Kærlighedssår fra barndommen – og hvordan det påvirker dine relationer som voksen

Et kærlighedssår er ikke bare en sorg efter en forelskelse, der gik i stykker.

Det kan være noget meget dybere – et gammelt følelsesmæssigt sår, som opstod allerede i barndommen, længe før dine første romantiske erfaringer. Det er den form for sår, der opstår, når du over tid oplever at du som barn ikke bliver mødt, set eller rummet på den måde, du havde brug for.

Når du mangler følelsesmæssig næring i de tidlige år – kærlighed, anerkendelse, tryghed og plads til at være dig selv –  så sætter det sig som et kærlighedssår.

Artikel: Kæmper du alene for jeres forhold?

Dit sår bliver ofte ved med at støje, længe efter at du er blevet voksen.

Mange voksne oplever, at de gentager de samme mønstre i kærlighedsrelationer.

De mister sig selv i forholdet, føler sig forladt eller utilstrækkelige, eller længes efter nærhed, men trækker sig, når den opstår.

Måske vælger de partnere, som ikke kan give dem det, de drømmer om – og bliver fanget i en dynamik, hvor de kæmper for at føle sig elsket.

Det føles ofte som om man gentager en gammel dans, man ikke kan finde ud af at stoppe.

Og det er netop dét, det er: en ubevidst gentagelse af det, man engang lærte om hvordan man får mødt sine behov for anerkendelse, tryghed og oplevelsen kærlighed.

Hvis du som barn oplevede at skulle være dygtig, nem, sød, usynlig eller stærk for at få opmærksomhed og anerkendelse, kan det have lært dig, at kærlighed er noget, du skal gøre sig fortjent til.

Hvis du blev afvist, overset eller kritiseret, når du viste dine følelser, har du måske lært, at det ikke er trygt at vise, hvem du egentlig er.

Mange har slet ikke fået et sprog for deres følelser – eller oplevede at de blev gjort forkerte, og derfor gemmer de sig i dag bag en facade eller en tilpasningsstrategi, som et forsøg på at navigere og håndtere følelser af frygt for afvisning, og forkerthed.

Man tilpasser så man kan få lov til at høre til og føle sig god nok.

Artikel: Hun venter på hans kærlighed – måske forgæves

Et sådant kærlighedssår udvikler sig til det, vi kalder utryg tilknytning.

Tilknytningsmønstret skabes i barndommen – i den måde barnet relaterer sig til sine omsorgspersoner – og det bliver en slags indre køreplan for, hvordan vi som voksne navigerer i nære relationer.

Hvis du som barn lærte, at du ikke kunne regne med stabil tryghed og følelsesmæssig tilgængelighed, udvikler du måske en ængstelig tilknytning, hvor du hele tiden er på vagt og frygter at blive forladt eller afvist.

Du bliver måske overoptaget af den andens stemning, behov og følelser og tilsidesætter dine egne, for at sikre dig, at du ikke mister relationen eller at der opstår gnidninger.

Andre udvikler en undvigende tilknytning – de har lært, at det er farligt at være afhængig af nogen, og holder derfor afstand i kærligheden.

De har svært ved at lukke nogen ind, selvom de længes efter nærhed. Nogle veksler mellem de to – de længes intenst efter kærlighed, men bliver utrygge og selvbeskyttende, når nogen kommer for tæt på.

Under alle former for utryg tilknytning ligger der det samme sår: en oplevelse af, at det ikke var trygt eller muligt at være sig selv og stadig være elsket.

Såret fra dengang bliver til et filter, man oplever sit liv igennem som voksen.

Man søger bekræftelse udefra, længes desperat efter at føle sig elsket, men føler sig samtidig aldrig rigtig tryg i relationen.

Kærligheden bliver noget, man jager, bøjer sig for eller flygter fra – i stedet for noget, man kan hvile i.

Så længe det gamle kærlighedssår får lov at styre, er det svært at mærke at hvile i sig selv i relation til andre.

For det indre barn forsøger stadig at få opfyldt et behov, som engang var livsvigtigt: at føle sig elsket for den, man er.

Men det gode er, at det kan heles.

Ikke nødvendigvis hurtigt, men det kan lade sig gøre.

Når du begynder at give dig selv det, du aldrig fik – tryghed, rummelighed, kærlig anerkendelse og tilladelse til at føle – begynder noget i dig at falde til ro.

Ved at ære dine grænser viser du dig selv at betyder noget. Og ved at sætte små forsigtige grænser, træner du at rumme og omsætte de svære følelser som afvisning og ensomhed. De følelses som du måske har gjort alt for at undgå.

Du lærer at stå mere fast i dig selv ved at sige din mening og være ok med at blive afvist, og med tiden ændrer dine relationer sig også.

Ikke fordi du finder den “rigtige”, der aldrig sårer dig, men fordi du ikke længere overgiver dig til en urealistisk drøm om en partner, der forventer, at du opgiver dig selv for at få vist kærlighed.

At hele et kærlighedssår er ikke blot en mental øvelse – det er en dyb følelsesmæssig proces.

Den kræver tålmodighed og især tid. Den er ikke et kvikfix men en proces der bølger op og ned.

Men jo mere du  giver plads til det, du engang ikke måtte føle, jo mere fri bliver du.

Ikke bare i kærligheden – men i hele livet.

For selvkærlighed breder sig som ringe i vandet. Det vil påvirke alle aspekter af dit liv.

Højtider som påsken kan vække både glæde og uro – især hvis du er i, eller har været i, en relation med en narcissist.

Forventningerne om hygge, nærvær og familieidyl kan komme på kollisionskurs med virkeligheden, når du hele tiden skal navigere andres humør, kontrol og behov.

Derfor får du her tre forskellige tips – alt efter hvor du står i din proces. Uanset hvor du er, så fortjener du at have det godt. Og det starter med at være på din egen side.

1. Hvis du stadig er i relationen og tvivler på, hvad du oplever

Stol på dine fornemmelser, også selvom de bliver underkendt (gaslightet) af din partner

Det er normalt at blive forvirret, når du konstant får at vide, at du “overreagerer”, “forstår det forkert” eller “ødelægger stemningen”. Men dine følelser har altid en grund.

I påsken, hvor narcissisten måske spiller rollen som den perfekte partner foran andre, kan du komme til at tvivle ekstra meget på dig selv.

Tip: Lav en note på din telefon eller i en lille påskedagbog, hvor du kort skriver: “Hvad skete der? Hvad følte jeg? Hvad havde jeg brug for?” – det gør det lettere at se klart bagefter.

Artikel: Sådan kommunikerer du med en narcissist via GREY ROCK metoden

 

2. Hvis du er ved at vågne op og forstå, hvad du står i

Beskyt dine grænser – uden skyldfølelse.

Det er ikke din opgave at holde sammen på stemningen eller tage ansvar for andres følelser. Hvis du ved, at visse kommentarer, krav eller situationer trigger dig, så giv dig selv lov til at sige “nej”, ændre emne eller trække dig.

Du må godt vælge dig selv – også selvom det gør narcissisten utilfreds. Du har ret til grænser. Og jo mere du øver dig i at sætte dem, jo stærkere står du i dig selv.

Tip: Øv dig på én sætning, du kan bruge som grænse – fx: “Jeg har ikke lyst til at tale om det nu” eller “Det er sådan du ser det, jeg ser det anderledes.” Det gør det nemmere at reagere, når du står i det. 

3. Hvis du er på vej ud – eller allerede er ude af relationen

Forvent reaktion – men lad den ikke styre dig.

En narcissist vil ofte forsøge at trække dig ind igen, især i højtider hvor familie roller og traditioner spiller ind. De kan bruge skyld, love bombing eller drama for at få dig til at reagere. Har i børn sammen kan de også blive brugt som middel til at få en reaktion fra dig.

Mind dig selv om, hvorfor du valgte at tage afstand. Du skylder ingen en forklaring. Du må godt beskytte din fred – også hvis det betyder, at du holder dig væk eller takker nej til bestemte arrangementer.

Tip: Lav en lille liste med 3 grunde til, at du valgte at gå (eller tage afstand). Gem den på din telefon eller i din pung – så du kan finde ro, hvis du bliver i tvivl i løbet af dagen.

Artikel: Er har narcissist eller undvigende tilknyttet? 

Bonus-tip: Hvis du har børn med en narcissist

Uanset om du stadig er i relationen, er på vej ud, eller allerede er fri – så kan børnene være den største bekymring i højtider som påsken.

Måske spiller narcissisten “superforælder” foran andre, mens du bagefter står med et barn, der er forvirret, overstimuleret eller følelsesmæssigt presset. Måske føler du, at du skal kompensere og glatte ud– eller skjule din smerte for ikke at belaste dit barn.

Tip: Giv dit barn en tryg base i dig – uden at gøre narcissisten til skurken.

Hold fokus på det, du kan tilbyde: ro, nærvær, ægte kontakt.

Og husk: Når du passer på dig selv, lærer du dit barn, at det er okay at have grænser og mærke sig selv. Det er en gave, der varer hele livet.

Til sidst:

Uanset hvor du står – så er det okay at passe på dig selv i påsken.
Du behøver ikke præstere god stemning, små smile gennem ubehag eller tage hensyn til alle andres behov før dine egne.

Du må godt fylde. Du må godt vælge dig. Du må godt trække vejret frit.

God påske – med alt hvad den bringer.

Der dates som aldrig før i jagten på at finde kærligheden

I en verden, hvor der dates som aldrig før, er det vigtigt at være sig bevidst om konsekvenserne af dine valg og handlinger når du møder en potentiel kæreste.

Et område, der ofte overses, er den kemiske side af fysisk intimitet, især det magtfulde hormon kendt som oxytocin.

I dette blogindlæg vil jeg dele med dig, hvorfor sex på de første dates kan være en rigtig dårlig ide,  når det kommer til at skabe et sundt og stabilt forhold, alt sammen på grund af oxytocin’s indvirkning på dine følelser.

 

Oxytocin = Kærlighedens Hormon

Oxytocin, er også kendt som “kærlighedens hormon” eller “krampehormon”.

Dette hormon frigives under kram og berøring, og det spiller en central rolle i forbindelsen mellem mor og barn under fødslen og amning. Det er også knyttet til romantiske forhold og seksuel aktivitet.

 

Under graviditet og fødsel frigives oxytocin i store mængder og bidrager til at der opstår en moderfølelse og tilknytning til barnet.

Under graviditet: I løbet af graviditeten producerer kroppen gradvist mere oxytocin, hvilket bidrager til livmoderens sammentrækninger og hjælper med at forberede kroppen på fødslen. Samtidig antages oxytocin at spille en rolle i at etablere en følelsesmæssig forbindelse mellem den forventningsfulde mor og hendes ufødte barn. Dette skaber et fundament for den kommende moder-barn-forbindelse.

Under fødsel: Oxytocin frigivelsen når sit højdepunkt under fødslen, hvor hormonet stimulerer livmodersammentrækninger, der er afgørende for en sikker fødsel. Denne intense frigivelse af oxytocin er også kendt for at fremme moderens følelse af kærlighed og omsorg over for hendes nyfødte barn.

Under amning: Efter fødslen spiller oxytocin en central rolle i amme oplevelsen. Når barnet sutter ved brystet, udløses yderligere oxytocin, hvilket fremmer mælkefrigivelse og samtidig yderligere styrker båndet mellem mor og barn. Denne proces bidrager ikke kun til barnets ernæring, men understøtter også den følelsesmæssige forbindelse mellem mor og barn.

Følelsesmæssig binding og omsorg: Oxytocin spiller en vedvarende rolle i moderskabet ved at fremme den følelsesmæssige binding og omsorg. Det styrker båndet mellem mor og barn, hvilket bidrager til barnets trivsel og udvikling. Desuden kan oxytocin hjælpe med at reducere stress og fremme en følelse af ro og velvære hos både mor og barn.

 

Oxytocin og amning

 

Oxytocin under sex

Når det kommer til oxytocin responsen under sex, er det blevet observeret, at kvinder generelt har en mere udtalt frigivelse af oxytocin i forhold til mænd. Dette skyldes sandsynligvis den komplekse natur af seksuelle og følelsesmæssige forbindelser hvor kvinder forbinder elskov som et tegn på kærlighed og omsorg.

Under seksuel aktivitet, især under orgasme, frigives der oxytocin hos både mænd og kvinder.

Hos kvinder har oxytocin imidlertid vist sig at have en mere udtalt indvirkning på følelsesmæssig forbindelse og intimitet.

Kvinder kan opleve en dybere følelsesmæssig forbindelse til sin partner som følge af oxytocin´s virkning, hvilket kan bidrage til den post-coitale “kærlighedsfølelse” eller det nære bånd, som mange kvinder beskriver at have oplevet. (post-coital = perioden efter seksuel aktivitet)

 

Artikel: Er han narcissist eller undvigende tilknyttet

 

De første dates og oxytocin

Når det kommer til de første dates, er det vigtigt at være opmærksom på oxytocin’s potentielle faldgruber.

Under sex frigives som sagt store mængder oxytocin, og mens dette hormon kan skabe følelser af intimitet og forbindelse, er det vigtigt at forstå, at disse følelser kan være vildledende i de tidlige stadier af en relation.

 

Oxytocin kan skabe en illusionen om at du er forelsket i ham

Sex på de første dates kan skabe en illusion af at i har en dyb forbindelse, hvor virkeligheden måske nok mere er, at i slet ikke kender hinanden så særlig godt endnu.

 

Sex på første date

 

MINI KURSUS – Nøglen til tydelige grænser der passer på dig

 

Er du i forvejen en kvinde der er sulten efter anerkendelse og at blive set og hørt, fodrer denne oplevelse din illusion om at han må være den eneste ene for dig, og du risikerer derfor at blive opslugt af tanken om ham og dig.

 

Nogle af mine klienter fik bygget et lyserødt luftkastel, som de flyttede ind i knoklede i årevis for at få til at blive virkelighed. Også selvom han fra starten sagde at han ikke var ude efter et fast forhold.

Men fordi hun blev forelsket i forelskelseshormonet´s dejlige varme virkning, og troede at det var ham, der skabte det, knoklede hun på for at gøre det virkeligt, og mistede sig selv undervejs.

 

Oxytocin´s kraftige indvirkning på følelser kan overskygge fornuften og føre til en følelse af tillid og intimitet, som måske ikke er baseret på ægte forståelse og kompatibilitet.

 

Oxytocin skaber forvirring

Når oxytocin er involveret, kan det være svært at skelne mellem ægte følelser og kemisk påvirkning. Det kan føre til forvirring og usikkerhed senere i forholdet, når de initiale følelser aftager, og parterne begynder at se hinanden mere objektivt.

 

Artikel: Traumebonding vs. Følelsesmæssig afhængighed

 

Derfor…… Så vent med sex hvis du vil opleve en ægte forbindelse

Når du venter med at have sex så får du tid til at lære ham at kende. Også virtuel sex og flirt…

  • Hvad står han for?
  • Hvad ønsker han af jeres relation?
  • Har i de samme værdier?
  • Har i fælles humor?

Det er vigtigt at i lærer hinanden at kende fordi det kan bidrage til at skabe et solidt fundament for et bæredygtigt forhold, der ikke kun er baseret på fysisk tiltrækning, men også på et ægte ønske om at ville hinanden.

Mens sex på de første dates kan være fristende, er det vigtigt at overveje de potentielle konsekvenser for dig, især når det kommer til oxytocin´s indflydelse på dine følelser.

Du kommer nemt til at ønske en relation til en der måske slet ikke ønsker mere en sex. Og hvad sker der så?

Mange af mine klienter er havnet i et on off forhold med en mand de håber vil falde for dem.

Selvom han måske helt fra start af har været ærligt og sagt at han ikke ønsker andet af relationen end at bruge hende til fysisk nærvær og sex.

 

Vent med sex

Vent fordi det kan skåne dig fra at blive hooked på en mand der ikke vil det samme af jeres relation som dig.

Vent fordi du får mulighed for at lære ham at kende og selv mærke efter om han er den rigtige for dig.

Tal sammen i stedet for. Find ud af hvem han er, og om du vil kunne leve med ham uden for sengen.

Presser han på med at blive fysisk og vil ikke acceptere din grænse, så fortæller det noget om ham.

Nemlig at han vil få svært ved at respektere dine grænser senere. Kan han ikke det i starten, så vil det ikke blive lettere længere henne i forholdet.

TVÆRTIMOD er det et kæmpe rødt flag.

 

Jeg har alt for ofte oplevet at kvinder er blevet følelsesmæssigt afhængige af de følelser han vækker i hende, og samtidig ikke forstår det, fordi de slet ikke kan lide ham som menneske.

 

Klik her hvis du er faldet for en der er utilgængelig og har nu svært ved at slippe ham

Hvis du har prøvet at kommunikere med en narcissist ved at appellere til at han ser din side af sagen, så har du ganske givet oplevet hvor afmægtigt det føles, når samtalen ender med at du i stedet forsvarer og forklarer dig, uden at det overhovedet virker til at han har nogen som helst intention om at høre eller forså dig.

Narcissister er dybt optaget af deres eget selvbillede og ønsker at bevare dette idealbillede for enhver pris. Dette viser sig ved manglende interesse i at lytte til eller forstå dig og dine behov, følelser eller meninger.

De anvender gerne manipulerende taktikker som gaslighting (at få dig til at tvivle på din egen virkelighed), projektion (at tillægge hans egne negative egenskaber til dig) og silent treatment (at ignorere dig) for at opnå kontrol (magt) eller undgå ansvar.

 

Er det en narcissist du står over for så står du overfor et menneske der har svært ved at tage ansvar for sine handlinger.

Han undgår ofte skylden ved at skubbe skylden over på andre, herunder især dig, som  er hans partner.

Prøver du derfor at forklare din side af sagen, så ender det ofte i en magtkamp hvor narcissisten prøver at kontrollere situationen og få sin vilje igennem. Denne magtkamp fører konflikt reaktioner med sig, hvorfor det bliver vanskeligt at nå til enighed, eller til et sted hvor du føler dig hørt og forstået.

På grund af alt dette kan det være noget nær umuligt for dig at få en sund og fornuftig kommunikation med en narcissistisk partner.

Det er super vigtigt at du erkender, at du ikke kan ændre en narcissists grundlæggende personlighed, men at du kan vælge at etablere klare grænser, søge støtte fra venner, familie eller en terapeut, og i sidste ende tage beslutninger, der er bedst for din egen mentale og følelsesmæssige velvære.

 

Artikel: Traumebonding vs. Følelsesmæssig afhængighed

 

Der findes en metode du kan bruge til at kommunikere med en narcissist.

Den hedder Grey Rock metoden.

Den er er god at kende hvis du f.eks har børn med en narcissist og derfor er nød til at bevare kontakten og kommunikere med ham.

Grey rock-metoden virker ved at reducere den narcissistiske persons interesse og incitament til at manipulere eller skabe konflikter.

Metoden er baseret på to hovedprincipper:

1. Reduceret opmærksomhed:

Narcissister søger ofte opmærksomhed, beundring og reaktioner fra andre for at opfylde deres ego og opbygge deres selvopfattelse.

Ved at du bliver følelsesmæssigt uinteressant og undgår at reagere på deres manipulationsteknikker, får narcissisten ikke den ønskede opmærksomhed og forsyning igennem dig, hvilket kan føre til, at han mister interessen.

2. Besværliggør manipulation:

Narcissister manipulerer ofte andre ved at udnytte deres følelser, svagheder eller bekymringer.

Ved at opretholde en følelsesmæssig barriere og undgå at dele personlige oplysninger, giver du ham færre muligheder for at finde dine sårbare knapper som han kan trykke på. Dette gør det vanskeligere for ham at manipulere dig, da han ikke har adgang til følsomme oplysninger eller kan provokere følelsesmæssige reaktioner hos dig

.

Ved at implementere grey rock-metoden ændrer du dynamikken i mellem jer

Narcissisten vil finde det mindre tilfredsstillende at fokusere på dig, da han ikke får den ønskede følelsesmæssige reaktion eller forsyning.

Over tid kan det føre til, at han søger opmærksomhed og forsyning andre steder, da han ikke længere finder det særligt givende at forsøge at manipulere dig.

 

Artikel: Er han narcissist eller undvigende tilknyttet? 

 

Grey Rock Metoden

 

Grey Rock Metoden – Sådan gør du

1. Begræns følelsesmæssige reaktioner:

Undgå at vise stærke følelser som vrede, frustration eller glæde i nærværet af narcissisten. Hold ansigtsudtrykket neutralt og stemmen rolig.

2. Hold samtalen overfladisk:

Begræns samtalen til upersonlige og overfladiske emner, som vejr eller dagligdags begivenheder. Undgå at diskutere personlige følelser, tanker eller erfaringer.

3. Undgå at dele personlig information:

Del ikke personlige detaljer om dit liv, dine relationer eller følelser. Jo mindre han ved om dig, desto mindre har han at manipulere med.

4. Brug korte svar:

Hold svarene korte og konkrete. Undgå lange diskussioner eller detaljerede svar, som kan give ham mulighed for at finde svage punkter at udnytte. Brug ord som ok, nå ok. Aha osv.

5. Vær en god lytter:

Lad ham bare tale om sig selv. Vis interesse, men uden at give for meget bekræftende respons da det kan bruges som forsyning. Lyt neutralt og uden at vise begejstring eller udtrykke ros og anerkendelse. Dette kan hjælpe med at begrænse hans interesse for dig som samtalepartner.

6. Undgå konfrontation:

Undgå at konfrontere eller kritisere ham.  Jeg ved det kan være svært men gør dit bedste fordi som du sikkert allerede har erfaret dig, så kan narcissister kan reagere med vrede eller manipulation, når de føler sig truet eller kritiseret.

 

Det er vigtigt at du ved, at grey rock-metoden ikke er en løsning på hans narcissistisk personlighed.

Den ændrer ham ikke.

Det er en midlertidig metode og strategi til at håndtering et menneske der ellers vil æde dig og dine personlige grænser i sin sult efter forsyning.

Metoden er en form for afgrænsning der kan hjælpe dig med at reducere konflikter og manipulerende adfærd.

 

Er der nogle udforinger ved at bruge metoden?

Ja det kan der være. Især hvis du stadig er i forholdet og forsøger at bruge metoden for at kunne holde ud at blive, så du ikke skal forlade ham.

Igen er det vigtigt at forstå, at denne metode ikke ændrer ham. Han forbliver en narcissist.

 

Disclaimer: Udfordringer ved at bruge metoden for at kunne blive hos ham:

1. Følelsesmæssig undertrykkelse:

Når du undertrykke dine egne følelser og behov kan det føre til indre konflikter og stress. Det kan være udfordrende for dig at opretholde denne tilstand på lang sigt og på daglig basis.

2. Manglende ægte forbindelse:

Grey rock-metoden skaber følelsesmæssig afstand, hvilket betyder, at ægte følelsesmæssig forbindelse og intimitet ikke bliver mulig at opnå. Dette gælder især i nære relationer som parforhold.

3. Følelse af ensomhed:

Ved at undgå dybere følelsesmæssige interaktioner med din partner kan du komme til at føle dig ensom og isoleret, selv i selskab med din partner fordi du hele tiden skal være på vagt for hvordan du reagerer på det an sender ud.

 

Konsekvenser af at blive i forholdet ved at bruge Grey Rock

1. Manipulation intensiveres:

Når en manipulerende person opdager, at hans sædvanlige taktik ikke fungerer, kan han intensivere sin manipulation eller søge nye måder at få kontrol på. Det betyder at han skruer op, og flytter grænsen. Det kan blive ekstremt ubehageligt for dig.

2. Følelse af magtesløshed:

Når du anvender grey rock-metoden for at kunne blive i relationen, kan du ende med at føle dig magtesløs eller frustreret, over at du ikke kan udtrykke dig ærligt eller håndtere konflikter på en sund måde. Du er nød til at gøre dig selv endnu mindre for at kunne blive i forholdet. Og er det virkelig det du vil?

 

Så brug metoden med omtanke, og for at skabe afstand. Ikke for at kunne udholde at blive sammen med ham. Ja?


Grey Rock er en form for grænsesætning. En slags ramme at kommunikere igennem. 
Savner du mere viden om grænser?

Tydelige grænser der passer på dig

Lad mig fortælle om en kvinde der venter at få en mands kærlighed

Lad os kalde hende Maria

Maria ser en fyr.
Hun har set ham i noget tid nu. Og hun er blevet ret glad for ham.De laver sjove ting sammen og hygger med god sex.Og nu er hun altså faldet for ham.

Han har faktisk været ærlig overfor hende, og har indrømmet at han hygger sig med hende, men at han altså ikke er forelsket i hende. 

Han søger derfor fortsat efter en kæreste samtidig med at han ser Maria.

 

Jeg tænker du kan forestille dig hvordan Maria har det med det.

Maria har en historie med at blive afvist og forladt, og frygter nu at det vil ske igen.

Så for at dæmpe sin frygt forsøger hun at være den bedste udgave af sig selv, når hun er sammen med ham.
Det betyder at hun ikke siger fra, og holder fast på sit, for tænk hvis han syntes hun så er træls og vælger hende fra.

 

 

Maria er nu gået i gang med at vente samtidig med at hun vil bevise sit værd for ham. 

Hun venter på:

  • Hans opkald
  • Hans svar på hendes beskeder
  • Han opmærksomhed
  • Hans tid
  • Hans kærlighed

Og når de ses opgiver hun sig selv for at tækkes ham.

 

Og det går det flere år med…

Indimellem bliver hun l træt af det hele og forsøger at trække sig.
Og det interessante er så at når hun trækker sig så vågner han lidt.

For nu forsvinder hans gratis kilde til forsyning af beundring og let sex. 
Så han viser lige pludselig mere interesse for hende for at holde fast i hende.

 

Artikel: Søde ord er ikke lige med forandring

 

Det vækker hendes håb
Hun begynder at tro at nu er han faldet for hende. Nu har har fået øje på at hun er den rette for ham.

Men…. efter kort tid er de tilbage i den samme rille.
For han giver stadig udtryk for at han søger noget andet.
(Ja det kunne tyde på at Maria er en ret bekvem foranstaltning for ham, i mens han søger noget andet)

Sådan fortsætter det i noget tid. 

  1. Maria venter
  2. Maria bliver træt af at vente
  3. Han kommer på banen
  4. Maria er glad
  5. Han trækker sig igen
  6. Maria knokler for at vise sit værd
  7. Maria venter
  8. Og det hele starter forfra en tur mere i rundkørslen.

Mens Maria venter, håber og venter lidt mere, mister hun sin power

Hvad betyder power i denne sammenhæng?

Måske er det nemmere at forstå hvis jeg skriver at hun har givet ham sin power.

Power = Livskraft, magt, livsglæde, initiativ, kontrol osv

Han har fået magten over hende, og alt efter om han er af eller på, svinger hendes humør og følelser.

(læg mærke til at jeg skriver at han har FÅET magten, og ikke TAGET magten) 

 

Hun venter på ham og sætter sit liv på stand by.
Hun stopper med at leve sit liv for at være klar til ham.

Og det gør ondt at vente og være på stand by.

Alt for mange timer med tankemylder og dertilhørende trælse følelser,
Jalousi, bekymring, frygt, håb, fortvivlelse osv…. Puha…!!!

Alt dette fordi hun venter på ham i håb om at han snart ser lyset…

 

Kan du genkende dig selv som en kvinde der venter på en mand?

Så vid at der en en løsning, så du kan stoppe med at vente og starte med at leve igen.

Vid at du kan få det bedre og jeg vil gerne vise dig hvordan

Ikke meget er mere altopslugende og smertefyldt end hjertesorger og ulykkelig kærlighed

Det kan stå på i måneder, ja for nogen endda i flere år.

Tiden går pinefuldt langsomt når hjertet er knust, og tankerne holder dig vågen om natten.

Nogen beskriver det som det værste de har prøvet i deres liv.

 

Artikel: Derfor ignorerer du de røde flag

 

Så ja, et hjerte der er knust af ulykkelig kærlighed gør ondt. 

Når drømmen som man har investeret tid, energi og et hav af følelser i, viser sig kun at være en drøm, så har du altså lov til at sørge over den.

Det du sørger over er tabet af en mulig fremtid, med et mennesket du er knyttet til af enten kærlighed eller afhæmgighed. Eller endda begge dele.

Så hvad gør du, når det rammer dig?

Hvordan får du bugt med den smerte der fylder dit hjerte?

 

Her får du 3 råd der kan støtte dig i at håndtere dine hjertesorger

 

1 – Find først ud af om dit knuste hjerte er opstået som følge af et brud, eller om det mere handler om at være følelsesmæssigt afhængig med dertil følgende abstinenser, der minder om savn og længsel. 

Der er nemlig stor forskel på om det er en naturlig sorg over et tab du skal igennem, eller om du skal have styr på en afhængighed.

Og for at komplicere det yderligere kan begge dele godt være tilstede samtidig. Men se alligevel om ikke du kan få klarhed over om det er mere det ene eller det andet.

Skyldtes din hjertesorg et “normalt” brud, så husk på at tiden er din ven.

Giv dig selv lov til at sørge og mærke tabet. Det er naturligt. Jo mere modstand du har på smerten, des længere tid kan der gå.

Skyldtes din hjertesorg mere at du hænger fast i et ulykkeligt forhold som følge af din følelsesmæssige afhængighed?

Så få hjælp. For følelsesmæssig afhængighed kan du meget svært få bugt med på egen hånd.

 

2 – Giv dig selv en pause fra smerten, husk at leve lidt. Du må godt. 

Jeg ved det kan lyde både banalt og måske endda umuligt. Men se om ikke du kan få skabt en pause fra tankerne.

Det er dine tanker der er med til at holde liv i smerten. Tanken om en mistet fremtid, som du har forelsket dig i, eller håbet på.

Om det så blot er 10 min, hvor du sætter ind på at gøre noget du nyder, så er det 10 min sat ind på din “vær god ved dig selv” konto.

Kan du gøre det et par gange om dage, så begynder det at ligne noget. For så husker du at leve.

 

3 – Luk af for kontakten, skån dig selv

Jeg mener det. Luk af for kontakten.

Drop alt om at ville være venner. Det er en trøste tanke der har et mere raffineret formål, men som er selv-pineri.

Har i børn sammen, så hold kontakten på et minimum, og kun på børnene. Forsøg ikke at finde på anledninger hvor du misbruger børnene som anledning til kontakt.

Du røvrender kun dig selv.

Bloker gerne, hvis din trang efter at tjekke sociale medier holder dig fra at finde sindsro. Tankerne kan være umulige at kontrollere, og frygten kan brygge de mest smertefyldte historie, som skaber mere smerte i dig, og så går det hele i ring.

Kontrol at SoMe er uhensigtsmæssigt, og selvskadende, og forlænger kun pinen.

Efter et par dage uden at få nye input, vil du med stor sandsynlighed kunne se hvor meget bedre det er for dig, når du ikke leder efter tegn på at der er en ny kæreste osv.

 

BONUS RÅD
Føler du det er uoverskueligt for dig, og har det stået på i for lang tid?

Så få hjælp til at håndtere smerten og sorgen.

Få hjælp til at styrke dit selvværd og kontrollere din følelsesmæssige afhængighed.

Det må ikke kontrollere dit liv i halve og hele år. Gør du det, så hænger du fast i processen et eller andet sted.

 

Artikel: Giv mig et kvikfix nu 

Kender du dette.

 

Du er begyndt at se en fyr.

Du kan lide ham og mærker du er klart til noget mere seriøst.

Du vil gerne at i får sat ord på i hvilken retning i er ved at gå med forholdet.

Faktisk så håber du på at han klart og tydelig udtrykker at han er klar til noget mere fast med dig…

 

Men

I stedet for så kommer der det her:

Jeg er ikke klar til noget fast lige nu

 

Kære dig…

Hvis det skulle ske så vid dette

Der sker intet magisk og fantastisk, ved at du sætter dig til at vente på at han bliver klar til at udtrykke sin store kærlighed og blive parat til at skabe noget mere seriøst.

Tværtimod.

 

Artikel Sådan fungerer spillet om kontrol

 

Hvis det her er hvad han udtrykker. så er det et tegn til dig, om at trække dig og din opmærksomhed mod ham, tilbage.

For ved at stå i venteposition, samtidig med at du er tilgængelig på alle planer, for at bevise hvor fantastisk du er, så viser du ham, at han ikke behøver at skulle tage sin andel af det ansvar, der er, for at skabe et godt og nærende forhold.

For at sige det kort.

Det hjælper dig ganske enkelt ikke at skulle stå til rådighed for at bevise dit værd for ham.

 

Tværtimod, så er det kimen til et on/off forhold. Du kommer til at vente i en evighed.

 

Jeg ved godt det kan være svært hvis du kan se at han kæreste potentiale, og han har opført sig på måder hvor du følte dig glad, ønsket og fantastisk, i hans nærvær.

Jeg ved det er fristende at give ham tid til at udvikle følelser for dig.

 

Fair nok, men når du i den tid i har brugt sammen, har kunnet mærke hvad du ønsker, så må han også i den samme tid kunne.

Og hvis ikke så hjælper det ikke at du står på pinde for at vise ham at han ikke kan undvære dig, med opmærksomhed, tid og hed sex.

 

Artikel: Er det svært at slippe håbet om jer to?

 

Igen… fair nok at nogen bruger mere tid på at mærke hvad de føler, men du behøver ikke at stå til rådighed for ham med din opmærksomhed, sex, tid osv.

Ved at trække dig gør du tre gode ting:

  1. Passer på dig selv, uden at blive needy
  2. Viser dig selv og ham, at du har værdi uden at skulle bevise dit værd
  3. Investerer ikke mere i en relation der muligvis er ufrugtbar

 

Husk på at de mest tiltrækkende mennesker der findes er dem der hviler i sig selv, og stoler på at livet har dem.

Det betyder at de stoler på at hvis det er meningen det skal blive til mere i mellem jer, så bliver det til mere.

Du har ved at udtrykke dit ønske for et mere seriøst forhold gjort hvad du kan, og skal.

Det er nok.

Nu er det op til ham.

Ja?

 


Er du allerede havnet i venteværelset hos en fyr der ikke vil dig rigtig?

Har du svært ved at slippe ham?

MUTE ⏸ 

Sådan, så er der slukket for følelserne.
Ahhhh sikke en ro….
Ingen støj og smerte.
Ingen tanker der larmer…!!
PAUSE!!!

 

Ja, det kunne nu være ret fedt med sådan en MUTE / Pause knap, der lige kan slukke for den værste del af sorg processen efter et svært brud 😢
Bare en lille pause knap…. eller endnu bedre en DELETE knap der får det hele til at gå væk…

 

Artikel: Kan narcissten ændre sig 

Men nej så let går det desværre ikke…

  • Måske har du siddet her i weekenden, og mærket sorgen og smerten for fuld udblæsning – så meget at du næsten føler du bliver lammet og kvalt i det – og håbet på at den bare går væk.
  • Måske har du brugt din weekend på at spekulere på hvordan du kan undgå den her sorg, og alligevel få sat en stopper for dit usunde forhold?
  • Måske har du brugt din weekend på at regne ud hvordan du kan fixe dit forhold, så du netop undgår den her sorg og smerte?
  • Måske er du blevet forladt og har brugt din weekend på at forstå hvad der er sket og hvordan du få slukket for den her lammende intense smerte, og de tanker der siger ” du var bare ikke god nok”
  • Måske har du givet op, efter at være faldet for hans ord for gud ved hvilken gang, og har nu brugt din weekend på at slå dig selv i hovedet for det, og bebrejde dig selv at du nu er havnet her. IGEN.

Uanset hvilken af disse modeller du måske har siddet med, så har den handlet om hvordan du får styr på dine følelser af sorg og smerte.

For ja, det gør ondt at miste en drøm. Det gør også ondt at blive forladt.
Det gør ondt at miste sit håb. Det gør ondt at miste sig selv.

Det efterlader dig i sorg
En sorg du måske har brugt rigtig lang tid på at undgå. En sorg du har kæmpet for. ikke at skulle opleve.

  • Du har gjort dig alverdens tanker.
  • Prøvet at forstå.
  • Forsøgt at tilpasse dig
  • Spekuleret og tænkt
  • Talt og diskuteret
  • Givet og givet, håbet og håbet

Og lige lidt har det hjulpet.

Du har investeret dig selv big time i dette forhold. Givet alt hvad du har.

Og nu? 

Nu står du her med smerten som giver dig mavepine, tankemylder, og en enorm træthed.
Den smerte du har forsøgt at undgå har alligevel vundet og besejret dig

Så hvad gør du nu? 

  • Kravler under dynen i håb om at næste gang du kigger frem igen, så er det gået væk? Det kan godt lade sig gøre, hvis du er villig til at ligge der længe nok…
  • Går på Tinder og finder en der kan give dig lidt trøste opmærksomhed, så du stadig føler du har lidt værdi
  • Gør som ingen ting, hvor du prøver at arbejde dig ud af det (opskriften på stress)

Alternativt så kan du også tage fat i mig…

Så kan vi to nemlig sammen få skilt det hele ad, og få sat det hele på plads i dig, og udstyret dig med:

  • Forståelse for hvad der har ramt dig og hvorfor
  • Metoder til at håndtere  og regulere de her mega svære og tunge følelser
  • Værktøjer til at undgå noget lignende
  • Redskaber til selvomsorg og selvkærlighed

Så du kommer styrket igennem den her sorgproces…. 

 

Artikel: Spillet om kontrol via din frygt for at miste ham

 

 

Har du læst min bog `Kvinder der mister sig selv`?

 

 

 


 

Når vi oplever et brud, eller måske er i gang med at overveje et brud, så er der nogle sorg faser som vi skal igennem.

Jeg oplever ofte at mine klienter kommer til at hænge fast i de første faser af sorgprocessen, og dermed ikke kommer igennem sorgprocessen, og dermed sidder fast i sorgen.

I videoen gennemgår jeg de 5 faser, og fortæller hvilke faser der skaber udfordringer. 

 

 

  • Er du en af de mange der føler det er nyttesløst at sætte grænser, fordi du ikke syntes det virker for dig?
  • Går du rundt og oplever at du ikke bliver respekteret på dine grænser?
  • Er det svært for dig at mærke dine grænser?
  • Kommer du let i tvivl om din grænser nu også er ok?

Så er d u langt fra alene.

Her i videoen får du en forklaring på hvor i din grænse proces det muligvis går galt for dig.

At sætte grænser kan deles groft op i 3 faser

  1. Du mærker din grænse
  2. Du ejer din grænse ved at i talesætte den
  3. Du handler på din grænser

 

Dine grænser er noget af det du kan arbejde med i min Selvværdsgruppe.

Klik for mere info om Selvværdsgruppen

 

Artikel: Derfor kommer du ingen vegne med din selvudvikling og dit selvværd

 

Artikel: Sådan fylder du din kærlighedsbeholder