeg ved med at forsøge på at ændre ham…

Tro mig jeg knoklede og sled i det….
Og til sidst lå jeg der, knust og slidt op. Med et hjerte der var en stor knude af ensomhed og frygt for at ingen kunne elske mig, heller ikke mig selv…

En dag gik det så op for mig…
Ja ok, jeg fik lidt hjælp af en terapeut, der ikke var bleg for at kalde en spade for en spade…

Here it comes… the ugly truth
Nicole, du ofrer dig ved igen og igen at undskylde hans adfærd, og du har intet selvværd, og du tager ikke ansvar for dig selv….

Omg, alt i mig strittede af modstand imod det hun sagde…

Den sandhed orkede jeg bare slet ikke at høre på…

Det lød så svagt, og sådan følte jeg mig jo slet ikke…

(Nok fordi jeg var vred meget af tiden, og der er dælme god power i vrede, skal jeg hilse og sige)

Ja, hun var da bare en idiot…

Men det gnavede i mig, og med hjælp fra tiden,( ca 1 mdr) kunne jeg så småt få øje på, at hun jo nok havde ret.

Sandheden landede med et kæmpe brag, en sen søvnløs aften foran min pc, hvor jeg på en website læste om mit liv…
14 dage under dynen kostede det mig…. min arbejdsgiver var slet ikke begejstret…

Men så var jeg altså også klar til at gøre noget nyt…
Jeg fik fat i “idioten” og så gik vi igang med at lære mig noget om selvværd, grænser og ansvar…

Det var en hård tid, men også en nødvendig tid….

Med 100% ansvar for mig selv, sunde grænser, og et kærligt forhold til mig selv, fik jeg efterhånden skabt mig det  liv jeg havde længtes så meget efter at opleve.

Og ikke længere kun i små bider, nej HELE tiden, som i hver eneste dag…

Det tog lidt tid, men jeg kunne ligesom ikke falde meget dybere følelsesmæssigt, så det at rejse mig op på mine egne to ben, blev på mange måde den fedeste rejse i mit liv.

Idioten, blev min redning… 
Jeg havde dælme modstand på, men måtte erkende at mine egne forsøg på at skabe et lykkeligt liv, jo var mislykkedes.

Jeg havde alt at vinde og overgav mig helt til sandheden og til troen, på at jeg kunne gøre mit bedste, endnu bedre…

Som du kan se, har jeg været der hvor kærligheden bare mangler på alle planer

Og der hvor længslen efter samhørighed bare er så stor, hvor jeg var parat til at gøre alt, både ofre mig og til sidst også ændre mig selv.

Min gamle strategi virkede ikke fordi der manglede et par væsentlige detaljer… 

– Min kærlighed til mig selv

– Mine sunde stærke grænser

– Min tro på at jeg var mere værd end end korte øjeblikke af kærlighed

Jeg gjorde det….

Jeg tog turen over muren…

Og det kan du også…

Tro mig, når jeg siger, det bliver fedt for dig, at stå der på muren og skue ud på den anden side.

Når du begynder at kunne se dig selv med øjne der funkler af kærlighed og stolthed over at være den kvinde du er, med din historie, som du har overvundet.

Når du mærker at andre tager dig alvorlig på en ny og respektfuld måde.

Når du lytter til dig selv og alligevel mærker at du er ønsket og værdifuldt.

Når du mærker roen inde i dig

Det er din tid nu…

Nu har du også chancen for at få præcis den selvkærlige opskrift, der ændrede hele mit liv, og som hver dag lader mig opleve kærlighed og samhørighed, med mig selv, min familie og min virkelig dejlige kæreste.

En opskrift, som på mange måder er så enkel og som virker i medgang og modgang

For ja, ingen gå fri af modgang, men det er da noget federe at vide, hvordan man håndterer modgang, så man vokser af den…

Enig?


>>>> Du skal klikke her, hvis du ønsker at få opskriften der ændrede mit og mange andres liv 

? Scroll ned hvis du ønsker at gå direkte til videoen med Hanne 

 

Det første Hanne sagde til mig var:

Jeg har brug for din hjælp men du må ikke sige jeg skal slippe ham….

Ok sagde jeg.

Lad os starte et helt andet sted så.

Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi det andet ligge. 

Og det gjorde vi så…

Det der sker er følgende:

Hanne får undervej øje på, hvordan hun behandler sig selv, ved at vente, nøjes og springe på tilbuddet fra ham, i det øjeblik det opstår.

Og det bryder hun sig bestemt ikke om…

Det betyder nemlig også at hun kan se hvor ringe hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.

Ok, så. 

 

Hanne ser (k)ærligt på sig selv nu..

Og resultatet er at hun på få uger, bliver opmærksom på, at det her kan hun sørme gøre noget ved.

Hun kan 100% forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt.

Hun har et valg…

Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, går det op for hende at hun faktisk slipper, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begynder at gøre det der giver hende glæde.

Hun begynder faktisk at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.

Hanne siger så – ” Nicole, jeg ved ikke hvad du har gjort, men det virker. Jeg føler mig mere tro overfor mig selv, og jeg ved nu at jeg aldrig vil gå på kompromis med mig selv igen”

 

 

PS. I dag bor hun sammen med sin nye fantastiske kæreste, og nyder kærligheden

 

 

Jeg elsker ham virkelig…

Jeg elsker alt det han giver mig.

Han får mig til at føle mig som noget helt særligt

Jeg kan ikke slippe ham

Hun ser på mig, og jeg kan se at hun forsøger at overbevise mig om, at det virkelig er kærlighed hun føler for ham…

Glemt er at han har stalket hende og behandlet hende psykisk voldeligt, hver gang hun forsøgte at gå fra ham.

 

Det er mit job at se igennem mønstrene og genkende hvornår det er afhængighed eller kærlighed

Og jeg må jo nok tilstå, at rigtig mange, der søger min hjælp, søger den, fordi de har et problem med afhængighed i en eller anden grad, i deres kærlighedsliv, men de ved det ikke.

Problemet handler for det meste ikke, om det de får hos deres kæreste

Nej…

 

 

Problemet handler om det de ikke får:

  • Det handler om den frustration de føler når han holder sine søde ord og handlinger tilbage
  • Det handler om når der mangler respekt for hendes grænser og ønsker
  • Det handler om, når beskeden på tlf. ikke er lige så varm og krydret med små røde hjerter, som den plejer
  • Det handler om den varme berøring der ikke er nok af
  • Det handler om, når han pludselig går fra lidenskabelig varme, til at blive kold og lukket
  • Det handler om at føle sig overset og ikke hørt

Når han stopper med at få hende til at føle sig som det vigtigste menneske i sit liv, starter der nemlig noget andet…

Trangen efter at blive set, hørt, og betyde noget for ham igen, går i gang…

 

Jeg stopper lige op, for der er noget grundlæggende jeg gerne vil dele med dig, inden jeg går videre

Alle mennesker, hver og en af os, har behov for at betyde noget, føle sig unik og som noget helt særligt.

Det er et af de 6 grundlæggende behov

Når vi føler vi betyder noget i kraft af den vi er, føler vi os trygge.

Tryghed er også et helt grundlæggende behov, som vi alle har.

Lige som et behov for Kærlighed og samhørighed er det.

Behovene er naturlige og vi har dem alle.

Men…

Det er måden vi møder disse behov på, der kan afgøre om vi føler os lykkelige, eller om vi konstant er på jagt efter at få dem mødt.

Sådan her møder rigtig mange kvinder med problemer i deres kærligheds liv, deres behov for at føle sig betydningfulde:

  • For nogen kvinder betyder det flirt, og aktiviter på datingsites, for altid at have en fyr i deres liv der bekræfter og får dem til at føle sig betydningsfulde, unik og særlig. Nogen gange foregår det selvom man er i et forhold.
  • Nogen kvinder finder altid en mand der er i et forhold i forvejen. For når han er utro og svigter sin kæreste  for at være sammen med hende, må hun virkelig være noget særlig.
  • For andre betyder det et on/off forhold i årevis, fordi jagten kostant indebærer en afvisning, der også medfører en ny periode, hvor hun igen føler sig som noget særligt, fordi han altid vender tilbage.
  • For andre igen, betyder det, at de prøver at kontrollere deres kærestes adfærd og følelser, ved at underspiller og please, for ikke at vække hans vrede og blive afvist, eller hun bebrejder og kritiserer, for at få ham til at forstå hvor forkert han behandler hende, og ændrer sig for hendes skyld.

Der findes et hav af variationer for hvordan vi møder vores behov for at betyde noget særligt.

Nogen af dem er mere sunde end andre, for vores følelse af værdighed og selvværd.

“Som 21 årig var min foretrukne scene, dansegulvet, hvor jeg dansede sensuelt og frækt for at få fyrenes opmærksomhed og beundring.
Det gik på princippet -Nok se, men ikke røre-, for jeg ville kun beundres, ikke involveres”

Der hersker en udbredt misforståelse af, at det at betyde noget, og være noget særligt, er det samme som kærlighed og samhørighed.

Men se så lige her…

Kærlighed og samhørighed, handler om det vi har til fælles, og det vi kan give til os selv og andre.

Anerkendelse, betydningsfuld, og det at være noget særligt, handler om det der adskiller mig fra andre.

Ellers kan jeg jo ikke føle mig unik og særlig
Det handler om, hvad jeg kan få af mig selv og andre.

Igen, begge behov er fuldstændig grundlæggende for os alle sammen.

Det afgørende er hvordan vi møder behovene…

Tilbage til kvinden der sidder overfor mig i stolen

Hun siger til mig:

“Jeg elsker at han får mig til at føle at jeg er noget helt særligt for ham”

Handler det om det hun får, eller det hun giver?

Finder hun sig i adfærd, der krænker hende for at få små perioder hvor hun kan føle sig som den vigtigste kvinde i hans liv, fordi hun opfatter det som kærlighed og tryghed?

Finder hun sig i sårende manipulerende stalker adfærd, fordi det beviser for hende hvor vild han er med hende og fodrer hendes behov for at være noget særligt?

 

Misforstå mig ikke…

Det er ok at få, hos andre. Det er både skønt og dejligt og jeg elsker det.

Men hvis følelsen af at betyde noget særligt, primært kommer via andre, det de gør og beviser for os, ja så er man lidt ude at skide og mega sårbar.

Og det ender let med en ond spiral af jalousi, gensidig kontrol og manipulationer.

For når de ikke leverer, bliver der tomt og mega stille, og virkelig utrygt.
Det er her trangen for alvor tager kontrollen…

Se mig, så jeg kan føle mig tryg igen

  • Det er her tankerne starter med at regne ud, hvordan man får ham til at give det, som føles så dejligt, og trygt.
  • Det her man ender med at sende endnu et nøgen bilede af sted, for at få en reaktion
  • Det er her man pleaser, og siger ja til noget der overskrider grænser
  • Det er her man pludselig er involveret i en affære
  • Det er her vi pludselig finder os selv råbende og bebrejdende, i afmagt over ikke at blive set
  • Det er her vi tillader adfærd som psykisk og fysisk vold
  • Det er her vi overfor familie og venner, forsvarer og forklarer hom og sig selv, når der stilles spørgsmålstegn ved forholdets kvalite
  • Det er her vi overskride en andens grænse ved at tjekke telefon, facebook og mails, og syntes vi er i vores fulde ret til det

 

Problemet starter, når man uddelegerer ansvaret for at føle sig betydningsfuld, til en anden, fordi vi forveksler det med kærlighed.

Her tager afhængigheden over, og vi begynder at føle os afmægtige og needy

Trangen føles så stærk, og samtig så ubevidst fordi vi er trænet til at tro, at andre skal møde vores behov, og derfor bliver vi afhængige af dem.

Vi tror det er kærlighed, men desværre er det langt fra sandheden.

Afhængighed er ikke kærlighed

Afhængighed er tab af frihed, hvor kærlighed er lige med frihed.
Jeg elsker dig og jeg ønsker for dig, hvad du ønsker for dig…

(Det betyder ikke at man går med til alt, det betyder man giver slip og sætter fri på at kontrollere den anden)


Men sådan siger vi ikke, vel?

Vi siger: Jeg elsker dig og du skal gøre mig lykkelig.
Du beviser din kærlighed ved at ofre dine ønsker og grænser, og finde dig i alt fra min side.

Jeg sætter det på spidsen nu, men faktisk har jeg set kvinder der endte med at finde sig i vold, og stalkeri, fordi det jo beviste hvor vigtig hun måtte være for ham…

Og jeg har set kvinder udslette sig selv, i håb om, at han så ville have hende.

Og så er der alle de kvinder der findes ind i mellem disse to yderpoler…

Pointen er, at hvis du er optaget af at du får for lidt anerkendelse, bliver overhørt og føler dig uvigig, og samtidig afmægtigt syntes, at du gør alt hvad du kan, for at han kan få øje på dig og behandler dig ordentlig.

Hvis du ofte sidder i afmagt og har lyst til at få kontrol ved at bebrejde, kritisere eller please, for at justere hans tanker om sig selv eller dig.

Så er det måske nu, du skal overveje at tage kontrollen tilbage, ved at se på, om der findes en anden måde hvorpå du kan møde dit behov, for at betyde noget, og føle dig tryg og elsket.

En måde hvor du bliver fri og uafhængig, og hvor du altid føler du er elsket.

Det handler om at slippe symbiosen, og skabe kærlighed og samhørighed med dig selv.

Det handler om at give dig selv betydning ved at holde på dine værdie og grænser, så du slipper for uværdig adfærd som kontrol, pleaseri og neddieness.

Det handler om at bliv VIP, og tage ansvaret for at du føler dig tryg og betydningsfuld inde fra dig selv, således at alt det du får hos andre, bliver din Bonus.

Din prik over íét.

Det er dit forhold til dig selv der afgør om dit parforhold bliver lykkeligt….

Er det din tid nu til at få et parforhold der er fyldt med ægte kærlighed og samhørighed?

Er du klar til dit næste selvkærlige step til frihed og uafhængighed


Klik her hvis du vil være en af de kvinder der stråler af ro, og tro på at uanset hvad, så betyder du noget, og er værd at elske

 

 

Det er tirsdag, og jeg sidder klar ved min pc.

Det er en 1:1 samtale på skype. der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.

Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.

 



Hurtig får hun fortalt mig, hvad det drejer sig om…

Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.

Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.

Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.

Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.



Han sender kritik, surhed og kaskader af forskellige slags bebrejdelser ud over hende

  • Hun elsker ham ikke nok
  • Hun bruger for meget tid med sine børn og familie, i stedet for med ham
  • Hun burde give ham mere opmærksomhed og anerkendelse
  • Hun skal bruge al sin tid på ham
  • Hun er for egoistisk og tænker kun på sig selv og sit
  • osv.

Hun bliver så såret og ramt af hans ord, og hun føler at han er dybt uretfærdig og urimelig i sine krav.

Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.

Men han lytter ikke.

Hører slet ikke hvad hun siger.

Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.

Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.

Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.

 

 

Skænderier, konflikter og psykisk vold, er med til at ødelægge kærlighed og selvværd



Hun forstår ikke hvad der sker med hende…

Hun føler efterhånden at alle hendes tanker handler om ham

Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.

Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.

Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…

For…

Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.

Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.

 

 

 

Og lige netop her kommer hele essensen af dette uheldige mønster og parnerskab

 

Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.

Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.

Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.

Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.

Og derfor går de helt galt af hinanden.

Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.

Til andre tider behandler han hende som om hun er hans livs udkårne

Han tror at hendes job er at gøre ham tryg, og få ham til at betyde noget ganske særligt. Det er kærlighed i hans verden.

Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.

Og når man har sådan et mindset, så vil man aldrig turde åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.

Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests, som hun sjældent består.

Dette i sig selv er modsætnings fyldt…

Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.



Hun vil gøre alt for dem hun elsker

Oveni, så får hun en følelse at være ekstrem unik og speciel, når han er i godt humør, og sætter hende på en piedestal.

Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.

 

Det er en umulig mission hun er på…

Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.

 

Og på den måde får han kontrol over hende…

Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.

 

 

Kvinden i den anden ende, var klar over at det her ikke var godt for hende, og hun ønskede min hjælp til at holde fast i sig selv, og slutte forholdet.

Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.

Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.

For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.


Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.

Men…

Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.

Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.

Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.

Hun er sammen med ham for at give, og han for at få


Så på den måde er der et match, men ikke et der ender lykkeligt og er holdbart.

For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.

Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.

 

 

 

Faktisk har jeg mange af den slags samtaler, som handlede om præcis det her med at elske for meget, tilpasse sig, og forsøge på at regne ud, hvad dælen han vil have for at blive glad og være tilfreds i mere en blot små korte øjeblikke

En anden af samtalerne, var med en kvinde der i hele 20 år var gift med sin mand, og efterhånden, var hun reduceret til en kvinde der led af angst, tvivl og stress.

Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.

Og det ønskede hun ikke.

 

Mønstre er stærke, og hvad der er endnu mere stærkt, er at lige tiltrække lige

Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.

Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…

Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.

Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.

Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.

Så søde læser…

Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.

Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…

 

Vis mig hvordan jeg kan lære at bryde med mit uheldige kærligheds mønster, så jeg kan opleve ægte kærlighed

Hold 7 på Den Selvkærlige kur starter 1. marts

 

Til kvinder der elsker for meget

For at give dig et billede af sunde personlige Glas Klare Grænser har jeg lyst til at føre dig med ud på en lille rejse….

Forstil dig at du har en have.

Denne have er dit liv. Den indeholde alt det, der er dig,dine sandheder, dine følelser og tanker, og dine ønsker og længsler.

Rundt om din have, ligger der andre haver. Din have er adskilt af de andre haver, med en hæk. Den hæk viser hvor dine grænser går til.

Der er en god grund til at du har en hæk rundt om din have, der adskiller din have fra andres.

Grunden er, at du på den måde, får vist dit ansvars område. Alt inden for din hæk, er dit ansvars område, og alt det uden for din hæk, er andres ansvars område

Når vi træder ind i et parforhold, har vi ofte en tendens til at slå vore haver sammen, og gøre den til en stor have.

 

 

Hånden på hjertet, selvom vi danner par med en anden, har vi stadig kun ansvar for vores have, og den anden for sin have. Vi kan indgå kompromisser, vi kan lave aftaler osv.

1+1=2, og ikke 1

Måske virker de, men min erfaring er, at hvis vi ikke har styr på vores egen have, så lader vi os invadere, eller går på have vandring, hos vores partner.

Det blir rodet, og vi ved til sidst ikke hvis der er hvis.

Enten ved vi hvordan de bør passe deres have, eller også tror vi, at de ved hvordan vi bør passe vores.

Det ender som regel med frustrationer, fortielser og afstand

 

Vi har hver især vores helt egne grænser, værdier, behov, ønsker og drømme.

Nogle af dem matcher og ligner andres, men dybest set, er vi alle bare forskellige.

Når der er ubalance i vore grænsesætning, kan det skyldes to typer overbevisninger.

 

1. Vi lader andre bestemme hvordan vi bør leve, tror og tænke.

Vi siger ikke hvad vi tænker og mener, af frygt for afvisning.

Vi står ikke ved os selv, og tager ikke ansvar.
2. Vi tror vi ved hvad andre bør tro, og tænke.
Vi slipper for at se på os selv, og undersøge vores egne overbevisninger, regler og tanker.

Begge disse overbevisninger kan bo i os side om side, på samme tid.

De har begge den konsekvens, at vi ikke tager ansvar for vores egen have.

Vi lader andre styre vores liv, og forsøger at styre andres liv.

Det er et ubevidst forsøg på at føle tryghed, og kontrol.

Og det er den største illusion, vi mennesker lever med.

For det eneste sted vi virkelig kan opleve tryghed, og kontrol, er i vores beslutning om at tage ansvar for vores egen have.

 

Husk på at i din have bor dine følelser, dine tanker, dine værdier, dine ønsker og længsler, og dine overbevisninger.

Og hvis du ikke vil tage ansvaret for dem, så vil du opleve at du enten bliver invaderet og eller at du invaderer andre.

Begge veje fører til kontroltab.

 

 

Et godt spørgsmål du kan stille dig selv, hver gang du bliver i tvivl, om nogen roder i din have, eller om du roder i andres have, er:

 

Er det jeg har gang i, inden for min indflydelse? Og hvorfor er det vigtig for mig at have indflydelse. Hvad vil det give mig?

Hvis du svarer helt ærlig, vil du opdage at det jeg beskriver for dig, er sandt. 

Du har indflydelse i din have, og kun i din have.

Da jeg først opdagede denne sandhed, og tog den helt til mig, følte jeg mig faktisk lettet.

Jeg kan til enhver tid, hen over hækken, dele mit syn, på en sag.

Og når det er gjort, er det helt uden for min indflydelse, hvordan den anden, opfatter og omsætter, det jeg deler.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har både været udsat for manipulation, og selv manipuleret, røven ud af bukserne for at få det my way.

For at få kontrol, uden at tage ansvar.

Jeg troede virkelig at jeg vidste bedst, og forsøgte med list at snyde den anden til at gøre det jeg troede på.

Resultatet blev at jeg faktisk mistede kontrollen over mig selv, og det var absolut ikke kønt at se på.

Jeg blev ensom, forladt og afvist.

 

Ingen, som i virkelig ingen, har et ønske om at blive kontrolleret, og bebrejdet, for noget, de ingen indflydelse har på.

Derfor blev jeg afvist, og fik ikke det jeg knoklede så hårdt for at få.

Mit udgangs punkt, kom fra frygten, for at miste, og da lige tiltrækker lige, tiltrak jeg andre der matchede dette, og kunne fodre netop disse følelser i mig.

Jeg besluttede at se indad, ved at undersøge og heale min frygt for at blive for ladt.

Jeg fandt noget jeg havde kontrol over og indflydelse på. Mit forhold til mig selv, mine følelser og behov.

Og det krævede at jeg ville tage 100% ansvar for det der er mit, og bor i mig.

 

Når jeg ser mig omkring, hos mine kunder, mine relationer, og familien, ser jeg nøjagtig det samme alle steder

Vi tror at andre er ansvarlige for at give os det vi behøver og de er årsagen til det vi føler.

Og med den tro, er det jo helt naturlig at stille dem til ansvar, og få dem til at leve op til deres forpligtelse.

På samme tid, ønsker vi bare ikke at være ansvarlige for hverken deres behov eller følelser

Det er som om, at der bor to sandheder i os, side om side.

Hvordan er det så muligt?

Tænk over det, og mærk efter.

Er du klar til sunde relationer?

Er du klar til 100% ansvar, for din lykke?


Så se her, hvordan du kan få det

 

Kærligst Nicole


Jeg ved det ikke!!!

En sætning der virkelig opleves stærkt her hos mig for tiden.
Tænk ikke at vide…. det er noget uvant for mig, og det huer mig ikke at jeg ikke kan finde svar…

 

 

Så hvad gør jeg lige med det her, jeg ved det ikke?

Det går op for mig, at det at vide, er lige med at have kontrol. For når jeg ved, så kan jeg sætte handlinger, tanker, ord, ja, endog følelser på der matcher det jeg tror jeg ved.

 

 

Men når jeg ikke ved, hvad gør jeg så?
Hvordan oplever jeg så trygheden i ikke at vide?
Trygheden i et ingenmandsland ?  Et tomrum, mellem det jeg vidste og det jeg kommer til at vide, engang.

Jeg kan gå i action, skabe kontrol, ved at sætte handlinger på, som skaber en eller anden form for viden om noget jeg kender.

Eller…..

 

 

Jeg kan gøre ingen ting
Finde modet til ikke at vide, til ikke at få kontrol, blot flyde med, lytte til mit hjertes hvisken, og anerkende den massive brølen fra min frygt over kontroltabet.
Lade svarene finde mig, når tiden er til det.

Når jeg ikke ved, så ved jeg dog dette, og det er, at der er så meget mere jeg kan lære, hvis jeg er nysgerrig nok til det. Og modig nok til at rumme sandheden, at jeg ikke ved.