Indlæg

Ganske mange af mine 1:1 samtaler har handlet om at slippe ud af en smertefuld følelsesmæssig symbiose med en anden og i stedet for, stå på sine egne 2 ben.

Jeg kalder det at være enestående.

Jeg syntes tanken, om at være enestående, er vidunderlig og smuk og også skræmmende på en gang.

Jeg hørte selv ordet andvendt på denne her måde, da jeg i sin tid gik i terapi hos Thorkild… 

En ældre bedstefaderlig herre, der nænsom forsøgte at få mig til at  skifte fokus fra min daværende kæreste som jeg helt ind i marven, følte mig forbundet til, og til at se hvor enestående jeg var, også selvom jeg gav slip på min x.

Jeg havde jo ofte hørt om andre, der blev omtalt med anerkendelse, når de har udført en enestående indsats, og derfor betød det at være enestående for mig, at man er unik og speciel, og at man er noget helt særligt.

Hos Thorkild lærte jeg at ordet betød at jeg stod ene og sikkert på mine ben, og at det var lige med at være fri og uafhængig…

Jeg elskede denne vinkel på ordet, og tog det til mig med det samme.

Omvendt skræmte ordet også en smule, for betød det så, at jeg var helt alene?

For jeg følte mig jo så forbundet, og tanken om at slippe skræmte næsten livet af mig.

Jeg vidste bare at jeg ikke kunne slippe…

Thorkild gav mig en del af svaret:  

Både ja og nej…

Det er et grundvilkår at du er alene. Men du er her alene sammen med nogen.

Så langt så godt...  

Jeg kom jo hos Thorkild fordi jeg sad fast i en følelsemæssig symbiose, og ikke vidste hvordan jeg skulle slippe ud af den, og blive fri.
Men jeg søgte hjælp alle steder, for selvom jeg ikke kunne slippe, ønskede jeg stadig at føle mig fri…

Og via en anden af mine store helte, Neale Donald Walsch, lærte jeg dette:

Du er alene sammen med nogen, og det det er dem du har omkring dig, du skal vælge med omhu.

Det er dem du har omkring dig der skal være med til at løfte dig, så du altid mærker at du er enestående.
De skal løfte dig især på de dage hvor du ikke selv kan mærke følelsen af at du er enestående inde fra dig selv.

Og det kan kun andre der også er enestående…

Og du kan finde de personer, ved at stille disse 2 helt enkle spørgsmål:

  1. Hvor vil jeg hen med mit liv?
  2. Hvem vil følges med mig?

Stil dem i præcis den rækkefølge…

Det kan være fatalt at vende de 2 spørgsmål om, og stille dem i omvendt rækkefølge

Ikke desto mindre er det hvad jeg selv har gjort dengang og hvad jeg ser andre gøre, med de samme skræmmende og smertefulde konsekvenser, som jeg selv oplevede.

Nemlig en følelse af at være mere forbundet til et andet menneske, end til mig selv.

En følelse af at have forladt sig selv, og have lagt hele sit håb og sin drøm ind i et følelsesmæssigt symbiotisk forhold, hvor ingen af parterne var i stand til at stå alene, og begge kæmpede for at holde hovedet over vandet, ved at stå oven på den anden.

I et forhold uden ægte nærhed og med en falsk følelse af at høre sammen, og med frygt for at blive forladt igen og igen, og hvor de fleste vågne tanke gik med at regne ud hvordan det kunne lykkedes for os.

Følelsen af at høre sammen, fik mig til at gå tilbage, og prøve igen og igen, ved at gøre det samme som jeg altid gjorde.

Og hver gang med fuldstændig det samme resultat….

SMERTE – SORG – AFMAGT – VREDE – ANGST – UTRYGHED…..

Men kun indtil den dag, hvor jeg vendte de to spørgsmål om, i den rette rækkefølge…

Så disse 2 spørgsmål var en kærkommen øjenåbner for mig…




Dette er hvad de betyder:

Først må du beslutte hvad dit liv skal indeholde og hvordan det skal leves for at du kan stå ved enden og tænke ” Det her gjorde jeg sgu godt”

Spørg dig selv:

    • Hvordan skal dit parforhold være for at du trivedes og føler dig glad i det?
    • Hvordan vil du behandles af andre mennesker?
    • Hvilke værdier er de vigtigste for dig?
    • Hvad vil du lave?
    • Hvor vil du bo?
  • OSV…

Og først når den beslutning er truffet og du begynder at leve dette, kan det næste spørgsmål stilles.

Hvem har samme værdier og samme mål, som mig?

Lad os følges ad og være enestående sammen…

Jeg forlader dig med disse ord. Tænk godt og grundig over dem. De kan ændre dit liv…

Kærligst

 Har du mod på at bryde med dine hjertesorger en gang for alle?

 

 

 

Men det var nødvendigt

 
Av av…
Det gør ondt!
Virkelig bare ondt!!
Når den dag kommer, hvor sandheden lander…

Hey Nicole…

Hvad snakker du om?

Ja se, for 10 år siden landede sandeheden i mig.
Bang….
Sandheden om hvordan jeg år efter år havde ødelagt livet for mig selv.
Det ville bare ikke lykkedes mig at finde kærligheden, og leve harmonisk

Og det gjorde ondt, for jeg forsøgte ALT
VIRKELIG ALT 
Men ALT gav bagslag…

 

Nja, ok, jeg forsøgte nok ikke alt, men det var virkelig det jeg selv troede på.

Jeg gjorde ihvertfald mit bedste. Det ER der ingen tvivl om.
Men mit bedste var bare ikke nok til at indfri mine drømme…

Jeg manglede ligesom at opgradere mig selv til en mere selvkærlig udgave, for at kunne få den kærlighed jeg higede efter…
Sandheden var, at ALT det jeg gjorde, var at forsøge på ændre et andet menneske så han matchede mine drømme.
Et menneske som jeg ovenikøbet gav 110% ansvar for min lykke.
Jeg gav et andet menneske ansvaret for min lykke, ovenikøbet et menneske som jeg ikke mente var den rette, så jeg måtte først fixe og rette op på denne person.

Halleluja er der ikke noget selvmodsigende i det?
Og jeg testede…
Igen og igen blev denne person udsat for mine test´s og fejlede…. og bekræftede mig i at han var et mismatch for mig… men alligevel blev jeg ved med at forsøge på at ændre ham…

Tro mig jeg knoklede og sled i det….
Og til sidst lå jeg der, knust og slidt op. Med et hjerte der var en stor knude af ensomhed og frygt for at ingen kunne elske mig, heller ikke mig selv…

En dag gik det så op for mig…
Ja ok, jeg fik lidt hjælp af en terapeut, der ikke var bleg for at kalde en spade for en spade…

Here it comes… the ugly truth
Nicole, du ofrer dig ved igen og igen at undskylde hans adfærd, og du har intet selvværd, og du tager ikke ansvar for dig selv….

Omg, alt i mig strittede af modstand imod det hun sagde…

Den sandhed orkede jeg bare slet ikke at høre på…

Det lød så svagt, og sådan følte jeg mig jo slet ikke…

(Nok fordi jeg var vred meget af tiden, og der er dælme god power i vrede, skal jeg hilse og sige)

Ja, hun var da bare en idiot…

Men det gnavede i mig, og med hjælp fra tiden,( ca 1 mdr) kunne jeg så småt få øje på, at hun jo nok havde ret.

Sandheden landede med et kæmpe brag, en sen søvnløs aften foran min pc, hvor jeg på en website læste om mit liv…
14 dage under dynen kostede det mig…. min arbejdsgiver var slet ikke begejstret…

Men så var jeg altså også klar til at gøre noget nyt…
Jeg fik fat i “idioten” og så gik vi igang med at lære mig noget om selvværd, grænser og ansvar…

Det var en hård tid, men også en nødvendig tid….

Med 100% ansvar for mig selv, sunde grænser, og et kærligt forhold til mig selv, fik jeg efterhånden skabt mig det  liv jeg havde længtes så meget efter at opleve.

Og ikke længere kun i små bider, nej HELE tiden, som i hver eneste dag…

Det tog lidt tid, men jeg kunne ligesom ikke falde meget dybere følelsesmæssigt, så det at rejse mig op på mine egne to ben, blev på mange måde den fedeste rejse i mit liv.

Idioten, blev min redning… 
Jeg havde dælme modstand på, men måtte erkende at mine egne forsøg på at skabe et lykkeligt liv, jo var mislykkedes.

Jeg havde alt at vinde og overgav mig helt til sandheden og til troen, på at jeg kunne gøre mit bedste, endnu bedre…

Som du kan se, har jeg været der hvor kærligheden bare mangler på alle planer

Og der hvor længslen efter samhørighed bare er så stor, hvor jeg var parat til at gøre alt, både ofre mig og til sidst også ændre mig selv.

Min gamle strategi virkede ikke fordi der manglede et par væsentlige detaljer… 

– Min kærlighed til mig selv

– Mine sunde stærke grænser

– Min tro på at jeg var mere værd end end korte øjeblikke af kærlighed

Jeg gjorde det….

Jeg tog turen over muren…

Og det kan du også…

Tro mig, når jeg siger, det bliver fedt for dig, at stå der på muren og skue ud på den anden side.

Når du begynder at kunne se dig selv med øjne der funkler af kærlighed og stolthed over at være den kvinde du er, med din historie, som du har overvundet.

Når du mærker at andre tager dig alvorlig på en ny og respektfuld måde.

Når du lytter til dig selv og alligevel mærker at du er ønsket og værdifuldt.

Når du mærker roen inde i dig

Det er din tid nu…

Nu har du også chancen for at få præcis den selvkærlige opskrift, der ændrede hele mit liv, og som hver dag lader mig opleve kærlighed og samhørighed, med mig selv, min familie og min virkelig dejlige kæreste.

En opskrift, som på mange måder er så enkel og som virker i medgang og modgang

For ja, ingen gå fri af modgang, men det er da noget federe at vide, hvordan man håndterer modgang, så man vokser af den…

Enig?


>>>> Du skal klikke her, hvis du ønsker at få opskriften der ændrede mit og mange andres liv 

? Scroll ned hvis du ønsker at gå direkte til videoen med Hanne 

 

Det første Hanne sagde til mig var:

Jeg har brug for din hjælp men du må ikke sige jeg skal slippe ham….

Ok sagde jeg.

Lad os starte et helt andet sted så.

Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi det andet ligge. 

Og det gjorde vi så…

Det der sker er følgende:

Hanne får undervej øje på, hvordan hun behandler sig selv, ved at vente, nøjes og springe på tilbuddet fra ham, i det øjeblik det opstår.

Og det bryder hun sig bestemt ikke om…

Det betyder nemlig også at hun kan se hvor ringe hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.

Ok, så. 

 

Hanne ser (k)ærligt på sig selv nu..

Og resultatet er at hun på få uger, bliver opmærksom på, at det her kan hun sørme gøre noget ved.

Hun kan 100% forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt.

Hun har et valg…

Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, går det op for hende at hun faktisk slipper, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begynder at gøre det der giver hende glæde.

Hun begynder faktisk at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.

Hanne siger så – ” Nicole, jeg ved ikke hvad du har gjort, men det virker. Jeg føler mig mere tro overfor mig selv, og jeg ved nu at jeg aldrig vil gå på kompromis med mig selv igen”

 

 

PS. I dag bor hun sammen med sin nye fantastiske kæreste, og nyder kærligheden

 

 

Det her er et NO GO alt for mange begår…

-med store konsekvenser for dit kærlighedsliv

Tænk lige på en situation i dit forhold til din kæreste…

Hvis du er single, så tænk på en situation du stod i, med din sidste kæreste og som du ikke ønsker skal gentage sig.

Du skal især tænke på en situation, hvor du følte der var en konflikt, eller en situation som endte med at du blev ked af det, vred og frustreret.

Måske ikke et skænderi i mellem jer, men mere en konflikt inden i dig selv.

Tænk på engang hvor:
  1. Du havde lyst til at sige nej til noget, men endte med at sige ja.
  2. Du vidste godt at du burde have sagt nej, men du var mere bange for om det så ville ende med et skænderi, kulde, eller at du selv blev afvist.
Situationen kan se sådan ud…
  • Du trænger til at slappe af med din favorit serie oven på en mega travl arbejds uge, men din kæreste har lyst til at i går i haven, for at ordne det sidste inden vinteren sætter ind.
  • Du oplever for tit at din kæreste gør eller siger noget, som du ikke bryder dig om, men tier stille med det.
  • Du har lyst til at tage på cafe med veninden, men din kæreste syntes da lige du skal tage med ud i en lille jolle på havet, selvom du faktisk hader at sidde i den der lille båd.( mit eget eksempel)
  • Du har lyst til at bede din kæreste om at rydde op efter sig, men tier stille, fordi han ellers bliver sur
  • Du har lyst til at ligge og snakke i sengen, og ligge i ske, men din kæreste har lyst til sex.
    (Psst, siger du altid ja til sex når du ikke har lyst, så vil du med garanti, med tiden, miste lysten til ham totalt. Bare det at han lægger op, får dig til at krølle tæer og finde på undskyldninger for at slippe)
  • Du har lyst til …… (fyld dit eget eksempel ind)

Hvad sker der så, når du møder den her indre konflikt?
  1. Går du i forklar og forsvar mode, for at forsøge på at få din kæreste til at forstå det du ønsker og få hans accept?
  2. Siger du ja, eller tier stille, for at opretholde den gode stemning, fordi du hader at være årsag til en konflikt, eller at blive opfattet som besværlig, eller fordi det ender med at du sidder tilbage med en sur, skuffet og vranten kæreste?
Det der sker, når du sidder med en indre konflikt, er at du går i gang med at forhandle hvilke konsekvenser der her og nu, vil koste dig mindst…

Og hold nu fast…

For det vi her taler om, er dine personlige grænser..

Og personlige grænser er ikke til forhandling…

Det svarer lidt til at vi står nede i mellem grænsen fra Danmark ind i Tyskland og at Tyskland siger, at i dag går grænsen her til, og i morgen går den der til, og måske lidt senere i dag så flytter vi den lige 30 km længere ind i Danmark.

Nej vel?

Sådan fungere det ikke.

Det ville skabe mega konflikter…

Så lad os lige slå helt fast…

Grænser kan ikke forhandles!

Og slet ikke dine personlige grænser

Jo jo Nicole, det siger du så let…

Man bliver jo nød til at indgå nogle kompromiser i et forhold og jeg orker simpelthen ikke altid, at stå i de der konflikter……
Øh jo… Det gør du…

For fluffy usynlige flytbare grænser er årsag til evig konflikt..

Måske ikke med din kæreste, din kollega, eller dine børn..

Nope..

Konflikten starter inde i dine tanker, hvor du vejer for og i mod

Det starte en støjende proces med at regne ud, hvordan du får mindst mulig konsekvens…

Måske tænker du:
  • Bliver han ked af det
  • Bliver hun sur
  • Opstår der et skænderi
  • Er jeg egoist
  • Bliver jeg opfattet som besværlig
  • Må man det
  • Orker jeg dage med kulde
  • Bliver jeg straffet

Og alt alt for mange af os, er flasket op med et stort fedt NO GO…
  • Det er no go at være besværlig
  • Det er no go at såre andre
  • Det er no go at skuffe andre
  • Det er no go at tænke på sig selv først
  • Det er super no go at være optaget af sig selv
Nej nej…
  • Så hellere såre sig selv
  • Skuffe sig selv
  • Tænke først på andre
  • Please og være nem at omgås

og gøre sig selv mindre…

og mindre..

og mindre…..

  • indtil alle samtaler med veninden handler om, hvor store problemer du har med at få din kæreste til at lytte, og respektere dig
  • indtil du pludselig befinder dig i en flirt med en anden, for at få en bekræftelse på at du stadig betyder noget, er lækker og føle dig god nok
  • indtil du føler en slags smerte i kroppen, hovedpine, mavepine, udbrændtehed
  • Indtil du kigger på ham med lede i blikket
  • Indtil du kigger på dig selv med lede i blikket
  • indtil du føler dig depressiv
  • indtil du bliver forladt til fordel for en anden
  • indtil der ostår flere og flere konflikter, selvom du har forsøgt alt for at undgå dem..
  • indtil du endelig søger svar og hjælp til at forstå hvad der er gået galt
Svaret er, at du har forhandlet med noget der ikke står til forhandling, for at undgå den største frygt vi mennesker har

At blive afvist og forladt…

For det er lige med at du er forkert…

Men i stedet for at blive afvist og forladt af andre, fordi du har pleaset og tilpasset dig, har du fået skabt  noget der er endnu værre…

Du har forladt og afvist dig selv ved at sætte dine personlige grænser til forhandling…

Du har gjort dig selv, dine ønsker og behov forkerte

Og det gør ondt helt ind i sjælen.

Det handler om grænser, der ikke kan forhandles, men som bliver det.

Det handler om grænser der bliver overtrådte..

hverken af din kæreste, dine børn, eller andre…

men…

af dig selv…

AV AV AV… Shit, jeg husker det som var det i går…

Men heldigvis…

kan der gøres noget ved det, her og nu..

Det kan der justeres på allerede i dag…

Så du kan:
  • Behandle dig selv med kærlighed
  • Indgå kompromisser der ikke æder dit selvværd
  • Få både din og andres respekt
  • Sige NEJ til adfærd og mennesker, der dræner dig
  • Stå ved dine drømme og behov
  • Sætte dine grænser uden at din frygt styrer dig
  • Møde dine egne behov og dermed slippe for at føle dig needy og afhængig
  • Føle at du er vigtig og at du betyder noget, også dine behov
  • Nyde og fejre dit liv, uden at føle skyld
  • Være en mere autentisk og glad kæreste
Dermed slipper du for indre forhandling, og får en mega kæmpe skøn og varm ro i krop og tanker…
Er det svært at ændre sine mønstre uden hjælp?

Ja, det kan være svært art få øje hvor man saboterer sig selv, og hvilken ny vej man skal gå

.

Vis mig vej til viden der hjælper mig med at blive en stærk udgave af mig selv

 


Hmmm, Det statement vender vi lige tilbage til senere

Først…

Dingeling…
Tlf ringer….
I den anden ende spørger en stemme mig, om jeg kan hjælpe..
Hun er i tvivl og usikker…
Hun føler ikke at hun kan mærke sig selv længere, og det hun har lyst til….
Hun mærker ingen glæde og har nul overskud.

Nicole, jeg er i tvivl om jeg må sige nej…

Ja, sådanne samtaler har jeg mange af…

Jeg taler med skønne varme kærlige kvinder, der vil dem de elsker, det aller bedste.
Og de er så bange for at træde ved siden af, sige det forkerte, og komme til at såre…

Det er kvinder der er i tvivl…

Kvinder der er i tvivl om de MÅ have deres personlige grænse
Jeg taler med de sødeste kvinder, som tror at det er deres pligt at sørge for at alle andre har det godt, også selvom det koster dem, at de selv har det godt.

Se bare her hvordan det kan se ud…

– Takker ja til opgaver der dræner for energi.
– Holder samvær med personer ud, der får hende til at føle sig lille og forkert. Eks svigermor.
– Rummer adfærd der sårer hende, selvom hun har lyst til at sige fra.
– Finder sig i tavshed, surhed, bebrejdelser og kritik.
– Siger ja til sex, selvom lysten ikke er der.
– Nøjes med små krummer af kærlig samvær.

Nøjsomhed, rummelighed, hensyn, udholdenhed osv

Kvaliteter der er stærke, og smukke
Ja, ihvertfald når de er i balance…
For når de er i ubalance bliver de til mere eller mindre selv udslettelse
Noget af det første jeg lærte om at leve selvkærligt var, at disse kvaliteter kun havde værdi, og var ægte, når jeg kunne udvise dem overfor mig selv.
Også selvom det betød, at jeg måtte såre andre af og til når jeg sagde nej.

Det så sådan her ud:

– Takker nej til opgaver der dræner for energi. Jeg må godt
– Undgår samvær med personer, der prøver på at få mig til at føle mig lille og forkert. Jeg må godt
– Sige fra overfor adfærd der har til formål at såre mig. Jeg må godt.
– Sige fra overfor surhed, bebrejdelser og kritik. Jeg må godt
– Siger nej tak til sex, når lysten ikke er der. Jeg må godt
– Gå efter kærlighed 24/7. Jeg må godt og jeg fortjener det.
( Det viste sig at det jeg troede ville føre vrede, og afvisning med sig, faktisk endte med at blive både til anerkendelse og respekt. De skulle ganske vist lige vænne sig til mit nye jeg, men så kom resultaterne også )

Jeg må godt, og DU må godt sige NEJ til andre og JA til dig selv

Nå du føler dig forpligtet til at sørge for at andre ikke sidder tilbage med følelser der er ubehagelige, har du forpligtet dig ud over alle grænser.
Og for at kunne det, er det ret praktisk at mestre den evne der hedder, at undertrykke alt det man mærker inden i sig selv…
Heldigvis er det ikke muligt ret længe af gangen….
Det popper altid op til overfladen.

Og det ligner :

– tvivl
– frustration
– uretfærdighed
– vrede
– tankemylder
– rastløshed

Men det er faktisk godt…

For tvivl, frustration, uretfærdighed, tankemylder, vrede osv. fortæller dig at der er flere sider af en sandhed, og at der måske er andre mere nærende muligheder du kan vælge imellem

Det er dine hjælpere, der prøver på at råbe dig op..

De fortæller at du overhører noget…
Nemlig din personlige grænse…

Så tilbage til stemmen i telefonen…

Jeg fik fortalt hende at det her handler om hendes grænser.
Når vi ikke ærer vores grænser og lytter til vores følelser, ender det ofte med at vi bliver frustrerede og afmægtige, og kan til sidst ikke mærke os selv og det vi har brug for.
Og alt det kommer af, at nogen med stor sandsynlighed har fortalt os da vi var små, at vi ikke må have det som vi har det, fordi vi skal være søde pæne og korrekte piger, der tager hensyn, til andres følelser og behov, før vi lytter til os selv.

Den strategi virker altså ikke…

Ikke hvis du vil være en glad og tilfreds kvinde, der lever i balance med dig selv og om omverden.
Ikke hvis du vil kunne mærke hvad du har lyst til, og hvad du har brug for
Ikke hvis du vil opleve respekt, anerkendelse, kærlighed og samhørighed

 

Den er totalt yt…

Jeg startede dette indlæg med at skrive at det er din pligt at tage hensyn….

Til dig selv, først og fremmest.
Andre følger efter…
Tro mig, du har så meget mere at give af, når du selv er fyldt godt op med kærlighed

Se videoen og få et fif til hvad du selv kan gøre, for at få det liv sammen med andre du længes efter…

 

 

Nicole Albæk
Det er tirsdag, og jeg sidder klar ved min pc.

Det er en 1:1 samtale på skype. der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.

Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.

 



Hurtig får hun fortalt mig, hvad det drejer sig om…

Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.

Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.

Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.

Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.



Han sender kritik, surhed og kaskader af forskellige slags bebrejdelser ud over hende

  • Hun elsker ham ikke nok
  • Hun bruger for meget tid med sine børn og familie, i stedet for med ham
  • Hun burde give ham mere opmærksomhed og anerkendelse
  • Hun skal bruge al sin tid på ham
  • Hun er for egoistisk og tænker kun på sig selv og sit
  • osv.

Hun bliver så såret og ramt af hans ord, og hun føler at han er dybt uretfærdig og urimelig i sine krav.

Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.

Men han lytter ikke.

Hører slet ikke hvad hun siger.

Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.

Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.

Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.

 

 



Hun forstår ikke hvad der sker med hende…

Hun føler efterhånden at alle hendes tanker handler om ham

Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.

Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.

Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…

For…

Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.

Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.

 

 

 

Og lige netop her kommer hele essensen af dette uheldige mønster og parnerskab

 

Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.

Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.

Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.

Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.

Og derfor går de helt galt af hinanden.

Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.

Til andre tider behandler han hende som om hun er hans livs udkårne

Han tror at hendes job er at gøre ham tryg, og få ham til at betyde noget ganske særligt. Det er kærlighed i hans verden.

Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.

Og når man har sådan et mindset, så vil man aldrig turde åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.

Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests, som hun sjældent består.

Dette i sig selv er modsætnings fyldt…

Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.



Hun vil gøre alt for dem hun elsker

Oveni, så får hun en følelse at være ekstrem unik og speciel, når han er i godt humør, og sætter hende på en piedestal.

Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.

 

Det er en umulig mission hun er på…

Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.

 

Og på den måde får han kontrol over hende…

Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.

 

 

Kvinden i den anden ende, var klar over at det her ikke var godt for hende, og hun ønskede min hjælp til at holde fast i sig selv, og slutte forholdet.

Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.

Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.

For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.


Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.

Men…

Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.

Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.

Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.

Hun er sammen med ham for at give, og han for at få


Så på den måde er der et match, men ikke et der ender lykkeligt og er holdbart.

For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.

Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.

 

 

 

Faktisk har jeg mange af den slags samtaler, som handlede om præcis det her med at elske for meget, tilpasse sig, og forsøge på at regne ud, hvad dælen han vil have for at blive glad og være tilfreds i mere en blot små korte øjeblikke

En anden af samtalerne, var med en kvinde der i hele 20 år var gift med sin mand, og efterhånden, var hun reduceret til en kvinde der led af angst, tvivl og stress.

Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.

Og det ønskede hun ikke.

 

Mønstre er stærke, og hvad der er endnu mere stærkt, er at lige tiltrække lige

Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.

Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…

Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.

Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.

Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.

Så søde læser…

Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.

Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…



Vis mig hvordan jeg kan lære at bryde med mit uheldige kærligheds mønster, så jeg kan opleve ægte kærlighed

 

 

 

 

Lone kom hos mig fordi hun i årevis havde affundet sig med hendes mands drikkeri og den adfærd der følger med hans misbrug

Forløbet strakte sig over et år

Lone havde et ønske om at blive endelig adskilt fra ham uden helt at vide hvad det ville indebære for hende.

De var skilt i juridisk forstand, men han var stadig en stor energi sluger i deres hverdag på den måde at han kom og gik i deres hjem som han ønskede, og truede med drama foran deres fælles børn, når hun forsøgte at forhindre dette.

Han kom alkohol påvirket hos dem, og hun kunne svært holde på sine grænser, da det medførte handlinger som for hende var meget grænse overskridende.

Lone følte sig forpligtet til at hun skulle svare når han ringede eller skrev og på den måde kunne han påvirke hendes følelser og humør.

Det sled på Lone og hun var gode grunde led og ked af sin situation.

Først kiggede vi på hvad Lone ønskede at få ud af de her samtaler. Vi undersøgte også om hun var virkelig var parat til at slippe ham, og derpå undersøgte vi de tanker hun havde omkring sin overbevisning om at hun følte sig forpligtet til at svare ham og være til rådighed til enhver tid.

Lone troede ikke særlig meget på at nogen andre mænd kunne syntes hun var interessant og derfor havde hun en ubevidst tro på at x manden, var det hun kunne gøre sig fortjent til.

Det gjorde at hun i starten også følte en mindre modstand på at slippe ham helt, trods hans adfærd og det faktum at hun ikke elskede ham mere.

Lone gik igang med at undersøge sit selvværd og  fandt her, at hun satte andres værd højere end sit eget. I det løbende år lærte Lone at det var ok at sige nej uden skyldfølelse, at hun var mest forpligtet til at være tro imod sig selv og sine ønsker.

Hun undersøgte også hvilken rollemodel hun ønskede at være over for sine børn, og hun lærte at sætte handlinger på der matchede hendes nye tro på sig selv. I takt med at hun opbyggede sin tro på at have ret til at sige fra og sætte grænser, steg hendes selvrespekt og hendes mod til at sætte de grænser som skulle vise ham hvortil hun gik.

Da Lones forløb hos mig sluttede, var hun stadig igang med processen, men hun følte sig væsentligt bedre klædt på til at håndtere det der opstod og træffe sunde valg for sig selv der ikke var baseret på lavt selvværd og frygt for ensomhed og konflikter.

Hendes selvværd var steget markant og hun var oveni købet begyndt at se en ny mand.

 

Lone syntes hun var gået i stå

Hun havde mistet troen på at der var noget godt til hende, og hun lod sig bare falde ned i sit mismod indtil hendes smerte blev større end angsten for at tage sagen i egen hånd, og bære ansvaret for at hun selv måtte skabe sin lykke og det liv som hun ønskede at leve.

Lone valgte at tage styringen i sit liv og med det valg ændrede hun sig fra at være en der var gået i stå, til en der aktivt spillede med og tog ansvar for sit liv. Hun kom til at opleve langt større selvrespekt og selvværd, fordi hun tog sig selv og sit liv alvorlig nok, til at gøre det hun måtte gøre, for at blive glad og tilfreds igen.

Det var den beslutning der startede hendes forandring

 

Klik her for at få den hjælp der hjalp Lone videre

 

Kan man egentlig gå i stå med sit liv?

Vil livet ikke altid føre en fremad på en eller anden måde?

I mit univers?

Jo. Livet kan ikke stoppes og forandring er et vilkår for os der lever. Fra fødsel til grav.

Men hvorfor så tale om at gå i stå?

Jo, for det er faktisk muligt at parkere sig selv et passivt sted i livet, hvor man efter bedste evne følger med i det der sker og og derfra prøver at få det bedste ud af det, fremfor aktivt at styrer hen imod det man ønsker og drømmer om.

 

Der er sådan helt enkelt sagt, 2 faktorer der motiverer til at vi ønsker at forandre noget.

Enten flytter vi os væk fra en smerte og et ubehag, eller også går vi hen imod nydelse.

De fleste af os ændrer ikke på noget før vi føler ubehag af en art og det får os til at søge væk fra ubehaget. Det er sjældent vi ønsker at ændre på noget som vi oplever går godt og er tilfredse med.

Derfor kommer de fleste af mine klienter også til mig for at skabe en forandring væk fra et ubehag, hen imod en større oplevelse af glæde og nydelse.

Nogle af mine klienter har ventet i årevis med at fjerne sig fra smerten i håbet om at det gik over af sig selv, for til sidst at blive bevidste om at livet går videre og at det går så uendelig meget bedre med at forandre noget, når vi selv aktivt vælger at tage aktion hen imod det vi ønsker.

Mange prøver at gøre det samme igen og igen, i et håb om at det giver et nyt resultat.
Men et nyt resultat kræver en ny handling, og når den indtræffer forandrer livet sig.

 

Klik her for at få den hjælp der hjalp Lone videre

Du gør som jeg ønsker, ellers mister du min kærlighed og mærker min skuffelse, vrede og foragt.

Forestil dig at være et lille barn, der er afhængig af sine nære omsorgspersoner.

Et barn der er afhængig af at forældre igen og igen fortæller hvor elsket barnet er, uanset rigtig og forkert adfærd.

Som igen og igen tilbyder sin tid og nærvær for at udvikle et stærkt og sundt selvværd og føle sig ubetinget elsket og værdig at være sammen med.

 

 

Hvor mange af os, har prøvet dette?

Og hvor mange af os har gjort nøjagtig det samme i mod vores egne børn?

Hvor mange af os, stopper op, og blir optagede af at undersøge vores egen reaktion og følelser på en given adfærd fra en anden?

Hvor mange af os, er bevidste om at såret vi blir ramt i, er vores, og at det er langt lettere at heale ubehaget ved dette, når vi tør dykke ned i det og undersøge det.

Når vi tager ansvar for at såret er vores eget, måske skabt i barndommen, men stadig vores.

Når vi blir skuffede, ramte, føler os afviste og forkerte, sårede osv, er det så den der trykker på såret, eller ejeren af såret der har ansvaret?

 

 

I mit univers, er det ejeren af såret, der har ansvaret for at tage sig af sit sår

Hvordan kan andre være ansvarlig for noget de ikke kan kontrollere?

Hvordan kan jeg vide hvornår jeg rammer et sår i en anden?

Åh ja, nogen gange ved vi det jo godt.

Og nogen gange misbruger vi vores viden.

Dette indrømmer jeg gerne… Det sker…

Men….

Når det så er sagt, så er vi stadig ene og alene ansvarlige for at andre igen og igen KAN ramme os, i vores sår.

Punktum, Basta…

Vi er ansvarlige for at give magten over vores følelser ud til andre.

Vi er den der forlader os selv, når vi ikke blir hos os selv, for at heale det der er vores.

 

Det er faktisk langt lettere at ændre sig selv, end de andre

Vi skylder faktisk os selv at få healet vores sår.

I selv-kærlighedens navn…

Når vi tager os selv så alvorlige, at vi modigt begynder at undersøge sårene, så begynder vi at vise os selv omsorg og kærlighed.

Der er et menneske jeg altid har hos mig, og det er mig selv.

Når jeg elsker mig selv nok, så vil jeg have langt mere lyst og mod til at lukke andre helt ind, også selv om de kommer til at rammer et sår i os.

Måske kunne det også være en hjælp at begynde at tænke på andre mennesker, der rammer os, som hjælpere.

De hjælper os til at få øje på vores arbejdspunkter.

I stedet for at være fjender vi frygter og pleaser, eller fjerner os fra, så er de hjælpere.

Blot en tanke.

 

 

Dermed menes ikke at vi skal finde os i alt fra andre. Overhovedet ikke.

Vi skal gå når andre igen og igen overtræder vores grænser, og vi skal distancere os når det er det sundeste.

Ikke som en flugt og en reaktion, men som et bevidst valg basseret på kærlighed til os selv.

Faktisk sker der ofte det, at når vi har healet vores grænse issues, forsvinder problemet af sig selv, da vi ikke længere er et match til dette.

Jeg ved det lyder så enkelt, og jeg ved også at så enkelt er det ikke. Det kræver virkelig noget af os.

Det kræver tillid,  at tage ansvaret for sig selv.

Det kræver villighed til kigge sig selv dybt i øjnene og erkende i det mindste over for sig selv, at der er arbejdspunkter.

Det kræver vedholdenhed til at fortsætte.

Det kræver at vi tør slipper perfektionisme og stoltheden.

Det kræver at vi er villige til at opgive trangen til at have ret og få det sidste ord.

Vi må give lige så stille slip på kontrollen, og turde sårbarheden mere bid for bid.

Det kræver at vi giver afkald på ord som burde og skulle.

Og det det kræver at vi tør lukke andre ind og viser de sidder i os der smerter, og som vi forsøger at skjule.

For hvor modsætningsfyldt det end er så er vi afhængige af andre for at blive frie og uafhængige.

Og når vores sår er skabt i relationerne, må de heales i relationerne.

Vi kan ikke heale dem alene.

Vi har brug for andre til at holde et spejl op, foran os, så vi kan se os selv.

Så nej, enkelt er det ikke, men det er muligt. Tiden arbejder for os.

Lige der i vores healing af vores sår, opstår kærligheden, til os selv og til andre, og stille og rolige siger vi fra i kærlighed, uden at tage vores kærlighed med os, og vi begynder også at kunne rumme oplevelsen, af at andre, stadig tager deres kærlighed, fordi de blot ikke er nået dertil endnu.

Vi finder fred i os selv, og blir selv-optagne i steder for andre-optagne.

Andre får plads til deres proces, deres valg som de kan lære af.






I mange år, gjorde jeg mig selv mindre og sagde nej til mig selv, i håb om at løfte en andens stemning. 
Når jeg oplevede at stemningen var blevet dårlig, af den ene eller anden årsag, lod jeg mine egne grænser overskride. Jeg gjorde på den måde mig selv mindre værd.



 Jeg gjorde utrolig mange krumspring for at undgå konflikter 

Alligevel endte jeg altid med at forsvare mig selv, angribe tilbage og til sidst forsøge at jævne konflikten, ved at give afkald på mig selv, mine ønsker og behov. Alt sammen i håb om fred i huset og en stund med kærlighed. 


Når der var et problem, forsøgte jeg at løse det

Jeg tænkte aldrig den tanke, om problemet var skabt af mig, om det overhovedet kunne løses af mig, eller om jeg blot pudsede overfladen på noget som var brudt sammen for længst.  

Det var evigt slidsomt og stressende, og det var en utilregnelig tid, hvor angreb på min sindsro og min frygt for at være forkert, styrede hele mit liv. 



Jeg var på overarbejde 

Og jeg havde ingen erkendelse af hvor magtesløs jeg egentlig var i forhold til en andens følelser, adfærd og valg. 
Jeg forsøgte at kontrollere noget der var uden for min kontrol. Jeg forsøgte at kontrollere et andet menneske, for at undgå at føle min egen frygt og og blive afvist. 


Min elastik var strukket alt for langt 

Jeg gik rundt, som en zombie, med en følelse af at jeg ikke kunne trække vejret. Det var som om der altid stod en oven på min brystkasse.


Elastikken sprang til sidst, gudskelov. Og hvor gjorde det ondt 

Jeg nåede min bund…… 
Der på bunden, fandt jeg erkendelsen af, at hvis noget skulle ændre sig, så var det mig, mine tanker og min adfærd. 
Jeg måtte heale mig selv først. Jeg måtte heale min egen følelsesmæssige afhængighed og tilknytning til en anden… 



Jeg måtte tage ansvar for mig selv og sige JA til mig selv


Jeg måtte begynde at holde fast på mine grænser. 
Før det var muligt, måtte jeg gøre mig store overvejelser om hvad jeg egentlig ville være med til, og hvor mine grænser gik til. 


Mit selvværd kunne ligge mellem mine skosåler og jorden

Mit forhold til mig selv var ikke godt, men jeg var besluttet på at ændre det. 
Det krævede blot at jeg besluttede her og nu, at jeg ville lære at elske mig selv, og sætte de handlinger på, der bekræftede netop dette. 

Helt ærligt, det var på det tidspunkt en nem beslutning….



Jeg ville ikke længere nøjes med et overleve, nej, jeg ville LEVE. 

Hvis jeg ønskede at blive mødt med respekt, måtte jeg give mig selv respekt først. Respektere mine egne grænser, respektere mine egne behov, og give mig selv lov til at få og modtage det jeg havde brug for. 
Jeg måtte begynde at ære og anerkende mine følelser. Være ked af det når jeg var ked af det, vred når jeg var vred, og  glad når jeg var glad. 

Jeg måtte se frygten for afvisning og forladtheden i øjnene, og træffe valget om ikke at afvise og forlade mig selv, for at please en anden.

Jeg måtte lære at være i mit eget selskab, elske ensomheden, bruge tid på at læse, snakke og vende alting om hvordan det så ud inde i mig, og helst med andre, der selv havde været der. 

Jeg erkendte at jeg var fuldkommen magtesløs overfor andres tanker, følelser, valg og adfærd, og at den eneste magt jeg havde, var at beslutte hvem jeg ønskede at være i forhold til det, og sætte den handling på, der matchede dette. 

Jeg opgav at manipulere, for at få mine behov og mine ønsker gennemtrumfet. 

Jeg måtte begynde med at være ærlig om hvem jeg var, også de sidder jeg knap holdt så meget af, eller som jeg troede andre ikke kunne lide. 
Alt dette betød at jeg måtte sige farvel til personer, der havde svært ved at rumme min forvandling til et mere selv-kærligt menneske. 


Nogen forsvandt, men nye kom til. 

Jeg fik masser af nye dejlige relationer, der støttede mig.

Jeg købte mig til hjælp via caoching og kurser, jeg gik i selvhjælps gruppe, og jeg blev en del af et fælleskab, hvor vi støttede hinanden. 


Jeg havde brug for andre der spejlede mig, satte spørgsmålstegn ved det jeg gjorde og tænkte. Nogen der rummede mig, elskede mig, spurgte ind til mig, og delte deres erfaring med mig. 

 

Jeg kunne aldrig have gjort det alene.

Alt dette skete ikke over nat, nej, det var en proces der tog år. 
Jeg var igennem mange faser, og fik healet dem, en for en. 

Er du værd at elske?

Hvis du står i en lignende situation, som jeg gjorde, så start med at beslutte dig for, at du er værd at elske, også af dig selv. Det starter med lige den beslutning. 
Hvis du ikke kan elske dig selv, kan det være uendelig svært at tro på, at andre kan elske dig( uanset om de faktisk gør det).
Start med en beslutning om lige det. 







Giv slip på dit sort hvide syn

Bare fordi du har lavet fejl, betyder det jo ikke at hele dig ikke er værd at elske. Det betyder blot at du har et område du skal lære mere, på. 
Selv kritik, har endnu aldrig hjulpet på at hæve selvværdet. 
Men det har omsorg, rummelighed, tilgivelse og forståelsen af at du ikke behøver at være perfekt, blot menneskelig og villig til at arbejde med dig selv. 


Sæt dig ned, med en blok, og skriv ned, hvad du ønsker at få ud af livet

Tænk stort. 
Giv slip på nøjsomheden, den holder din standard lav, og du får kun det du tror, du fortjener. 
Så beslut dig for, hvad du fortjener at have mere af. 
Og bare roligt…. du kan altid ændre det til mere, for det er hvad der sker når vi elsker os selv
Vi bliver bevidste om at vi fortjener det bedste. Vi ændrer vores overbevisninger om at skulle nøjes.

Start lige der… Når du gør det, så vil livet levere det du har brug for, for at komme videre.


Hvordan ved jeg det?
 


Jo for jeg har set det ske, mange mange gange. Nogle gange er det sket på måder som jeg slet ikke så komme, men som var det helt rette.
 


Vær derfor åben og villig til at modtage, og lad livet sin del af magien. 

Din opgave er at sætte din standard… og holde fast i den…..

Hold fast i den, jeg gentager, hold fast i den…..!! Du får det du tror du fortjene
r.




 

 

Kærlige tanker til dig 
 
Nicole Albæk 





PS. Vil du have min hjælp til at starte DIN selvkærlige rejse, så du kan slippe af med dine hjertesorger?