👉 Spring et par minutter ind i videoen, så undgår du indledningen hvor jeg tjekker om der er lyd på.
Artikel: Video – Sådan fylder du din kærlighedsbeholder
Så kender du til Evig længsel efter anerkendelse, ømhed, og kærlighed.
Du kender også til følelsen af at være lidt needy, og at du må opgive noget af dig selv for at tækkes din kæreste eller andre.
Dette gør dig afhængig af dem, og det kan blive meget smertefuldt på den lange bane.
Det kan være fatalt for dig når du altid kun får fyldt din kærlighedsbeholder via andre. Det har nemlig en kedelig pris.
Artikel: Dette velkendte råd kan passe godt på dit hjerte
Det fatale ved det, er at dine personlige grænser, er yderst vigtige for at du kan have et godt selvværd, og føle selvkærlighed.
Så når du ofre dine grænser, vil du have utrolig svært ved nogensinde at opbygge en følelse af at hvile i dig selv, og føle du har værdi.
I bogen beskriver jeg i dybden den følelsesmæssige afhængighed, hvordan den er opstået, og hvorfor den er så svær at bryde med.
Men bogen stopper ikke med at beskrive problemet.
Nej…
Bogen giver dig også løsningen og hvordan du kommer i gang.
Hvad mener jeg dog med det?
Jo se…
Vi bliver faktisk nærmest eksperter i at suge næring ud af nærmest ingenting.
Lad mig give dig et par eksempler, så du ved hvad jeg mener…
1.
Hun er on/off med en gut der trækker sig i uger fra hende. Han svarer ikke beskeder, men pludselig en dag passer det ham, og han sender hende et kort svar.
Hun suger al den næring hun kan ud af beskeden, og glemmer fuldstændig tiden op til, med alle de tanker og følelser der gjorde ondt…
De ses i et stykke tid, og en dag giver hun igen udtryk for at hun ønsker et mere fast forhold og så trækker han sig igen, og efterlader hende i en venteposition igen.
2.
Han er en gnavpotte. Styrer hendes liv med sit humør, og med bebrejdelser. Hun gør hvad hun kan for at undgå at han bliver sur.
Af og til vender hans humør, og han behandler hende som en prinsesse, lige som i starten af deres forhold. Det kan vare en ½ dag, en hel dag eller 3 dage, og så er han sur igen…
Når det står på, glemmer hun næsten alle de sure dage, og når da også netop at tænke at NU bliver det nok anderledes, inden hun igen bliver skuffet.
Men det viser også hvor lidt kærlighed vi har til os selv, når vi ikke sætter en standard, der er højere.
Vi får det vores indre standard tillader, og er barren sat lav, får vi ikke mere…
Så får vi krummerne, og det gør vi fordi vi ikke syntes vi er mere værd.
Problemet med at sætte barren højere er, at det kræver noget af os.
Det kræver at vi har modet til at sætte grænser, sige fra, og holde fast.
Det kræver at vi er villige til at miste, for ikke at miste os selv.
Og her stopper modet tit…
Hvorfor?
– Fordi vi ikke tror vi er noget værd uden den anden…
– Fordi vi er bange for at ingen vil elske os
– Fordi vi tror at han er den eneste der kan få os til at føle os som en prinsesse
Den anden spejler dit eget værd, og det betyder heldigvis, at hvis du begynder at vise andre hvad du mener du er værd i handling og i ord, så vil de spejle det tilbage…
Vis ham at du er en prinsesse, stå ved dine grænser og behov.
Er du krummer værd, får du krummer..
Er du den fulde pakke værd, får du den fulde pakke…
Tro på det, gå efter det, og hæv din indre standard…
Gå aldrig på kompromis med splitsekunder af kærlighed.
Giv som minimum dig selv nok kærlighed til at ære og respektere dine drømme og grænser.
Det starter der…
Lige tiltrækker lige…
Alt i mit indre gør bare ondt… Mit hjerte er knust!!
Sådan startede vores samtale
Hun var træt af at være i det, og hun var træt af at hun ikke kunne forlade det.
Og hun forstod ikke hvad der var galt.
Hende der normalt godt vidste hvad der var oppe og ned, og som ingen problemer havde med at handle…
– Kan du hjælpe mig af med mine bange usikre og jaloux følelser?
– Kan du stoppe mine rastløse tanker?
– Kan du skabe ro i min stressede krop?
Det her frem og tilbage flår mit hjerte i stykker og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det.
Jeg bliver skiftevis så vred og bagefter så ulykkelig og ked af det.
Og lige som jeg tror det virkelig er slut, så er han der igen, og jeg kan ikke sige nej til ham…
Hun havde det virkelig hunde svært!!
De løb i ring, og fandt ingen vej ud af den rundkørsel hun befandt sig i…
Jeg kunne ikke her og nu skabe ro i hendes tanker, fjerne hendes usikre følelser og berolige hendes stressede krop.
Jeg tilbød at vise hende en måde hvorpå hun kunne få pauser, der i stedet for at blive en række hurtige fix af hendes følelser, kunne være med til at skabe overblik, og give hende mere frihed til at forlade den rundkørsel hun var havnet i.
Artikel: Desperat, frustreret og bange
Men først og fremmest gik vi gang med at skabe frihed.
Frihed opstår når du tager ansvar for dine følelser og behov.
I hendes tilfælde sad hun fast i et dilemma, i en rundkørsel, og der var to udveje.
Gå eller blive
og hun kunne ikke vælge…
Årsagen lå i at hun fik nogle vigtige kernebehov mødt i deres usunde relation, og dem fik vi kigget på, undersøgt, og også set på, hvilke alternativer der var, for at møde disse behov, på en mere sund og nærende måde.
Hun blev fri, og fik mere styr på sine tanker og følelser.
Og hun endte faktisk også med at forlade on/off forholdet…
Artikel: Er det min skyld
“Jeg måtte være villig til at miste ham, for ikke at miste mig selv”
Det krævede mod, men samtidig vidste hun også, at hun ikke kunne fortsætte med at leve på den her stressende måde med følelser der gik op og ned så hurtig, at det tog pusten fra hende til sidst.
Det gik ud over hendes job og børn.
Omgivelserne var efterhånden virkelig trætte af at høre på hende til sidst. De havde svært ved at rumme hendes smerte.
Det er en 1:1 samtale på skype. der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.
Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.
Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.
Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.
Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.
Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.
Artikel: Føler du dig kvalt af sorgen over din tabte drøm
Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.
Men han lytter ikke.
Hører slet ikke hvad hun siger.
Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.
Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.
Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.
Skænderier, konflikter og psykisk vold, er med til at ødelægge kærlighed og selvværd
Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.
Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.
Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…
Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.
Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.
Artikel: VIDEO – Derfor virker det ikke når du sætter grænser
Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.
Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.
Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.
Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.
Og derfor går de helt galt af hinanden.
Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.
Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.
Og når man har sådan et mindset, så vil man så har man svært ved at åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.
Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests og krav, som hun sjældent består og kan leve op til.
Dette i sig selv er modsætnings fyldt…
Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.
Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.
Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.
Og på den måde får han kontrol over hende…
Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.
Artikel: Spillet om kontrol via din frygt for at miste
Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.
Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.
For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.
Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.
Men…
Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.
Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.
Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.
For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.
Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.
En anden af samtalerne, var med en kvinde der i hele 20 år var gift med sin mand, og efterhånden, var hun reduceret til en kvinde der led af angst, tvivl og stress.
Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.
Og det ønskede hun ikke.
Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.
Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…
Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.
Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.
Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.
Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.
Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…
HAR DU LÆST MIN BOG?
Min bog lærer dig meget mere om de behov der styrer dig og din partner, men også om følelsesmæssig afhængighed.
Ahhh siger en lille bitte stemme inden i mig.
Kan det nu passe?
Er jeg værdig til det, gider nogen virkelig elske mig?
Det skete kun et split sekund efter at han havde udtalt ordene. Så hurtigt landede den her gamle rest af tvivl i mig.
Kan det nu passe lille Nicole, at nogen kan elske dig? Sådan rigtig elsker dig?
Rester af et lavt selvværd, bor stadig i mig….
Heldigvis, bor der så meget andet i mig også, så jeg fanger den lyn hurtig, den der lille stemme, før den får begyndt at råbe op, og råbe højere.
Før den digtet en grim historie om hvor lidt jeg er værd, og før den går igang med at finde beviser på at det er sandt.
Jeg får den fanget før jeg begynder at tro på det den siger.
Jeg får den fanget, beroliget, og smilet af den og jeg får sagt stop til den.
Jeg får husket den der lille stemme på, hvem jeg også er, ud over min gamle slidte og aftjente historie om en lille pige der aldrig følte sig god nok til at blive elsket.
Jeg er lige igang med at nyde mit liv, nyde at jeg har en helt igennem fantastisk kæreste, der rent faktisk virkelig elsker mig.
Ja han gør nemlig….
Og jeg elsker at han gør det, for største delen af mig, ved at jeg er værdig til at modtage hans kærlighed.
Største delen af mig, elsker mig, og det er det jeg vil nyde og have mit fokus på.
Jeg har fanget min tvivl, og tager imod hans ord med bobler af lykke i hjertet.
Kærligheden er så magisk at sige ja til.
Lige så magisk som at kunne tøjle sin gamle frygt for at blive forladt og afvist.
Det er smukt og magisk når vi først siger ja til at behandle os selv kærligt og nænsomt i tankerne, for før kan vi jo ikke sige rigtig ja til det vi modtager af andre.
Fordi den lille stemme med tvivl springer frem…
Fordi vi tror på den lille stemme…
Fordi vi går i gang med at søge beviser og teste om den lille stemme har ret…
Sådan saboterer vi os selv igen og igen med vores tanker
Men det behøver ikke være sådan.
Vi behøver ikke tro på den lille stemme.
Vi kan stoppe op og rette tvivlen imod tvivlen i stedet for.
Og beslutte os for at vi er elskværdige og fortjener at modtage kærlighed af os selv og andre.
Kærlige tanker til dig
Nicole
Du behøver ikke længere at lade den styre dit liv og digte grimme historier.
Forestil dig at være et lille barn, der er afhængig af sine nære omsorgspersoner.
Et barn der er afhængig af at forældre igen og igen fortæller hvor elsket barnet er, uanset rigtig og forkert adfærd.
Som igen og igen tilbyder sin tid og nærvær for at udvikle et stærkt og sundt selvværd og føle sig ubetinget elsket og værdig at være sammen med.
Hvor mange af os, stopper op, og blir optagede af at undersøge vores egen reaktion og følelser på en given adfærd fra en anden?
Hvor mange af os, er bevidste om at såret vi blir ramt i, er vores, og at det er langt lettere at heale ubehaget ved dette, når vi tør dykke ned i det og undersøge det.
Når vi tager ansvar for at såret er vores eget, måske skabt i barndommen, men stadig vores.
Når vi blir skuffede, ramte, føler os afviste og forkerte, sårede osv, er det så den der trykker på såret, eller ejeren af såret der har ansvaret?
Hvordan kan andre være ansvarlig for noget de ikke kan kontrollere?
Hvordan kan jeg vide hvornår jeg rammer et sår i en anden?
Åh ja, nogen gange ved vi det jo godt.
Og nogen gange misbruger vi vores viden.
Dette indrømmer jeg gerne… Det sker…
Når det så er sagt, så er vi stadig ene og alene ansvarlige for at andre igen og igen KAN ramme os, i vores sår.
Punktum, Basta…
Vi er ansvarlige for at give magten over vores følelser ud til andre.
Vi er den der forlader os selv, når vi ikke blir hos os selv, for at heale det der er vores.
Vi skylder faktisk os selv at få healet vores sår.
I selv-kærlighedens navn…
Der er et menneske jeg altid har hos mig, og det er mig selv.
Når jeg elsker mig selv nok, så vil jeg have langt mere lyst og mod til at lukke andre helt ind, også selv om de kommer til at rammer et sår i os.
Måske kunne det også være en hjælp at begynde at tænke på andre mennesker, der rammer os, som hjælpere.
De hjælper os til at få øje på vores arbejdspunkter.
I stedet for at være fjender vi frygter og pleaser, eller fjerner os fra, så er de hjælpere.
Vi skal gå når andre igen og igen overtræder vores grænser, og vi skal distancere os når det er det sundeste.
Ikke som en flugt og en reaktion, men som et bevidst valg basseret på kærlighed til os selv.
Faktisk sker der ofte det, at når vi har healet vores grænse issues, forsvinder problemet af sig selv, da vi ikke længere er et match til dette.
Jeg ved det lyder så enkelt, og jeg ved også at så enkelt er det ikke. Det kræver virkelig noget af os.
Det kræver tillid, at tage ansvaret for sig selv.
Det kræver villighed til kigge sig selv dybt i øjnene og erkende i det mindste over for sig selv, at der er arbejdspunkter.
Det kræver vedholdenhed til at fortsætte.
Det kræver at vi tør slipper perfektionisme og stoltheden.
Det kræver at vi er villige til at opgive trangen til at have ret og få det sidste ord.
Vi må give lige så stille slip på kontrollen, og turde sårbarheden mere bid for bid.
Det kræver at vi giver afkald på ord som burde og skulle.
For hvor modsætningsfyldt det end er så er vi afhængige af andre for at blive frie og uafhængige.
Og når vores sår er skabt i relationerne, må de heales i relationerne.
Vi kan ikke heale dem alene.
Vi har brug for andre til at holde et spejl op, foran os, så vi kan se os selv.
Vi finder fred i os selv, og blir selv-optagne i steder for andre-optagne.
Andre får plads til deres proces, deres valg som de kan lære af.
Vi gør os afhængige af, at mennesker, ting eller oplevelser, fjerne smerten inden i os. Og det gør de også………. men kun kortvarrigt. Det er lidt som at tisse i bukserne.
I en kærlig relation til en aktiv alkoholiker betyder det kort sagt, at hvis alkoholikeren stopper med at drikke, så får jeg det bedre. Hvis han/hun stopper med en bestemt adfærd, så får jeg det bedre….
Der er altid liiiige noget der skal ske først, før jeg får det bedre, føler mig fyldt op og har det godt
For at give os vores fix, så vi kan opleve kontrol over vores liv
Denne overbevisning om at vores indre fred og lykke ligger uden for os selv.
Det interessante her, er at det faktisk også gælder for den person der er kemisk afhængig af f.eks alkohol. Personen har fuldkommen tillid til at stoffet virker her og nu. Det giver ro, lindrer stress og tankemylder. Det virker… !!
Ja, det virker alt sammen, men kun for en tid, så skal der mere til, og mere til.
Til sidst bliver hjernen kemisk afhængig og skaber trang (craving) og fysiske abstinenser, når stoffet savnes i kroppen.
Der bliver ikke drukket for at opnå fuldskab, nej, alkoholen indtages for at få en følelse af at være normal og dæmpe uro og stress, og hvem kan fortænke nogen i at ønske sig en følelse af at være “normal” og en følelse af ro i kroppen og tankerne.
På sigt slår strategien med at medicinere sig selv med alkohol, oplevelser og ting, dog fejl. Med tiden skaber den flere problemer end den løser og dermed eskalerer afhængigheden.
Mere stress mere stof.
Pga tilliden til strategien, gør man mere af det samme, en ond cirkel er skabt.
Processen med at udleve og fixe sig selv med stoffer eller oplevelser, giver blot mere stress, uro og tankemylder.
Samtidig så begynder de personer der er rundt om at reagere på adfærden, løgne og manipulation, og det oveni, skaber mere trang.
Afhængigheden eskalerer…..
Selvværdet og værdigheden dør lige så stille ud. Skyld og skam vokser og vokser, og følelsen af at være ok, er kun tilstede kortvarrig godt hjulpet af rusen….
Dette er den barske sandhed om afhængighed.
Du skal dog vide at der er en vej ud i friheden.
En vej hvor kærlighed, omsorg og indre power vokser og gror på, og hvor man kan aflægge sig afhængighedens lænker.
Vejen dertil, er at få et nyt og kærligt forhold til sig selv. At lære at leve livet, på livets betingelser. At rumme følelser og få styr på de tanker, der forstyrrer sindsroén og skaber kaos.
I mange år, gjorde jeg mig selv mindre og sagde nej til mig selv, i håb om at løfte en andens stemning.
Når jeg oplevede at stemningen var blevet dårlig, af den ene eller anden årsag, lod jeg mine egne grænser overskride. Jeg gjorde på den måde mig selv mindre værd.
Jeg tænkte aldrig den tanke, om problemet var skabt af mig, om det overhovedet kunne løses af mig, eller om jeg blot pudsede overfladen på noget som var brudt sammen for længst.
Det var evigt slidsomt og stressende, og det var en utilregnelig tid, hvor angreb på min sindsro og min frygt for at være forkert, styrede hele mit liv.
Og jeg havde ingen erkendelse af hvor magtesløs jeg egentlig var i forhold til en andens følelser, adfærd og valg.
Jeg forsøgte at kontrollere noget der var uden for min kontrol. Jeg forsøgte at kontrollere et andet menneske, for at undgå at føle min egen frygt og og blive afvist.
Jeg gik rundt, som en zombie, med en følelse af at jeg ikke kunne trække vejret. Det var som om der altid stod en oven på min brystkasse.
Jeg nåede min bund……
Der på bunden, fandt jeg erkendelsen af, at hvis noget skulle ændre sig, så var det mig, mine tanker og min adfærd.
Jeg måtte heale mig selv først. Jeg måtte heale min egen følelsesmæssige afhængighed og tilknytning til en anden…
Jeg måtte begynde at holde fast på mine grænser.
Før det var muligt, måtte jeg gøre mig store overvejelser om hvad jeg egentlig ville være med til, og hvor mine grænser gik til.
Mit forhold til mig selv var ikke godt, men jeg var besluttet på at ændre det.
Det krævede blot at jeg besluttede her og nu, at jeg ville lære at elske mig selv, og sætte de handlinger på, der bekræftede netop dette.
Helt ærligt, det var på det tidspunkt en nem beslutning….
Hvis jeg ønskede at blive mødt med respekt, måtte jeg give mig selv respekt først. Respektere mine egne grænser, respektere mine egne behov, og give mig selv lov til at få og modtage det jeg havde brug for.
Jeg måtte begynde at ære og anerkende mine følelser. Være ked af det når jeg var ked af det, vred når jeg var vred, og glad når jeg var glad.
Jeg måtte se frygten for afvisning og forladtheden i øjnene, og træffe valget om ikke at afvise og forlade mig selv, for at please en anden.
Jeg måtte lære at være i mit eget selskab, elske ensomheden, bruge tid på at læse, snakke og vende alting om hvordan det så ud inde i mig, og helst med andre, der selv havde været der.
Jeg erkendte at jeg var fuldkommen magtesløs overfor andres tanker, følelser, valg og adfærd, og at den eneste magt jeg havde, var at beslutte hvem jeg ønskede at være i forhold til det, og sætte den handling på, der matchede dette.
Jeg måtte begynde med at være ærlig om hvem jeg var, også de sidder jeg knap holdt så meget af, eller som jeg troede andre ikke kunne lide.
Alt dette betød at jeg måtte sige farvel til personer, der havde svært ved at rumme min forvandling til et mere selv-kærligt menneske.
Jeg fik masser af nye dejlige relationer, der støttede mig.
Jeg købte mig til hjælp via caoching og kurser, jeg gik i selvhjælps gruppe, og jeg blev en del af et fælleskab, hvor vi støttede hinanden.
Jeg havde brug for andre der spejlede mig, satte spørgsmålstegn ved det jeg gjorde og tænkte. Nogen der rummede mig, elskede mig, spurgte ind til mig, og delte deres erfaring med mig.
Alt dette skete ikke over nat, nej, det var en proces der tog år.
Jeg var igennem mange faser, og fik healet dem, en for en.
Hvis du står i en lignende situation, som jeg gjorde, så start med at beslutte dig for, at du er værd at elske, også af dig selv. Det starter med lige den beslutning.
Hvis du ikke kan elske dig selv, kan det være uendelig svært at tro på, at andre kan elske dig( uanset om de faktisk gør det).
Start med en beslutning om lige det.
Bare fordi du har lavet fejl, betyder det jo ikke at hele dig ikke er værd at elske. Det betyder blot at du har et område du skal lære mere, på.
Selv kritik, har endnu aldrig hjulpet på at hæve selvværdet.
Men det har omsorg, rummelighed, tilgivelse og forståelsen af at du ikke behøver at være perfekt, blot menneskelig og villig til at arbejde med dig selv.
Tænk stort.
Giv slip på nøjsomheden, den holder din standard lav, og du får kun det du tror, du fortjener.
Så beslut dig for, hvad du fortjener at have mere af.
Og bare roligt…. du kan altid ændre det til mere, for det er hvad der sker når vi elsker os selv.
Vi bliver bevidste om at vi fortjener det bedste. Vi ændrer vores overbevisninger om at skulle nøjes.
Start lige der… Når du gør det, så vil livet levere det du har brug for, for at komme videre.
Hvordan ved jeg det?
Jo for jeg har set det ske, mange mange gange. Nogle gange er det sket på måder som jeg slet ikke så komme, men som var det helt rette.
Vær derfor åben og villig til at modtage, og lad livet sin del af magien.
Din opgave er at sætte din standard… og holde fast i den…..
Hold fast i den, jeg gentager, hold fast i den…..!! Du får det du tror du fortjener.
Også kaldet for devaluerende tale, selv kritik osv
Det foregår oftest inde i dit hoved og af og til også højt når du omtaler dig selv over for andre….
Vi har alle en indre dialog der kører igennem vores hoved på daglig basis.
Langt hen af vejen er de tanker vi tænker blot genbrugstanker, altså tanker vi har tænkt mange, mange gange før og for det meste er det også tanker vi har tyvstjålet fra andre (mor, far, lærer osv)
Når det kommer til selvværd og kærlighed til sig selv, så er en af de helt store fjender vores egne negative tanker om os selv.
Vi kritiserer os selv og, giver os selv knap så pæne etiketter og navne.
Vi nedgør vores krop, og vi gør os selv mindre.
Vi tænker tanker om om os selv, og overvejer om vi dur og, har alt for meget fokus på vores forestilling om hvad andre mon tænker om os.
STOP MED DET….
Fordi det aldrig nogensinde har gavnet dit selvværd at blive ved med at genfortælle dig selv, hvor dårlig du er til dit og dat, hvilken fiasko du er, fordi du fejlede, da du forsøgte noget nyt, at dit udseende ikke svarer til det i bladene, om du nu er en god nok mor, laver god nok mad, er god nok i sengen og og og…
Det hæver ikke dit selvværd, det gør det mindre, og du bliver hæmmet i at leve et skønt befriende liv, som det unikke menneske du er.
Det værste er at du sikkert har alle beviserne for at dine tanker og historier om dig selv er sande.
Med garanti kan du fortælle, hvorfor du er en fiasko!!
Jeg har en fantastisk nyhed til dig….
Det samme gør sig heldigvis gældende når du begynder at finde beviserne på hvor skøn du er, hvilken stor succes du er, hvor smuk du er, hvilke skønne levende og ægte kvaliteter du besidder, hvordan de kommer til udtryk i din hver dag osv.
Både ja og nej. Det er let hvis du giver det lov til at være let.
Hvis du giver slip på Hr. Jante et øjeblik, og virkelig giver dig selv lov til at tale pænt om dig selv, giver dig selv lov til at se på dig selv med kærlige øjne, være mild og rummelig overfor dig selv.
Så jo, der, når du gør dette, så er det faktisk ganske let.
Men holder du fortsat krampagtigt Hr. Jante i hånden, så vil det føltes ganske ubehageligt at give dig selv kærlighed og finde beviser på din egen værdi. Det vil føltes kunstigt og du vil måske endda miste lysten til at prøve.
Vil du elske dig selv, eller vil du fortsat holde fast i at du ikke er værdig til din egen kærlighed? (og dermed andres)
Jeg syntes lige jeg kort vil ridse op, hvilke fordele der er, ved at tale pænt til og om dig selv
Klik her hvis du har brug for mere hjælp til at blive en mere selvkærlig udgave af dig selv? ?
Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen.