Røde flag er noget du oplever som skaber et større eller mindre ubehag eller en undren hos dig.
Noget du lægger mærker til, som du ikke syntes om hos den anden.
Noget der går over din grænser.
Det er der en go forklaring på, og den får du her i videoen.
Den sandhed orkede jeg bare slet ikke at høre på…
Det lød så svagt, og sådan følte jeg mig jo slet ikke…
(Nok fordi jeg var vred meget af tiden, og der er dælme god power i vrede, skal jeg hilse og sige)
Ja, hun var da bare en idiot…
Med 100% ansvar for mig selv, sunde grænser, og et kærligt forhold til mig selv, fik jeg efterhånden skabt mig det liv jeg havde længtes så meget efter at opleve.
Og ikke længere kun i små bider, nej HELE tiden, som i hver eneste dag…
Jeg havde alt at vinde og overgav mig helt til sandheden og til troen, på at jeg kunne gøre mit bedste, endnu bedre…
Som du kan se, har jeg været der hvor kærligheden bare mangler på alle planer
Og der hvor længslen efter samhørighed bare er så stor, hvor jeg var parat til at gøre alt, både ofre mig og til sidst også ændre mig selv.
Min gamle strategi virkede ikke fordi der manglede et par væsentlige detaljer…
– Min kærlighed til mig selv
– Mine sunde stærke grænser
– Min tro på at jeg var mere værd end end korte øjeblikke af kærlighed
Jeg gjorde det….
Jeg tog turen over muren…
Og det kan du også…
Tro mig, når jeg siger, det bliver fedt for dig, at stå der på muren og skue ud på den anden side.
Når du begynder at kunne se dig selv med øjne der funkler af kærlighed og stolthed over at være den kvinde du er, med din historie, som du har overvundet.
Når du mærker at andre tager dig alvorlig på en ny og respektfuld måde.
Når du lytter til dig selv og alligevel mærker at du er ønsket og værdifuldt.
Når du mærker roen inde i dig
Det er din tid nu…
Nu har du også chancen for at få præcis den selvkærlige opskrift, der ændrede hele mit liv, og som hver dag lader mig opleve kærlighed og samhørighed, med mig selv, min familie og min virkelig dejlige kæreste.
En opskrift, som på mange måder er så enkel og som virker i medgang og modgang
For ja, ingen gå fri af modgang, men det er da noget federe at vide, hvordan man håndterer modgang, så man vokser af den…
Enig?
Ok sagde jeg.
Lad os starte et helt andet sted så.
Lad os starte med dit forhold til dig selv, og så lader vi den anden beslutning ligge for nu.
Og det gjorde vi så…
Det der sker er følgende:
Hanne har en række samtaler med mig og får undervejs får hun øje på, hvordan hun behandler sig selv, når hun venter på at høre fra ham, og kommer når han så endelig kalder.
Og det hun ser bryder hun sig bestemt ikke om…
Det betyder nemlig også at hun kan se hvor dårligt hun behandler sig selv, for at få de her få, men utrolig dejlige øjeblikke af hans opmærksomhed.
Ok, så.
Artikel: Jeg trænger til en pause NU!!
Hanne ser i dag (k)ærligt på sig selv
Og hun kom dertil på kort tid. I løbet af vores samtaler fik hun øje på de mønstre der hold hende fanget i sit håb om at han ville have hende på fuld tid, en dag.
Hun så at ved forbedre sit forhold til sig selv og behandle sig selv værdigt og med respekt, kunne hun træffe bedre valg, og også med tiden rumme smerten ved et brud med ham.
Og da hun også begynder at handle på det, ved at beslutte hvad hun vil være med til og hvad der giver hende glæde, gik det op for hende at hun faktisk slap, for følelsen af at vente på at høre fra ham, for hun begyndte at gøre det der giver hende glæde.
Hun begyndte at nyde perioderne ind imellem deres møder, uden at sidde med en kedelig følelse af at stå på stand by, og alle sine frustrerende tanker.
Når man er en kvinde der let mister sig selv i sit parforhold, så risikerer man at det står på i årevis uden at være i stand til at gå.
Der går ofte 5,10 og 15+ år med at vente og håbe. Og i den tid mister man sig selv mere og mere, og skammen over sig selv vokser.
Hanne fokuserede mest på det hun ikke kunne. Nemlig at gå fra ham.
Derfor skiftede vi fokus til det hun kunne, og fik fodret det, så hun blev stærk nok til at gå.
Målet var ikke et brud. Målet var selvkærlighed som førte til et brud
Hanne skriver:
Jeg var ødelagt, mit humør svingede op og ned. Var jeg sammen med ham, var jeg i paradis.
Når han ikke havde brug for mig, og ignorerede mig, var jeg i helvede.
Igennem 3,5 år kørte jeg det samme mønster. Bar over med…. Fandt undskyldninger for… Kom , når han kaldte…. Lod ham p…. på mig, og de følelser han vidste at jeg havde for ham…
Mine veninder var ved at gå amok på mig, og jeg hørte dem!! Men angsten for at miste den smule han gav mig, var alt alt for stor til at jeg kunne give slip…
I dag kan jeg smile.
Vi er ikke længere “sammen”..
Han har fundet en kæreste.
Jeg ønsker hende held og lykke.
Jeg ved at han vender tilbage en dag, men jeg vil ikke have ham.
Jeg ved ikke hvad Nicole gjorde, men hun har ændret mit liv og mit syn på mig selv.
Min investering i Nicole, er den bedste investering jeg nogensinde har gjort i mig selv!
Jeg går ALDRIG på kompromis med mit værd igen!
… og lige pludselig finder jeg mit livs kærlighed, som vil elske mig for den fantastiske kvinde jeg er
Hvis du er single, så tænk på en situation du stod i, med din sidste kæreste og som du ikke ønsker skal gentage sig.
Du skal især tænke på en situation, hvor du følte der var en konflikt, eller en situation som endte med at du blev ked af det, vred og frustreret.
Måske ikke et skænderi i mellem jer, men mere en konflikt inden i dig selv.
Artikel: Hvorfor sex på de første dates kan være en super dårlig ide
Det der sker, når du sidder med en indre konflikt, er at du går i gang med at forhandle hvilke konsekvenser der her og nu, vil koste dig mindst…
Og hold nu fast…
For det vi her taler om, er dine personlige grænser..
Det svarer lidt til at vi står nede i mellem grænsen fra Danmark ind i Tyskland og at Tyskland siger, at i dag går grænsen her til, og i morgen går den der til, og måske lidt senere i dag så flytter vi den lige 30 km længere ind i Danmark.
Nej vel?
Det ville skabe mega konflikter…
Så lad os lige slå helt fast…
Grænser kan ikke forhandles!
Og slet ikke dine personlige grænser
Jo jo Nicole, det siger du så let…
Man bliver jo nød til at indgå nogle kompromiser i et forhold og jeg orker simpelthen ikke altid, at stå i de der konflikter……
Artikel: Hun venter på hans kærlighed – måske forgæves….
For fluffy usynlige flytbare grænser er årsag til evig konflikt..
Måske ikke med din kæreste, din kollega, eller dine børn..
Nope…
Konflikten starter inde i dine tanker, hvor du vejer for og i mod
og mindre…..
At blive afvist og forladt…
For det er lige med at du er forkert…
Men i stedet for at blive afvist og forladt af andre, fordi du har pleaset og tilpasset dig, har du fået skabt noget der er endnu værre…
Mini Kursus: Få tydelige grænser der passer på dig
Artikel: [Video] Grænser – Derfor er de vigtige for dit selvværd
Du har gjort dig selv, dine ønsker og behov forkerte
Og det gør ondt helt ind i sjælen.
Det handler om grænser, der ikke kan forhandles, men som bliver det.
Det handler om grænser der bliver overtrådte..
hverken af din kæreste, dine børn, eller andre…
men…af dig selv…
Ja, det kan være svært art få øje hvor man saboterer sig selv, og hvilken ny vej man skal gå
.
Mini Kursus: Få tydelige grænser der passer på dig
Det er en 1:1 samtale på skype der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.
Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.
Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.
Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.
Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.
Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.
Artikel: Føler du dig kvalt af sorgen over din tabte drøm
Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.
Men han lytter ikke.
Hører slet ikke hvad hun siger.
Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.
Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.
Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.
Skænderier, konflikter og psykisk vold, er med til at ødelægge kærlighed og selvværd
Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.
Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.
Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…
Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.
Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.
Artikel: VIDEO – Derfor virker det ikke når du sætter grænser
Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.
Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.
Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.
Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.
Og derfor går de helt galt af hinanden.
Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.
Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.
Og når man har sådan et mindset, så vil man så har man svært ved at åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.
Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests og krav, som hun sjældent består og kan leve op til.
Dette i sig selv er modsætnings fyldt…
Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.
Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.
Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.
Og på den måde får han kontrol over hende…
Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.
Artikel: Spillet om kontrol via din frygt for at miste
Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.
Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.
For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.
Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.
Men…
Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.
Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.
Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.
For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.
Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.
Der er ikke noget galt med at ville gøre den anden glad, men hvis det bliver til et krav, så er det giftigt.
Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.
Og det ønskede hun ikke.
Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.
Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…
Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.
Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.
Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.
Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.
Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…
HAR DU LÆST MIN BOG?
Min bog lærer dig meget mere om de behov der styrer dig og din partner, men også om følelsesmæssig afhængighed.
Forløbet strakte sig over et år
Lone havde et ønske om at slippe sin medafhængighed af ham uden helt at vide hvad det ville indebære for hende.
De var allerede skilt i juridisk forstand, men han var stadig en stor energi sluger i deres hverdag på den måde at han kom og gik i deres hjem som han ønskede, og truede med drama foran deres fælles børn, når hun forsøgte at forhindre dette.
Han kom når han var påvirket af alkohol, og hun kunne svært holde på sine grænser, da det medførte handlinger som for hende var meget grænse overskridende.
Lone følte sig forpligtet til at hun skulle svare når han ringede eller skrev og på den måde kunne han påvirke hendes følelser og humør.
Først kiggede vi på hvad Lone ønskede at få ud af de her samtaler. Vi undersøgte også om hun var virkelig var parat til at slippe ham, og derpå undersøgte vi de tanker hun havde omkring sin overbevisning hvor hun følte sig forpligtet til at svare ham og være til rådighed til enhver tid.
Lone troede ikke særlig meget på at nogen andre mænd kunne syntes hun var interessant og derfor havde hun en ubevidst tro på at x manden, var det hun kunne gøre sig fortjent til.
Det gjorde at hun i starten af sir forløb hos mig også følte en mindre modstand på at slippe ham helt, trods hans adfærd og det faktum at hun ikke elskede ham mere. Det undrede hende virkelig meget at hun havde svært ved at slippe en hun slet ikke længere kunne lide.
I det løbende år lærte Lone at det var ok at sige nej uden skyldfølelse, at hun var mest forpligtet til at være tro imod sig selv og sine ønsker.
Hun undersøgte også hvilken rollemodel hun ønskede at være over for sine børn, og hun lærte at sætte handlinger på der matchede hendes nye tro på sig selv. I takt med at hun opbyggede sin tro på at have ret til at sige fra og sætte grænser, steg hendes selvrespekt og hendes mod til at sætte de grænser som skulle vise ham hvortil hun gik.
Da Lones forløb hos mig sluttede, var hun stadig igang med processen, men hun følte sig væsentligt bedre klædt på til at håndtere det der opstod og træffe sunde valg for sig selv der ikke var baseret på lavt selvværd og frygt for ensomhed og konflikter.
Hendes selvværd var steget markant og hun var oveni købet begyndt at se en ny mand.
Hun havde mistet troen på at der var noget godt til hende, og hun lod sig bare falde ned i sit mismod indtil hendes smerte blev større end angsten for at tage sagen i egen hånd, og bære ansvaret for at hun selv måtte skabe sin lykke og det liv som hun ønskede at leve.
Lone valgte at tage styringen i sit liv og med det valg ændrede hun sig fra at være en der var gået i stå, til en der aktivt spillede med og tog ansvar for sit liv. Hun kom til at opleve langt større selvrespekt og selvværd, fordi hun tog sig selv og sit liv alvorlig nok, til at gøre det hun måtte gøre, for at blive glad og tilfreds igen.
Klik her for at få den hjælp der hjalp Lone videre
Vil livet ikke altid føre en fremad på en eller anden måde?
I mit univers?
Jo. Livet kan ikke stoppes og forandring er et vilkår for os der lever. Fra fødsel til grav.
Jo, for det er faktisk muligt at parkere sig selv et passivt sted i livet, hvor man efter bedste evne følger med i det der sker og og derfra prøver at få det bedste ud af det, fremfor aktivt at styrer hen imod det man ønsker og drømmer om.
Enten flytter vi os væk fra en smerte og et ubehag, eller også går vi hen imod nydelse.
De fleste af os ændrer ikke på noget før vi føler ubehag af en art og det får os til at søge væk fra ubehaget. Det er sjældent vi ønsker at ændre på noget som vi oplever går godt og er tilfredse med.
Derfor kommer de fleste af mine klienter også til mig for at skabe en forandring væk fra et ubehag, hen imod en større oplevelse af glæde og nydelse.
Nogle af mine klienter har ventet i årevis med at fjerne sig fra smerten i håbet om at det gik over af sig selv, for til sidst at blive bevidste om at livet går videre og at det går så uendelig meget bedre med at forandre noget, når vi selv aktivt vælger at tage aktion hen imod det vi ønsker.
Mange prøver at gøre det samme igen og igen, i et håb om at det giver et nyt resultat.
Men et nyt resultat kræver en ny handling, og når den indtræffer forandrer livet sig.
Klik her for at få den hjælp der hjalp Lone videre
Forestil dig at være et lille barn, der er afhængig af sine nære omsorgspersoner.
Et barn der er afhængig af at forældre igen og igen fortæller hvor elsket barnet er, uanset rigtig og forkert adfærd.
Som igen og igen tilbyder sin tid og nærvær for at udvikle et stærkt og sundt selvværd og føle sig ubetinget elsket og værdig at være sammen med.
Hvor mange af os, stopper op, og blir optagede af at undersøge vores egen reaktion og følelser på en given adfærd fra en anden?
Hvor mange af os, er bevidste om at såret vi blir ramt i, er vores, og at det er langt lettere at heale ubehaget ved dette, når vi tør dykke ned i det og undersøge det.
Når vi tager ansvar for at såret er vores eget, måske skabt i barndommen, men stadig vores.
Når vi blir skuffede, ramte, føler os afviste og forkerte, sårede osv, er det så den der trykker på såret, eller ejeren af såret der har ansvaret?
Hvordan kan andre være ansvarlig for noget de ikke kan kontrollere?
Hvordan kan jeg vide hvornår jeg rammer et sår i en anden?
Åh ja, nogen gange ved vi det jo godt.
Og nogen gange misbruger vi vores viden.
Dette indrømmer jeg gerne… Det sker…
Når det så er sagt, så er vi stadig ene og alene ansvarlige for at andre igen og igen KAN ramme os, i vores sår.
Punktum, Basta…
Vi er ansvarlige for at give magten over vores følelser ud til andre.
Vi er den der forlader os selv, når vi ikke blir hos os selv, for at heale det der er vores.
Vi skylder faktisk os selv at få healet vores sår.
I selv-kærlighedens navn…
Der er et menneske jeg altid har hos mig, og det er mig selv.
Når jeg elsker mig selv nok, så vil jeg have langt mere lyst og mod til at lukke andre helt ind, også selv om de kommer til at rammer et sår i os.
Måske kunne det også være en hjælp at begynde at tænke på andre mennesker, der rammer os, som hjælpere.
De hjælper os til at få øje på vores arbejdspunkter.
I stedet for at være fjender vi frygter og pleaser, eller fjerner os fra, så er de hjælpere.
Vi skal gå når andre igen og igen overtræder vores grænser, og vi skal distancere os når det er det sundeste.
Ikke som en flugt og en reaktion, men som et bevidst valg basseret på kærlighed til os selv.
Faktisk sker der ofte det, at når vi har healet vores grænse issues, forsvinder problemet af sig selv, da vi ikke længere er et match til dette.
Jeg ved det lyder så enkelt, og jeg ved også at så enkelt er det ikke. Det kræver virkelig noget af os.
Det kræver tillid, at tage ansvaret for sig selv.
Det kræver villighed til kigge sig selv dybt i øjnene og erkende i det mindste over for sig selv, at der er arbejdspunkter.
Det kræver vedholdenhed til at fortsætte.
Det kræver at vi tør slipper perfektionisme og stoltheden.
Det kræver at vi er villige til at opgive trangen til at have ret og få det sidste ord.
Vi må give lige så stille slip på kontrollen, og turde sårbarheden mere bid for bid.
Det kræver at vi giver afkald på ord som burde og skulle.
For hvor modsætningsfyldt det end er så er vi afhængige af andre for at blive frie og uafhængige.
Og når vores sår er skabt i relationerne, må de heales i relationerne.
Vi kan ikke heale dem alene.
Vi har brug for andre til at holde et spejl op, foran os, så vi kan se os selv.
Vi finder fred i os selv, og blir selv-optagne i steder for andre-optagne.
Andre får plads til deres proces, deres valg som de kan lære af.
I mange år, gjorde jeg mig selv mindre og sagde nej til mig selv, i håb om at løfte en andens stemning.
Når jeg oplevede at stemningen var blevet dårlig, af den ene eller anden årsag, lod jeg mine egne grænser overskride. Jeg gjorde på den måde mig selv mindre værd.
Jeg tænkte aldrig den tanke, om problemet var skabt af mig, om det overhovedet kunne løses af mig, eller om jeg blot pudsede overfladen på noget som var brudt sammen for længst.
Det var evigt slidsomt og stressende, og det var en utilregnelig tid, hvor angreb på min sindsro og min frygt for at være forkert, styrede hele mit liv.
Og jeg havde ingen erkendelse af hvor magtesløs jeg egentlig var i forhold til en andens følelser, adfærd og valg.
Jeg forsøgte at kontrollere noget der var uden for min kontrol. Jeg forsøgte at kontrollere et andet menneske, for at undgå at føle min egen frygt og og blive afvist.
Jeg gik rundt, som en zombie, med en følelse af at jeg ikke kunne trække vejret. Det var som om der altid stod en oven på min brystkasse.
Jeg nåede min bund……
Der på bunden, fandt jeg erkendelsen af, at hvis noget skulle ændre sig, så var det mig, mine tanker og min adfærd.
Jeg måtte heale mig selv først. Jeg måtte heale min egen følelsesmæssige afhængighed og tilknytning til en anden…
Jeg måtte begynde at holde fast på mine grænser.
Før det var muligt, måtte jeg gøre mig store overvejelser om hvad jeg egentlig ville være med til, og hvor mine grænser gik til.
Mit forhold til mig selv var ikke godt, men jeg var besluttet på at ændre det.
Det krævede blot at jeg besluttede her og nu, at jeg ville lære at elske mig selv, og sætte de handlinger på, der bekræftede netop dette.
Helt ærligt, det var på det tidspunkt en nem beslutning….
Hvis jeg ønskede at blive mødt med respekt, måtte jeg give mig selv respekt først. Respektere mine egne grænser, respektere mine egne behov, og give mig selv lov til at få og modtage det jeg havde brug for.
Jeg måtte begynde at ære og anerkende mine følelser. Være ked af det når jeg var ked af det, vred når jeg var vred, og glad når jeg var glad.
Jeg måtte se frygten for afvisning og forladtheden i øjnene, og træffe valget om ikke at afvise og forlade mig selv, for at please en anden.
Jeg måtte lære at være i mit eget selskab, elske ensomheden, bruge tid på at læse, snakke og vende alting om hvordan det så ud inde i mig, og helst med andre, der selv havde været der.
Jeg erkendte at jeg var fuldkommen magtesløs overfor andres tanker, følelser, valg og adfærd, og at den eneste magt jeg havde, var at beslutte hvem jeg ønskede at være i forhold til det, og sætte den handling på, der matchede dette.
Jeg måtte begynde med at være ærlig om hvem jeg var, også de sidder jeg knap holdt så meget af, eller som jeg troede andre ikke kunne lide.
Alt dette betød at jeg måtte sige farvel til personer, der havde svært ved at rumme min forvandling til et mere selv-kærligt menneske.
Jeg fik masser af nye dejlige relationer, der støttede mig.
Jeg købte mig til hjælp via caoching og kurser, jeg gik i selvhjælps gruppe, og jeg blev en del af et fælleskab, hvor vi støttede hinanden.
Jeg havde brug for andre der spejlede mig, satte spørgsmålstegn ved det jeg gjorde og tænkte. Nogen der rummede mig, elskede mig, spurgte ind til mig, og delte deres erfaring med mig.
Alt dette skete ikke over nat, nej, det var en proces der tog år.
Jeg var igennem mange faser, og fik healet dem, en for en.
Hvis du står i en lignende situation, som jeg gjorde, så start med at beslutte dig for, at du er værd at elske, også af dig selv. Det starter med lige den beslutning.
Hvis du ikke kan elske dig selv, kan det være uendelig svært at tro på, at andre kan elske dig( uanset om de faktisk gør det).
Start med en beslutning om lige det.
Bare fordi du har lavet fejl, betyder det jo ikke at hele dig ikke er værd at elske. Det betyder blot at du har et område du skal lære mere, på.
Selv kritik, har endnu aldrig hjulpet på at hæve selvværdet.
Men det har omsorg, rummelighed, tilgivelse og forståelsen af at du ikke behøver at være perfekt, blot menneskelig og villig til at arbejde med dig selv.
Tænk stort.
Giv slip på nøjsomheden, den holder din standard lav, og du får kun det du tror, du fortjener.
Så beslut dig for, hvad du fortjener at have mere af.
Og bare roligt…. du kan altid ændre det til mere, for det er hvad der sker når vi elsker os selv.
Vi bliver bevidste om at vi fortjener det bedste. Vi ændrer vores overbevisninger om at skulle nøjes.
Start lige der… Når du gør det, så vil livet levere det du har brug for, for at komme videre.
Hvordan ved jeg det?
Jo for jeg har set det ske, mange mange gange. Nogle gange er det sket på måder som jeg slet ikke så komme, men som var det helt rette.
Vær derfor åben og villig til at modtage, og lad livet sin del af magien.
Din opgave er at sætte din standard… og holde fast i den…..
Hold fast i den, jeg gentager, hold fast i den…..!! Du får det du tror du fortjener.
Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen.