Indlæg

Er din kærlighedsbeholder gabende tom?

Så kender du til Evig længsel efter anerkendelse, ømhed, og kærlighed. 

Du kender også til følelsen af at være lidt needy, og at du må opgive noget af dig selv for at tækkes din kæreste eller andre.

Dette gør dig afhængig af dem, og det kan blive meget smertefuldt på den lange bane.

Det kan være fatalt for dig når du altid kun får fyldt din kærlighedsbeholder via andre. Det har nemlig en kedelig pris.

 

Prisen for at fylde din kærlighedsbeholder på den måde, er at du må ofre dine personlige grænser 😥

Det fatale ved det, er at dine personlige grænser, er yderst vigtige for at du kan have et godt selvværd, og føle selvkærlighed.

Så når du ofre dine grænser, vil du have utrolig svært ved nogensinde at opbygge en følelse af at hvile i dig selv, og føle du har værdi.

 

Så får du her et tip, og en forklaring på, hvordan du får vendt bøtten, hvor du på egen hånd får fyldt din kærlighedsbeholder op, og dermed kan nyde det du får af andre også.

 

 

 

Blev du nysgerrig på min bog, som jeg omtaler i videoen?

I bogen beskriver jeg i dybden den følelsesmæssige afhængighed, hvordan den er opstået, og hvorfor den er så svær at bryde med.

Men bogen stopper ikke med at beskrive problemet.

Nej…

Bogen giver dig også løsningen og hvordan du kommer i gang.

 

 

👉Klik for at bestille bogen

 

 

Nøjes du med krummer af kærlighed?

 
Krummer?

Hvad mener jeg dog med det?

Jo se…

 

Nogen gange er vi så sultne efter at føle os elskede og betydningsfulde at vi nøjes med virkelig lidt.

Vi bliver faktisk nærmest eksperter i at suge næring ud af nærmest ingenting.

Lad mig give dig et par eksempler, så du ved hvad jeg mener…

1.
Hun er on/off med en gut der trækker sig i uger fra hende. Han svarer ikke beskeder, men pludselig en dag passer det ham, og han sender hende et kort svar.

Hun suger al den næring hun kan ud af beskeden, og glemmer fuldstændig tiden op til, med alle de tanker og følelser der gjorde ondt…

De ses i et stykke tid, og en dag giver hun igen udtryk for at hun ønsker et mere fast forhold og så trækker han sig igen, og efterlader hende i en venteposition igen.

2.
Han er en gnavpotte. Styrer hendes liv med sit humør, og med bebrejdelser. Hun gør hvad hun kan for at undgå at han bliver sur.

Af og til vender hans humør, og han behandler hende som en prinsesse, lige som i starten af deres forhold. Det kan vare en ½ dag, en hel dag eller 3 dage, og så er han sur igen…

Når det står på, glemmer hun næsten alle de sure dage, og når da også netop at tænke at NU bliver det nok anderledes, inden hun igen bliver skuffet.

Begge eksempler viser hvor lidt vi kan leve på, og nøjes med…

Men det viser også hvor lidt kærlighed vi har til os selv, når vi ikke sætter en standard, der er højere.

Vi får det vores indre standard tillader, og er barren sat lav, får vi ikke mere…

Så får vi krummerne, og det gør vi fordi vi ikke syntes vi er mere værd.

Det er den barske sandhed…

Problemet med at sætte barren højere er, at det kræver noget af os.

Det kræver at vi har modet til at sætte grænser, sige fra, og holde fast.

Det kræver at vi er villige til at miste, for ikke at miste os selv.

Og her stopper modet tit…

Hvorfor?

– Fordi vi ikke tror vi er noget værd uden den anden…
– Fordi vi er bange for at ingen vil elske os
– Fordi vi tror at han er den eneste der kan få os til at føle os som en prinsesse

Men det er altså ikke helt sandt…

Den anden spejler dit eget værd, og det betyder heldigvis, at hvis du begynder at vise andre hvad du mener du er værd i handling og i ord, så vil de spejle det tilbage…

Vis ham at du er en prinsesse, stå ved dine grænser og behov.

 

 

 

 

Lige tiltrækker lige

Er du krummer værd, får du krummer..

Er du den fulde pakke værd, får du den fulde pakke…

Tro på det, gå efter det, og hæv din indre standard…

Gå aldrig på kompromis med splitsekunder af kærlighed.

Giv som minimum dig selv nok kærlighed til at ære og respektere dine drømme og grænser.

Det starter der…

Lige tiltrækker lige…

 

Kærligst Nicole

 

Se her hvordan du kan komme godt i gang med hæve barren, og få mere af den kærlighed, du længes så meget efter

 

 

Alt i mit indre gør bare ondt… Mit hjerte er knust!!


Sådan startede vores samtale

Hun stod midt i et forhold der på 3. år var on og off, og hun var SÅ træt af det

Hun var træt af at være i det, og hun var træt af at hun ikke kunne forlade det.

Og hun forstod ikke hvad der var galt.

Hende der normalt godt vidste hvad der var oppe og ned, og som ingen problemer havde med at handle…





Hurtig fik hun kastet 3 spørgsmål op i luften….

– Kan du hjælpe mig af med mine bange usikre og jaloux følelser?

– Kan du stoppe mine rastløse tanker?

– Kan du skabe ro i min stressede krop?

 

Jeg kan ikke holde det ud mere

Det her frem og tilbage flår mit hjerte i stykker og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det.

Jeg bliver skiftevis så vred og bagefter så ulykkelig og ked af det.

Og lige som jeg tror det virkelig er slut, så er han der igen, og jeg kan ikke sige nej til ham…

 

  • Jeg hader min svaghed for ham…
  • Jeg hader at jeg elsker ham…
  • Jeg trænger til en pause fra mit liv…

 

Hun havde det virkelig hunde svært!!

Og hun trængte til en pause fra sine tanker og følelser….

De løb i ring, og fandt ingen vej ud af den rundkørsel hun befandt sig i…

Men jeg måtte svare nej på hendes spørgsmål.

Jeg kan ikke her og nu skabe ro i hendes tanker, fjerne hendes usikre følelser og berolige hendes stressede krop.




Og dog…



I stedet for tilbød jeg hende et langt bedre alternativ

  • Jeg tilbød at vise hende, hvordan hun kunne behandle sig selv langt mere selvkærligt.
  • Jeg tilbød at lære hende hvordan hun blev i stand til at styre sine tanker, så de ikke skabte så meget frygt og usikkerhed i hende.
  • Jeg tilbød hende hvordan hun kunne lære at være med sine følelser uden at hun fik følelsen af at gå i stykker inden i.

Og…

Jeg tilbød at vise hende en måde hvorpå hun kunne få pauser, der i stedet for at blive en række hurtige fix af hendes følelser, kunne være med til at skabe overblik, og give hende mere frihed til at forlade den rundkørsel hun var havnet i.

 

Hun sagde Ja tak….

Og så gik vi i gang med at skabe ro og overblik.

Men først og fremmest gik vi gang med at skabe frihed.

Frihed opstår når vi tager ansvar for vores følelser og vores behov.

 

Med ansvar følger der naturligt også muligheder for for at træffe nye, sundere og mere tilfredsstillende valg.

I hendes tilfælde sad hun fast i et dilemma, i en rundkørsel, og der var to udveje.

Gå eller blive

og hun kunne ikke vælge…

Hun følte sig fanget, fordi hun ikke kunne gå, selvom hun vidste forholdet ikke var sundt for hende.

Årsagen lå i at hun fik nogle vigtige behov mødt i deres usunde relation, og dem fik vi kigget på, undersøgt, og også set på, hvilke alternativer der var, for at møde disse behov, på en sund og nærende måde.

Hun blev fri, og fik mere styr på sine tanker og følelser.

Og hun endte faktisk også med at forlade on/off forholdet…




I første omgang… for de er sammen på fuld tid i dag

Da hun trådte ud af deres fælles rundkørsel, trådte hun også ud af deres indbyrdes usunde måde at møde hinandens behov på.

Og det gav ham mulighed for at mærke, hvad han ville, og ændre sin egen måde at møde sine behov på.

Han valgte et liv med hende.

Det er hun super lykkelig for i dag, men som hun så flot sagde:

 

“Jeg måtte bare først være villig til at miste ham, for ikke at miste mig selv igen og igen”

Det krævede mod, men samtidig vidste jeg også, at jeg ikke kunne fortsætte med at leve på den her stressende måde med følelser der gik op og ned så hurtig, at det tog pusten fra mig til sidst.

Det gik ud over mit job og mine børn.

Mine omgivelser var efterhånden virkelig trætte af at høre på mig til sidst.

  • Så giv dog slip på ham…
  • Find en anden, havet er jo fuld af fisk
  • Han er gift for dig
  • Du er mere værd
  • Gå på Tinder, date andre så du kommer på andre tanker
  • Bloker ham



    Hun hørte deres råd, men hun kunne bare ikke følge dem, hvor rigtige de end lød…
Det er tirsdag, og jeg sidder klar ved min pc.

Det er en 1:1 samtale på skype. der er bestilt, og jeg kender ikke kvinden i den anden ende i forvejen.

Jeg er klar med min kaffe, min blok og pen, til at tage i mod hende og hendes smerte.

 



Hurtig får hun fortalt mig, hvad det drejer sig om…

Hun har i noget tid været i et forhold til en mand, og hun er nu kommet til den smertefulde konklusion, at han bare ikke er god for hende og hendes selvværd. Hun tror at han er narcissist.

Hun har vidst det i noget tid, men hun bliver ved med at udsætte bruddet i håb om at han ændrer sig.

Da jeg spørger ind til hvad der gør at hun ønsker at slutte deres forhold, fortæller hun at hans humørsvingninger driver hende til vanvid.

Hun forsøger virkelig at gøre alt muligt for at tilfredsstille hans behov og gøre ham glad, men lige lidt nytter det.



Han sender kritik, surhed og kaskader af forskellige slags bebrejdelser ud over hende

  • Hun elsker ham ikke nok
  • Hun bruger for meget tid med sine børn og familie, i stedet for med ham
  • Hun burde give ham mere opmærksomhed og anerkendelse
  • Hun skal bruge al sin tid på ham
  • Hun er for egoistisk og tænker kun på sig selv og sit
  • osv.

Hun bliver så såret og ramt af hans ord, og hun føler at han er dybt uretfærdig og urimelig i sine krav.

Og derfor ender hun med at forsvare sig, og forsøger igen og igen at forklare ham, at det ikke er sandt.

Men han lytter ikke.

Hører slet ikke hvad hun siger.

Ender bare med at afvise hende med mere kulde og distance, og påstår at hun lyver.

Jævnligt slutter han deres forhold, og hun ender altid med at tage kontakt til ham igen, for at de kan blive sammen.

Hun ønsker jo at løse det sammen med ham.

 

 

Skænderier, konflikter og psykisk vold, er med til at ødelægge kærlighed og selvværd



Hun forstår ikke hvad der sker med hende…

Hun føler efterhånden at alle hendes tanker handler om ham

Hun er begyndt at tvivle på, om der virkelig er noget om alt det han siger.

Heldigvis for hende har hun familie og venner, der støtter hende og hjælper hende med at holde fast i sig selv og det hun oplever.

Hun mærker dog tydeligt at hun har mistet fornemmelsen af sine grænser og at hendes selvværd lider…

For…

Når han er glad, så er han bare helt fantastisk at være sammen med. Det hele flyder så let og ubesværet.

Så føler hun sig som den heldigste kvinde i verden, og hun føler sig virkelig værdsat og elsket, og vil bare have mere.

 

 

 

Og lige netop her kommer hele essensen af dette uheldige mønster og parnerskab

 

Da hun stopper sin lange fortælling, giver jeg hende en forklaring på hvad der er på spil.

Undervejs i hendes fortælling har jeg luret at hun er en kvinde der har kærlighed og samhørighed + behovet for at bidrage, som sine primære behov.

Hans primære behov er tryghed og anerkendelse.

Han forveksler anekendelse og beundring med kærlighed.

Og derfor går de helt galt af hinanden.

Han forsøger at skabe tryghed og få anerkendelse ved at manipulere og bebrejde hende så hun føler sig forkert.
Han forsøgte sågar med at skabe frygt i hende , ved at gøre hende jaloux, når han omgås andre kvinder.

Til andre tider behandler han hende som om hun er hans livs udkårne

Han tror at hendes job er at gøre ham tryg, og få ham til at betyde noget ganske særligt. Det er kærlighed i hans verden.

Problemet er bare at han har tryghed på første pladsen af sine primære behov, og hans adfærd viser at han ikke stoler på nogen og tror at hun vil ham det skidt, så snart det ikke går som han forventer og har planlagt det.

Og når man har sådan et mindset, så vil man aldrig turde åbne sig 100% op for andre, og lade sin sårbarhed blive set og favnet i en tæt kærlig og tillidsfuld relation.

Selvom han ikke stoler på nogen, tror han dog fortsat, at hun skal gøre ham tryg, og det skal hun bevise at hun vil, igen og igen igennem uendelige tests, som hun sjældent består.

Dette i sig selv er modsætnings fyldt…

Hendes primære behov er kærlighed og samhørighed, og hun ønsker at bidrage og give til ham, så derfor er hun guf, for en mand med dette mindset.



Hun vil gøre alt for dem hun elsker

Oveni, så får hun en følelse at være ekstrem unik og speciel, når han er i godt humør, og sætter hende på en piedestal.

Og den følelse har hun lyst til at genopleve, og derfor tilpasser hun sin egen adfærd og forsøger at regne ud, hvordan hun bedst undgår at få ham til at svinge, så hun falder ned af piedestalen og får indre kvæstelser af de ord der følger med på vejen.

 

Det er en umulig mission hun er på…

Hun forsøger at kontrollere noget hun umuligt kan kontrollere, for denne her mand, han ønsker også at være unik, ved at være uforudsigelig og uigennemskuelig, så han bevarer kontrollen.

 

Og på den måde får han kontrol over hende…

Han går altid et skridt længere for at få sin vilje til at ske.

 

 

Kvinden i den anden ende, var klar over at det her ikke var godt for hende, og hun ønskede min hjælp til at holde fast i sig selv, og slutte forholdet.

Jeg fortalte hende at hendes arbejde bestod i at styrke sit forhold og sin kærlighed til sig selv.

Hun skulle have genopbygget sunde grænser og en stærk tillid til sin mavefornemmelse.

For det interessante var, at hun meget hurtig opdagede at der var noget galt med ham gutten her, men hun overhørte det, for at føle sig betydningsfuld og sole sig deroppe på piedestallen.


Det er der ikke noget galt med, det har vi alle brug for.

Men…

Hvis vi mister kærlighed og samhørighed til os selv, for at få det, så ender det uheldigt og smertefuldt.

Hvis derimod hendes kæreste havde de samme primære behov, for kærlighed, samhørighed og et ønske om at bidrage, så ville de begge føle sig betydningsfulde ved at give deres kærlighed til hinanden.

Men i denne relation, er der hende der giver og tager for meget ansvar for hans følelser, og ham der kræver og aldrig føler han får nok af noget, uanset hvad hun gør.

Hun er sammen med ham for at give, og han for at få


Så på den måde er der et match, men ikke et der ender lykkeligt og er holdbart.

For hun længes efter at opleve kærlighed og samhørighed igennem en tillidsfuld relation.

Og det gør han dybest set også, men han forveksler kærlighed med at være betydningsfuld, og at andre ofre sig for ham.
Sikkert fordi det er hvad han selv måtte gøre for at få kærlighed som barn.

 

 

 

Faktisk har jeg mange af den slags samtaler, som handlede om præcis det her med at elske for meget, tilpasse sig, og forsøge på at regne ud, hvad dælen han vil have for at blive glad og være tilfreds i mere en blot små korte øjeblikke

En anden af samtalerne, var med en kvinde der i hele 20 år var gift med sin mand, og efterhånden, var hun reduceret til en kvinde der led af angst, tvivl og stress.

Hun blev skilt, men vidste at hvis hun ikke fik ryddet op, og genopbygget sit selvværd, så ville hun sidde med nøjagtig samme type mand igen.

Og det ønskede hun ikke.

 

Mønstre er stærke, og hvad der er endnu mere stærkt, er at lige tiltrække lige

Og når vi har den mindste tvivl om vores grænser og hvad vores ansvar er, så er vi et match til en mand der grådigt suger de sidste dråber selvværd ud af os.

Den gode nyhed er, at det kan der gøres noget ved…

Mange forsøge at ændre denne type mand, men den eneste chance for overhovedet at ændre noget er ved at ændre sit eget mønster, og se på om han ønsker at ændre sit.

Så længe du har et mønster der er et match til den type adfærd, så holder du hans adfærd ved lige, og han har ingen grund til at ændre det.

Sådanne mænd vælger desværre sjældent at søge hjælp, da deres grund tro er, at det er andre der er hans problem, og derfor bliver de hængende i deres mønster.

Så søde læser…

Hvis du kender en, eller selv er i sådan en lignende situation, så vid, at du ikke kan ændre ham, men at du kan bryde dine egne mønstre, og derved skabe forandring og få det du længes efter. Nemlig kærlighed og samhørighed.

Og fordi jeg ved at det er svært at bryde egne mønstre uden hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig…

 

Vis mig hvordan jeg kan lære at bryde med mit uheldige kærligheds mønster, så jeg kan opleve ægte kærlighed

Hold 7 på Den Selvkærlige kur starter 1. marts

 

Til kvinder der elsker for meget






Skat, jeg elsker dig,  siger han varmt og kærligt til mig…



Ahhh siger en lille bitte stemme inden i mig. 


Kan det nu passe? 


Er jeg værdig til det, gider nogen virkelig elske mig?




Det skete kun et split sekund efter at han havde udtalt ordene. Så hurtigt landede den her gamle rest af tvivl i mig.


Kan det nu passe lille Nicole, at nogen kan elske dig? Sådan rigtig elsker dig?



Rester af et lavt selvværd, bor stadig i mig….




Heldigvis….
 
 


Heldigvis, bor der så meget andet i mig også, så jeg fanger den lyn hurtig, den der lille stemme, før den får begyndt at råbe op, og råbe højere. 



Før den digtet en grim historie om hvor lidt jeg er værd, og før den går igang med at finde beviser på at det er sandt.



Jeg får den fanget før jeg begynder at tro på det den siger. 



Jeg får den fanget, beroliget, og smilet af den og jeg får sagt stop til den. 



Jeg får husket den der lille stemme på, hvem jeg også er, ud over min gamle slidte og aftjente historie om en lille pige der aldrig følte sig god nok til at blive elsket.




Stop nu søde ven….
 
 

Jeg er lige igang med at nyde mit liv, nyde at jeg har en helt igennem fantastisk kæreste, der rent faktisk virkelig elsker mig.



Ja han gør nemlig….




Og jeg elsker at han gør det, for største delen af mig, ved at jeg er værdig til at modtage hans kærlighed. 



Største delen af mig, elsker mig, og det er det jeg vil nyde og have mit fokus på.



Øjeblikket er forbi….. 
 
 

Jeg har fanget min tvivl, og tager imod hans ord med bobler af lykke i hjertet.


Kærligheden er så magisk at sige ja til. 



Lige så magisk som at kunne tøjle sin gamle frygt for at blive forladt og afvist.



Det er smukt og magisk når vi først siger ja til at behandle os selv kærligt og nænsomt i tankerne, for før kan vi jo ikke sige rigtig ja til det vi modtager af andre.


Fordi den lille stemme med tvivl springer frem…


Fordi vi tror på den lille stemme…


Fordi vi går i gang med at søge beviser og teste om den lille stemme har ret… 



Sådan saboterer vi os selv igen og igen med vores tanker


Men det behøver ikke være sådan. 


Vi behøver ikke tro på den lille stemme. 

Vi kan stoppe op og rette tvivlen imod tvivlen i stedet for. 

Og beslutte os for at vi er elskværdige og fortjener at modtage kærlighed af os selv og andre.





Kærlige tanker til dig 


Nicole 

PS. Kender du også til den her stemme af tvivl og af frygt?
Har du svær ved at tøjle den, og få den stoppet?
Ødelægger  den din glæde og din dag?
Så vil jeg endnu engang minde dig om, at du til enhver tid kan kontakte mig på flere måder, for at få hjælp til at tøjle og stoppe den.

Du behøver ikke længere at lade den styre dit liv og digte grimme historier.

 

 

Du gør som jeg ønsker, ellers mister du min kærlighed og mærker min skuffelse, vrede og foragt.

Forestil dig at være et lille barn, der er afhængig af sine nære omsorgspersoner.

Et barn der er afhængig af at forældre igen og igen fortæller hvor elsket barnet er, uanset rigtig og forkert adfærd.

Som igen og igen tilbyder sin tid og nærvær for at udvikle et stærkt og sundt selvværd og føle sig ubetinget elsket og værdig at være sammen med.

 

 

Hvor mange af os, har prøvet dette?

Og hvor mange af os har gjort nøjagtig det samme i mod vores egne børn?

Hvor mange af os, stopper op, og blir optagede af at undersøge vores egen reaktion og følelser på en given adfærd fra en anden?

Hvor mange af os, er bevidste om at såret vi blir ramt i, er vores, og at det er langt lettere at heale ubehaget ved dette, når vi tør dykke ned i det og undersøge det.

Når vi tager ansvar for at såret er vores eget, måske skabt i barndommen, men stadig vores.

Når vi blir skuffede, ramte, føler os afviste og forkerte, sårede osv, er det så den der trykker på såret, eller ejeren af såret der har ansvaret?

 

 

I mit univers, er det ejeren af såret, der har ansvaret for at tage sig af sit sår

Hvordan kan andre være ansvarlig for noget de ikke kan kontrollere?

Hvordan kan jeg vide hvornår jeg rammer et sår i en anden?

Åh ja, nogen gange ved vi det jo godt.

Og nogen gange misbruger vi vores viden.

Dette indrømmer jeg gerne… Det sker…

Men….

Når det så er sagt, så er vi stadig ene og alene ansvarlige for at andre igen og igen KAN ramme os, i vores sår.

Punktum, Basta…

Vi er ansvarlige for at give magten over vores følelser ud til andre.

Vi er den der forlader os selv, når vi ikke blir hos os selv, for at heale det der er vores.

 

Det er faktisk langt lettere at ændre sig selv, end de andre

Vi skylder faktisk os selv at få healet vores sår.

I selv-kærlighedens navn…

Når vi tager os selv så alvorlige, at vi modigt begynder at undersøge sårene, så begynder vi at vise os selv omsorg og kærlighed.

Der er et menneske jeg altid har hos mig, og det er mig selv.

Når jeg elsker mig selv nok, så vil jeg have langt mere lyst og mod til at lukke andre helt ind, også selv om de kommer til at rammer et sår i os.

Måske kunne det også være en hjælp at begynde at tænke på andre mennesker, der rammer os, som hjælpere.

De hjælper os til at få øje på vores arbejdspunkter.

I stedet for at være fjender vi frygter og pleaser, eller fjerner os fra, så er de hjælpere.

Blot en tanke.

 

 

Dermed menes ikke at vi skal finde os i alt fra andre. Overhovedet ikke.

Vi skal gå når andre igen og igen overtræder vores grænser, og vi skal distancere os når det er det sundeste.

Ikke som en flugt og en reaktion, men som et bevidst valg basseret på kærlighed til os selv.

Faktisk sker der ofte det, at når vi har healet vores grænse issues, forsvinder problemet af sig selv, da vi ikke længere er et match til dette.

Jeg ved det lyder så enkelt, og jeg ved også at så enkelt er det ikke. Det kræver virkelig noget af os.

Det kræver tillid,  at tage ansvaret for sig selv.

Det kræver villighed til kigge sig selv dybt i øjnene og erkende i det mindste over for sig selv, at der er arbejdspunkter.

Det kræver vedholdenhed til at fortsætte.

Det kræver at vi tør slipper perfektionisme og stoltheden.

Det kræver at vi er villige til at opgive trangen til at have ret og få det sidste ord.

Vi må give lige så stille slip på kontrollen, og turde sårbarheden mere bid for bid.

Det kræver at vi giver afkald på ord som burde og skulle.

Og det det kræver at vi tør lukke andre ind og viser de sidder i os der smerter, og som vi forsøger at skjule.

For hvor modsætningsfyldt det end er så er vi afhængige af andre for at blive frie og uafhængige.

Og når vores sår er skabt i relationerne, må de heales i relationerne.

Vi kan ikke heale dem alene.

Vi har brug for andre til at holde et spejl op, foran os, så vi kan se os selv.

Så nej, enkelt er det ikke, men det er muligt. Tiden arbejder for os.

Lige der i vores healing af vores sår, opstår kærligheden, til os selv og til andre, og stille og rolige siger vi fra i kærlighed, uden at tage vores kærlighed med os, og vi begynder også at kunne rumme oplevelsen, af at andre, stadig tager deres kærlighed, fordi de blot ikke er nået dertil endnu.

Vi finder fred i os selv, og blir selv-optagne i steder for andre-optagne.

Andre får plads til deres proces, deres valg som de kan lære af.

At være afhængig betyder tab af valg, tab af frihed. Tab af selvværd og oplevelsen af at høre til

Vi gør os afhængige af, at mennesker, ting eller oplevelser, fjerne smerten inden i os. Og det gør de også………. men kun kortvarrigt. Det er lidt som at tisse i bukserne.

I en kærlig relation til en aktiv alkoholiker betyder det kort sagt, at hvis alkoholikeren stopper med at drikke, så får jeg det bedre. Hvis han/hun stopper med en bestemt adfærd, så får jeg det bedre….

  • Hvis vi tager på et skønt weekend ophold ,så får jeg det bedre, hvis jeg får de her fantastiske sko, så får jeg det bedre
  • Hvis jeg modtager opmærksomhed og bekræftelse fra en mand eller kvinde, så er jeg god nok
  • Hvis min arbejds kollega roser mig så er jeg dygtig nok
  • Hvis jeg får min forfremmelse, blir alting bedre

 

Der er altid liiiige noget der skal ske først, før jeg får det bedre, føler mig fyldt op og har det godt

  • Dette er den overbevisning, der gør dig afhængig eller  med-afhængig, også kaldet følelsesmæssig-afhængig
  • Det er denne overbevisning, der skaber angst for kontroltab.
  • Denne overbevisning giver os stress og gør os trætte og ulykkelige. Tager vores selvværd fra os, fordi vi altid er på, for at få vores behov opfyldt på en ekstern (uden for os selv) og usund måde.

For at give os vores fix, så vi kan opleve kontrol over vores liv
Denne overbevisning om at vores indre fred og lykke ligger uden for os selv.

Det interessante her, er at det faktisk også gælder for den person der er kemisk afhængig af f.eks alkohol. Personen har fuldkommen tillid til at stoffet virker her og nu. Det giver ro, lindrer stress og tankemylder. Det virker… !!

Ja, det virker alt sammen, men kun for en tid, så skal der mere til, og mere til.

Til sidst bliver hjernen kemisk afhængig og skaber trang (craving) og fysiske abstinenser, når stoffet savnes i kroppen.

Der bliver ikke drukket for at opnå fuldskab, nej, alkoholen indtages for at få en følelse af at være normal og dæmpe uro og stress, og hvem kan fortænke nogen i at ønske sig en følelse af at være “normal” og en følelse af ro i kroppen og tankerne.

På sigt slår strategien med at medicinere sig selv med alkohol, oplevelser og ting, dog fejl. Med tiden skaber den flere problemer end den løser og dermed eskalerer afhængigheden.

Mere stress mere stof.

Pga tilliden til strategien, gør man mere af det samme, en ond cirkel er skabt.

Processen med at udleve og fixe sig selv med stoffer eller oplevelser, giver blot mere stress, uro og tankemylder.

Samtidig så begynder de personer der er rundt om at reagere på adfærden, løgne og manipulation, og det oveni, skaber mere trang.

Afhængigheden eskalerer…..

Selvværdet og værdigheden dør lige så stille ud. Skyld og skam vokser og vokser, og følelsen af at være ok, er kun tilstede kortvarrig godt hjulpet af rusen….

Dette er den barske sandhed om afhængighed.

Du skal dog vide at der er en vej ud i friheden.

En vej hvor kærlighed, omsorg og indre power vokser og gror på, og hvor man  kan aflægge sig afhængighedens lænker.

Vejen dertil, er at få et nyt og kærligt forhold til sig selv. At lære at leve livet, på livets betingelser. At rumme følelser og få styr på de tanker, der forstyrrer sindsroén og skaber kaos.

Klik her for at se hvordan jeg kan hjælpe dig med at blive fri og selvkærlig

 






I mange år, gjorde jeg mig selv mindre og sagde nej til mig selv, i håb om at løfte en andens stemning. 
Når jeg oplevede at stemningen var blevet dårlig, af den ene eller anden årsag, lod jeg mine egne grænser overskride. Jeg gjorde på den måde mig selv mindre værd.



 Jeg gjorde utrolig mange krumspring for at undgå konflikter 

Alligevel endte jeg altid med at forsvare mig selv, angribe tilbage og til sidst forsøge at jævne konflikten, ved at give afkald på mig selv, mine ønsker og behov. Alt sammen i håb om fred i huset og en stund med kærlighed. 


Når der var et problem, forsøgte jeg at løse det

Jeg tænkte aldrig den tanke, om problemet var skabt af mig, om det overhovedet kunne løses af mig, eller om jeg blot pudsede overfladen på noget som var brudt sammen for længst.  

Det var evigt slidsomt og stressende, og det var en utilregnelig tid, hvor angreb på min sindsro og min frygt for at være forkert, styrede hele mit liv. 



Jeg var på overarbejde 

Og jeg havde ingen erkendelse af hvor magtesløs jeg egentlig var i forhold til en andens følelser, adfærd og valg. 
Jeg forsøgte at kontrollere noget der var uden for min kontrol. Jeg forsøgte at kontrollere et andet menneske, for at undgå at føle min egen frygt og og blive afvist. 


Min elastik var strukket alt for langt 

Jeg gik rundt, som en zombie, med en følelse af at jeg ikke kunne trække vejret. Det var som om der altid stod en oven på min brystkasse.


Elastikken sprang til sidst, gudskelov. Og hvor gjorde det ondt 

Jeg nåede min bund…… 
Der på bunden, fandt jeg erkendelsen af, at hvis noget skulle ændre sig, så var det mig, mine tanker og min adfærd. 
Jeg måtte heale mig selv først. Jeg måtte heale min egen følelsesmæssige afhængighed og tilknytning til en anden… 



Jeg måtte tage ansvar for mig selv og sige JA til mig selv


Jeg måtte begynde at holde fast på mine grænser. 
Før det var muligt, måtte jeg gøre mig store overvejelser om hvad jeg egentlig ville være med til, og hvor mine grænser gik til. 


Mit selvværd kunne ligge mellem mine skosåler og jorden

Mit forhold til mig selv var ikke godt, men jeg var besluttet på at ændre det. 
Det krævede blot at jeg besluttede her og nu, at jeg ville lære at elske mig selv, og sætte de handlinger på, der bekræftede netop dette. 

Helt ærligt, det var på det tidspunkt en nem beslutning….



Jeg ville ikke længere nøjes med et overleve, nej, jeg ville LEVE. 

Hvis jeg ønskede at blive mødt med respekt, måtte jeg give mig selv respekt først. Respektere mine egne grænser, respektere mine egne behov, og give mig selv lov til at få og modtage det jeg havde brug for. 
Jeg måtte begynde at ære og anerkende mine følelser. Være ked af det når jeg var ked af det, vred når jeg var vred, og  glad når jeg var glad. 

Jeg måtte se frygten for afvisning og forladtheden i øjnene, og træffe valget om ikke at afvise og forlade mig selv, for at please en anden.

Jeg måtte lære at være i mit eget selskab, elske ensomheden, bruge tid på at læse, snakke og vende alting om hvordan det så ud inde i mig, og helst med andre, der selv havde været der. 

Jeg erkendte at jeg var fuldkommen magtesløs overfor andres tanker, følelser, valg og adfærd, og at den eneste magt jeg havde, var at beslutte hvem jeg ønskede at være i forhold til det, og sætte den handling på, der matchede dette. 

Jeg opgav at manipulere, for at få mine behov og mine ønsker gennemtrumfet. 

Jeg måtte begynde med at være ærlig om hvem jeg var, også de sidder jeg knap holdt så meget af, eller som jeg troede andre ikke kunne lide. 
Alt dette betød at jeg måtte sige farvel til personer, der havde svært ved at rumme min forvandling til et mere selv-kærligt menneske. 


Nogen forsvandt, men nye kom til. 

Jeg fik masser af nye dejlige relationer, der støttede mig.

Jeg købte mig til hjælp via caoching og kurser, jeg gik i selvhjælps gruppe, og jeg blev en del af et fælleskab, hvor vi støttede hinanden. 


Jeg havde brug for andre der spejlede mig, satte spørgsmålstegn ved det jeg gjorde og tænkte. Nogen der rummede mig, elskede mig, spurgte ind til mig, og delte deres erfaring med mig. 

 

Jeg kunne aldrig have gjort det alene.

Alt dette skete ikke over nat, nej, det var en proces der tog år. 
Jeg var igennem mange faser, og fik healet dem, en for en. 

Er du værd at elske?

Hvis du står i en lignende situation, som jeg gjorde, så start med at beslutte dig for, at du er værd at elske, også af dig selv. Det starter med lige den beslutning. 
Hvis du ikke kan elske dig selv, kan det være uendelig svært at tro på, at andre kan elske dig( uanset om de faktisk gør det).
Start med en beslutning om lige det. 







Giv slip på dit sort hvide syn

Bare fordi du har lavet fejl, betyder det jo ikke at hele dig ikke er værd at elske. Det betyder blot at du har et område du skal lære mere, på. 
Selv kritik, har endnu aldrig hjulpet på at hæve selvværdet. 
Men det har omsorg, rummelighed, tilgivelse og forståelsen af at du ikke behøver at være perfekt, blot menneskelig og villig til at arbejde med dig selv. 


Sæt dig ned, med en blok, og skriv ned, hvad du ønsker at få ud af livet

Tænk stort. 
Giv slip på nøjsomheden, den holder din standard lav, og du får kun det du tror, du fortjener. 
Så beslut dig for, hvad du fortjener at have mere af. 
Og bare roligt…. du kan altid ændre det til mere, for det er hvad der sker når vi elsker os selv
Vi bliver bevidste om at vi fortjener det bedste. Vi ændrer vores overbevisninger om at skulle nøjes.

Start lige der… Når du gør det, så vil livet levere det du har brug for, for at komme videre.


Hvordan ved jeg det?
 


Jo for jeg har set det ske, mange mange gange. Nogle gange er det sket på måder som jeg slet ikke så komme, men som var det helt rette.
 


Vær derfor åben og villig til at modtage, og lad livet sin del af magien. 

Din opgave er at sætte din standard… og holde fast i den…..

Hold fast i den, jeg gentager, hold fast i den…..!! Du får det du tror du fortjene
r.




 

 

Kærlige tanker til dig 
 
Nicole Albæk 





PS. Vil du have min hjælp til at starte DIN selvkærlige rejse, så du kan slippe af med dine hjertesorger?

 

 

 

Har du hørt om negativ selvsnak?

Også kaldet for devaluerende tale, selv kritik osv
Det foregår oftest inde i dit hoved og af og til også højt når du omtaler dig selv over for andre….

Vi har alle en indre dialog der kører igennem vores hoved på daglig basis.

Langt hen af vejen er de tanker vi tænker blot genbrugstanker, altså tanker vi har tænkt mange, mange gange før og for det meste er det også tanker vi har tyvstjålet fra andre (mor, far, lærer osv)

Når det kommer til selvværd og kærlighed til sig selv, så er en af de helt store fjender vores egne negative tanker om os selv.

Vi kritiserer os selv og, giver os selv knap så pæne etiketter og navne.

Vi nedgør vores krop, og vi gør os selv mindre.

Vi tænker tanker om om os selv, og overvejer om vi dur og, har alt for meget fokus på vores forestilling om hvad andre mon tænker om os.

STOP MED DET….



Hvorfor?

Fordi det aldrig nogensinde har gavnet dit selvværd at blive ved med at genfortælle dig selv, hvor dårlig du er til dit og dat, hvilken fiasko du er, fordi du fejlede, da du forsøgte noget nyt, at dit udseende ikke svarer til det i bladene, om du nu er en god nok mor, laver god nok mad, er god nok i sengen og og og…

Det hæver ikke dit selvværd, det gør det mindre, og du bliver hæmmet i at leve et skønt befriende liv, som det unikke menneske du er.

Det værste er at du sikkert har alle beviserne for at dine tanker og historier om dig selv er sande.
Med garanti kan du fortælle, hvorfor du er en fiasko!!

Jeg har en fantastisk nyhed til dig….
Det samme gør sig heldigvis gældende når du begynder at finde beviserne på hvor skøn du er, hvilken stor succes du er, hvor smuk du er, hvilke skønne levende og ægte kvaliteter du besidder, hvordan de kommer til udtryk i din hver dag osv.


Ja, men….. Nicole, det er ikke bare lige så let det der…….

Både ja og nej. Det er let hvis du giver det lov til at være let.
Hvis du giver slip på Hr. Jante et øjeblik, og virkelig giver dig selv lov til at tale pænt om dig selv, giver dig selv lov til at se på dig selv med kærlige øjne, være mild og rummelig overfor dig selv.
Så jo, der, når du gør dette, så er det faktisk ganske let.

Men holder du fortsat krampagtigt  Hr. Jante i hånden, så vil det føltes ganske ubehageligt at give dig selv kærlighed og finde beviser på din egen værdi. Det vil føltes kunstigt og du vil måske endda miste lysten til at prøve.


Så først, aller først, må du træffe et valg…

Vil du elske dig selv, eller vil du fortsat holde fast i at du ikke er værdig til din egen kærlighed? (og dermed andres)

Jeg syntes lige jeg kort vil ridse op, hvilke fordele der er, ved at tale pænt til og om dig selv

  • Du vil føle dig værdig til det bedste i livet
  • Du vil kunne elske andre med langt større frihed og rummelighed
  • Du vil være ægte og autentisk i dit samvær med andre
  • Du kommer til at tiltrække andre der også elsker sig selv
  • Du vil have meget nemmere ved at sige nej til noget du ikke ønsker at være en del af
  • Du opleve langt mere livsglæde og tillid til at alt er godt
  • Livet bliver et gladere sted at opholde sig i.
  • Du vil opleve mindre angst for kontroltab
  • Du vil få langt mere ro i dit liv, når du ikke higer efter andres anerkendelse
Så, sig mig, er det ikke på tide at slippe Hr. Jantes hånd, og blive ene-stående?
Tænk, ikke at bekymre sig om hvad hverken du selv eller andre tænker om dig, af negative tanker, blot at nyde at være den du er? Vide at du er ok, elsk-værdig og enestående.
Tænk lidt over det, ja?
 

Har du brug for mere hjælp til at blibe en mere selvkærlig udgave af dig selv? ? SÅ KLIK HER

Jeg elsker det her klip, hvor Byron Katie taler med en ung kvinde der har været bange for at åbne sit hjerte igen af frygt for hvad hun tror den anden tænker og forventer af hende.

Klippet viser på charmerende og enkelt vis hvor vigtig det er at du har fokus på dine ønsker og behov, når du dater.
Mange har fokus på om de er interessant nok, eller smukke nok, og glemmer fuldstændig at se på hvad de selv tænker om ham de dater…
Jeg håber du vil nyde klippet lige så meget som jeg har gjort utallige gange 🙂
Kærligst Nicole